4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede: 1. at 1-værelses ældreboliger fortrinsvist anvendes som boliger til sociale målgrupper, 2. at den nuværende kapacitet af ældreboliger ikke øges, 3. at der arbejdes videre med, at målgruppen til fjerdedelsregels-boligerne udvides med ældre, der har akut behov for en bolig, 4. at der stilles krav til boligers indretning og forberedelse til nye teknologiske hjælpemidler med henblik på at kunne fungere som bolig for ældre med fysiske handicaps indgår i kommuneplanarbejdet og i udarbejdelse af konkrete lokalplaner, 5. at der nedsættes en arbejdsgruppe med ad hoc inddragelse af Ældrerådet og Handicaprådet til at udvikle løsninger og modeller for, hvordan tilgængeligheden til boligmassen på Frederiksberg bedst fremmes, 6. at tage Handicaprådets og Ældrerådets bemærkninger i øvrigt til orientering. Udvalget ønskede, at forvaltningen vender tilbage med en evaluering af strategien primo 2013, herunder en fornyet vurdering af de økonomiske forudsætninger for etablering af nybyggeri til ældre som ustøttet byggeri. BESKRIVELSE AF SAGEN 1. behandling af sagen (møde den 19. september 2011) By- og Miljøudvalget, Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede på møder den 19. september 2011, at den nuværende kapacitet af ældreboliger ikke øges, at støtte KL forslag om at nybyggeri til ældre opføres i privat regi som ustøttet byggeri samt at krav til boliger til indretning og forberedelse til nye teknologiske hjælpemidler med henblik på at kunne fungere som bolig for ældre med fysiske handicaps indgår i kommuneplanarbejdet og i udarbejdelse af konkrete lokalplaner. Endvidere drøftede udvalgene, at der arbejdes videre med at 1-værelses ældreboliger fremover anvendes som boliger til sociale målgrupper samt at undersøge muligheden for at anvende de almennyttige boliger til ældre med akutte behov for en bolig. Endelig besluttede udvalgene, at videresende sagen til høring i Ældrerådet og Handi-caprådet og at sagen efter høring i rådene og kortlægning af ledige 1-værelses boliger samt hensigtsmæssige almennyttige boliger igen foreligges udvalget til endelig beslutning om strategien for fremtidens boliger til ældre. Ved udvalgsbehandlingerne tog alle udvalgene sagen til 1. behandling. Socialudvalget ønskede sagen suppleret med en redegørelse af antallet af husvildeboliger samt en opgørelse af i hvilket omfang de benyttes. Sundheds- og Omsorgsudvalget ønskede en redegørelse af økonomien i KL s forslag om, at nybyggeri til ældre opføres i privat regi som ustøttet byggeri. Udvalget ønskede endvidere en dokumentation af ældres ønske til at bo i ejerbolig. Husvildeboliger Forvaltningen kan oplyse, at der i kommunens egne ejendomme er 676 husvildeboliger. Endvidere
kan oplyses, at husvildeboligerne udnyttes fuldt ud. Udover de 676 husvildeboliger, har kommunen efter lov om almene boliger anvisningsret til hver 4. ledige lejlighed i de almene boligforeninger. Denne lovbestemte ret gælder i forhold til ca. 4.000 almennyttige familieboliger ud af de i alt ca. 6.000 almennyttige boliger i Frederiksberg Kommune. Anvisningsretten til hver 4. almene bolig benyttes i videst muligt omfang, men lejligheder med en høj husleje kan i mange tilfælde ikke anvendes til husvilde, fordi de boligsøgende ikke har et indkomstgrundlag til at betale huslejen. For tiden er der 40 boligsøgende, der venter på en husvildebolig. Økonomien i nybyggeri til ældre opført i privat regi Ældreboliger kan opføres som almene boliger fx af kommunen eller en selvejende organisation eller som private ustøttede boliger. Kommunen har ikke selv mulighed for at etablere nye ældreboliger. Efter de kommunale tilsynsmyndigheders praksis er en kommune som udgangspunkt afskåret fra at påtage sig opgaver i relation