SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES
Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke være komplet uden inddragelse af Preben Mejer. Mejer er kendt som it-pioner, innovationsautoritet og teknologisk inspirator, og har sit daglige virke som direktør for virksomheden Innovation Lab, der bedriver forskning i og formidling af teknologiske trends og mulig heder. Systime besøgte ham i Innovation Labs Århusafdeling, der er en del af Katrinebjerg-komplekset i Århus Nord. Da vi møder ham på hans kontor, sidder Preben Mejer og fingererer med noget, der ligner et Jørgen Clevin-inspireret kreativt eksperiment, sat sammen med avisudklip og sølvpapir ude fra køkkenet. Men det er faktisk en småprimitiv, men fungerende, prototype på elektronisk papir, han har liggende. Dette elektroniske papir vil ifølge Preben Mejer i løbet af få år komme til at spille den Preben Mejer viser fremtidens elektroniske papir. Super let, super bøjeligt og billigt. centrale rolle for måden, hvorpå vi går til både undervisningsmaterialer og læsestof i det hele taget. Og det at afsætte midler til undervisningsteknologi såvel som til uddannelse generelt, ser han som en altafgørende, men langt fra opfyldt prioritet. Grundlæggende er der jo ingen tvivl om, at det er uddannelse, det drejer sig om for Danmark i fremtiden, og det er evig og livslang uddannelse. Vi tror, vi er så dygtige og så innovative i det her lille land. Men hvert år udklækkes der en halv million mennesker fra universiteterne i Indien og Kina, og her sidder vi så og uddanner ganske forkølede få herhjemme. Så vi skal godt nok til at stå meget tidligt op. Undervisning fra barnsben og derudaf, det er helt essentielt. Fremtidens undervisningsmaterialer er modulære Af årsager, som jeg ikke forstår, er undervisning og i det hele taget uddannelsessystemet jo et underprioriteret område i Danmark, fortsætter Preben Mejer. Jeg kan ikke forstå, at man ikke kaster flere ressourcer efter det. Det er jo ikke højt prioriteret, selvom politikerne siger, at det er. Hvor kan man SYSTIMES 9
Preben Mejer kører på Segway på Innovation Lab se, at det skulle være det henne? Er der reelt blevet afsat flere ressourcer til det? Ikke mig bekendt. Det er jo tomme ord. Hvis vi skal kunne følge med på det her område, skal der afsættes flere ressourcer. Både til at modernisere hele systemet generelt, og til at ruste undervisningen til at gøre brug af modulært opbyggede materialer, som er fremtidens undervisningsmaterialer. Og det er de, fordi de gør, at man kan skræddersy et undervisningsforløb i forhold til en given opgave, eller i forhold til de enkelte elevers individuelle niveauer. Morgendagens elektroniske papir Det er en helt anden struktur i undervisningen, vi vil opleve i fremtiden, og den struktur vil udelukkende lade sig realisere elektronisk, påpeger Preben Mejer. De materialer, vi vil komme til at se, vil udelukkende være webbaserede, i stedet for de papirbøger vi kender i dag. Og vi skal ikke mere end et sted mellem fem og syv år længere frem, før der reelt ikke produceres noget på papir mere. Vi er på vej ind i et skift, og ti år fra nu kan jeg ikke forestille mig, at der findes ting på papir, og det er især muliggjort af sådan noget som det, vi har til at ligge her på bordet, som er morgendagens elektroniske papir. Preben Mejer hentyder til føromtalte Clevin-konstruktion. Den viser et billede fra Wall Street Journal, som er blevet hængende, fra da der sidst var Den sidste papirbog til undervisning bliver trykt i 2015. strøm på tingesten. Det er faktisk en fin, blød, bøjelig og fungerende skærm. Den fungerer på den måde, at der er millioner af bittesmå bobler, som man sætter strøm til, og nogle viser hvidt og andre sort. I den virkelige, endelige udgave kommer kontrasten til at være 20 procent fra at være lige så høj som på almindeligt papir med tryk på. I dag er kvaliteten lidt kartonagtig, fordi den ca. svarer til 300-grams offsetpapir, men den vil snart gå ned i halv tykkelse. Og i dag kan de kun vise statiske billeder i sorthvid, men inden for tre år vil de kunne vise levende billeder i fuldt format, med 24 billeder i sekundet og i farver. De elektroniske skærme findes også med farver, men her er kvaliteten endnu ikke optimal, fortæller Mejer. Det er lidt ligesom dengang, man begyndte at trykke farvebilleder i avisen. Da så det heller ikke for godt ud. Det er dér, vi er i dag med det elektroniske papir. Sådan én som den her, der er et sted mellem A4- og A3-format i størrelse, vil komme til at koste ca. 1000 kroner, og kan opdateres trådløst via en clip i det 10 SYSTIMES
