Mødereferat Møde i Arbejdsmiljørådet Mødedato 8. februar 2011 Deltagere Formand: Leo Bjørnskov DA: Thomas Philbert Nielsen (DA), Anders Just Pedersen (DI), Rikke B. Ørum (Dansk Erhverv) De offentlige arbejdsgivere: Preben Meier Pedersen (KL), Malene Vestergaard Sørensen (Danske Regioner), Rita Jensen (Personalestyrelsen) SALA: Hanne Lindberg Greisen FA: Hans Jørgen Steffensen Lederne: Signe Tønnesen Bergmann LO: Ejner K. Holst og Poul Schøning, Ulrik Spannow, (BAT), Kenneth Bergen (Dansk Metal), Tommy Jensen (NNF) og Johnny Skovengaard (3F), FTF: Jan Kahr Frederiksen AC: Marianne Koch Uhre (Tandlægeforeningen), Lisbeth Kjersgård (AC) ASK: Karoline Klaksvig, Arbejdstilsynet (AT): Jens Jensen og Lis Gamborg, Charlotte Skjoldager (pkt. 6) og Jeanne Borgqvist (pkt. 7). Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen: Margit Ulmer (fra pkt.5) Sekretariatet: Peter Persson, Jeanette Sandberg Bossen, Allan Snitker og Evy Martinussen Arbejdsmiljørådets sekretariat 14. februar 2011 Ref. JSB, ALS, EMA J.nr. 2011-0000754 Afbud Mette Møller Nielsen (Dansk Byggeri), (LO), Inger Bolwinkel (FOA), Lars Beck (FTF), Lars Andersen (Lederne), Lars Qvistgaard (AC), Palle Ørbæk og Otto Melchior Poulsen (NFA). Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra mødet den 15. december 2010 3. Meddelelser 4. Virksomhedens sociale kapital selvevalueringsværktøj 5. Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg forlængelse af periode 6. At-vejledninger om samarbejde om sikkerhed og sundhed (AMO-vejledninger) 7. At-vejledning om voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse 8. Eventuelt 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger. 2. Godkendelse af referat fra mødet den 15. december 2010 Formanden bemærkede, at der var indkommet skriftlige bemærkninger til referatet fra Arbejdstilsynet og FTF vedrørende punkt 5 om aktuelle EU-sager, som vil blive indarbejdet i referatet. Formanden konkluderede, at referatet blev godkendt med de fremsendte ændringsforslag. Side 1/11
3. Meddelelser Formanden oplyste, at arbejdet med inspirationskataloget om integration af arbejdsmiljø og sundhedsfremme nu er gået i gang. Der har været tilslutning til arbejdsgruppen fra Forebyggelsesfonden, Videncenter for Arbejdsmiljø, I-BAR og 3- BAR, og arbejdsgruppen holder første møde på fredag. Rådets oprindelige arbejdsgruppe om sundhedsfremme vil som følgegruppe blive kontaktet af sekretariatet og inddraget undervejs i processen. Formanden oplyste, at sekretariatet for Overvågningsudvalget har oplyst overfor rådets sekretariat, at Overvågningsrapporten for 2009 er forsinket, og derfor ikke kan forventes forelagt på rådets møde d. 6. april. Efter det oplyste skyldes forsinkelsen, at der mangler data fra NFA. Formanden spurgte Arbejdstilsynet om status for de igangværende forhandlinger i 2020-processen. Arbejdstilsynets direktør Jens Jensen oplyste, at der samme dag havde været politiske forhandlinger, at der var nye forhandlinger den 9. februar og man var formentlig ved at nærme sig målstregen. Formanden oplyste supplerende, at der undervejs i forhandlingsforløbet har været stillet en række spørgsmål, som er besvaret og formanden fornemmede, at der vil være en politisk aftale inden udgangen af februar måned 2011. DA havde på Forretningsudvalgsmødet den 24. januar 2011 rejst spørgsmålet om hvorvidt ændringer i flere bekendtgørelser som følge af AMO-reformen alene var konsekvensændringer, hvilket fremgik af Arbejdstilsynets besvarelse i brev af 31. januar 2011. DA fandt Arbejdstilsynets besvarelse meget kortfattet, og opfordrede til, at Arbejdstilsynet uddyber sin redegørelse. DA pegede på, at en række af de foretagne ændringer ikke blot var af terminologisk karakter, men også var materielle ændringer, herunder eksempelvis 6c, stk. 1 og 2 og 23, stk. 1, nr. 2 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse og i bilag 6 pkt. 2.0 i bekendtgørelsen om tekniske hjælpemidler. DA understregede, at disse materielle ændringer burde have været forelagt Arbejdsmiljørådet. På denne baggrund bad DA om, at Arbejdstilsynet udarbejder den ønskede uddybende redegørelse med henblik på rådets efterfølgende stillingtagen hertil på et kommende rådsmøde. Jens Jensen bemærkede, at det ville være godt i forhold til processen at få DA s synspunkter skriftligt, herunder hvilke konkrete ændringer der er tale om med henblik på Arbejdstilsynets uddybende kommentarer. Formanden konkluderede, at DA overfor Arbejdstilsynet skriftligt konkretiserer de punkter, der ønskes uddybet. Side 2/11