til boligforsyningen, medmindre der er lovhjemmel hertil. Som anført i den seneste halvårsredegørelse over ventetid til ældreboliger, som blev forelagt udvalget ved møde den 22. august 2011 er der for tiden intet behov for at udvide antallet af ældreboliger idet, ventetiden på en bolig er forholdsvis kort for borgere der ikke har specifikke ønsker. Ved 1. behandling af nærværende indstilling blev der forespurgt til økonomien i KL s forslag om, at nybyggeri til ældre opføres i privat regi som ustøttet byggeri. Forvaltningen kan hertil oplyse, at KL i deres ældrepolitiske oplæg peger på, at den private sektor skal have en større rolle når der skal bygges nye ældre- og plejeboliger, og at lovgivningen bør ændres, så det bliver mere attraktivt for private virksomheder at bygge plejeboliger. Der er for nærværende ikke er skabt særlige muligheder for offentlig finansiering i forbindelse med etablering af private ældreboliger. Når nybyggeri opføres af private investorer som ustøttet byggeri, gælder der ikke begrænsninger i størrelsen af grund- og byggeudgifter, sådan som der gør efter rammebeløbet for støttet byggeri efter lov om almene boliger. Det betyder, at de samlede omkostninger til grundkøb og til opførelse af byggeriet er fuldt afhængige af markedsvilkårene på det konkrete tidspunkt. Såfremt nybyggeriet opføres som private udlejningsboliger, vil huslejen i de nybyggede lejligheder tage udgangspunkt i de samlede udgifter og alene være begrænset af markedets efterspørgsel. Dette betyder, at lejen ikke fastsættes efter reglerne om omkostningsbestemt leje, men til en markedsleje, som er sat i forhold til kvalitet og beliggenhed. Udgangspunktet for byggeri i privat regi er derfor, at investoren skal have et økonomisk incitament til at finansiere og opføre byggeriet, dvs. at byggeriet skal kunne udlejes til en leje, der forrenter investeringen. Denne leje skal omvendt have en størrelse, som kan tiltrække lejere inden for målgruppen. Det er derfor væsentligt, at investorer opfører nybyggeri i samarbejde med ældreorganisationerne og bygger boliger der tilgodeser de ældres ønsker og behov. Dette kan for eksempel være ældre kollektiver eller seniorboliger med særlige faciliteter og aktiviteter beregnet for ældre.
Dokumentation af ældres ønske til at bo i ejerbolig Ældre Sagen har i deres fremtidsstudie undersøgt, hvordan de ældre ønsker at bo i fremtiden. Den overordnede konklusion på fremtidsstudiet er, at størstedelen af de ældre ønsker at blive boende i deres nuværende bolig. Undersøgelsen dækker hele Danmark, men er ikke udspecificeret for de enkelte kommuner. Ældre Sagen har dog fremstillet data specifikt for Hovedstadsområdet. I nedenstående tabel fremgår resultatet af respondenternes besvarelser på følgende spørgsmål: Hvordan vil du helst bo som ældre? Landsplan Hovedstaden Antal personer 4.086 1.092 Hele landet (Pct.) Hovedstaden (Pct.) Nuværende bolig 66 % 65 % Mindre, mere praktisk bolig 29 % 24 % Bofællesskab 8 % 13 % Ældre- eller plejebolig 4 % 4 % Sommerhus/kolonihavehus 5 % 6 % Bolig i udlandet 5 % 6 % Andet 3 % 4 % Ved ikke 2 % 2 % Kilde: Tal indhentet fra Ældre Sagen i forbindelse med notatet: Fremtidsstudiet 2011 - Ældre er glade for deres bolig Opgørelsen ovenfor viser, at størstedelen af de ældre ønsker at blive boende i deres nuværende bolig. På landsplan har 66 pct. af de adspurgte svaret, at de helst vil bo i deres nuværende bolig når de bliver ældre, og i hovedstadsområdet gælder det for 65 pct. af de adspurgte. Det er forvaltningens opfattelse, at samme tendens også gør sig gældende i Frederiksberg Kommune. Ved at sammenholde hvordan de ældre helst vil bo, med de boligformer der findes i Frederiksberg Kommune, kan det vurderes hvorvidt de ældre ønsker at blive boende i en ejerbolig.
