Bilag C: Transskription af interview med kunde 2 Britta Hedegaard Hun er ansat ved Bøgetorp ApS, der er en konsulentvirksomhed. Virksomheden laver bl.a. kurser indenfor strategi og ledelse samt coaching. Interviewet blev afholdt den 15 marts. Telefonnummer: 24 40 04 77 Spørgeguide/emneliste: Hvad er et godt kursuscenter? Camp Lynderup Konkurrenter Hvorfra kender du Camp Lynderup? Beslutningsprocesser Hvor mange gange har du besøgt stedet? Interviewets varighed: 29 minutter Anne-Sofie: Jeg vil starte med at snakke om, hvad synes du er et godt kursuscenter? Hvad vægter du højt når du er ude sådan nogle steder? Som Camp Lynderup Britta: Altså jeg vil sige der findes ikke ret mange steder som Camp Lynderup. Anne-Sofie: Nej Britta: Men når man er ude på et almindelige kursussted, så er det i hvert fald for mig, at der er styr på de praktiske ting ikke også? Britta: At maden, eller at lokalerne først og fremmest er i orden med det udstyr, der skal til, og det kan jo være lige fra tavle til projektor til whiteboards og andet. Altså det gør faktisk ikke noget, at det næsten er lidt overudstyret, frem for at man står og mangler. Det er rigtig trælst at komme ud til et sted, hvor der mangler noget. Britta: Og, jamen hvad hedder det, maden og tidspunkterne, og det at tingene de klapper. Når man har aftalt nogle tidspunkter for forplejning osv., at det så også er klar. at det bliver overholdt?, fordi man har I hvert fald når vi kører vores programmer, så har vi simpelthen så stramt et program, at det skal bare køre. Det kan ikke hjælpe noget, at man skal vente et kvarter på maden, hvis man kun har sat en halv time af til pause. Men det er de nu også rigtig gode til på Camp Lynderup. Og de er også 1
rigtig gode til at have den der fleksibilitet der er, fordi hvis det skrider 5 minutter fra mig, så skal de bare sige okay, men hvis det skrider 5 minutter den anden vej så kan man slet ikke acceptere det. Så det er jo en utaknemmelig opgave, men det er jo sådan det er. Anne-Sofie: Sådan er det jo ja i den branche. det er det. Anne-Sofie: Hvad med det udendørs er det vigtig for dig også? At det ligger i gode omgivelser osv Britta: Det er helt vildt vigtigt, helt vildt vigtigt. Og det som der er ude ved Camp Lynderup, det er jo at folk kan stille sig til at kigge ud over fjorden eller Når man har en break så kan de gå en tur, altså uden at gå for langt komme ned til vandet og... Altså det der eftertænksomhed der er, og som sådan et sted som Camp Lynderup kan give det er rigtig godt. Folk de føler virkelig, at de kommer helt ud i noget andet. Britta: Og så Carl og Anne Marie de er nu bare altid så glade og smilende og så de er søde. Britta: Helt vildt. Og jeg har kun haft folk med derude hvor de har sagt wow. Anne-Sofie: De har været positive? Anne-Sofie: Så det vigtige for dig er, at tingene klapper, og at der er styr på tingene? Anne-Sofie: Og at de deadlines man har de er overholdt?. Hvis jeg så skal sige noget hvor de måske kan udvikle sig lidt på, så er det, at deres måde at indrette tingene på Fx så har de, de sidste gange jeg har været derude brugt sådan nogle zebra-duge og dem er der altså ikke noget Jeg har ikke mødt nogen, der har sagt wow, det er bare fedt. Anne-Sofie: Dem har jeg heller ikke lige selv set, men det lyder lidt specielt. men det er sådan noget, næsten velour som har zebra-striber og jeg forstår godt tanken., ja det skulle jo gerne passe ind. Anne-Sofie: Men man skal måske også passe på, at det ikke bliver for specielt? Britta: Jeg tror faktisk gerne det må være meget specielt, men på et eller anden tidspunkt så tipper den lige og så bliver det kikset og det er de reaktioner som jeg egentlig har fået. Jeg har været derude med en flok piger, 40 piger tror jeg, og de synes det er totalt kikset. Og så har jeg været derude med en gruppe som 2