KL havde omdelt en publikation om implementering af den europæiske aftale om vold, mobning og chikane, som var udarbejdet i et samarbejde mellem KL, KTO og Danske Regioner. Publikationen, der er på engelsk, kan også downloades som pdf.fil i en dansk version på www.personaleweb.dk/mobning. Arbejdstilsynets vicedirektør Lis Gamborg henviste til, at Dansk Byggeri tidligere har rejst spørgsmålet om manglende udkastmarkering af dokumenter, der er lagt på høringsportalen og oplyste, at det fremover vil blive sikret, at alle bilag bliver udkastmarkeret. Endvidere vil det fremgå, om det er Arbejdstilsynet eller Beskæftigelsesministeriet, der har lagt dokumenterne ud på portalen. 4. Virksomhedens sociale kapital selvevalueringsværktøj Formanden orienterede om, at sekretariatet i slutningen af januar 2011 har modtaget NFA s rapport om virksomhedens sociale kapital. Temaet er blevet drøftet på et møde i Forretningsudvalget, hvor det blev aftalt, at rapporten blev præsenteret i rådet. Oplægsholdere fra NFA (Peter Hasle og Jakob Bjørner) redegjorde for rapporten og spørgeskemaet. Selve fremlæggelsen refereres ikke her. Overheads fra præsentationen er vedlagt referatet. Rådet havde efterfølgende spørgsmål til den generelle rapport. DA spurgte til, om virksomhederne generelt har interesse for at arbejde med begrebet social kapital. NFA fortalte, at der gennemsnitlig er en høj social kapital i samfundet og i virksomhederne. Mange virksomheder har i flere år været orienteret mod det at kunne samarbejde. Den egenskab har udviklet sig gennem mange år uden, at der er nogen, der vidste, at det hed social kapital. Der opleves en stor interesse hos både offentlige og private virksomheder for at blive klogere på begrebet social kapital og dermed at arbejde med det. NFA får mange henvendelser om oplæg om begrebet. Virksomhederne vil gerne igangsætte aktiviteter, som omhandler social kapital. LO spurgte, om man forskningsmæssigt ved nok om begrebet social kapital til at kunne igangsætte aktiviteter i virksomhederne. NFA nævnte, at man naturligvis gerne ser, at der udarbejdes mere forskning på området. Der er bl.a. behov for at få mere at vide om, hvordan man kan arbejde mere konkret med social kapital, herunder hvad virksomhederne konkret kan gøre for at få en høj social kapital. Der er dermed behov for at få nogle eksempler på nogle af de ting, der kan gøres for at højne den sociale kapital. Man kan konstatere, at det at have en høj social kapital trækker på redskaber fra andre sammenhænge, fx HR. ASK spurgte, om der er en anden grænsedragning end HR eller TTA (tilbagevenden til arbejdet) i forhold til spørgsmålene i det udarbejdede spørgeskema. NFA henviste til, at man skal måle social kapital som en ressource for virksomheden. Der kan være nogle redskaber i fx HR, som kan være med til at opbygge den sociale kapital. Side 3/11
LO spurgte ind til, hvor sikker i forskningen, man er i forhold til koblingen med helbred. NFA svarede, at der er undersøgelser, der peger på, at der er en sammenhæng mellem social kapital og helbred. Man er forskningsmæssigt naturligvis interesseret i at få flere og stærkere undersøgelser. NFA nævnte i den forbindelse, at det er vigtigt at være opmærksom på, at begrebet ikke kan forklare alt i virksomheden. Der er mange forhold, der knytter sig til jobfunktionen, som ikke kommer frem i måling af social kapital. Formanden nævnte, at SFI har arbejdet med social kapital og socialt engagement og