Nedenstående tabel viser netop de boligformer der findes i Frederiksberg Kommune. Der er i 2011 cirka 52.178 husstande i Frederiksberg Kommune, fordelt på nedenstående boligformer: Boligform Procentvis andel Ejerboliger (2009) 49% Almennyttige boliger (2009) 11% Andelsboliger (2010) 3% Plejeboliger (2011) 2% Ældreboliger (2011) 3% Andet* 32% *Andet = alm. lejeboliger, ungdomsboliger mm. Kilde: Kommunefakta.dk Tabellen viser en klar overvægt af ejerboliger (49 pct.) i Frederiksberg Kommune. Forvaltningen forventer, at de ældre i Frederiksberg Kommune er interesserede i, at blive boende i deres nuværende boliger, hvilket i halvdelen af tilfældene vil være en ejerbolig og i en tredjedel af tilfældene en lejebolig. Anvendelse af 1-værelses boliger til sociale målgrupper Forvaltningen kan oplyse, at der i 2011 har været et intensivt arbejde med at udleje 1-værelses ældreboliger til sociale målgrupper og enlige forsørgere, i de tilfælde, hvor der ikke har været ældre på ventelisten der ønskede disse boliger. De små boliger er dog udlejet til sociale målgrupper som ikke selv har kunnet finde sig en bolig på boligmarkedet. Pr. 1. december 2011 er alle 1-værelses ældreboliger udlejet til enten ældre eller til sociale målgrupper. Forvaltningen forventer at der også fremover vil være fuld udnyttelse af de ledige 1-værelses ældreboliger. Det er derfor ikke længere er aktuelt at arbejde videre med muligheden for ommærkning eller udvidelse af anvisningsaftalerne for de 1-værelses boliger til for eksempel unge eller studerende. Anvendelse af almennyttige familieboliger til ældre med akutte behov Kommunen har i dag anvisningsret efter almenboligloven til hver fjerde almennyttige bolig, men denne anvisningsret udnyttes ikke fuldt ud. Derfor kunne målgruppen til disse fjerdedelsregelsboliger udvides med ældre der har akut behov for en bolig. Boligerne er som oftest store og handicapegnet med elevator i jordplan. De lever derfor op til de ældres behov i mange år fremover. Forvaltningen har kortlagt kommunens almennyttige boliger samt opgjort deres egnethed som udlejningsboliger til ældre, herunder bebyggelsernes tilgængelighed i form af elevator i jordplan samt antallet af værelser. Det samlede overblik fremgår af nedenstående tabel. Tabellen viser de almene familieboliger med anvisningsret efter fjerdedelsregelen. Boligerne er opdelt efter antallet af lejemål med og uden elevator samt antallet af værelser.
Med elevator Uden elevator Total 1-værelse 2-værelser eller derover 1-værelse 2-værelser eller derover Familieboliger (med 25 pct anvisningsret) 199 2.327 217 1.353 4.096 I kommunen er der 4.096 almennyttige familieboliger. Af disse boliger har 2.327 lejemål god tilgængelighed med elevator i jordplan og der findes både store 2-værelsesboliger og 3- værelsesboliger, som netop efterspørges af de ældre. Fordelen ved fremover at gøre brug af velegnede boliger i disse bebyggelser er, at det kan ske uden at anvende kommunale kroner til nyeller ombygninger af de nuværende ældreboligbebyggelser. Det vil dog kræve en ommærkning eller særskilt beslutning i kommunalbestyrelsen om udlejning af familieboligerne til ældre. Der vil endvidere være behov for en prioritering af boligerne i forhold til anvisningen til husvilde. I vedlagte bilag findes en uddybende opgørelse af de almene byggerier med kommunal anvisningsret fordelt efter boligselskab samt udspecificeret for de enkelte bebyggelser. Derudover har kommunen af historiske årsager også aftale med Frederiksberg Boligfond om anvisning af ledige lejemål, selvom der ikke er tale om almen bolig. Kommunen kan, ud over den anvisningsret, der ligger med de almene boligselskaber, også aftale en mulig anvisning med private boligejere, men dette er kun udnyttet med Frederiksberg Boligfond. Aftalen er historisk betinget og det er anført i boligfondens vedtægter, at de skal medvirke hertil. Det vurderes, at de private boligejere næppe vil være indstillet på at indgå en frivillig aftale med kommunen om udlejning af deres lejemål. Høring af sagen i