Alle taler om vejret hvad gør EU ved det? Europa-Kommissionen i Danmark
Forfattet af: Kjeld Mazanti Sørensen efter oplæg af Peter Nedergaard Produktion: Rostra Kommunikation A/S Tryk: Publikationskontoret. Publications.europa.eu Udgiver: Europa-Kommissionen, Repræsentationen i Danmark Europa-Huset Gothersgade 115 1123 København K Telefon: (+45) 3314 4140 Fax: (+45) 3311 1203 E-post: eu-dk@ec.europa.eu Hjemmeside: ec.europa.eu/danmark Ugebrevet EUROPA / 2009 ugebrevet-europa.dk Ansvarshavende redaktør: Michael Vedsø Ugebrevet EUROPA udgives og finansieres af Europa-Kommissionen i Danmark. Ugebrevet er redaktionelt uafhængigt af Europa-Kommissionen og andre europæiske institutioner. Artikler i Ugebrevet EUROPA repræsenterer således ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens synspunkter. ugebrevet-europa.dk Flyv ind bag stjernerne Ophavsretlige oplysninger: Eftertryk i kommercielt øjemed ikke tilladt. Anden anvendelse tilladt mod behørig kildeangivelse. Til lærere Du kan finde supplerende materiale om klimaproblemet på Europa-Kommissionens hjemmeside. Her kan du for eksempel finde hæftet Klimaproblemet det europæiske svar, der er velegnet til undervisning på højt niveau om klimaproblemet. Desuden rummer hjemmesiden en række læs mere -links og en lærervejledning med tips og ideer til, hvordan du kan integrere materialet i din undervisning. http://ec.europa.eu/danmark/eu-politik/fokus_pa/klimaundervisning/index_da.htm Udsyn i din indbakke. Gratis hver torsdag. EU mellem linjerne, bag dørene og under overfladen. Fra klimakonferencer til asylpakker. Fra Lissabon til Irland. Fra EU til dig. Tilmeld dig www.ugebrevet-europa.dk 2 Temahæfte 2009
Forord Bilen eller cyklen? Vindmøller eller kulkraft? Nogle gange er det let at træffe det rigtige klimavalg. Men hvad med valget mellem australske lammekoteletter og danske bøffer? Og hvordan er det nu lige med de økologiske tomater hvis nu de er vokset op i et drivhus? Det er en opgave for os alle at træffe de rigtige klimavalg, selv om det kan være svært. Fordi alternativet kan være ødelæggende for vores planet. Og tricket består måske i hverken at ofre planeten eller det gode liv. Hvis vi satser på de rigtige teknologier og den ansvarlige måde at leve på, kan vi forhåbentlig opnå begge dele. Danmark har vist, hvordan en massiv satsning på grøn energi har givet både økonomisk vækst og masser af arbejdspladser og samtidig bidraget til kampen mod klimatruslen. Det er et godt eksempel på, hvordan selv svære dilemmaer kan løses. Jeg håber, at dette hæfte giver dig inspiration til at træffe dine egne valg. Michael Vedsø Pressechef, ansvarshavende redaktør Og på den lange bane står både rige industrilande og fattige udviklingslande over for nogle endnu sværere dilemmaer. Skal de satse på vækst, velstand og teknologisk udvikling, som med tiden vil gøre det muligt at finde smarte klimaløsninger? Eller skal udledningen af drivhusgasser sænkes nu og her måske til skade for beskæftigelsen? EU har truffet sit valg. Europa prøver at trække verden i en retning, der sikrer vores fælles planet mod den største miljøtrussel overhovedet klimaødelæggelserne. Temahæfte 2009 3
4 Klimahæfte 2009
Indholdsfortegnelse Kampen mod den globale opvarmning... 06 Katastrofale klimakonsekvenser... 13 En isbjørn i Holmens Kanal... 15 Fra Kyoto til København EU i front... 16 Klimaet på spil... 20 Da klimaet blev hot... 25 Klimatopmøde i København succes eller fiasko?... 26 Klimakampen er cool... 28 Hvor langt er der til København?... 30 EU s mål for klimatopmødet... 36 Finanskrisen og Københavner-protokollen... 38 Temahæfte 2009 5
Kampen mod den globale opvarmning Hvad er problemet? Problemet er den globale opvarmning, siger forskerne. Men hvorfor er det egentlig et problem, at det bliver varmere? Det lyder da godt især når man bor i Danmark, hvor der tit er klamt og koldt. Mange steder på kloden kan man allerede konstatere, at vejret har ændret sig. Nogle steder får man mere nedbør, mens andre steder får høje temperaturer. Den menneskeskabte opvarmning kan få alvorlige konsekvenser for både mennesker, dyr og planter. Med mindre vi griber ind nu. Den korte forklaring på problemet lyder: Jordens atmosfære har en sammensætning, der gør, at der kan være liv på jorden. Denne sammensætning er under hastig forandring på grund af menneskeskabte drivhusgasser. Udledning i atmosfæren af kuldioxid fra afbrænding af kul og olie lægger sig som en osteklokke omkring jorden. Osteklokken holder på jordens varme, og derfor sker der en overophedning. Den lange forklaring lyder: Jordens temperaturer styres af balancen mellem energi fra solen og tabet af energi fra jorden tilbage til rummet. Bestemte atmosfæriske luftarter eller gasser spiller her en afgørende rolle. Disse luftarter kaldes drivhusgasser. Drivhusgasserne fanger noget af den varmeenergi, som jorden afgiver ud i rummet. På den måde sikrer de, at jorden har et klima, der hverken er for varmt eller for koldt. Det er et slags naturligt varmetæppe eller drivhus rundt om jorden, der opvarmer jorden med cirka 35 C. Omvendt er varmetæppet omkring jorden ikke så tæt, at jorden bliver for varm. Jordens klima har altid været underkastet naturlige ændringer, blandt andet fordi mængden af CO 2 og vanddamp varierer i jordens atmosfære. Men balancen bliver i stigende grad forstyrret, blandt andet på grund af væksten i menneskeskabte drivhusgasser som kuldioxid (CO 2 ), der kommer fra forbrænding af fossile brændsler, og metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O), der begge kommer fra landbruget. Mars, Venus og jorden Man kan bedre forstå jordens naturlige drivhus, hvis man sammenligner vores planet med vores to naboplaneter, Mars og Venus. Mars er mindre end jorden, og dens tyngdekraft er derfor for lille til, at den kan holde på en tæt atmosfære. Mars tynde atmosfære betyder, at overfladetemperaturen er omkring 50 C. Til sammenligning har Venus en meget tykkere og tættere atmosfære, som består af 95 % CO 2. Den tætte atmosfære giver sammen med indholdet af kuldioxid en voldsom opvarmning af Venus, og planetens overfladetemperatur er over 460 C. Jordens atmosfære er tættere end Mars og tyndere end Venus og har en anden sammensætning med få, naturlige drivhusgasser. Det betyder, at der kan være liv på jorden. CO 2 bliver i atmosfæren i 100 år Det er et kapløb med tiden at løse klimaudfordringen. For de menneskeskabte drivhusgasser bliver nedbrudt meget langsomt i atmosfæren. Omkring 55 % af den udledte CO 2 bliver opslugt af have og biomasse, mens cirka 45 % forbliver i atmosfæren i mere end 100 år. Efter 200 år er omkring 25 % af udledningen stadig i atmosfæren. I øjeblikket udleder vi flere drivhusgasser, end naturen kan opsluge. Derfor stiger ophobningen af drivhusgasser i atmosfæren år for år. Drivhusgasser Uden de naturlige drivhusgasser ville jordens gennemsnitstemperatur være - 20 C. 6 Temahæfte 2009