spurgte, om NFA kunne sige noget om sammenhængen mellem social kapital og socialt engagement. NFA fandt, at det er interessant, at der er en uafhængig undersøgelse, der peger i samme retning i forhold til social kapital som NFA s undersøgelser. Resultaterne i SFI s undersøgelse tyder på, at den sociale kapital vokser i virksomhederne. KL bemærkede, at en forudsætning for, at der kan komme mere forskning på området er, at virksomheder arbejder med social kapital, så man har noget at arbejde med. Spørgsmålet er, om man på nuværende tidspunkt ved nok til, at man nu kan gå ud og arbejde videre med det. KL spurgte, om der findes tilstrækkelige værktøjer til at arbejde bevidst med social kapital. NFA pegede på, at det er vigtigt, at arbejdet med social kapital er systematisk, så man kan få viden om, hvilke indsatser der virker, og hvilke der virker mindre godt. NFA nævnte, at BAR SoSu har arbejdet systematisk med begrebet social kapital. I den sammenhæng er det væsentligt, at projekterne er knyttet tæt til forskningen, så man kan få øje på de effektfulde indsatser. Man skal være opmærksom på ikke at komme til at udvande arbejdet med social kapital, men derimod blive helt klar på værktøjerne. Der bør derfor knyttes en tæt sammenhæng mellem systematisk erfaringsopsamling og forskning. NFA fremlagde selve selvevalueringsværktøjet i form af et spørgeskema på 12 spørgsmål. Rådet spurgte efterfølgende ind til især validiteten af skemaet: LO påpegede, at det er godt, at skemaet er sammenfattet i 12 spørgsmål, og nævnte, at produktivitet og helbred bør inddrages, når der arbejdes med social kapital. Det bør blive mere synligt, hvordan social kapital kan sige noget om helbred og god produktivitet. NFA pegede på, at man i den sammenhæng kan kigge på de undersøgelser, andre har lavet i forhold til sammenhæng med helbred og produktivitet. De udarbejdede hvidbøger viser, at der er en sammenhæng mellem social kapital og helbred samt produktivitet. En række udenlandske undersøgelser har fundet sammenhæng mellem depression og social kapital. FA spurgte, hvilke styrker og svagheder, der er ved undersøgelse af social kapital i forhold til medarbejdertilfredshedsundersøgelser og målinger af psykisk arbejdsmiljø. NFA fortalte, at der har været en udvikling i forhold til målinger af psykisk arbejdsmiljø. Tidligere har målingerne primært handlet om egenskaber, der følger med jobbet. Efter man har Side 4/11
fået øje på skalaer indenfor tillid og retfærdighed, er man blevet mere opmærksom på målinger af forhold, som er egenskaber ved virksomheden. Man er derfor begyndt at formulere ting, der handler om arbejdspladsen og som ikke er så jobrelateret. Udviklingen af social kapital er et skridt i den retning. Man tager så at sige stikprøver af virksomheden. På den måde sammenligner man virksomheder i stedet for job og brancher. Man skal dog være opmærksom på, at det ene ikke skal udelukke det andet. NFA nævnte endvidere i forhold til målinger af social kapital, at der er tale om elementer, som virksomhederne kan gøre noget ved. Det handler ikke alene om vilkår, som flere af spørgsmålene i de øvrige undersøgelser koncentrerer sig om. Dette giver dermed et fundament for at gøre noget anderledes, som ikke er styret af vilkår. Man skal dog stadig tænke på jobfunktionen. KL nævnte, at man nu har et kort spørgeskema, som på en valid måde kan sige noget om social kapital i virksomheden. KL spurgte, om det nu er muligt at supplere undersøgelse af social kapital med andre undersøgelser, der kan give sammenhæng til fx sygefravær eller helbred. KL nævnte, om virksomheden kunne spørge supplerende for at få et billede af sammenhængen til produktivitet, helbred mv. NFA svarede, at man i virksomhederne skulle sørge for at lave undersøgelsen af social kapital relativt simpel og handle derpå. Samtidig bør man vurdere sine traditionelle benchmarks i forhold til produktivitet, sygefravær osv., for på den måde at konstatere, om der sker udsving. Det er ikke muligt at koble