Handicaprådet og Ældrerådet Forvaltningen har sendt sagen til administrativ høring i Handicap- og Ældrerådet. I nedenstående skema følger rådenes bemærkninger til sagen, samt forvaltningens kommentarer hertil. Handicaprådets bemærkninger Forvaltningens kommentarer Handicaprådet bemærker, at det er vigtigt, at der reageres rettidigt i forhold til den ældreudvikling, der indtræder i løbet af de kommende 10 år. En periode på ca. 10 år er meget kort tid i forhold til at forbedre tilgængelighed til boligmassen. Nybyggeri vil der næppe blive ret meget af i en så kort periode. Forvaltningen foreslår, at der arbejdes med at anvende de almennyttige boliger med god tilgængelighed til ældre med behov for en bolig. Handicaprådet bemærker, at ombygning og etablering af kørestolsegnet tilgængelighed i eksisterende beboelsesbygninger bliver det afgørende middel til at forberede Forvaltningen foreslår, at mulighederne for at stille krav til boligers indretning og forberedelse til nye teknologiske hjælpemidler med henblik på at kunne
tilgængeligheden i boligmassen. fungere som bolig for ældre med fysiske handicaps indgår i kommuneplanarbejdet og i udarbejdelse af konkrete lokalplaner. Handicaprådet bemærker, at installation af elevatorer og løfteplatforme i sig selv altid er relativt kostbart, hvorfor lønsomheden bliver størst i etageejendomme, hvor et større antal boliger bliver gjort tilgængelige på én gang ved installation af en enkelt elevator. Forvaltningen har ingen bemærkninger hertil. Men da alle lejligheder ikke samtidig fraflyttes, virker installationen først på længere sigt. Handicaprådet savner økonomiske incitamenter, der kan få husejerne til at foretage bygningsforbedringer i form af installation af elevatorer og løfteplatforme. Muligheden for at etablere økonomiske incitamenter, der kan få husejerne til at foretage bygningsforbedringer i form af elevatorer og løfteplatforme er særdeles begrænsede. I det oplæg til strategi for byfornyelsen på Frederiksberg, som behandles i By- og Miljøudvalget primo 2012 er det angivet, at såfremt flere ansøgninger opfylder kriterierne for at få tildelt byfornyelsesstøtte, lægges der ved udvælgelsen vægt på, om ansøgningen indeholder forslag om etablering af elevatorer. Der kan ikke ydes byfornyelsesstøtte til udgiften til etablering af elevatorer. Udgiften behandles som en forbedringsudgift, der finansieres gennem huslejeforhøjelse. Mulige initiativer til at opnå, at der etableres elevatorer og trappelifte i private udlejningsejendomme er vejledninger, kampagner og andre generelle foranstaltninger, herunder fokus på at standardisere og billiggøre ombygningen af ejerboliger ved installation af trappelifte mv. Kommunen har ikke indflydelse på
ombygning af ejerboliger ved installation af trappelifte mv., når ombygningen foregår i privat regi. Det kan endvidere oplyses, at der i de fremtidige lokalplaner kan indskrives krav vedrørende indretning af ældre- og handicapegnede boliger i den eksisterende boligmasse. Handicaprådet bemærker, at byfornyelse sammen med andre lignende større tiltag er en mulighed, som bør udnyttes i forbindelse med at foretage bygningsforbedringer. Forvaltningen er enig heri. Handicaprådet efterspørger forvaltningens vurdering af, hvad der kan gøres for at standardisere og billiggøre ombygning af ejerboliger i forbindelse med installation af løfteplatforme og trappelifte mv. fra kommunens side? Forvaltningen kan oplyse, at Grundejernes Investeringsfond (GI) har støttet et udviklingsprojektet om etablering af minielevatorer. Projektformålet var at forbedre tilgængeligheden i eksisterende boligetageejendomme til glæde for bl.a. ældre, gangbesværede, mobile kørestolsbrugere og børnefamilier. Målet var at gøre det lettere at etablere mindre elevatorer i eksisterende boligejendomme, hvor det ikke er muligt at opfylde de gældende rammebetingelser for etablering af elevatorer, og projektet fokuserede bl.a. på at hjælpe bygherrer, tekniske rådgivere og kommunale byggemyndigheder med at håndtere de såkaldte ombygningsbestemmelser i bygningsreglementet ved at tilvejebringe samlet og let tilgængelig viden om emnet. På www.gi.dk./boligudvikling findes svar på, hvor i boligen en minielevator kan etableres, hvad det koster, barrierer og
