Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Relaterede dokumenter
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Effektmålsmodifikation

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Effektmålsmodifikation

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Epidemiologiske associationsmål

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Epidemiologiske associationsmål

Introduktion til epidemiologi

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Studiedesigns: Alternative designs

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologiske metoder

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Epidemiologiske metoder

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Introduktion til epidemiologi

Epidemiologisk evidens og opsummering

Epidemiologiske metoder

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Epidemiologiske mål Studiedesign

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Population attributable fraction

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Epidemiologiske hyppighedsmål

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Analyse af binære responsvariable

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

Eksperimentelle undersøgelser

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser

Ordbog om effektma ling

RANDOMISEREDE FORSØG MAIKEN PONTOPPIDAN

BIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

RANDOMISEREDE FORSØG:

RANDOMISEREDE FORSØG:

Eksperimentelle undersøgelser

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL

To grundlæggende kategorier af sygdomsmål: EPIDEMIOLOGISKE MÅL OG DESIGN-OPTIONER. prævalens og incidens

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Kohorte. Algorithm for classification of study. Kohorte og interventionsstudier

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Indledende om Signifikanstest Boldøvelser

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund

Lægevidenskabelig Embedseksamen, 6. semester Forår 2009 Epidemiologi og Biostatistik Rettevejledning

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Eksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

Transkript:

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 1

Sidste gang Vi snakkede om Effektmålsmodifikation = associationen mellem eksponering og udfald varierer i forskellige strata af en tredje variabel Relativ skala = statistisk interaktion Absolut skala = biologisk interaktion Afhænger af hvilket associationsmål man beregner Kan være svært at skelne fra confounding Kært barn har mange navne Ved uombyttelighed beregnes relative mål Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 2

Epidemiologiske designs Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 3

Evidenshierakiet Evidenshierakiet tager udgangspunkt i at nogle designs er bedre end andre Forskellige spørgsmål kræver forskellige typer designs Hvert design har sine fordele og ulemper Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 4

Intervention vs. observation INTERVENTION OBSERVATION Aktiv manipulering med eksponering f.eks. dosere eksponeringen Observerer en eksponering, som den forekommer i en befolkning Forskeren/en forskningsprotokol afgør hvem der eksponeres Kan kun undersøge potentielt gavnlige eksponeringer Deltagerne bestemmer selv om de eksponeres eller ej Kan undersøge potentielt skadelige eksponeringer vi observerer bare hvad folk gør og påfører dem intet Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 5

Ormeæg og allergi Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 6

Randomisering Skelnen mellem randomiserede og non-randomiserede designs Inddelingen i forskellige eksponeringsgrupper sker ved (computer) lodtrækning Tilfældig fordeling af kendte og ukendte årsager til sygdom Ombyttelighed mellem grupperne Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 7

Forløb Studiepopulation - Der har sagt ja til deltagelse Randomiseringsprocedure Eksponering: + Intervention Ueksponeret: - Intervention Ombyttelighed: Risikoen for udfald er ens, såfremt eksponering er uden effekt Sammenligner sygdomshyppigheden mellem grupperne Risiko Incidensrate Risiko Incidensrate Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 8

RCT kræver etisk godkendelse Badning i forurenet vand for at bestemme tilladelig koncentration Brug af intimsæbe og infektioner i bækkenet Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 9

Hvorfor er det en dårlig idé? Dagens afstemning på www.madskamper.dk/afstemning Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 10

Regression mod gennemsnittet Relevant ifht. RCT fordi enhver behandling har det med at virke over tid skyldes det behandlingen eller tiden? F.eks. myggestik. Meget høje eller lave måleværdier har tendens til at være mindre ekstreme ved genmåling, dvs. at være tættere på gennemsnitsværdien Læge søges når man har det værst og tiden helbreder i sig selv Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 11

Karakteristika ved RCT Placebo Bare det at gøre noget/tro på at noget har en effekt kan have en effekt f.eks. placebo anti-depressiva Holde omstændighederne ved eksponering ens, f.eks. samme farve piller Blinding Deltageren eller forskeren holdes uvidende om eksponeringsstatus (enkelblinding), hvis begge er uvidende (dobbelblinding) Compliance Deltageren følger den behandling som hun/han er blevet ordineret Intention-to-treat (analyse) Forskeren fastholder de oprindelige randomiseringsgrupper, på trods af non-compliance Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 12

Styrker ved RCT Tilfældig fordeling af eksponering -> ombyttelighed imellem grupperne -> ikke confounded Standardiserede udfaldsmål, ens for de forskellige eksponeringsgrupper ideelt set sker bestemmelsen af udfald blindet Ingen selektionsbias til undersøgelsen randomiseringen sker først efter accept af deltagelse Temporalitet eksponering går forud for udfald Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 13

Svagheder ved RCT Manglende generaliserbarhed dem der deltager er ikke nødvendigvis ens med dem som takker Nej Meget meget dyrt samt tids- og arbejdskrævende Kræver store studiepopulationer for at randomiseringen fungerer optimalt og grundet størrelseshensyn, ikke muligt ved sjældne udfald Non-compliance udtynding af interventionseffekten Loss-to-follow-up, det er ikke tilfældigt hvem, der bortfalder under opfølgningen > gevinsten ved randomisering forsvinder Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 14

Svagheder ved RCT Informationsbias ved manglende blinding Kun en eller få på forhånd fastsatte doser af eksponering Ofte for kort tidshorisont, f.eks. eksponering i 7 år og cancerudviklingen i samme periode, men latenstiden er evt. 30 år Kun etisk forsvarligt ved potentielt gavnlige eksponeringer Udtynding af effekt, hvis dem der udvælges til kontrolgruppen selv ordinerer eksponeringen Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 15

Guidelines for publicering af RCT The CONSORT statement: Mohr D et al. CONSORT 2010 Explanation and Elaboration: updated guidlines for reporting parallel group randomised trials. BMJ 2010;340:c869. Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 16

Næste gang Kohortedesignet Principperne bag, samt styrker og svagheder Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 17