mest var mænd, og de siger så ikke så meget, der kommer bare, der kommer nogle enkelte Altså og det generer egentlig ikke mig, for mig må de egentlig gøre som de vil. Problemet er bare for mig, at de siger det til mig, de siger det ikke til Anne Marie og Carl. Anne-Sofie: Nej Britta: Så det er ligesom mig, der skal forklare, hvorfor det er det ser sådan der ud, ikke også? Men du kan godt se det ikke også? For det er ligesom, at når man siger til folk, at de skal sådan et sted hen så er det mig, der er garant for, at det her kommer til at virke og at stedet er godt. Britta: Og så er det også mig, der får spørgsmålene og kommentarerne. Men jeg laver altid en evaluering efterfølgende når vi har været derude og det omfatter også kursusstedet. Anne-Sofie: Okay Britta: Og det er altid meget positive tilbagemeldinger zebra-stribede eller ej. de er stadig positive Hvad med sådan noget som hele historien bag ved, at det netop er sådan lidt indiansk inspireret og sådan noget. Synes du også det er sjovt nok? Britta: Jeg synes det er mega fedt. Britta: Jeg synes det er mega fedt, men lige præcis på det område kunne jeg godt tænke mig, at de gik skridtet videre. Vi snakkede også om det i vores første interview, at jeg synes de skulle lave nogle flere ting, altså jeg ved ikke, om de kan lade sig inspirere af Karen Blixens Afrika altså et eller andet. Finde nogle temaer som de gennemfører endnu mere end de gør nu. Det synes jeg kunne være fedt.. Hvor mange af faciliteterne bruger du når du er derude. Bruger du sådan noget som øksekast og volleyball?, du bruger al det der?, er det hver gang eller det er som det passer ind? Britta: Det er som det passer, men langt de fleste gang så bruger vi udenoms Altså folk får at vide, at de skal lade være med at tage deres blanke sko og deres slips på, at de hellere skal tage et par gummistøvler eller vandresko med. 3
Britta: Og komme med noget uformelt, og bare det det gør også, at det bliver uformelt på en anden måde end det gør når man kommer ind på et hotel. lige nøjagtig. Har du været meget på hoteller?, det er vi jo altid. Altid. Britta: Og det er derfor, at når der endelig er kunder, der lader sig overtale til at komme sådan et sted hen der, ikke også?, så flytter det meget mere og der synes jeg også at i øvrigt at hjemmesiden den godt kunne Altså det er det eneste redskab jeg har, hvis jeg sidder overfor en kunde, så googler man lige Camp Lynderup og så får man de der billeder. De der billeder der kommer op ikke også. den er så Der bliver helt sikkert gjort noget. Britta: Det er det, der gør, at jeg kan sælge stedet. Fordi jeg har ikke nogen brochure eller noget som helst. Jeg har min mund at tale med og så finde hjemmesiden og vise folk. Og det foregår mange gange ligesom vi sidder her, og så er der lige én, der har computer med, og så slår man lige op., jamen det er jeg også i gang med at Det skal der i hvert fald styr på. Det har de også forstået, at det bliver man altså nødt til at smide penge efter sådan en hjemmeside., ja, og så gerne også noget med, hvor man kan se, synes jeg, at det er befolket at der er mennesker i miljøet. Fordi når man ser fx den store hytte derude, jamen man forestiller sig jo ikke, at der kan være 60 mennesker i. Anne-Sofie: Nej, det gør man ikke. Britta: Nej, for det er meget større end man lige tror. Man tror sådan, jamen kan vi sidde der? jeg var også overrasket, da jeg var deroppe første gang, for hold da op det var da større end jeg lige havde troet. lige præcis. Anne-Sofie: Jeg havde også googlet hjemmesiden Så den skal helt sikkert opdateres. og jeg tror på, at deres overlevelse det er, at os der kommer derude vi snakker om stedet, og at vi ligesom bringer det videre og tager folk med derud. Eller rettere sagt, hvis de kunne gøre det på den måde, så er det jo den allerbedste måde at gøre det på, hvis der er nogen, der siger til kunderne, at de skal være derude ikke?. Er det dig der bestemmer, når du har nogle folk med derud eller er det meget i samspil med deltagerne? Britta: Det er altid i samspil med deltagerne og hvad de har lyst til, fordi nogle har lyst til, at det er lidt primitivt og andre kan slet ikke se sig selv sådan et sted. 4