eksempler på, hvordan udfordringerne er løst, heriblandt 3 eksempler i ejendomme på Frederiksberg. Under den gældende lovgivning findes ikke mulighed for, at kommunen kan yde støtte til private ejendommes etablering af elevatorer dog med undtagelse af evt. muligheder for individuel støtte til konkrete borgere efter servicelovens 116. Handicaprådet bemærker, at kommunens anvisningsret til tilgængelige boliger lejligheder med elevator til jordniveau bør reserveres for borgere med en funktionsnedsættelse, der har behov for sådanne lejligheder. Inden for den almene boligsektor er det muligt at indgå aftaler med de almene boligselskaber om, at ledige boliger skal udlejes efter særlige kriterier fx til boligsøgende borgere med funktionsnedsættelse, og dermed er det muligt at reservere almene familieboliger med elevator til jordniveau til borgere med en funktionsnedsættelse, der har behov for sådanne lejligheder. Handicaprådet er særdeles interesseret i hele problematikken om ældreboliger og medvirker gerne til en fortsat drøftelse af denne. Forvaltningen finder det hensigtsmæssigt, at nedsætte en arbejdsgruppe vedr. fremtidens boliger til ældre på Frederiksberg, hvor temaet bedre private boliger sættes på dagsordenen. Handicaprådet bemærker, at notatet er et godt oplæg hertil, men bemærker at der kan være behov for at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal arbejde videre med at finde løsninger og udvikle modeller for, hvordan man bedst fremmer tilgængeligheden til boligmassen på Frederiksberg. Handicaprådet bemærker, at notatet bør udbygges til en minirapport, der munder ud i en egentlig handlingsplan, som anviser egnede løsninger. Arbejdsgruppen foreslås nedsat af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet med deltagelse af By- og Miljøområdet for at kunne dække faglighed omkring bygningsmæssige forhold og pleje og omsorg. Endvidere inddrages Ældrerådet og Handicaprådet samt eventuelt eksterne konsulenter ad hoc. I et kommissorium for en sådan arbejdsgruppe skal formålet nøje beskrives
Handicaprådet har endvidere bemærket, at en forhandling med ejendomsselskaberne måske ville være en god idé for at få afdækket mulighederne. herunder arbejdsgruppens opgave i relation til at beskrive den videre proces, den eksterne kommunikation og evt. forhandlinger med private ejendomsselskaber og -ejere med henblik på at opnå, at såvel den eksisterende som den kommende boligmasse på Frederiksberg fremtidssikres svarende til befolkningssammensætningen og de behov, der knytter sig dertil. Ældrerådets bemærkninger Forvaltningens kommentarer Ældrerådet ønsker at få belyst de økonomiske udfordringer ved nybyggeri til ældre opført af private bygherrer. Ældrerådet mener, som KL, at der er behov for nytænkning på ældreboligområdet og plejeboligområdet, og at en mulighed for at skabe rum for nytænkning er at fjerne forhindringerne for at få private entreprenører og fonde på banen. Forvaltningen kan oplyse, at KL i deres ældrepolitiske oplæg peger på, at den private sektor skal have en større rolle når der skal bygges nye ældre- og plejeboliger, og at lovgivningen bør ændres, så det bliver mere attraktivt for private virksomheder at bygge plejeboliger. Forvaltningen kan endvidere oplyse at der for nærværende ikke er skabt særlige muligheder for offentlig finansiering i forbindelse med etablering af private ældreboliger. Ældrerådet ønsker at understrege, hvor vigtigt det er at arbejde for, at der kommer elevatorer i alt nyt og moderniseret byggeri og gradvis også i alt eksisterende etagebyggeri. Frederiksberg er den by i Danmark hvor relativt flest boliger er placeret i etageejendomme, og det er et stort tilgængelighedsproblem, at der ikke er elevatorer i en meget stor del af Forvaltningen kan oplyse, at det i Kommuneplan 2010 i rammebestemmelserne er beskrevet som en forudsætning, at der ved indretning af taglejligheder i bygninger over to etager etableres elevator, hvis der ikke i forvejen er elevator til etagen umiddelbart under tagboligen. Dog kan der dispenseres fra kravet efter forudgående høring af Handicaprådet. Denne bestemmelse er i