både spørgsmål om sygefravær, helbred, produktivitet osv. med spørgsmål om social kapital, fordi man mister spørgeskemaets stærke årsagsforklaring. Det bliver vanskeligt at kunne udskille, hvad der er afledt af hvad. AC spurgte, om der er noget, der tyder på, at personer så at sige trækker noget af samfundets sociale kapital med ind i virksomheden, og om størrelsen af virksomheden har betydning for udviklingen af social kapital. NFA bemærkede, at der ikke findes undersøgelser af udvikling af social kapital afhængig af størrelsen af virksomhed. Der findes dog litteratur i forhold til social kapital mellem virksomheder, hvor det nævnes, at virksomheders sociale kapital kan smitte af på hinanden. LO henviste til, at følgegruppen har foreslået, at man meget specifikt peger ud, hvad spørgeskemaet ikke viser og dermed altså sætter fokus på, at der også er andre faktorer, der har betydning for arbejdsmiljø. Man er derfor nødt til at se social kapital i samspil med andre ting i arbejdsmiljøet, hvis man skal skabe det hele billede af en arbejdsplads. Det er LO s opfattelse, at man har brug for også at have fokus på risikofaktorerne og dermed udarbejde en supplerende vejledning, som siger noget om de øvrige redskaber, som har betydning for sygefravær, trivsel osv. LO udtrykte undren over, at denne dimension ikke er nævnt i den udarbejdede vejledning. NFA nævnte, at man har forsøgt at afgrænse rapporten til den stillede opgave. NFA er enige i, at hele diskussionen om en bredere arbejdsmiljøstrategi, ikke alene kan basere sig på social kapital. LO supplerede, at det er vigtigt, at forklare, at der er tale om positive faktorer, når værktøjet skal præsenteres for virksomhederne. Man bør samtidig også forklare, at der er andre fakto- Side 5/11
rer, som kommer i betragtning. Det er derfor vigtigt, at der udarbejdes en operativ vejledning til virksomhederne, hvor der gøres opmærksom på, hvad værktøjet kan bruges til, og hvilke processer der kan sættes i gang. NFA bemærkede, at man godt kan forstå ønsket om at få en sådan vejledning. NFA har i udarbejdelsen af spørgeskemaet været begrænset af, hvad man kunne udtale sig om på baggrund af de eksisterende data. Der er ikke forskningsmæssig baggrund til at skrive, hvad man skal gøre afhængig af, hvilken score man får i spørgeskemaet. LO fandt, at det er vigtigt ikke at bilde virksomhederne ind, at der er hurtige måder til at tage hånd om hele arbejdsmiljødiskussionen på. Spørgeskemaet er ikke en afløsning af APV, men derimod et supplement til de eksisterende målinger. LO nævnte, at der er tale om et spændende værktøj, som kan være med til at gøre diskussionen om social kapital på virksomhederne mere konkret. Spørgsmålet er, om der i forhold til validiteten er nogle af de 12 spørgsmål, der kan undlades, fx de sidste to spørgsmål i forhold til samarbejde. NFA oplyste, at det er muligt at have en anvendelig skala, selvom det kun er halvdelen af spørgsmålene, der er besvaret. Det betyder, at man i den konkrete virksomhed kan udelade spørgsmål, hvis de er irrelevante. Umiddelbart vil det derfor være et forslag, at de nævnte spørgsmål springes over, hvis de ikke er relevante. I den oprindelige udgave af spørgeskemaet havde man undladt disse spørgsmål, men fandt, at det kunne være et forsøg på at spørge ind til, hvordan man gør tingene på den pågældende virksomhed. Personalestyrelsen fandt, at det er et spændende værktøj, som kan fungere som et supplement til større undersøgelser. Personalestyrelsen oplever, at nogle virksomheder kan stå i stampe med de traditionelle undersøgelser og har svært ved at komme videre efter kortlægning. Selvevalueringsværktøjet kan være en hjælp til dette. Tidligere havde man kun spørgsmål om tillid og retfærdighed, men ingen spørgsmål om samarbejde. Personalestyrelsen spurgte til, om problemet med at få spørgsmål, som handler om samarbejde er løst. NFA oplyste, at de tidligere udviklede fire spørgsmål om tillid og retfærdighed var en meget hurtig model til afdækning, som