TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Elmehuset, Københavns Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Elmehuset. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med børnene og de unge. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Socialudvalget har efter indstilling fra Forvaltningen besluttet at de særlige fokusområder i 2011 er brugerinddragelse og samarbejdet med de pårørende, jf. bruger- og pårørendepolitikkerne. Endvidere er der fokus på tilbuddets faglige og pædagogiske linje og den konkrete udmøntning heraf samt de tiltag, der går i retning af metodeudvikling. Ved tilsynet har vi desuden generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne i den enkelte enhed og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte. Herudover har vi vurderet stemning og atmosfære samt fulgt op på anbefalinger fra tidligere tilsynsbesøg. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Vi vurderer, at børnene og de unge hører til målgruppen, med undtagelse af en enkelt om skal flytte i nærmeste fremtid medarbejderne er opsøgende i forhold til forskellige metodevalg til den aktuelle målgruppe, og vil i den nærmeste fremtid udarbejde deres pædagogiske manifest, som de kalder det. I opstartsfasen har medarbejderne taget udgangspunkt i Teacch og relationspædagogik. Vi vurderer, at medarbejderne på konstruktiv vis søger at tilgodese målgruppens behov ved at vurdere og iagttage, før de lægger sig fast på en pædagogisk tilgang det er vores vurdering, at de fysiske rammer er veldisponerede og indrettet med fokus på målgruppens behov. Ligeledes iagttager vi, at lokalerne med deres rummelige udformning har en positiv indvirkning på målgruppen medarbejderne giver udtryk for, at de er inddraget i processen omkring udvikling af stedet og processen i at vælge en pædagogisk metode. De udtrykker engagement og ejerskab i forhold stedets opbygning og omtaler ledelsen som retningsgivende, kvalificeret og åben for dialog 1
håndteringen af magtanvendelser foregår efter gældende regler for området. Medarbejderne søger gennem deres pædagogik at forebygge hændelser, som kan føre til magtanvendelser vi har gennemgået opbevaringen af medicinen, og kan konstatere opbevaringen sker efter gældende regler på området den skriftlige dokumentation er nuanceret præget af et fagligt sprogbrug. Der vil blive etableret et nyt elektronisk dokumentationssystem og arbejdet med udviklingsplanerne for børnene og de unge påbegyndes i 2012. Iagttagelser og anbefalinger Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. Dette er altså vores første egentlige tilsynsbesøg her. Konklusioner og iagttagelser mv. er således på nuværende tidspunkt baseret på et forholdsvis begrænset grundlag. Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Der er tale om et nyetableret tilbud, hvorfor der ikke punkter til opfølgning. Målgruppe Målgruppen er børn og unge i alderen fra 0 til 23 år med autismespektrumforstyrrelser primært Asperger syndrom. Stedet er organiseret i 3 grupper, som er Hyblerne med 6 døgnpladser til unge i alderen fra 16 til 23 år, her bor de unge i egen lejlighed med støtte fra medarbejdere og har funktion som bo-træning. Rampen har 6 døgnpladser til unge i alderen fra 12 til18 år, men det forventes at antallet af pladser stiger til 10 i det kommende år. Toppen har 6 aflastningspladser og 4 akutpladser og er en aflastningsenhed for børn og unge i alderen fra 0 til18 år. Aktuelt er akutpladserne ikke taget i brug. Aktuelt bor her en ung med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, som falder udenfor målgruppen. Den pågældende skal i nærmeste fremtid flytte til et egnet tilbud. Herudover er her en anden ung, som har behov for et andet tilbud, hvilket der arbejdes på. Ligeledes er her aktuelt enkelte unge med psykiatriske overbygninger eller anden funktionsnedsættelse, hvis behov rummes på stedet. Med ovennævnte undtagelse vurderer vi, at de unge hører til målgruppen. Børnene/ de unges forhold Vi bliver vist rundt på stedet og iagttager, hvordan beboerne er i gang med henholdsvis aftensmaden, spille computer og en enkelt ung bliver kørt til fest i et fritidstilbud. Vi taler med et par af dem, og de giver indtryk af at modtage den hjælp, de har brug for. De bliver lyttet til i forhold til ønsker og har et rigt udbud af aktiviteter at vælge imellem. Vi vurderer, at de unge er trygge og navigerer og udvikles indenfor de givne rammer. Som udgangspunkt har stedet Teacch som deres pædagogiske omdrejningspunkt, men medarbejderne er i samværet med de unge blevet opmærksomme på, at denne tilgang bør suppleres i forhold til den aktuelle målgruppe. Således er medarbejderne opsøgende i forhold til forskellige metodevalg og pædagogikker så som relations pædagogik, empowerment, recovery og viden om teenagere med handicap og erkendelse deraf. I arbejdet med børnene og de unge tages udgangspunkt i hvor hver enkelt er i sin udvikling kombineret med en grundlæggende viden om autismespektrumforstyrrelser. Aktuelt er flertallet i målgruppen i slut- 2