8 Klimahæfte 2009
Livet på jorden er truet så gør dog noget! Det her er de fleste forskere og politikere enige om: Den globale opvarmning er en alvorlig menneskeskabt krise. Det er et problem, som ikke bare går over af sig selv. Det haster med at finde løsninger. Men blandt forskere og politikere er der på flere punkter uenigheder, som skaber tvivl om, hvordan krisen skal løses: Hvor meget vil temperaturerne stige? Vil temperaturerne stige gradvist med den voksende mængde drivhusgasser eller vil det ske i spring med pludselige temperaturstigninger? Klimaprognoser er i det hele taget usikre. Derfor bruger mange forskere og politikere forsigtige vendinger som der er risiko for eller det er overvejende sandsynligt, når de taler om klimaproblemet eller om klimakatastrofen, som andre kalder det. Bjørn Lomborg, adjungeret professor, Copenhagen Business School og direktør for Copenhagen Consensus Center (CCC) Miljøforkæmpere taler ofte om en reduktion i CO 2 -udledning som det eneste svar på global opvarmning. Men når vi gør omkostningerne og fordelene op, ser vi, at hver en krone, vi bruger på at reducere udledningen, kun gør nytte for 90 øre. Det er en dårlig investering, da vi gerne skulle gøre nytte for mere, end vi bruger, og da der er andre løsninger, som opfylder dette. Kronik i Berlingske Tidende, 21.maj 2008. Ban Ki-moon, generalsekretær for FN Klimaforandringens virkninger bliver tydeligere og tydeligere på forskellige kontinenter. Naturvidenskaben har fortalt os, hvad det drejer sig om. Nu skal vi handle. Verden venter. Pressekonference om klimaforandringer, FN s hovedkvarter i New York den 24. september 2008. Temahæfte 2009 9
Hvad vil der ske, hvis vi ikke griber ind? Med mindre vi griber effektivt ind over for den stadigt voksende udledning af menneskeskabte drivhusgasser, forventer FN s Klimapanel, at den globale opvarmning vil få en række alvorlige konsekvenser. FN s Klimapanel har beregnet, at temperaturerne vil stige med mellem 1,1 og 6,4 C resten af århundredet. Samtidig vil havoverfladen sandsynligvis stige mellem 18 og 59 cm. Og FN s Klimapanel forventer også langt kraftigere regnskyl, flere hedebølger, tørkeperioder og storme. Hvis udledningerne ikke begrænses vil klimaændringerne have meget alvorlige konsekvenser for både mennesker, dyr og planter. FN s Klimapanel I november 1988 blev FN s Klimapanel, på engelsk kaldet IPCC Intergovernmental Panel on Climate Change etableret som et politisk-videnskabeligt organ under FN. Formålet med FN s Klimapanel er at forsyne internationale organisationer og regeringerne verden over med videnskabeligt grundlag for politiske initiativer vedrørende klimapolitikken. Vidste du, at hver eneste dansker udleder 10,15 ton CO 2 om året? Til sammenligning udleder en gennemsnitsafrikaner 0,91 ton CO 2. hvis udledningen af drivhusgasser ikke nedbringes ganske betragteligt, skønner forskerne i FN s Klimapanel, at temperaturen globalt vil stige med helt op til 6 grader? Amazonregnskoven risikerer at svinde ind til en fjerdedel ved en global temperaturforhøjelse på bare 3 grader? 10 Temahæfte 2009
Klimahæfte 2009 11
Katastrofale klimakonsekvenser i følge FN s Klimapanel Op mod en sjettedel af jordens befolkning forventes at få problemer med vandmangel, da vandforsyningen i mange regioner afhænger af vandressourcer som sne og is, der smelter. 20-30 % af klodens dyre- og plantearter risikerer udslettelse, hvis den globale middeltemperatur stiger mere end 1,5-2,5 C over 1990-niveauet. Høstudbyttet vil falde i områder nær ækvator, og flere mennesker vil blive ramt af hungersnød. 12 Temahæfte Klimahæfte 2009
Når havene stiger, vil kysterne erodere, og en stor del af verdens befolkning i lavt liggende områder vil være i fare for oversvømmelser. Millioner af mennesker forventes at blive ramt af en række klimarelaterede følgesygdomme. Varmere klima giver med stor sandsynlighed flere hedebølger, flere tilfælde af voldsomme regnfald og muligvis også flere og kraftigere storme. Der vil formodentlig forekomme mere tørke og flere oversvømmelser. Klimahæfte Temahæfte 2009 13
Interview En isbjørn i Holmens Kanal Hvis du vil leve i et frit samfund, må du passe på det. Det er beskeden fra rocksangeren Dicte. Vi har magten over vores eget liv, så længe vi passer på det, siger Dicte. Og dette ansvar gælder ikke mindst i forhold til den måde, vi hver især behandler miljøet på, mener hun. Dicte er ikke bange for at bruge de store ord. Som komponist og sangskriver har hun skrevet mange sange om de helt store emner i livet. Kærlighed. Håb. Frygt. Men da hun skulle skrive en sang for Klima- og Energiministeriet om den globale opvarmning, slap ordene op, allerede inden de var nået ned på papiret. Jeg var stiv af skræk. Jeg sad og stirrede ind i væggen i tre uger. Jeg spurgte mig selv: Hvordan gør jeg det her, så det giver mening? fortæller Dicte, der gerne ville bruge sin musik i klimadebatten, og fortsætter: Store spørgsmål bliver tit meget patetiske, når man skal formidle dem. Hvis vi skal sige noget om flygtninge, så finder vi et lille barn, der græder. Men det er meget forudsigeligt. Da Dicte endelig fik hul igennem sin skriveproces om klimaproblematikken, sneg et barn sig alligevel med ind. Dictes søn og hans spørgsmål om klimaet og fremtiden blev nemlig udgangspunktet for sangen Har vi feber. Sangen endte med at tage form som et barns spørgsmål om fænomener som tsunamier, isbjerge på afveje og oversvømmede øer. Forny kampen Dicte har musikalsk bevæget sig fra den kantede, rå og eksperimenterende rock over club og techno til soul og blues. Hun har som sanger været en af de helt store fornyere i dansk musik. Nu vil hun have unge til at forny måden at kæmpe for klimaet på. Du har magten Det handler om at tage et personligt ansvar for den store frihed, vi har, mener hun. Hvis vi overforbruger naturens dyrebare og knappe ressourcer, vil det uden tvivl føre til restriktioner i fremtiden. For hvis du ikke tænker, så må nogen jo gøre det for dig, siger Dicte og forklarer: Varmt vand hver tredje dag og ingen varme efter klokken 22. Masser af mennesker lever allerede sådan. Men du har friheden og muligheden for at bestemme selv. Som ung har du selv et ansvar for, hvordan du vil leve, når du bliver gammel. Hvis du ikke tænker dig om og bare forbruger derudaf nu, så bliver der meget koldt i de bukser, du har pisset i. Du mister din frihed. Vil du så ikke hellere kunne vælge at tage et kort bad, når du har lyst? spørger sangeren. Har vi feber Musik: Dicte, tekst: Dicte & Poul Martin Bonde Du spørger hvorfor det aldrig sner er svaret mon fler vil ha mer en isbjørn i Holmens kanal det er ganske og aldeles og alt for globalt. Du spørger om Antarktis det tør om øer der ikke længere er øer og byer der fyldes med vand og ild der kan æde et land. Har vi feber Er der sne på vej Styrer bjerget i retning af mig Har vi feber Og istid på vej Ender sporet blindt lige ved dig Og efterårs blomster i maj en sommer med hård slud og regn kører solen på batteri er den stærkere end laser - og genopladelig. Du spørger mig er verden i kog jeg svarer måske nok ikk så klogt at mennesker de drejer som mennesker nu vil måske sku vi tænke lidt mer på os selv. 14 Klimahæfte 2009