fx med fordel kunne anvendes på kurser mv. Forskningsmæssigt er man nået et bedre stykke på vej til at forstå samarbejdsfladen. Der er mere international forskning, som har arbejdet med disse sider som fx Gittells teori om relational coordination, der netop har givet input til de spørgsmål, som handler om samarbejde. LO oplyste, at LO og DA havde afholdt et fælles seminar for arbejdsmiljøkonsulenter, hvor man har haft besøg af Jody Gittell, hvor hun blevet meget overrasket over det formaliserede samarbejdssystem, man har i Danmark. LO foreslog, at der bliver arbejdet videre med en vejledning til værktøjet, så det kan blive brugt i den rigtige sammenhæng. Oplægsholderne fra NFA forlod mødet. Formanden foreslog, at rådet fortsatte med at drøfte det videre arbejde med selvevalueringsværktøjet og nævnte i den forbindelse, at det i Forretningsudvalget var blevet aftalt, at Side 6/11
der skulle være en åben diskussion om det videre arbejde. Man havde dog fra sekretariatets side valgt kort at ridse op, hvad følgegruppen har anbefalet om det videre arbejde. DA fandt, at præsentationen og den indledende diskussion bekræftede den stadig søgende attitude i forhold til social kapital. DA er indstillet på at gå videre også i forhold til de skridt, man har anbefalet i følgegruppen. Det er dog vigtigt, at man er kritisk i det videre arbejde ikke mindst på validiteten og effekten af social kapital. Man skal gøre det klart, at værktøjet ikke skal opfattes som et mirakelmiddel, som kan løse alle problemer. Der er tale om et værktøj, som ikke kan erstatte noget, men som kan supplere andre værktøjer. DA fandt det vigtigt at holde fast i, at værktøjet skal bygge på valide data, og at der er tale om et internt hjælpeværktøj til virksomheden. Det er samtidig vigtigt at signalere, at det er et første bud på noget, virksomheden kan bruge til at måle social kapital. Eventuelle yderligere behov for forskning må komme gennem brug af værktøjet. LO var enige med DA i, at social kapital nu skal have liv i den enkelte virksomhed. Samtidig fandt LO, at det ville være en fordel, hvis man kunne se det i sammenhæng med et nationalt fixpunkt. LO så også gerne, at det blev påpeget, at der ikke er tale om et multiværktøj. Det videre arbejde bør derfor bestå i at indgå i et samarbejde om at udarbejde en vejledning om, hvordan man kan få det bedste ud af værktøjet. FTF var enige i, at man skal arbejde videre i dette spor. Det kan være en mulighed at indarbejde perspektiver om sygefravær og produktivitet. FTF fandt, at værktøjet er et godt skridt på vejen til forståelse af virksomhedens egenskab til at kunne udføre kerneopgaven og dermed kan forklare, hvorfor det går godt et sted og ikke et andet sted. KL fandt, at man nu har fået et validt og sikkert værktøj i dette spørgeskema, som kan skabe en forståelse i forhold til andre vigtige parametre i virksomheden. Der er ikke tale om et værktøj, som sammenfatter alt i en løsning, men et praktisk værktøj som kan bruges til virksomhedens egen interne udvikling. KL fandt, at man så hurtigt som muligt bør komme ud over rampen med værktøjet. Værktøjet kan være med til at skabe informationer og data, som man kan arbejde videre med. FA bemærkede, at man på nuværende tidspunkt har brugt mange ressourcer på forskning, og at man nu må give værktøjet en chance. FA ser positivt på, at det kan rulles ud, og at man må se på, hvordan det kan nyttiggøres i fremtiden. Formanden henviste til, at NFA har leveret det, der er blevet bedt om på baggrund af eksisterende data. NFA har således meget præcist holdt sig indenfor rammerne af det opdrag, rådet er kommet med. Det betyder, at rådet må bestille noget yderligere, hvis man har behov for det. Formanden konkluderede, at der var enighed i rådet om at arbejde videre ud fra de pejlemærker, arbejdsgruppen er kommet med. Tidsmæssigt er det mest hensigtsmæssigt, hvis arbejdet indledes med: Et samarbejde med fx BAR ene om udvikling af en let anvendelig guide til kontinuerligt arbejde med social kapital En test af værktøjet i fokusgrupper bestående af et bredt udsnit af virksomheder forud for egentlig formidling af værktøjet Side 7/11