ningen af teenagerne, så medarbejderne ser det som deres hovedopgave at vejlede og give de unge redskaber til at håndtere den kommende voksentilværelse. Således mødes børnene og de unge af en individualiseret og struktureret tilgang, som vi vurdere er relevant for målgruppen. Man afsøger i denne opstartsfase forskellige teoretiske tilgange til målgruppen, og vil herudfra grundlægge deres metode og pædagogiske manifest. Omkring hvert barn/ung er der et kontaktpersonsteam på 4 medarbejdere, som supplerer hinanden i bl.a. udarbejdelse af udviklingsplaner. For at imødegå kompleksitet i kontaktpersonsforholdet er barnet/den unge kun bekendt med, at der er en kontaktperson. Vi har talt med forældre og de giver samstemmende udtryk for, at de er tilfredse med medarbejderne Der er en god dialog forældre og personale imellem, og personalet kan også se situationer fra en forældrevinkel og komme med kvalificeret sparring til forældrene. De oplever, at serviceniveauet er godt, og at personalet er stabilt. De fysiske rammer Tilbuddet har til huse i et tidligere plejehjem og er flere etager. Bygningen har gennemgået en total renovering med lydisolerede vægge, gulve og lofter, således at lokalerne er velegnede til målgruppen. Her er rummelige fællesarealer og store værelser til børnene. Indretningen er enkel med ældre/antikke møbler og relevant udsmykning på væggene, og giver indtryk af hygge og overskuelighed. Der er forskellige aktivitetsrum for børnene, så som musikrum, kreativt værksted, motionsrum og biograf. I umiddelbar nærhed af stedet er der have, husdyrhold og parker til udendørsaktiviteter. Det er vores vurdering, at de fysiske rammer er veldisponerede og indrettet med fokus på målgruppens behov. Ligeledes iagttager vi, at lokalerne med deres rummelige udformning har en positiv indvirkning på målgruppen. Personaleforhold Tilbuddet åbnede i foråret 2011 og består af Toppen, som er flyttet fra en anden beliggenhed, samt nyetablerede afdelinger. Personalegruppen er derfor delvis medarbejdere fra de oprindelige institutioner og nyansatte. Opstartsfasen har været præget af etablering af organisatoriske forhold. Der har siden starten været om rokering i ledelsesgruppen for at fordele ressourcer og viden mere hensigtsmæssigt. Medarbejderne giver udtryk for, at de er inddraget i processen omkring udvikling af stedet og processen i at vælge en pædagogisk metode. De udtrykker engagement og ejerskab i forhold til stedets opbygning og omtaler ledelsen som retningsgivende, kvalificeret og åben for dialog. Medarbejderne giver udtryk for et godt samarbejde på tværs af afdelingerne. Børnene og de unge kan efter aftale gå rundt mellem afdelingerne, hvis der er aktiviteter og sociale sammenhænge, de ønsker at deltage i. Der indlagt faste overlap for medarbejderne, hvorved refleksion og pædagogisk sparring fremmes, ligeledes sikres den helhedsorienterede indsats for børnene/de unge. Medarbejderne har siden åbningen været på enkelte kurser, som magtanvendelse, medicinhåndtering og hygiejne. Alle nyansatte har været på Københavns kommunes introkursus, og arbejdsmiljø repræsentanterne har været på det obligatoriske arbejdsmiljøkursus. Der afholdes personalemøder både fælles for hele huset og separat for hver afdeling. I nær fremtid skal hele personalegruppen på 3 dages kursus, hvor fokus er udvikling af stedets pædagogik. Kurset afholdes med oplæg af eksterne fagfolk og med en ekstern proceskonsulent som tovholder. Der er ansat et Flex service team, som varetager rengøring, pedelopgaver og madlavning. Stedet har eget køkken, og har fokus på en nuanceret og ernæringsmæssigt forsvarlig kostsammensætning. Fælles for dette Flex service team er, at de alle skal kunne dække hinandens arbejdsopgaver ved sygdom, 3
ligesom nogle fra teamet deltager i morgenarbejdet med børnene. Ledelsen har vurderet, at den delvise inddragelse af Flex service teamet i det pædagogiske arbejde giver en samhørighed, ejerskab og respekt for hinandens arbejde. Børnene og de unge synes ligeledes at profitere af, at medarbejderne fra Flex service teamet er nærværende og synlige i dagligdagen. I forhold til lederen er der ansat en personlig assistent, som tager sig f.eks. brandtilsyn og diverse andre administrative opgaver. Vi iagttager, at ledelsen er synlig for børnene og de unge og medarbejderne. Enkelte af børnene og de unge har samtaler og indgår kontrakter med ledelsen. Myndighedsforhold Der har i indeværende år været behov for at gribe til magt enkelte gange. Medarbejderne er bekendt med proceduren og indberetning og er undervist heri. Håndteringen foregår efter gældende regler. Medarbejderne søger gennem deres pædagogik at forebygge hændelser, som kan føre til magtanvendelser. Det skal for god ordens skyld understreges, at tilsynet ikke omfatter læge- og sygeplejefaglige forhold. Vi har konkret inddraget den mekaniske del m.v. af medicinhåndteringen i vores tilsyn. Der er således tale om elementer, der ikke som udgangspunkt er omfattet af embedslægens tilsyn. Vi har gennemgået opbevaringen af medicinen, og kan konstatere opbevaringen sker efter gældende regler på området. Den skriftlige dokumentation Der dokumenteres elektronisk i systemet CSC, det forventes, at der næste år skal implementeres et nyt system IMU. Stedet er i opstartsfasen blevet fritaget for at udarbejde udviklingsplaner på børnene/de unge. Men først i det nye år påbegyndes arbejdet med handleplaner. De daglige notater vedrørende indsatsen føres elektronisk og dem, vi gennemgår, er saglige og orienterende. Opfølgning til kommende tilsynsbesøg Der er ikke punkter til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Formålet med tilsynet er at påse, at børnene/de unge får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning og i den forbindelse talt med flere af børnene/de unge og telefonisk kontaktet flere pårørende. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Børnene/de unges kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med børnene/de unge, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 2. november 2011 4
REVAS APS AF 1/2 2004 Aase Møller Henning Jacobsen 5