Foto: Søren Solkær Starbird Hvis vi overforbruger naturens dyrebare og knappe ressourcer, vil det uden tvivl føre til restriktioner i fremtiden. For hvis du ikke tænker, så må nogen jo gøre det for dig. Klimahæfte 2009 15
Fra Kyoto til København EU i front EU har i mange år været verdens leder, når det drejer sig om klimapolitik. Allerede i 1990 vedtog EU s miljøministre som svar på FN s Klimapanels første rapport, at EU i 2000 ville stabilisere udledningen af CO 2 på 1990-niveauet. På en miljøkonference i Rio de Janeiro i 1992, hvor verden forhandlede om FN s Klimakonvention, forsøgte EU at få verdens industrilande med på ideen. Men kun få lande fulgte opfordringen. Kyoto-protokollen Kyoto-protokollen blev vedtaget som en forpligtende opfølgning på FN s Klimakonvention. De industrialiserede lande forpligtede sig til en reduktion af drivhusgasudledningen i perioden 2008-2012 på mindst 5 % i forhold til 1990-niveauet. Kyoto-protokollen giver landene mulighed for en omkostningseffektiv opnåelse af reduktionsmålene ved hjælp af de tre såkaldte fleksible mekanismer, der indebærer handel med rettigheder til udledning af drivhusgasser: International handel med kvoter: For de industrialiserede lande er det samlede loft for udledningen af drivhusgasser blevet tildelt som landekvoter. Det betyder, at lande, der reducerer mere CO 2, end de er forpligtet til, kan sælge udledningsrettighederne til lande, som udleder for meget. Clean Development Mechanism (CDM): Med CDM kan industrialiserede lande finansiere projekter, som reducerer udledningen af drivhusgasser i udviklingslande, som ikke selv er forpligtet til at reducere CO 2 -udledninger. Der findes mange CDM-projekter i for eksempel Kina, Brasilien og Malaysia. Her investerer Danmark og andre industrialiserede lande i projekter, som reducerer udslippet af CO 2. Landet, der finansierer projektet, får siden godskrevet reduktionen i sit regnskab. Joint Implementation (JI): JI gør det muligt for industrilande at investere i CO 2 -reducerende projekter i andre industrilande. Den, der finansierer projekterne, får godskrevet reduktionen. De fleste JI-projekter findes i Østeuropa. I EU gik Europa-Kommissionen kort efter videre med forslag om energiafgift på olie og en række initiativer til fremme af alternative energiformer. Men forslaget fik ikke nok støtte i medlemslandene, så det resulterede ikke i en fælles EU-lovgivning. Alligevel kunne EU i år 2000 glæde sig over næsten at opfylde målene for maksimalt CO 2 -udslip, som EU havde sat i 1990. Men det var mest på grund af en række uforudsete hændelser i Europa, blandt andet en økonomisk nedgangsperiode og nogle landes omlægning af produktionen fra kulfyring til mindre forurenende energikilder. EU s stædighed belønnes Det blev hurtigt klart, at de oprindelige mål langt fra var ambitiøse nok. Op gennem 1990 erne udsendte FN s Klimapanel nye, alarmerende rapporter, som opfordrede til fælles handling på internationalt plan for at bremse udledningen af drivhusgasser. EU påtog sig igen den internationale lederrolle og opfordrede alle industrialiserede lande til at forpligte sig til 15 % reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2010 i forhold til udledningen i 1990. På den baggrund indledte man forhandlinger om det, der senere blev til Kyoto-protokollen. Når Kyoto-aftalen endte med at blive til noget i 1997, var det ikke mindst på grund af det pres, som EU lagde på de andre internationale aktører. Det er muligt for både lande og private virksomheder at finansiere CDM- og JI-projekter. Hvis virksomhederne for eksempel er omfattet af EU s kvotesystem, vil CDM- og JI-projekterne betyde, at reduktionen tæller med i virksomhedens CO 2 - regnskab. 16 Temahæfte 2009
Vidste du, at bare én enkelt Google-søgning udleder 0,2 gram CO 2? halvdelen af jordkloden risikerer at blive ubeboelig, hvis klimaændringerne fortsætter i det nuværende tempo? Den menneskelige krop kan simpelthen ikke svede så meget, som det kan blive nødvendigt. Klimahæfte 2009 17
18 Klimahæfte 2009
Konflikter og fremskridt I perioden 1999 2004 fremlagde Europa-Kommissionen en række vigtige klimapolitiske initiativer for at gennemføre Kyoto-protokollens krav om mindre udledning af drivhusgas. Kommissionen foreslog blandt andet øget anvendelse af vedvarende energi i elektricitetsproduktionen, energibesparelser i bygninger, brug af biobrændsler og handel med rettigheder til at udlede drivhusgas. Men i Ministerrådet måtte man tage hensyn til medlemslandenes forskellighed og nationale særinteresser. Nogle medlemslande var knap så ivrige efter at indgå forpligtende aftaler og lave drastiske ændringer i national klima- og energipolitik. Der kom konflikter, og mange medlemslande forsøgte at slippe så let som muligt. En række af Kommissionens initiativer blev dog ført ud i livet. Der er typisk forskellige holdninger i EU til klimapolitik mellem lande med høj energieffektivitet og lande med lav energieffektivitet. Det dilemma løser EU ved, at nedskæringen af EU s samlede udslip af drivhusgasser er blevet skævt fordelt mellem medlemslandene, så der er taget hensyn til deres økonomiske udvikling, energieffektivitet, energimiks og muligheder for at foretage yderligere nedskæringer. Resultatet blev, at for eksempel Danmark og Tyskland, der bruger meget kul i el-produktionen, skulle skære meget ned i CO 2, mens for eksempel Grækenland og Portugal kunne øge deres udslip. Vaclav Klaus, præsident for Den Tjekkiske Republik og formand for Det Europæiske Råd i første halvår 2009 det er indlysende, at miljøaktivisterne ikke vil ændre klimaet. De vil ændre os mennesker og vores adfærd. De har en ambition om at kontrollere og manipulere os. Heartland Institute s internationale klimakonference 2009, New York, 8. marts 2009. EU s byrdefordelingsaftale efter Kyoto-protokollen (procentangivelser af fremtidige CO 2 -udslip i forhold til 1990) Østrig - 13 % Italien - 6½ % Belgien - 7½ % Luxembourg - 28 % Danmark - 21 % Holland - 6 % Finland 0 % Portugal + 27 % Frankrig 0 % Spanien + 15 % Tyskland - 21 % Sverige + 4 % Grækenland + 25 % Storbritannien - 12½ % Irland + 13 % EU - 8 % Temahæfte 2009 19