ejendommene. overensstemmelse med Bygningsreglementets bestemmelser. Det kan endvidere oplyses, at der i de fremtidige lokalplaner kan indskrives krav vedrørende indretning af ældre- og handicapegnede boliger i den eksisterende boligmasse. Sagen har endvidere været til høring i By- og Miljøområdet. By- og Miljøområdets høringssvar vedlægges som bilag. Sammenfattende kan forvaltningen anbefale følgende strategi for fremtidens boliger til ældre. Frederiksberg Kommune vil i fremtiden opleve et øget antal ældre, herunder at de ældre lever længere og med tiden også får færre og mindre funktionsnedsættelser. Hertil kommer at de ældre ønsker større boliger og samtidig ofte også at bevare et ejerforhold til boligen. Denne fremtidige udvikling kræver, at kommunen fremadrettet tilpasser boligmassen til den ældre befolknings efterspørgsel. På den baggrund anbefaler forvaltningen følgende strategiske spor for fremtidens boliger til ældre: Såfremt der skal etableres nybyggeri til ældre skal dette ske i privat regi som ustøttet byggeri, der skal arbejdes med, at målgruppen for de almene familieboliger med en fjerdedel kommunal anvisningsret udvides med ældre der har akut behov for bolig, der skal stilles krav til boligers indretning og forberedelse til nye teknologiske hjælpemidler. Både i kommuneplanarbejdet og i udarbejdelse af konkrete lokalplaner, der skal udvikles modeller og løsningsmuligheder for hvordan tilgængeligheden til boligmassen på Frederiksberg bedst fremmes. Forvaltningen anbefaler således, i tråd med KL s holdning, at der anvendes andre løsninger end opførelse af nye kommunale ældreboliger for at tilgodese det fremtidige boligbehov. Forvaltningen er enig i KL s holdning om, at de private aktører skal mere på banen ved nybyggeri, for at tilgodese de ældres ønsker til fremtidens boliger. Det er vigtigt, at skabe et mere mangfoldigt ældreboligmarked med større og dermed dyrere boliger, der kan imødekomme den ældre befolknings fremtidige efterspørgsel på boliger. Forvaltningens kortlægning af de almene familieboliger med 25 procents kommunal anvisningsret viser endvidere, at der findes 2.327 boliger der alle har to værelser eller mere og elevator i bebyggelsen og de lever således op til de krav til størrelse og tilgængelighed, som kommunens ældre stiller til en bolig. Forvaltningen anbefaler på den baggrund, at der arbejdes videre med at anvende en del af de egnede almennyttige boliger til ældre med behov for en ældrebolig. Dog med udgangspunkt i en prioritering af boligerne i forhold til anvisningen til husvilde familier og særlige målgrupper som hjemløse, flygtninge og beboere der skal genhuses i forbindelse med byfornyelsesprojekter.
KL s holdning er desuden, at der ved nybyggeri og ved ombygninger bør fokuseres på at anvende ny og velafprøvet velfærdsteknologi, i form af f.eks. automatiske dør- og vinduesåbnere samt intelligente køleskabe, hvilket vil være et væsentligt bidrag til, at ældre kan klare sig i eget hjem længst muligt. Forvaltningen anbefaler, i tråd med KL s oplæg, at kommunen også fremover har et stort fokus på at skabe intelligente boliger med ny og velafprøvet velfærdsteknologi. Endelig anbefaler forvaltningen, at der bevares det fokus kommunen allerede har i dag på krav til tilgængelighed. Herunder at der i kommuneplanarbejdet og i udarbejdelsen af konkrete lokalplaner indgår krav til boligers indretning og forberedelse til nye teknologiske hjælpemidler med henblik på at kunne fungere som bolig for ældre med fysiske handicaps. Afslutningsvis anbefaler forvaltningen, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal arbejde videre med at finde løsninger og udvikle modeller for, hvordan man bedst fremmer tilgængeligheden til boligmassen på Frederiksberg. Forvaltningen