Når dette arbejde er udført, vil resultatet blive indstillet til rådet, før der arbejdes videre med en egentlig videreformidling af værktøjet. Dette giver et bedre grundlag for at arbejde videre. Formanden foreslog, at rådet gav mandat til sekretariatet i samarbejde med følgegruppen til at arbejde videre med de nævnte punkter. DA fandt, at det var en logisk proces, og at det var vigtigt at tage små skridt. Man skal i den sammenhæng give organisationerne mulighed for at overveje, om gruppen skal suppleres med andre medlemmer. Formanden konkluderede, at sekretariatet vil skrive ud til rådet og give mulighed for at indmelde yderligere eller udskifte repræsentanter. KL tilsluttede sig denne proces og spurgte til, om man kunne blive enige om en tidsramme for dette. Formanden nævnte, at han ville tage en drøftelse med sekretariatet, idet det videre arbejde med social kapital skal ses i sammenhæng med rådets arbejdsplan for 2011. En tidsramme vil derfor blive meldt ud i forbindelse med referatet. Det er efterfølgende aftalt, at det tilstræbes, at der præsenteres en guide til anvendelse af selvevalueringsværktøjet på rådsmøde den 14. september 2011 til endelig godkendelse. Der vil efter planen forud for præsentationen være afholdt 3 møder i følgegruppen, og guiden vil blive drøftet på møde i Forretningsudvalget den 24. august 2011. Endelig vil guide og værktøj være testet i fokusgrupper. 5. Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg forlængelse af periode Formanden henviste til, at der forelå en indstilling fra Det Strategiske Forskningsudvalg om at forlænge udpegningsperioden med indeværende år, således at fondens strategiperiode og udpegelsesperiode bliver den samme. DA oplyste, at der i nær fremtid vil kunne forventes en udskiftning af DA s repræsentant. Formanden konkluderede, at indstillingen om forlængelse af udpegningsperioden blev godkendt. 6. At-vejledninger om samarbejde om sikkerhed og sundhed (AMO-vejledninger) Formanden orienterede om, at der i forbindelse med udkast til 7 At-vejledninger om sikkerhed og sundhed er rejst principielle elementer af DA og KL, som ønskes drøftet på mødet. Formanden bemærkede, at der i arbejdet med vejledningerne i overvejende grad har været enighed. DA henviste til, at der er tale om den sidste fase i et stort stykke reformarbejde, hvor der nu fremstår nogle principielle synspunkter tilbage. DA s synspunkter ligger på linje med de synspunkter, KL har indgivet. Hovedsynspunktet er, at man ikke fra Arbejdstilsynets side holder sig inden for retningslinjerne for At-vejledningers funktion. Det er DA s opfattelse, at At-vejledningerne alene bør fungere som en beskrivelse af lovgivning med henblik på en faktisk, operationel realisering på virksomhederne. Det er ikke afgørende, om noget står i lovbemærkningerne, men om det tjener til at præcisere de krav, der er i loven. DA finder det Side 8/11
ærgerligt med denne konflikt, men fastholder derfor de fremsendte indsigelser. Det handler om en fornuftig arbejdsdeling mellem aktørerne, hvor organisationen også har mulighed for at vejlede om AMO. DA opfatter derfor spørgsmålet som så principielt, at man vil gå videre med sagen, hvis vejledningerne udsendes, som de foreligger. LO bemærkede, at langt størstedelen af arbejdet med vejledningerne er foregået i enighed, og at man fra LO s side håber, at det vil smitte af på virksomheden. Man skal huske, hvad der egentlig var ideen med ændringen af reglerne om AMO, nemlig at samarbejdet om arbejdsmiljø skal opprioriteres. Dog har LO to ændringsforslag: Vejledning nr. 3, pkt. 8.1 om, at det betyder i praksis, at det er arbejdsmiljøudvalget, der skal gennemføre drøftelsen er uheldig og i modstrid med bekendtgørelsens 28, stk. 3 og med beskæftigelsesministerens svar på spørgsmål nr. 21 til Folketingets arbejdsmarkedsudvalg. LO foreslår følgende ændring: Det