Klimaet på spil Hvordan kan du redde klimaet, hvis du sulter? Hvor gør du af den brugte bil, når du har købt en ny og miljørigtig? Støtter du vindkraft, hvis vindmøllen skal stå i din baghave? Det er nogle af de drilske dilemmaer, som kan gøre det svært at blive enige om klimaløsninger. Her er 4 klima-dilemmaer. Tag selv stilling. Klima eller kalorier Da Norges miljøminister, Erik Solheim, i 2009 var i New Delhi for at diskutere klima, var modtagelsen kølig. Den norske delegation opdagede dét, som andre landes ministre også havde oplevet. Nemlig at Indien er helt opmærksom på klimaforandringerne og deres konsekvenser. Men hvis klimaet skal reddes, så bliver det ikke med penge fra den indiske statskasse. Indien er ellers blevet en stadig større del af det globale klima-problem. Der har været godt gang i den indiske industri og den indiske økonomi de seneste år. Faktisk har der været så meget fart på i Indien, at landet i dag er verdens tredje største udleder af kuldioxid efter Kina og USA. Men selv om Indien bliver en stadig større del af verdens problem med de voksende udledninger af CO2, så mener inderne selv, at de har et problem, der er endnu større. Nemlig den store fattigdom i landet. Indiens udenrigsminister, Pranab Mukerjee, sagde tingene ligeud, da han i februar deltog i en klimakonference i New Delhi: Indien er meget bekymret over klimaforandringerne. Men vi er nødt til at se emnet i perspektivet af vores mål om at udrydde fattigdom, sådan at alle indere kan leve et værdigt liv. En fjerdedel af befolkningen i Indien lever i dag for mindre end 0,40 dollars om dagen. 46 % af alle børn i Indien er underernærede.?? Kan man forvente, at fattige lande kæmper for klimaet, når folk sulter? Skal der være særlige klimaregler for fattige lande? Hvad så med de gamle biler? Der er for alvor kommet fokus på klimaet og miljøet i Tyskland. Mange tyske byer er gået i spidsen og har indført miljøzoner for at forbedre klimaet og luften i byerne. Alene i 2008 blev der indført miljøzoner i 30 byer, og mindst 15 byer har meddelt, at de har lignende planer i år. Miljøzonerne er områder i byerne, hvor kun de mest moderne og miljøvenlige biler har lov til at køre. Typisk er det et krav, at benzinbilerne har en katalysator, og at dieselbilerne er forsynet med partikelfilter. Den tyske hovedstad, Berlin, står over for at ville stramme sine regler yderligere, og når de nye regler træder i kraft, så vil biler fra før 2006 ikke få lov til at køre i Berlins centrum. De skrappe miljøregler har fået mange tyskere til at skifte deres gamle bil ud med en yngre model. Men de gamle forurenende biler bliver solgt videre ofte til Danmark. Danmark importerer årligt omkring 50.000 biler fra Tyskland. De fleste af bilerne er mere end 5 år gamle. Dansk Automobilhandler Forening regner med, at importen af biler vil stige, når flere tyskere tvinges til at skifte deres bil ud, hvis de vil kunne køre i centrum. Danmark har store problemer med at overholde EU s regler for partikeludslip. Danmark overskred EU-grænserne i 2005, 2006 og 2007.?? Hvad stiller man op med de brugte biler, hvis man vil skåne miljøet? Hvad kan man gøre for at få gamle biler til at forurene mindst muligt? 20 Klimahæfte 2009
Klima i køledisken Egentlig er budskabet enkelt. Hvis du vil spise klimavenligt, så skær ned på kødet og skru op for grøntsagerne. For hvert kilo kød, der havner i køledisken, skaber en gennemsnitlig CO 2 -udledning på 3,12 kilo, mens 1 kilo grøntsager svarer til 0,12 kilo CO 2. Spiser du dig mæt i kartofler, så udleder du 66 gange mindre CO 2, end hvis du spiser dig mæt i oksekød. Men har du lyst til at sætte tænderne i en rød tomat, så er regnestykket sværere at gøre op. Det er nemlig langt fra ligegyldigt, hvilken tomat du spiser. Normalt ville det bedste være at spise lokalproducerede grøntsager. Men det gælder kun, når der er sæson. En undersøgelse viser, at når britiske kunder i et supermarked køber 1 kilo tomater produceret i et britisk drivhus, så gør det større skade på klimaet, end hvis de køber tomater, som er transporteret til Storbritannien i lastbil fra Spanien. 1 kilo britiske tomater produceret i et drivhus, der er opvarmet med gas og el, fører til et CO 2 -udslip på 2,4 kilo. Er tomaterne derimod produceret i Spanien i uopvarmede drivhuse og derefter transporteret til Storbritannien, udledes kun 0,6 kilo CO 2. Og kommer tomaterne fra Holland, bliver regnestykket endnu mere kompliceret. For i Holland har gartnere indledt et samarbejde med Shell om nye metoder for dyrkning af tomater. Her lukkes opsamlet CO 2 ind i drivhusene til tomaterne. Ved at fordoble mængden af CO 2 i drivhusene øges produktionen af tomater med 25 %, og tomaterne modnes meget hurtigere. Bon appetit.?? Skal det være billigere at spise grønt og dyrere at spise kød? Hvordan kan man sikre både forbrugerne, landbruget og klimaet på en gang? Vindkraft ja tak men ikke i min baghave Den folkelige opbakning til vindkraft er enorm. Flere undersøgelser viser, at borgere i de nordiske lande er meget optaget af klimaproblemerne, og at de samme borgere er stærke tilhængere af vedvarende energi. Opbakningen varer dog ikke længere end til det øjeblik, naboen ønsker at opstille en vindmølle. For nok er vindmøllerne populære. Men kun så længe de ikke findes inden for synsvidde. En svensk undersøgelse fra Energimyndigheten i Sverige viser, at det i gennemsnit tager 5 år at få tilladelse til at opstille en vindmølle. Naboer til kommende vindmøller går systematisk i gang med at klage over en planlagt vindmølle. Og når tilladelsen til at opstille møllen er givet, så bliver afgørelsen ofte anket. Resultatet er, at sagsbehandlingen i Sverige er nået op på 5 år. I Danmark går det ikke meget bedre. For eksempel er en gruppe borgere i Ringkjøbing- Skjern gået sammen om at protestere mod et antal vindmøller, som skulle øge vindmøllestrømmen i deres område med 30 %. Mange af de regler, der bruges til at stoppe opsætning af vindmøller, er regler, der er lavet for netop at beskytte miljøet og landskabet.?? Hvilke problemer er der med opstilling af vindmøller? Hvorfor er det vigtigt at øge vindenergi i Europa? Kan man ikke lige så godt bruge A-kraft? Klimahæfte 2009 21