anbefaler, at Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet samt By- og Miljøområdet deltager i en sådan arbejdsgruppe med ad hoc inddragelse af Ældrerådet og Handicaprådet samt eventuelt eksterne konsulenter. MØDEARK FRA UDVALGSMØDE DEN 19. SEPTEMBER 2011 Beskrivelse af sagen: Sundheds- og Omsorgsudvalget har i møder den 22. november 2010 og den 24. januar 2011 behandlet indstilling om tilpasning af ældreboligkapacitet. I den forbindelse har forvaltningen oplyst, at man i sammenhæng med redegørelse om ventetid på ældreboliger for 1. halvår af 2011 vil forelægge en sag om den fremtidige ældreboligkapacitet. Heri vil også indgå KL og andres anbefalinger om alternative løsninger end kommunale ældreboliger for at tilgodese de ældre borgeres boligbehov i fremtiden. Kommunen har til ældre med akutte boligbehov anvisningsret til 108 1-værelseslejligheder, 1034 2- værelseslejligheder, 112 3-værelseslejligheder og 19 4-værelseslejligheder. Ifølge ventelisteopgørelsen pr. 1. juli 2011 er der forholdsvis kort ventetid på at få en bolig, hvorfor der ikke for tiden er behov for flere boliger. Forvaltningen har i dag vanskeligt ved, at udleje de ledige 1-værelses ældreboliger som er på omkring 40 kvm også selvom de nu også tilbydes de enlige forsørgere. Der vil være stor efterspørgsel på disse boliger fra studerende og sociale målgrupper. Der er for tiden et meget stort behov for boliger til sociale målgrupper, hvilket fremgår af masterplanen for disse målgrupper. Det foreslås derfor, at der arbejdes videre med muligheden for ommærkning eller udvidelse af anvisningsaftalerne for de 1-værelses boliger til de sociale målgrupper. På sigt vil der i givet fald så udgå 108 1-værelses boliger fra ældre bolig kapaciteten. Forvaltningen har udarbejdet vedlagte notat over fremtidens efterspørgsel på ældreboliger, for at vurdere efterspørgslen på sigt. Det fremgår af notatet, at udviklingen i antallet af ældre er stigende, og at de ældre i fremtiden vil leve længere. Den nuværende og kommende generations ældre vil helst blive boende i deres egen bolig, og de stiller større og større krav til deres bolig. De efterspørger flere kvadratmeter, boliger af høj kvalitet med god tilgængelighed og beliggenhed, samt at boligen er fremtidssikret, med ny og velafprøvet velfærdsteknologi f.eks. automatiske dørog vinduesåbnere.
For at tilgodese den kommende generation af ældres ønsker til fremtidens boliger er det nærliggende at overveje en øget anvendelse af de almennyttige boliger til de ældre. Dette kunne ske ved at anvise ældre til almene boliger, som med de nuværende retningslinjer indgår til opfyldelse af kommunens forpligtelser over for husvilde familier. I kommunen er der ca. 6.000 almennyttige boliger. En del af disse bebyggelser har god tilgængelighed med elevator i jordplan og har både store 2-værelsesboliger og 3-værelsesboliger, som efterspørges af enlige og ægtepar. Fordelen ved fremover at gøre brug af velegnede boliger i disse bebyggelser er, at det kan ske uden at anvende kommunale kroner til ny- eller ombygninger af de nuværende ældreboligbebyggelser. Det vil kræve en ommærkning eller særskilt beslutning i kommunalbestyrelsen om udlejning til ældre. Kommunen har i dag anvisningsret efter almenboligloven til hver fjerde almennyttige bolig, men udnytter i perioder ikke denne anvisningsret fuldt ud. Derfor kan en mindre del af denne kvote bruges til, at tilbyde ældre en bolig der lever op til deres behov, idet der dog vil være behov for en prioritering i forhold til anvisningen til husvilde familier. Konsekvensen ved at udnytte en større kvote af de almennyttige boliger vil være, at kommunen skal garantere for at dække tomgangshusleje og istandsættelsesudgifter, som ikke kan dækkes af boligindskuddet. Tomgangshuslejen dækkes dog højest i en periode svarende til opsigelsesfristen, hvis en bolig indenfor kvoten ikke benyttes. Disse udgifter kan evt. finansieres ved at undgå tomgangshusleje for et tilsvarende antal 1-værelsesældreboliger. Især ønsket om at få større