Anne-Sofie: Nej. Men du plejer at forslå du gerne vil steder som Camp Lynderup frem for hoteller osv.?, ja. Og jeg kender ikke andre steder som Camp Lynderup, der er, som det er. Anne-Sofie: Ikke med samme koncept? Britta: Så det er så nemt. Så Camp Lynderup er næsten altid en af tre ting jeg foreslår okay. Hvor tager I ellers hen hvis det er? Så er det hoteller rundt omkring og kursuscentre? jamen det er det, og mit firma hører egentlig til, vi har hovedafdeling nede i Billund ved Legocenteret, og der har vi jo nogle mødelokaler som er svære at overgå selv rundt omkring på større kursus/konferencesteder i Danmark. Altså der er den indrettet med alting, og der er førsteklasses betjening med mad fra hoteller som kommer direkte fra Hotel Legoland., jo Britta: Og der er overnatningsmuligheder, og der kan man jo tage kunderne med over i Legoland der i sommersæsonen og spise på El Dorado eller hvor de nu har lyst til at spise henne. Der får de ligesom noget andet break. så får de stadig hele pausen udenfor. og noget helt andet. Anne-Sofie: Okay. Britta: Så er det jo sådan noget Camp Lynderup er oppe imod. Lego såmænd? det er det, i mit tilfælde er det. Og man kan sige igen så har vi vores firma der så alt andet lige så er det meget nemmere for os at sige til kunden jamen I kommer lige ned. Og folk siger bare wow og det er da bare fantastisk. Anne-Sofie: Hvor har du sådan kunder henne? Har du det fra hele landet eller? Britta: Det har jeg. Det er både store og små virksomheder og det er i hele landet. Anne-Sofie: Okay. Britta: Det er det. Anne-Sofie: Og som regel så foreslår du at de kommer ned til jer? 5
Anne-Sofie: Og ellers så finder du, hvis ikke de vil, så finder du et andet sted tæt på dem eller? Anne-Sofie: Eller foreslår et eller andet? Britta: Og der er det klart, at de kunder som jeg har heroppe på Viborg-egnen, at de er nemmere at lade sig overtale til at komme ud på Camp Lynderup. Mange ved i øvrigt slet ikke, at det eksisterer. Anne-Sofie: Nej, det kunne jeg forestille mig Britta: Rigtig mange siger, Camp Lynderup hvad er det? Britta: Og det er så sådan nogle afrikanske hytter, der ligger ude ved Hjarbæk Fjord og hvad? Der er rigtig mange, der ikke ved det. det kunne jeg forestille mig. Britta: Og det undrer mig også meget, fordi Carl og Anne Marie har haft et bageri herinde midt i Viborg som ligger lige, når jeg sidder inde på mit kontor, så kan jeg lige se op til det. Anne-Sofie: Nå okay. Britta: Og de er kendte mennesker, og det, at de er kendte det burde de trække på? Britta:...Meget mere. Det er også igen inde på hjemmesiden, hvorfor er der ikke et billede af dem inde på hjemmesiden? Britta: Se en artikel i Viborg Folkeblad, det har jeg aldrig om dem vel? Anne-Sofie: Nej det ville gøre meget. Britta: De kan gøre så mange ting. Anne-Sofie: Jeg tror også, at de har sådan lidt satset på, at det gik af sig selv. men ja, ellers så tror jeg simpelthen, at de har haft den drøm der, at det er bare sådan et sted de ønsker sig, og så har de formået at få det bygget, og det er jo stort ikke også? Britta: Også på den måde de har bygget det ikke? De selv har lavet både brædder og alt muligt, men så kommer man ikke ligesom videre. Anne-Sofie: Nej 6
Britta: Jeg har ingen fornemmelse af deres belægningsprocent eller noget som helst derude. Anne-Sofie: Nej Britta: Men jeg ved, at de gange jeg har spurgt derude, der har de altid kunnet. lige nøjagtig. Ja de er bestemt interesseret i at trække flere kunder til, så ja de bør gøre lidt mere ud af det, hvis de vil have det optimale ud af det. Anne-Sofie: Hvordan hørte du om Camp Lynderup første gang så? Hvor kender du det fra? men øhm, hvor gjorde jeg det? Jamen det er faktisk et godt spørgsmål, men det Altså jeg kan huske jeg havde den der samme oplevelse, hvad? - findes der sådan noget?, så det er