Kvotehandel og klimaregnskab I 2005 trådte et skelsættende EU-direktiv om handel med kvoter for CO 2 -udledninger i kraft. Virksomheder kan nu få tildelt rettigheder til udledning af CO 2. En kvote er på 1 ton CO 2, og virksomhederne kan maksimalt få tildelt et antal kvoter, der svarer til deres udledning sidste år. Det antal kvoter, som virksomhederne kan råde over, fremgår af deres obligatoriske klimaregnskab. Og klimaregnskabet skal afspejle medlemslandets samlede reduktionsforpligtelser. Kvoterne kan enten tildeles gratis til virksomhederne eller sælges til dem på auktion. Under alle omstændigheder skal antallet af kvoter svare til den maksimale udledning i henhold til Kyoto-protokollen. Hvis virksomhederne udleder mindre drivhusgas end de tildelte kvoter, kan de sælge de ubrugte kvoter til andre virksomheder. Hvis de derimod overskrider deres kvote, skal de enten købe ubrugte CO 2 -kvoter af andre eller investere i ny, miljøvenlig teknologi. Først prøvede man kvotesystemet af fra 2005 til 2007, men fra 2008 blev det forpligtende for medlemslandene i EU. Kvoteordningen omfatter i de 27 medlemslande over 10.000 virksomheder eller mere korrekt produktionsenheder inden for energiproduktion, raffinaderier og tung industri, heraf er de 400 danske. En række sektorer er ikke omfattet af EU s kvoteordning, fordi deres energiproduktion er på mindre end 20 MW, for eksempel mindre industrivirksomheder, transport, landbrug og serviceerhverv og husholdninger. Styrker og svagheder i kvotesystemet EU s kvotehandelssystem er både det mest succesfulde klimapolitiske initiativ og det mest ambitiøse forsøg på at bruge markedsmekanismer til løsning af miljøproblemer. Kvotesystemet træder i stedet for tidligere forsøg på at indføre CO 2 -energiskat, som ikke blev til noget på grund af nogle landes modstand. Men der har også været problemer med kvotesystemet ikke mindst i forsøgsperioden 2005-2007, hvor de nationale myndigheder tilsyneladende uddelte et alt for stort antal udledningstilladelser til virksomheder. Det betød, at prisen på CO 2 -kvoterne faldt fra 20-30 euro pr. ton til næsten 0 euro. Kommissionen har siden priskollapset forsøgt at disciplinere de medlemslande, der havde uddelt for mange kvoter. I 2009 er prisen igen omkring 20-25 euro pr. ton. Fra 2012 har Kommissionen foreslået, at uddelingen af udledningstilladelser sker på EU-plan og ikke længere med udgangspunkt i de enkelte medlemslande. Et andet problem har været prisstigninger, som skyldes europæiske el-producenter, der ikke direkte har været underlagt EU s kvotehandelssystem. De har i ly af netop dette system fået en mulighed for at hæve priserne uden at have haft tilsvarende omkostninger. Vidste du, at du kan spare 10 kg CO 2 om året, hvis du tager mobilopladeren ud af stikket, når den ikke bruges? 40 % af Europas ferskvand stammer fra Alperne? Og at vandforsyningen i store dele af Europa kan være truet, hvis afsmeltningen af gletsjerne ikke bremses? udslippet af drivhusgasser fra Londons fødevareforbrug er større end hele udledningen fra Estland? Og byens indbyggere kasserer op mod en tredjedel af de fødevarer, de køber. Alene dette spild skaber en drivhusgasudledning på 6,3 millioner tons hvert år. Det er mere end den samlede udledning fra Island. 22 Temahæfte 2009
Klimahæfte 2009 23
Da klimaet blev hot 1972 Tørke i Sahara tvinger millioner på flugt, og hundrede tusindvis af mennesker sulter ihjel. Tørke i Sovjetunionen og i USA ødelægger høsten, dræner verdens kornlagre, og presser fødevarepriserne i vejret. 1973 Verden oplever sin første oliekrise. 1981 IBM introducerer den første PC. Opfindelsen forøger virksomheders energiforbrug betydeligt. 1987 Den værste orkan i Europa i næsten 300 år. 15 millioner træer vælter i Sydøstengland, Frankrig, Belgien og Holland. 1987 Montreal-protokollen om beskyttelse af ozonlaget bliver vedtaget. 1988 På bare 10 år er 6 % af den brasilianske regnskov forsvundet. 2005 Isbjørne lider druknedøden pga. smeltede isflager. 2005 USA s Golfkyst bliver ramt af den hidtil mest dødelige orkan, Katrina, med en fart på 250-300 km/timen. 2000 omkommer, millioner bliver hjemløse og 80 % af byen New Orleans står under vand. 2004 Tsunami rammer store dele af Sydøstasien. 250.000 mennesker bliver dræbt, og millioner af mennesker i Asien og Østafrika bliver berørt af katastrofen. 2003 Hedebølger i Europa koster 30.000 mennesker livet. 2002 Diarré, malaria, og protein-underernæring koster mere end 3,3 million mennesker livet. Klima-relaterede sygdomme er generelt en af de største dødsårsager i verden. 2002 Verdenstopmøde i Johannesburg om bæredygtig udvikling. 2005 Kyoto-protokollen træder i kraft. 2005 FN s klimatopmøde COP11 i Montreal. Man diskuterer, hvad der skal ske efter Kyoto-protokollens udløb i 2012. 2006 Tidligere cheføkonom i Verdensbanken, Nicholas Stern, påpeger, at global opvarmning kan koste verdenssamfundet op mod 40.000 milliarder kroner. 2006 Dokumentarfilmen An Inconvenient Truth vinder en Oscar. Filmen er baseret på forhenværende vicepræsident Al Gores foredrag om global opvarmning. 2006 Bestanden af Adeliepingviner i det vestlige Antarktis er gået 22 procent tilbage siden 1980. 2020 EU s 20-20-20-målsætning skal være opfyldt. 2012 Kyoto-protokollen udløber. En eventuel Københavner-protokol træder i kraft. 2009 FN s klimatopmøde COP15 i København. 24 Temahæfte 2009
1988 I Bangladesh bliver 80 % af landet ramt af oversvømmelse. Tusinder dør. 1990 FN s Klimapanels første rapport fastslår, at kloden er blevet varmere, og at det er en udvikling, som sandsynligvis fortsætter. 1990 Forhandlingerne om FN s plan om bekæmpelse af klimaændringer begynder. 1991 Bangladesh bliver ramt af en af de mest dødbringende cykloner nogensinde. Mindst 138.000 omkommer, og 10 millioner mennesker bliver hjemløse. 1991 Verdens første havvindmøllepark i Vindeby i Danmark. 1991 I Filippinerne går vulkanen Mt Pinatubo i udbrud. To år efter udbruddet registrerer man stadig et fald i klodens temperatur på grund af kølende partikler fra vulkanen i atmosfæren. 2001 USA trækker sig ud af Kyotoprotokollen. 1999 Danmark bliver ramt af den kraftigste orkan nogensinde målt. 1997 FN s klimakonference COP3 i Kyoto. Kyotoprotokollen bliver vedtaget. 1997 1993 Iskerneboringer på Grønland viser, at selv voldsomme klimaændringer kan ske på bare ti år. 1992 FN s Klimakonvention bliver vedtaget på verdenstopmødet i Rio de Janeiro. Toyota lancerer verdens første masseproducerede hybrid-bil. 2006 Med en udledning på 5,7 milliarder tons overhaler Kina USA som verdens største udleder af CO 2. 2007 Det varmeste år målt på Jorden, siden man begyndte at måle for 140 år siden. Jordens middeltemperatur når 14,5 grader. 2007 Indlandsgletsjere i Alperne, Skandinavien og Nord- og Sydamerika trækker sig i løbet af bare ét år i gennemsnit 3 meter tilbage. 2007 Det varmeste år målt i Danmark. Gennemsnitstemperaturen er 9,5 C. 2007 Europa-Kommissionen fremlægger forslag til fremtidig energi- og klimapolitik for Europa. 2009 Australien bliver ramt af skovbrande, som lægger 200.000 hektar land øde. 2008 EU s stats- og regeringschefer når til enighed om EU s klimapakke. 2008 Kampen mod klimaændringer bliver dobbelt så dyr som først antaget, konkluderer en rapport af Nicholas Stern, tidligere cheføkonom i Verdensbanken. 2008 Rekord lave vintertemperaturer på den nordlige halvkugle giver klimaskeptikerne vind i sejlene. 2007 FN s Klimapanels fjerde rapport udkommer. Temahæfte 2009 25