ældreboliger peger på nødvendigheden af andre løsninger end de nuværende støttede boliger efter ældreboligloven, som typisk er på omkring 65 kvm. KL s holdning hertil har de anført i vedlagte inspirationsoplæg. Det fremgår her, at de private aktører skal mere på banen ved nybyggeri for at tilgodese de ældres ønsker til fremtidens boliger. Det er vigtigt at skabe et mere mangfoldigt ældreboligmarked med større og dermed dyrere boliger. Endvidere fremgår, at der skal være andre løsninger end kommunale ældreboliger for at tilgodese de ældres boligbehov. KL anfører, at de ældre i højere grad ønsker at få større boliger og ofte også at bevare et ejerforhold til boligen. Det gør det nærliggende at overveje, om byggeriet af ældre- og plejeboliger skal være en kommunal opgave i samme omfang som i dag. KL finder det væsentligt, at man ved alt nybyggeri og ombygninger på ældreområdet, i størst muligt omfang anvender ny og velafprøvet velfærdsteknologi. Herved kan der skabes intelligente boliger, hvor f.eks. automatiske dør- og vinduesåbnere samt intelligente køleskabe indgår, hvilket vil være et væsentligt bidrag til, at ældre kan klare sig i eget hjem længst muligt. KL s inspirationsoplæg er vedlagt som bilag. Forvaltningen anbefaler på den baggrund, at der ikke opføres nye kommunalt støttede ældreboliger uden servicearealer til ældre, som har nedsat funktionsevne. Men, hvis der skal opføres nybyggeri, bør det være privat, ustøttet byggeri der også kan tilgodese de ældres krav og behov. I tråd med KL s oplæg, vil forvaltningen også fremover have et stort fokus på at skabe intelligente boliger med ny og velafprøvet velfærdsteknologi. Samtidig vil man bevare det fokus kommunen allerede har i dag på krav til tilgængelighed. Herunder skal det overvejes om forvaltningen skal stille krav om yderligere tilgængelighed i forbindelse med tildeling af byfornyelsesmidler, opførelse af bygninger og udarbejdelse af nye lokalplaner.
Det øgede antal ældre i fremtiden, herunder at de ældre lever længere og med tiden også får mindre funktionsnedsættelser, stiller krav til, om visitationskriterierne skal skærpes for at dæmme op for efterspørgslen efter ældreboliger, eller om boligerne primært bør være til ældre med et eller flere handicap. Forvaltningen vil i forbindelse med halvårsredegørelserne over ventetid til ældreboliger følge udviklingen i efterspørgslen. Hvis ventetiden stiger markant - til henholdsvis 1 år for 2-værelsesboliger og til 2 år for 3-værelsesboliger - vil forvaltningen fremstille mulige løsningsforslag til afhjælpning heraf. Det foreslås endvidere, at sagen sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet, inden der tages endelig beslutning om den fremtidige strategi for boliger til ældre og den fremtidige boligkapacitet. Til brug for udvalgets endelige beslutning vil forvaltningen ligeledes fremsende en oversigt over ledige 1-værelses lejligheder, som har stået tomme i 2010 og 2011 samt udgifterne til tomgangshusleje herved. Endvidere vil man kortlægge de almennyttige boligers egnethed til ældre, herunder antal boliger på 65 kvm eller derover og med elevator i jordplan. ØKONOMI Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med denne indstilling. Såfremt der i øget omfang fremover skal indgås anvisningsaftaler med de almennyttige boligselskaber, vil det betyde, at der skal afsættes et budgetbeløb til tomgangshusleje og istandsættelsesudgifter. Forvaltningen kan ikke pege på finansiering herpå. BORGMESTERPÅTEGNING Nej. BEHANDLING Sundheds- og Omsorgsudvalget, Socialudvalget og By- og Miljøudvalget. Sundheds- og Omsorgsudvalget tog sagen til en 1. behandling, idet udvalget ønskede at få belyst økonomien i KL s forslag om, at nybyggeri til ældre opføres i privat regi som ustøttet byggeri og en dokumentation af ældres ønske til at bo i ejerbolig. Socialudvalget tog sagen til en 1. behandling, idet udvalget ønskede at få be-lyst antallet af husvildeboliger og i hvilket de benyttes. By- og Miljøudvalget tog sagen til en 1. behandling på møde den 19. september 2011