betyder i praksis, at det er arbejdsmiljøudvalget i samarbejde med arbejdsmiljøgrupperne, der skal gennemføre drøftelsen. Vejledning nr. 5, pkt. 3.1. LO kan tilslutte sig KL s forslag om, at teksten ændres til: Hvis en virksomhed er omfattet af en organisationsaftale kan arbejdsgiveren indgå en virksomhedsaftale med valgte repræsentanter for de ansatte i overensstemmelse med organisationsaftalen. LO har tilføjet ordet valgte i forhold til KL s tekst, og dette er en forudsætning for LO s støtte. Man skal nu i fællesskab få AMO til at blive det værktøj, som det var tiltænkt. LO støtter derfor de vejledninger, der er fremlagt. KL tilsluttede sig også opfattelsen af, at der generelt i arbejdet med vejledningerne har været enighed, men at der nu står elementer tilbage, hvor der ikke er enighed. Det er DA og KL s opfattelse, at Arbejdstilsynet går ud over det mandat, man som myndighed har i forhold til at skrive myndighedsvejledning. KL finder det ærgerligt, at man ikke vil holde sig inden for mandatet. Dette er med til at svække værdien og anvendeligheden. KL kan derfor ikke stå inde for vejledningerne og anbefaler, at de ikke udsendes, som de foreligger. KL støtter DA s synspunkt om at gå videre med sagen, hvis man vælger at udsende vejledningerne, som de foreligger. LO pegede på, at virksomhederne allerede er godt i gang med at arbejde med AMO. LO opfordrede derfor til, at processen med udsendelse af vejledningerne speedes op. Det er vigtigt, at virksomhederne har de nødvendige vejledninger. FA bemærkede, at man fra FA s side støtter DA og KL s synspunkter. Det er FA s opfattelse, at Arbejdstilsynet går ud over grundlaget i loven og den opgave, som tilsynet har til at udarbejde At-vejledninger. Formanden konkluderede, at der ikke kan skabes kompromis om punktet, og at sekretariatet derfor vil udarbejde et udkast til et brev til Arbejdstilsynet. Brevet sendes til kommentarer i rådet inden afsendelse til Arbejdstilsynet. Herefter findes der processer for det videre forløb. 7. At-vejledning om voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse Side 9/11
Formanden bemærkede, at DA efter det sidste møde i vejledningsudvalget vedrørende Atvejledning om voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse har anmodet om at få vejledning til drøftelse i rådet. DA slog fast, at de private arbejdsgiveres anmodning om at drøfte denne vejledning i Arbejdsmiljørådet delvist bygger på de principielle bemærkninger, som er drøftet under forrige dagsordenspunkt angående At-vejledninger om sikkerhed og sundhed (AMO-vejledninger). At-vejledningen om voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse er ligeledes en vejledning, der går ud over myndighedens mandat. Fra DA side er man af den opfattelse, at man med At-vejledningen om voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse i sin nuværende form, fra myndighedens side bruger vejledningen til nydannelse af krav til virksomhederne. DA pegede på, at ud over spørgsmålet om myndighedens mandat indeholder vejledningen om voldsrisiko også et afsnit om debriefing. DA pointerede, at der ikke eksisterer evidens for, at debriefing som metode har en positiv effekt. DA henviste til, at Sundhedsstyrelsen ikke vil afvise, at det kan have en positiv effekt, men derimod heller ikke kan bekræfte, at det har en negativ effekt. DA stiller derfor spørgsmål ved, om myndigheden skal anbefale noget, man ikke er sikker på virker. DA bemærkede, at skulle Arbejdstilsynet vælge at opretholde afsnittet, bør vejledningen indeholde en definition af begrebet, herunder om debriefing kan anvendes ift. grupper af personer eller individer, samt hvorvidt en debriefing skal gennemføres af professionelle behandlere eller af andre. LO bemærkede, at man støtter AT-vejledningen, som den ser ud nu. LO fandt, at man har en forsigtighedstilgang til spørgsmålet omkring debriefing. På den baggrund er det væsentligt, at afsnittet fastholdes i vejledningen. Efter LO s opfattelse bør der være en vejledning, som