Vidste du at vegetarer udleder halvt så meget CO 2 som mennesker, der spiser kød? Hvis du bare én gang om ugen skifter kødet ud med grøntsager, sparer du atmosfæren for 44 kg CO 2. metangassen fra husdyrs prutter og her taler vi ikke mindst om køer er en ganske alvorlig faktor i den globale opvarmning? Man regner med, at metangas udgør op til 20 procent af årsagen til drivhuseffekten. produktionen af oksekødet til en burger udleder tre gange så mange drivhusgasser som den tilsvarende mængde svinekød eller kylling? 26 Temahæfte 2009
Klimatopmødet i København succes eller fiasko? Den 7. 18. december 2009 vil alle hoteller i København være fuldt bookede, og byen vil summe af tusindvis af repræsentanter fra alverdens lande. Årsagen er, at København holder det vigtigste FN-klimatopmøde siden mødet i Kyoto i 1997, hvor Kyoto-protokollen blev lavet. Baggrunden for mødet i København er FN s Klimapanels fjerde hovedrapport fra 2007, som påpeger, at der skal tages mere radikale skridt på internationalt plan for at begrænse udledningen af drivhusgasser. I modsat fald vil det få meget alvorlige konsekvenser for menneskehedens måde at leve på. Mange håber, at det i København vil lykkes at nå til politisk enighed om endnu skrappere krav til udledning af CO 2 end i Kyoto, og at kravene bliver bakket op af alle store lande. Også USA og andre store lande, der står uden for Kyoto-protokollen. Kyoto-protokollen gælder til og med 2012. Herefter vil Københavner-protokollen blive rammen om verdens klimapolitik. Men det forudsætter naturligvis, at aftalen bliver vedtaget. EU har overordnet én fælles holdning om at følge FN s Klimapanels anbefalinger. Den fælles holdning er et kompromis mellem blandt andet de gamle medlemslande, som gerne ser meget skrappe internationale krav om CO 2 - reduktioner, og de nye medlemslande, som stadig har meget energiintensiv industri og derfor er tøvende over for skrappe internationale reduktionskrav. USA er i et vist omfang nøglen til, om EU får succes med skrappe reduktionskrav i Københavner-protokollen. For USA s deltagelse er forudsætningen for, at andre vigtige aktører går med. Godkender USA ikke Københavnerprotokollen, vil hverken Kina, Indien, Brasilien, Mexico eller andre udviklingslande formodentlig deltage. Anders Fogh Rasmussen, forhenværende statsminister Vi skal nå frem til en aftale her i København i december. Vi skal sætte et langsigtet mål. Vi skal forpligte os på hurtig handling. De rige skal hjælpe de fattige. Grøn vækst er fremtiden. Hvis vi undlader at handle, taber vi. Tale på kongressen Climate Change, Global Risks, Challenges and Decisions i København den 10.-12. marts 2009. Temahæfte 2009 27
Interview Klimakampen er cool Klimadebat behøver hverken være hellig eller kedelig. Klima er cool. Det kræver bare fantasi, mener hummels ejer, Christian Stadil. Han opdagede, at sneen var smeltet væk, da han besteg Kilimanjaro. Nu opfordrer han til facebook-fester for miljøet. Jeg gik efter at skulle bestige det højeste bjerg på hvert kontinent, fortæller Christian Stadil. Han er både bjergbestiger og buddhistisk inspireret og så selvfølgelig direktør for succesfirmaet hummel. Derfor tog jeg til Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro i Tanzania, fortæller han. Jeg ville bestige bjerget ad en gletsjerrute. Med isøkse og hele udstyret. Men idet jeg kommer frem til ruten, er hele gletsjeren simpelthen forsvundet! Smeltet væk. Og der var næsten heller ingen sne og is tilbage på toppen af Kilimanjaro. Det var bare væk. Da indså jeg, at hvis vi ikke gør noget nu, så er der no more snow på Kilimanjaro om ti år, fortæller Christian Stadil. Foto: Carsten Lundager Æggebakker i ovnen Efter turen til Kilimanjaro går Christian Stadil ind i klimakampen. Han bliver ambassadør for Klima- DM og skal være med til at fortælle os andre om klimaforandringerne. Derudover arbejder han aktivt med både græs og æggebakker som klimavåben for at sikre miljørigtige løsninger i både virksomheden hummel og nogle af de andre virksomheder, ildsjælen Christian Stadil er involveret i. Jeg prøver at tænke klima ind i arbejdet. På en af mine virksomheder i Danmark har vi fx lavet et forbrændingsanlæg, hvor vi genanvender æggebakker til forbrænding. På den måde sparer vi 7,5 tons CO 2 om dagen, fortæller han. I øjeblikket har jeg også gang i et projekt med et parkeringshus, hvor vi planter en bestemt græssort, som suger ekstremt meget CO 2, fortæller Christian Stadil, der mener, at klimaet bør have absolut topprioritet for os alle. Udfordringerne venter på os Når vi er færdige med finanskrisen, er der andre kriser, der står og venter på os. Menneskeheden står over for mange komplicerede udfordringer, der hænger uløseligt sammen. Global opvarmning, overbefolkning, fødevaremangel og sikkerhedspolitik. Det hele hænger sammen, fortæller Christian Stadil, der især er bekymret for overbefolkningen i verden. Det har taget os 60.000 generationer at nå en befolkning på 6 milliarder, det vil kun tage os 1 generation at nå en samlet befolkning på 9 milliarder. De mennesker skal jo have noget at spise og et sted at være, siger han og er ikke spor bekymret på erhvervslivets vegne, hvis der bliver stillet flere krav om miljørigtige løsninger på virksomhederne overalt i verden. Der behøver ikke være modsætning mellem at drive forretning og være grøn, siger han. Og faktisk er Danmark med helt i front, når det gælder vedvarende energi. Det er New Big Business, siger han. Kyoto var for nørder Christian Stadil er kendt for sin viden om branding. Og klimatopmødet i København i 2009 mener Christian Stadil, faktisk kan blive en unik chance for at brande byen København. Der var jo ingen, der havde hørt om Kyoto, før FN holdt et klimatopmøde i byen. Kun sådan nogle Japan-nørder som mig. Nu kommer folk over hele verden til at høre Copenhagen en million gange i sammenhæng med noget positivt, nemlig klimatopmødet. Det er superbranding for os, siger han og understreger samtidig, at det vigtigste selvfølgelig er, at der kommer en god klimaaftale i hus. Klimavaner er ligesom at træne Når det kommer til private klimavaner, mener Christian Stadil, det vigtigste er at efterleve nogle få, gode rutiner, som fungerer for én i længden. Klimavaner er ligesom at træne. Eller spise sundt. Eller meditere. Du skal finde dine egne rutiner, der fungerer for dig i længden. Og selve klimadebatten behøver hverken være hellig eller kedelig. Den kan være cool og funky ifølge Christian Stadil. Det kræver bare fantasi. Christian Stadil opfordrer derfor til at bruge klimafantasien. Hvad med at lave nogle houseparties for miljøet? foreslår han. Eller energibesparende dj-arrangementer eller facebook-fester for klimaet? Du skal da bare ind i klimakampen! Spred budskabet på din egen måde. Klimakampen er cool! 28 Klimahæfte 2009