en i mit netværk, der har fortalt hvem der har fortalt det, det ved jeg ikke, det kan jeg ikke huske. Men jeg kan huske den fornemmelse af, at den anede jeg ikke en brik af. Anne-Sofie: Og det var også den person der fortalte.. Britta: Jeg tror faktisk, at det var en virksomhedsejer ude i Skals, én Per Nielsen, som har en virksomhed der hed DanLaser., ja Britta: Ham skulle jeg køre et strategiseminar for og så sagde han skal vi ikke tage derud? Det er rigtigt, det var ham, der gjorde det og det er jo ikke ret langt fra. Og så sagde han, at herude 7-8 km fra der ligger sådan noget og så tænkte jeg what? Men det er ham, det er jeg helt sikker på. Kender du ham? Anne-Sofie: Ham har jeg snakket med. Britta: Okay. Nå men igennem netværk i hvert fald? Anne-Sofie: Hvor mange gange har du været ude på Camp Lynderup ved du det? Har du nogen anelse om det? men det nærmer sig nok 15-20 gange. Altså ikke, at jeg har haft kunder med, det har jeg måske haft halvdelen af gangene. Så har jeg selv været inviteret til bl.a. et kursus derude. Anne-Sofie: Okay Britta: Sådan et tre-dages kursus, hvor vi var der en hel dag med 14 dage/tre uger i mellem. Anne-Sofie: Okay. Og har du været med helt fra starten af også? Hvad var det, de startede de i 2007. Har du været stort set derude siden da? 7
, ja, fordi jeg tror faktisk, at det var i 2007, at jeg var derude sammen med Per ude fra DanLaser. Anne-Sofie: Nå okay Britta: Første gang, at der må det have været. okay, så du var helt med i opstarten? ja, ja det må jeg have været så, men dengang havde jeg faktisk ikke en fornemmelse af, at det var så nyt. Anne-Sofie: Nej. Britta: For det kan man jo så ikke lige se på det. Anne-Sofie: Nej, egentlig ikke. Britta: Så Men hvis jeg var dem, så ville jeg gøre en meget større del på markedsføringsdelen, og det er så det du er sat i verden til. jeg tror, at de godt er klar over det, men jeg prøver sådan at få dem til at forstå, at det er vigtigt. Britta: Og så ville jeg også gøre væsentligt mere for at promovere mig selv som person altså hvis man hedder Anne Marie eller Carl. altså jeg vidste ikke de var decideret kendte. Jeg vidste de havde haft bageri herinde i 10 år, men Britta: Men der er rigtig mange, der ved hvem de er.. Det er ærgerligt, at de ikke gør noget mere ud af det. det burde de gøre altså og det ligger lige til højre-foden, men det skal også være nu ikke også? For ellers så, så begynder tiden, der begynder at gå så lang tid, at man glemmer dem. Britta: For det er igen det der med hele tiden at holde sig up-to-date ikke? Og nu ved jeg, at han havde lavet sådan en halm-hytte der til nogle julefrokoster, jamen hvorfor er det der ikke er en stor artikel? der burde lige komme et eller andet omkring det, ja. det gør der altså, altså helt ærligt hvem laver en hule af halmballer og så forventer at folk gider at spise julefrokost der? Men det gør Carl., jo jo men det er jo bare en opringning til Viborg Folkeblad, så står der en journalist. 8
Britta: Og tager billeder og det hele, fordi det er så skævt, som det er. jo man skulle jo mene de snildt kunne få masser af reklame, ikke også? Britta: Det kan de nemt. Anne-Sofie: Også fordi det lyder til at folk er så positive når de har været derude, altså at de går derfra med en god oplevelse. ja. Og det er også, det er også i hvert fald Anne Marie og Carls fortjeneste meget af det, fordi de selv er så uformelle og de har, altså de har, man har den der klare fornemmelse af, at man besøger dem. Det er stadigvæk den der meget personlige, det er ikke sådan en eller anden teenage-tøs de har til at løbe rundt og servicere og sådan noget. Det er dem selv, der gør det, og de gør det bare fra morgen til aften uanset hvornår man kommer eller går. Så man har bare den der klare fornemmelse af, at man besøger dem, og de har også den der rigtig gode fornemmelse for hvornår de skal blande sig, og hvornår de ikke skal blande sig. Altså de er aldrig påmasende. Anne-Sofie: Nej Britta: Eller noget som helst. Og øh, ja så deres facon ikke også? Også det der med, at Carl står ude i den der grillhytte der, selv som vinteren og griller bøf til en burger eller et eller andet. Det behøver jo slet ikke være avanceret på nogen måde, det er bare faconen. Det personlige er det også vigtigt for dig? Britta: Helt vildt. Anne-Sofie: At det er sådan lidt mere intimt. Britta: Helt vildt. Og det er jo også en af de ting, der adskiller det fra et hotel eller konferencecenter, for det er så upersonligt som noget kan være. Der er det en eller anden tilfældig tjener som man ligesom får koblet på, og når man har forladt stedet så kommer man jo aldrig nogensinde til at kende deres navn eller noget som helst vel? Anne-Sofie: Nej Hvad med dine deltagere, oplever du også, at de er mere positive omkring sådan et sted som Camp Lynderup frem for et hotel? Eller tror du mange måske lige så gerne ville være på et hotel? Britta: Igen så kommer det meget an på, hvem det er., ja Britta: Det gør det. Britta: For nogle kan slet ikke se sig selv sådan et sted der. Anne-Sofie: Nej 9
Britta: Så Og det er også lige så meget igen, hvis det er forbundet med besvær. Altså vi har jo internationale virksomheder og nu ved jeg at Grundfos de laver en del derude. Britta: Men tilgængeligheden på en eller anden måde, der kan man sige man kan selvfølgelig flyve til Karup og så køre derud, men det har nok lidt sine begrænsninger på, at man skal trække nogle lokale, men der er jo også mange virksomheder at trække på kan man sige. Hvis det er sådan, at de gør det rigtigt, ikke også? lige nøjagtig. Ja jamen det var sådan set det jeg havde at spørge dig om. super., det var hurtigt klaret. Britta: Jeg tænkte også på de udendørs arealer, altså nu har de jo en der bål-ting dernede, den der kratsnegl eller hvad de kalder den., jeg ved ikke, hvad de kalder den. Britta: Og der lavede vi også nogle teambuilding-øvelser på et tidspunkt noget med noget bål og noget. Britta: Og det var jo enormt fedt og helt vildt anderledes, og sådan noget synes jeg de skal finde på. Og det der øksekast og ligedan bueskydning det er også fint, men igen med det der afrikanske tema, hvorfor ikke finde på nogen ting som man laver i Afrika, altså hvad ved jeg? Altså det er deres opgave at finde ud af, sådan at man også når man kommer derud.. Altså de fleste har prøvet at spille beach volley, så det er ikke så nyt. Anne-Sofie: Nej og heller ikke så afrikansk. Britta: Nej heller ikke det, heller ikke det. Men måske kunne de finde et eller andet spil som de faktisk kunne gøre det samme sted og lige sådan petanque har de også. lige nøjagtig. Britta: Og jeg forstår godt, at det er nemt at arrangere og nemt at forklare, fordi folk de kender det, men jeg tror bare, at det er igen det der med at være gennemført. At hvis man lige tænker det lidt længere ud, at så kunne det blive endnu mere. der kunne godt komme en ekstra dimension på, så, både ude og inde. Anne-Sofie: Har du nogensinde overnattet der med dine deltagere.? Britta: Nej, nej Anne-Sofie: Har de overnattet på golf-centeret eller? 10
det har de Anne-Sofie: Og det har de også været helt tilfredse med? Britta: Det har de været helt vildt glade for, for det er jo nogle meget fine faciliteter. Britta: Men ikke desto mindre så er der også lidt udfordringer ved det, fordi Anne Marie og Carl de vil også gerne, at man bliver nede ved dem og spiser, hvis man for eksempel efter en lang dag slutter af med en middag og sådan noget, og mange er jo sådan indrettet, at man gerne vil have et glas rødvin eller en øl og det betyder, at man ikke kan køre tilbage. Og nu ved jeg godt, at de siger, at der kun er 500 meter derover, men hvis der er det Nu har jeg ikke prøvet at gå turen. Anne-Sofie: Nej, det har jeg heller ikke. Britta: Så skal den i hvert fald mærkes op på en eller anden måde så man kan finde vejen, fordi det der med at lukke folk som er lidt bimmelim Anne-Sofie: Og det er mørkt Britta: Og det er mørkt ind i skoven der, det har jeg altså ikke lyst til at anbefale dem, vel? Anne-Sofie: Nej det har jeg også snakket med dem om, at det lyder til, at der er mange, der har været ude på et par kilometers gåtur, og man bliver nok nødt til at finde en måde at gøre det lidt klarere at vise på, hvilken vej man skal gå, for de fleste må gå forkert. lige præcis. Anne-Sofie: Men det var de slet ikke klar over sagde de, det blev de ved med at sige, at det kunne de ikke forstå for der var kun 500 meter. Britta: Det er rigtigt, for jeg har ikke selv gået turen så jeg ved ikke om det er enkelt eller let, men jeg ved at de fleste kommer kørende dertil og nogle har også bagage og skal op og booke sig ind på golf-centeret der, så der er noget også med noget alkohol og noget køren, der er sådan en cocktail, der ikke er så godt. Britta: Men når det så er sagt så er det jo rigtig fine forhold deroppe på golfen, men jeg ved heller ikke om det egner sig så godt til at overnatte. Det er igen det der med, at folk skal sove i sammen. Anne-Sofie: I hytterne tænker du? det er noget, det er måske ikke sikkert man har lyst til det med kollegaer. det er jo det. Så skulle man gøre det helt primitivt fx så om sommeren sætte sådan nogle indianertelte og tipier op. Det kunne man godt. 11
der skal konceptudvikles lidt derude. og jeg kan godt se at give sig til at investere i at overnatte når golfen ligger lige der ved siden af, det er også tåbeligt. Britta: Ikke også?, og det er de slet heller ikke interesseret i. Britta: Nej det kan jeg godt forstå. det er mange lejligheder de så skal i gang med at bygge. ja det kan slet ikke svare sig, men man kunne måske Det kunne også være en del af teambuilding-øvelserne det kunne være, at der lå rafter og sådan nogle ting så man kunne lave en bivuak eller et eller andet. Britta: Om sommeren der kunne det da være smadder hyggeligt, hvis man kunne lave det for eksempel nede omkring bålpladsen. ja der er mange muligheder derude, når de også har så meget plads. der er jo rigtig mange muligheder, det er jo kun fantasien, der sætter grænser for hvad man kan lave. Det kunne også være man kunne lave tipier med en gang granstave eller granstammer og så nogle presenninger at det kunne være en del af Men der skal man nok være lidt mere primitivt indstillet trodsalt, og det er der ikke ret mange, der er. Anne-Sofie: Nej, de fleste er nok meget glade for at komme ud og være lidt primitive om dagen, men vil måske gerne sove i en ordentlig seng om aftenen. Britta: Men det kunne være de skulle lave, ja hvad ved jeg. Men oplever de nogensinde udfordringer i at få folk over på golfen? Anne-Sofie: Jeg tror de har haft en enkelt gang der var en der var faret vild, der var lidt fuld. Ellers har de egentlig ikke selv haft oplevet nogen problemer. Så det undrede dem, da jeg kom og sagde det, at det var mit indtryk. Britta: Men det er det også klart, de gange jeg har haft folk ude til overnatning, der er ikke nogen der har turdet gå. Anne-Sofie: Nej det er også klart, der er jo mørkt, og man ved ikke helt, hvor man skal hen. Britta: Nej men hvis man kunne, altså jeg ved ikke om man kunne.. Det er jo bare Jeg tror de færreste de er ikke bange for at gå den tur selv om det er mørkt, men hvem finder ud på Camp Lynderup kl. halv et torsdag aften. Altså det er der jo nok ikke så mange der gør. Så hvis der bare var mærket på en eller anden 12
måde altså med nogle små lys, jeg ved ikke, om det kunne være sådan nogle solcelle lys eller et eller andet det er jo bare, så man kan se, hvor man skal gå. for 500 meter det kan man jo gå. Britta: Det kan man nemt, det kan man nemt. Anne-Sofie: Det er selvfølgelig trælst, hvis man kommer ud på en tre-fire kilometer tur, det er jo lidt trælst der om natten. Britta: Og specielt hvis det så er dem, der skal ud og lede efter folk. Anne-Sofie: Præcis. Jamen du skal da have tak for din tid. Britta: Det var så lidt. 13