ene hjørne. Og den kommer i almindelig brug en gang i 2010 eller 2011. Trådløse undervisningslokaler Det er to hovedårsager til at anvende denne skærm, siger Preben Mejer. Den ene er den rent teknologiske, at det simpelthen er billigere at lave det hele på denne måde, end det er at lave traditionelle bøger. Den anden er, at den er evigt opdateret, og det er det, der muliggør det modulære i fremtidens undervisning. De to ting hænger tæt sammen. Derfor vil jeg postulere, at i løbet af noget, der ligner en syvårs periode, så er det slut. Den sidste bog til undervisning bliver trykt i 2015. Nu er vi jo stadigvæk lidt sentimentale med skønlitteratur, så der vil papirbogen måske leve videre som en eksklusiv genstand. Men i sammenhæng med hvad man kan kalde seriøs, professionel anvendelse, der er der ingen tvivl om, at det går den her vej. Der er også andre skærmteknologier end lige denne her. Den her er det, man kalder passiv teknologi, fordi der ikke er lys i. Den kræver dagslys, eller kunstigt lys, for at man kan se, hvad der er på den. Ligesom en papirbog i virkeligheden. Men der findes også flotte farveskærme, der er aktive, dvs. de udsender lys, og de bliver også ret billige. Undervisningslokalerne bliver i det hele taget steder, hvor der er masser af skærme, og det, der bærer undervisningen, er internettet. Og det hele vil være trådløst. Tyngden vil ligge på nettet Denne udvikling kræver og medfører ifølge Preben Mejer en ny type forlag. Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. Lige nu er det jo sådan noget cross media-agtigt noget, hvor man både arbejder på papir og virtuelt. Men tyngde og fokus vil blive flyttet over på det indhold, der ligger på nettet. I dag er der sikkert nogen, der stadig betragter netmateriale som et supplement til bogen. Men det er jo stik modsat. Det er jo bogen, der er et supplement til det, der ligger på nettet. Dog kun i en kort tid endnu. Og de forlag, der har forstået det, er I dag er der sikkert nogen, der stadig betragter netmateriale som et supplement til bogen. Men det er jo stik modsat. Det er jo bogen, der er et supplement til det, der ligger på nettet. Dog kun i en kort tid endnu. dem, der overlever i fremtiden. Forlagets opgave er at redigere og professionalisere det, der kommer ind fra forfatterne, og det er også derfor, forlaget har en vigtig rolle at spille i fremtiden. Måske bliver den endda endnu vigtigere. For alle kan producere indhold nu. I gamle dage var det at producere indhold forbeholdt de få. Men det vi ser komme nu, er jo en masse crap fra gud og hvermand. Så der bliver forlagets rolle utroligt vigtig. Den her udvikling er et højprioritetsområde, men det kan vi ikke se nogen steder. Regeringen siger, det er et højindsatsområde, men hvor er de ressourcer, der følger med sådan et statement? Der kastes ingen penge efter det. I hvert fald ikke flere, end der plejer, så vidt jeg ved. Brugergenereret indhold Et delfænomen under netcentreret kommunikation og indhold er brugergenereret indhold, som vi vil komme til at se mere til, både i forbindelse med undervisningsmaterialer og fx avislæsning, forklarer Preben Mejer. Man regner med at ca. 20 procent af indholdet i en gennemsnitsavis i fremtiden vil være brugerproduceret, dvs. ting, der kommer fra blogs og wikis og den slags ting. Det er kun dem, der bor i Sjællandsgade, der ved, hvad der sker dér. Uanset hvor fintmasket et net Jyllandsposten kastede ud, ville de ikke på samme måde kunne fortælle om, at bageren i Sjællandsgade er lukket osv. Det er i den forbindelse også interessant hvad der sker i Burma for tiden, hvor tragisk SYSTIMES 11
og uhyggeligt det end er. For det er ikke officielle tv-kanaler, der leverer de virkelig grimme billeder, men mobilkameraer. Og hele den informationsstrøm, der kommer ud fra Burma, kommer jo gennem folk, der sender anonyme meddelelser til udlandet, om hvad der foregår. Hele den brugergenererede del vil også få en markant placering i undervisnings- og gymnasiesammenhæng, med udveksling af forløb og samarbejde om materialer lærerne imellem. Men først skal gymnasielærerne lige kunne trække vejret, og komme over den værste del af det arbejdspres, de ligger under for lige nu. Elektronisk avis inden fem år En stigende inddragelse af indhold, der kommer fra brugere og læsere, snarere end fra en egentlig redaktion, kan også være et led i en mere nøjagtig målretning af avismediet, siger Mejer. Avisernes distribution Jeg kan ikke forstå, at man ikke kaster flere ressourcer efter uddannelse i Danmark. er jo elendig, og nogle gange virker det nærmest helt tilfældigt, hvad for en avis man får. Derfor er vi selv derhjemme stærkt motiverede for at få indholdet elektronisk i stedet for. For så ved man, hvad man får, og indholdet kan være mere præcist målrettet til fx os, der bor i Sjællandsgade. Brugerne er mere interesserede i det nu end før, og aviserne er derfor også mere interesserede, af indlysende økonomiske årsager. Desuden kan aviserne jo tjene mange flere penge på reklamer, når de kan målrette dem. Men der vil selvfølgelig være en restgruppe, der ikke har lyst til at få avisen på den måde, så derfor vil den fysiske avis leve et stykke tid endnu. Men jeg tror, der kommer et markant skift ret hurtigt, og det bliver nok inden for fem år, for så vil det elektroniske papir gå i volumeproduktion. En fem års horisont for, at jeg sidder derhjemme og læser på den måde, er realistisk, vurderer Preben Mejer. På Innovation Lab indretter man selv sin arbejdsplads 12 SYSTIMES