Der var næsten ingen sne og is tilbage på toppen af Kilimanjaro. Det var bare væk. Da indså jeg, at hvis vi ikke gør noget nu, så er der no more snow på Kilimanjaro om ti år. Blå bog Christian Stadil er født 1971, bestyrelsesformand og ejer af sports- og modetøjsmærket hummel. Han sidder i flere bestyrelser og ejer virksomheder inden for bl.a. it- og rejsebranchen. Derudover sidder Christian Stadil i flere tænketanke. Christian Stadil er ambassadør og dommer for Klima-DM og sidder i Spiesfondens dommerpanel, som uddeler penge til miljøtiltag. Han har skrevet bogen Company Karma, er bjergbestiger og er inspireret af buddhistisk filosofi. Klimahæfte 2009 29
Klima- og energiminster Connie Hedegaard vi står over for en grøn revolution. En revolution, der faktisk kun har vindere. Om et år ved vi, om verden var i stand til at tage sig sammen. Det bør den være. Debatindlæg på kemin.dk den 7. januar 2009 30 Klimahæfte 2009
Hvor langt er der til København? Et år før FN s klimatopmøde i København fandt to vigtige politiske begivenheder sted. En FN-klimakonference og et EU-topmøde. Begge var med til at bane vejen for en kommende klimaaftale i København. FN holdt klimakonference (COP14) i Poznan i Polen. Målet var at rydde nogle af knasterne af vejen før den vigtige konference i København. Konferencen blev afholdt umiddelbart inden, Barack Obama skulle overtage præsidentembedet fra George W. Bush i USA. Konferencen bar derfor præg af en afventende stemning over for den nye amerikanske regerings udmeldinger. Men det lykkedes at nå til enighed om et arbejdsprogram og en mødeplan frem mod konferencen i København. Og så fik man slået søm i et initiativ om en såkaldt tilpasningsfond, som skal støtte konkrete miljømæssige tilpasningsaktiviteter i udviklingslande. 20-20-20-målene EU-landene blev på topmødet i Bruxelles enige om at efterleve Europa-Kommissionens overordnede klimamålsætninger for EU. Det var blandt andet de såkaldte 20-20-20-mål. Målene skal være opfyldt i 2020. 20 % af EU s energiforsyning skal være baseret på vedvarende energi 20 % reduktion af EU s energiforbrug 20 % reduktion af EU s drivhusgasudledning i forhold til 1990-niveauet. Og bare få dage efter klimakonferencen i Polen resulterede et EU-topmøde i Bruxelles i et kæmpe gennembrud for de europæiske klimaambitioner. Med Frankrig i spidsen som EU-formandskabsland lykkedes det nemlig EU s stats- og regeringsledere at blive enige om forpligtende regler for EU på klimaområdet. Tidligere var de politiske målsætninger om mere vedvarende energi ikke bindende i EU. Det førte til meget lidt ambitiøse klimaplaner i enkelte lande. Derfor kom Kommissionen med sine omfattende 20-20-20-mål, hvor målene var bindende. Men hvordan målene skal nås i de enkelte EU-lande, og hvem der i medlemslandene har ansvaret for gennemførslen, var grundlag for stor diskussion, inden 20-20-20-målene kom helt på plads. Danmarks mål er, at 30 % af det endelige energiforbrug i 2020 skal komme fra vedvarende energi, dvs. 10 procentpoint mere end i EU under ét. Vidste du, at du kan spare klimaet for 110 kg CO 2 om året ved at skrue én grad ned for radiatoren? hvis klimaforandringerne fortsætter med at hæve temperaturen på det antarktiske kontinent, risikerer 75 % af at pingvinerne forsvinde? Maldiverne satser på at blive verdens første CO 2 -neutrale land? Landet i Det Indiske Ocean vil være særlig udsat, hvis verdenshavene stiger som følge af den globale opvarmning. 80 % af landområderne ligger mindre en 1 meter over havets overflade. Temahæfte 2009 31
Byrdefordeling og handel med kvoter Det interne EU-slagsmål om byrdefordelingen blev en barsk forhandling. Men den slags forhandlinger mellem landene er velkendte i EU i forhandlingerne om alt fra EU-budgettet til fordelingen af fiskekvoter. Hele drivkraften i EU s klimamålsætninger er systemet for handel med rettigheder til at udlede CO 2. Energisektoren og de industrier, som forurener særligt meget, for eksempel cementindustrien og kemikalieindustrien, får tildelt et antal udledningsrettigheder. Antallet af rettigheder bliver gradvist nedsat år efter år frem til 2020. Rettighederne bliver solgt på auktion. El-sektoren i en række central- og østeuropæiske lande får gratis rettigheder i flere år. Men samlet set mindskes sektorens kvoter år efter år. EU-landene vedtog også, at foregangslande som for eksempel Danmark kan investere i klimaprojekter i andre lande. Det går ud på, at de krav, som Danmark bliver pålagt for at nedbringe CO 2 -udslip, ikke behøver at blive gennemført i Danmark. Danmark kan nemlig også investere i klimaprojekter i andre lande, og så bliver projekterne godtgjort i det danske EU-klimaregnskab. Hvis det ikke lykkes at opnå en klimaaftale i København, så vil EU støtte den europæiske energitunge industri med gratis CO 2 -kvoter. For ellers vil den amerikanske og kinesiske industri være bedre stillet i konkurrencen, hvis europæerne skal betale en CO 2 -afgift, som andre landes industrier slipper for. EU skal mindske Europas samlede CO 2 -udslip med 20 %. Men en del af klimaindsatsen bliver lagt uden for Europa. EU s klimaaftale blev på den baggrund mødt med en del kritik fra flere miljø-organisationer. De mener, at klimaaftalen er for uambitiøs. Men ser man på detaljerne i aftalen, så er de mange gratis kvoter ikke helt så gratis endda. De lande, hvis industrier får gratis kvoter, bliver samtidig forpligtet til at fremlægge handlingsplaner for, hvordan de vil omlægge deres energi, og hvordan de vil mindske CO 2 -udslip. Og handlingsplanerne vil løbende blive justeret og diskuteret i EU. Derfor vil der være et konstant pres på samtlige medlemslande for, at EU skal leve op til den samlede målsætning. Nicolas Sarkozy, Frankrigs præsident Der findes ikke et andet kontinent, som har pålagt sig selv så mange bindende regler. Målsætningerne er uændrede. Europæerne kan tillade sig at sige: Se her: Vi leverede. Vi kunne finde ud af det. Pressekonference i forbindelse med vedtagelsen af EU s klima- og energipakke på Det Europæiske Råd i Bruxelles den 11.-12. december 2008 32 Temahæfte 2009
Temahæfte 2009 33