sikrer, at folk kommer godt gennem voldsepisoder KL var enige med DA og understregede, at vejledningen ikke bør udsendes som den foreligger. KL pointerede, at svaret fra AT på DA s anmodning om, at vejledningen drøftes i Arbejdsmiljørådet, er mangelfuld. Heraf fremgår det, at AT har talt med Sundhedsstyrelsen, som ikke vil fraråde debriefing, og AT anvender dette svar fra Sundhedsstyrelsen som argumentation for at inddrage debriefing i vejledningen. KL udbeder sig svar fra Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt man anbefaler, at debriefing anvendes. SUM svarede, at Sundhedsstyrelsen hverken fraråder eller anbefaler anvendelse af debriefing. AT oplyste i forlængelse af SUM s svar, at man har fået en mail fra Sundhedsstyrelsen hvoraf det fremgår, at: Sundhedsstyrelsen vil ikke fraråde hverken debriefing eller krisestøtte generelt, samt at Debriefing af personalet/de indsatte aktører efter en hændelse kan være af praktisk-teknisk karakter og af en mere støttende karakter. Begge dele kan være hensigtsmæssig, både som en praktisk gennemgang af hændelsen og for at bearbejde og evaluere hændelsen med henblik på fremtidig læring. Dog er det ikke dokumenteret, at debriefing har en forebyggende effekt på eventuel udvikling af efterfølgende psykisk sygdom. Det må antages at være rimeligt, at en person der har været udsat for en hændelse udover det sædvanlige, får lov at tale med andre om det hændte AT fremhævede den praktisk-tekniske karakter, der nævnes i svaret og vigtigheden af, at man kan snakke med andre om eventuelle episoder. Side 10/11
SUM påpegede, at det er svært at få sundhedsfaglig dokumentation for om debriefing virker. Derfor har Arbejdstilsynet fået et svar med en sådan formulering fra Sundhedsstyrelsen. KL fremhævede, at et væsentligt argument fra AT s side for at fastholde det i vejledningen er, at man i Sundhedsstyrelsen ikke har valgt at fraråde det. KL pointerede, at hvis man fra den øverste myndighed på området hverken kan fraråde eller anbefale debriefing, bør man fra en anden myndigheds side ikke anbefale det. Formanden bemærkede, at diskussionen handler om en egentlig definition af begrebet debriefing, og at man må definere, hvad der forstås ved begrebet for at kunne føre diskussionen videre. FTF bemærkede, at man ikke umiddelbart kan vurdere en afgrænsning af området for debriefing. Indenfor statens område anvender man debriefing bevidst og kompetent. Debriefing anvendes også inden for finanssektoren, hvor man har positive erfaringer med det. Det er svært at skulle give en kompetent fagvurdering eller definition. FTF støtter, at vejledningen udsendes med det nuværende indhold. DA pointerede, at det handler om selve ordet debriefing, som dækker over en bestemt psykologisk behandlingsmetode. Derfor er det problematisk, at man fører det ind i vejledningen, uden at definere begrebet. DA anfægter ikke effekten af, at der tales med andre, efter at man har været udsat for en voldsepisode, hvilket også fremgår ex. i BAR-vejledninger. DA fandt det vanskeligt at anbefale nogen at anvende vejledningen med det nuværende indhold. Formanden konkluderede, at sekretariatet sammenskriver et udkast til brev til Arbejdstilsynet med de forskellige synspunkter og sender dette udkast til kommentarer så hurtigt som muligt. Kommentarerne vil blive indarbejdet og efterfølgende vil brevet blive sendt til AT. Angående en definition af begrebet pegede formanden på, at man i tilbagemeldingen må forholde sig til det, Sundhedsstyrelsen har skrevet til AT, og som fremgår af sagsakterne. 8. Eventuelt DA spurgte, hvornår der kunne forventes en endelig udmelding om BAR-midlerne i forhold til 1. kvartal af 2011, hvor der endnu er uklarhed om ikke-forbrugte midler. Lis Gamborg lovede at undersøge spørgsmålet og give sekretariatet besked. Formanden bemærkede, at det var det sidste rådsmøde, hvor Thomas Philbert Nielsen fra DA deltog, idet han går på pension. Formanden takkede for samarbejdet og ønskede et godt otium. Side 11/11