Vidste du, at halvdelen af den voldsomme vækst i Kinas CO 2 -udledning de senere år skyldes voksende produktion af varer, som forbruges i de rige, vestlige lande? luftfart er ansvarlig for næsten 4 % af de menneskeskabte drivhusgasser? En flyvetur frem og tilbage mellem New York og Los Angeles bevirker et CO 2 -udslip på cirka 1 ton per passager. digitalisering og informationsteknologi faktisk har øget papirforbruget, som i øjeblikket øges med cirka 20 % om året? Fx printer de fleste af os i gennemsnit 50 A4-sider om dagen. 34 Temahæfte 2009
For Danmark betyder EU s klimaaftale, at Danmark indkasserer 3-4 mia. kroner om året på at sælge kvoter til virksomheder, kraftværker osv. i Danmark. Danmark kan sende kvoter til 400 mio. kroner videre til de fattige østeuropæiske lande. Danmark skal op på 30 % vedvarende energi. Biler, boliger og bønder i Danmark skal reducere CO 2-udslippet med 20 %, selvom de faktisk ikke er omfattet af kvotesystemet. I EU er gennemsnittet 10 % i forhold til 1990-niveauet. Temahæfte 2009 35
EU s mål for klimatopmødet EU s vision er, at alle verdens lande indgår en global aftale på FN s klimakonference i København. EU s forslag indeholder ambitiøse klimamål og forslag til, hvordan man skal finansiere klimaløsningerne. De to bærende principper i forslaget er: solidaritet med de fattige lande de, der udleder mest, må betale mest og forpligte sig til større reduktioner. Formålet med EU s forslag er at holde temperaturstigningen på under 2 C. For at nå dette mål skal den globale udledning af CO 2 toppe i 2020 for derefter inden 2050 at falde til mindre end 50 % af udledningsniveauet i 1990. EU vil endda gå i spidsen og reducere udledningerne med 30 %. Hvis de andre industrilande vel at mærke forpligter sig til at gøre det samme. EU håber, at blandt andet USA og Australien på klimatopmødet i København forpligter sig til samme reduktioner som EUlandene. Nye teknologier Tanken er ikke mindst, at de industrialiserede lande skal føre an i bestræbelserne på at udvikle og anvende nye teknologier. Det vil skabe jobs, styrke økonomien og reducere afhængigheden af de begrænsede ressourcer. Udviklingslandene bør ifølge EU s forslag forpligte sig til at reducere drivhusgasserne med 15-20 procent. Inden 2011 skal de samtidig (med økonomisk og teknisk støtte fra industrialiserede lande) være klar med strategier, der sikrer endnu lavere fremtidige CO 2 -udledninger. De industrialiserede lande er på den måde med til at finansiere udviklingslandenes indsats. Dermed sikres, at de rige og mest forurenende lande yder det største bidrag. Kommissionen lægger også op til en revision af EU s kvotehandelsdirektiv, så både luftfart og aluminiumsproduktion også får pålagt CO 2 - kvoter. Vidste du, at Europas temperatur er steget med knapt 1 grad i løbet af de seneste 100 år? Det er 25 % mere end i resten af verden. Og Europa holder sig i førersædet. I løbet af de næste 100 år risikerer temperaturen at stige med 2,0 6,3 grader på europæisk plan mod mellem 1,4 5,8 grader globalt. én af sidegevinsterne ved at indføre den klimavenlige energi er, at luftkvaliteten forbedres markant? Hvilket igen betyder, at langt færre mennesker vil komme til at lide af forureningsrelaterede sygdomme som f.eks. astma. Man skønner, at det vil kunne betyde besparelser for sundhedsvæsenet i Europa på helt op mod 380 mia. kroner om året. 36 Temahæfte 2009
Temahæfte 2009 37
38 Temahæfte 2009
Finanskrisen og Københavner-protokollen Optimismen for at få en Københavner-protokol i hus har været stor. Både hos den danske klima- og energiminister, Connie Hedegaard, og blandt de andre nøglepersoner på topmødet i København. Men så rullede finanskrisen henover verden, og der er udsigt til flere år med økonomisk lavvækst og stigende ledighed i mange lande og ikke mindst i USA. Det har fået flere til at tvivle på, om verdens lande vil gøre noget ved klimaproblemerne nu. Men finanskrisen har også vist, at verdens lande faktisk afsætter store beløb til økonomiske redningspakker, hvis presset er tilstrækkeligt stort. Samme logik kunne derfor også gælde på klimaområdet. Hvis verdenslederne virkelig mener, at FN s Klimapanel har ret, og at menneskehedens måde at leve på er på spil, så må det også være muligt at stampe meget store beløb op for at redde jordens klima. Samtidig kan den finansielle krise endda få en direkte positiv indflydelse på den internationale klimapolitik. Fordi flere offentlige investeringer i CO 2 -reducerende teknologi er én af de udveje, som verdens politikere kan bruge for at komme ud af den økonomiske krise. USA s præsident, Barack Obama, øgede for eksempel som et af de allerførste politiske tiltag efter José Manuel Barroso, formand for Europa- Kommissionen Jordkloden kan ikke reddes mellem hovedretten og desserten, det drejer sig heller ikke om at lade cognacen stå. Klimaforandringen holder ikke op på grund af finanskrisen. Det er af central betydning for Europas velstand fremover, at vi tackler klimaforandringen og bevarer livskvaliteten på vores klode. Indledende bemærkninger på pressekonference forud for Det Europæiske Råd i Bruxelles den 14. oktober 2008 sin indtrædelse som præsident det offentlige tilskud til produktion af alternative energiformer i USA. Både for at forbedre klimaet og for at skabe nye job i den vedvarende energisektor. Også mange EU-regeringsledere har talt for, at staten skal bidrage til mere grøn vækst. Hvis denne tankegang vinder fodfæste blandt verdens politiske ledere, kan det vise sig, at erfaringerne fra finanskrisen i virkeligheden gør det lettere at få vedtaget en Københavnerprotokol. Al Gore, USA s tidligere vicepræsident, som i 2007 sammen med FN s Klimapanel modtog Nobels Fredspris for sin indsats på klima-området Der er en bemærkelsesværdig enighed under udvikling rundt omkring i verden: Den økonomiske krises løsninger er også løsninger for klimakrisen. Jeg tror faktisk på, at vi får en aftale i København. The Guardian, den 14. marts 2009 Barack Obama, USA s præsident De tider, hvor Washington satte hælene i, er forbi. Min regering vil ikke benægte fakta, vi vil lade os vejlede af dem. Tale ved præsentation af Genopretningsog reinvesteringsplan 26. januar 2009, hvis hensigt bl.a. er at skabe nye job i den vedvarende energisektor, øge tilskud til produktion af alternative energiformer og forbedre energimæssig effektivitet i offentligt byggeri. Kilde: www.cop15.dk Temahæfte 2009 39
Klimakampen er cool Vidste du, at du kan spare 10 kilo CO 2 om året, hvis du tager mobilopladeren ud af stikket, når den ikke bruges? Hvad er egentlig problemet med global opvarmning? Hvad gør EU ved det? Dette hæfte går bagom klimaproblemet og fortæller, hvad EU gør i kampen mod klimaændringerne. Du kan også læse, hvad sangerinden Dicte mener om isbjørne i Holmens Kanal. Og hvorfor hummel-chefen Christian Stadil synes, at klimakampen er cool.