Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Et demo-projekt. Finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Gennemføres af Natur & Landbrug Høj naturkvalitet på ugødsket eng med mange arter Lav naturkvalitet på gødsket eng med få arter Naturens mangfoldighed er trængt Det er gang på gang slået fast, at naturen er trængt. Det gælder især den natur, der hører hjemme på næringsfattig jord og den natur, der er afhængig af pleje i form af afgræsning eller høslæt. Det gælder især de mange plante- og dyrearter, som stiller specielle krav til deres levesteder og som ikke er særlig konkurrencestærke. Natur i form af næringsbegunstigede, højtvoksende arter som lodden dueurt, stor nælde, agertidsel, vild kørvel og draphavre har det fint. Disse arter fremmes, når græsnings- eller hødriften af enge og tørre, lavproduktive græsmarker ophører. De overtager nemlig pladsen, når de lavtvoksende arter som eng-blomme, trævlekrone, hjertegræs, blåklokke og kamgræs er fortrængt. Naturforbedringer og landmandsnetværk gennem mælke- og studeproduktion, Side 1 af 6
Arter, der kræver særlige driftshensyn Arter, der overtager pladsen Eng-blomme Lodden dueurt Trævlekrone Stor nælde Naturforbedringer og landmandsnetværk gennem mælke- og studeproduktion, Side 2 af 6
Arter, der kræver særlige driftshensyn Arter, der overtager pladsen Hjertegræs Agertidsel Blåklokke Vild kørvel Naturforbedringer og landmandsnetværk gennem mælke- og studeproduktion, Side 3 af 6
Arter, der kræver særlige driftshensyn Arter, der overtager pladsen Kamgræs Draphavre Illustrationer er fra Flora Danica Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Økologisk landbrug har som et af sine formål at fremme naturen Økologi giver merværdi i form af bl.a. biodiversitet og naturkvalitet. Det fastslår Økologisk Landsforening i en strategiplan for udviklingen af produktion og marked frem til 2013 1. Biodiversitet og god naturkvalitet kommer ikke af sig selv. Det kræver en aktiv og bevidst indsats. Det kræver, at den enkelte landmand ved, hvor det er vigtigt at gøre en indsats og hvordan. Det er imidlertid svært for den enkelte landmand at vide, om den drift, der praktiseres, er fremmende for naturen. Derfor har de landmænd, der leverer mælk til Øllingegaard Mejeri besluttet at få udarbejdet naturplaner, så de bliver bedre rustet til at tage de rette hensyn til naturen. Forbrugeren vil gerne understøtte de bløde værdier, men hvordan? Naturen er ikke særlig synlig i markedsføring af økologiske varer, selv om forbrugeren gerne vil vide noget om de bløde værdier, der følger med varen 2). Forbrugerne har imidlertid endnu mindre vished end landmanden for, at valg af økologisk varer fremmer naturen. Med naturplanen i hånden får den enkelte mælkeproducent til Øllingegaard Mejeri mulighed for at skabe et direkte og synligt link mellem naturen på gården, den driftsmæssige indsats for naturen og de mælkeprodukter, der sælges. Naturforbedringer og landmandsnetværk gennem mælke- og studeproduktion, Side 4 af 6
Naturplanen udpeger nemlig de steder, hvor landmanden kan gøre en indsats og hvordan indsatsen kan dokumenteres over for dem, der vælger mejeriets produkter. Mange landbrugsordninger mangler både tydelige mål, og dokumentation af natureffekt 3). Økologiske landmænd er særlig motiveret for at gavne naturen Økologiske landmænd er særlig motiverede for naturplaner til gavn for naturen i bred forstand. Naturplanen kan derfor være midlet, der skaber det der med et moderne ord kaldes integritet (http://sv.wikipedia.org/wiki/integritet) eller helhed og får enderne til at hænge sammen. Naturplanen er således: Landmandens redskab til at leve op til naturmålene i den økologiske strategi. Forbrugerens sikkerhed for god effekt på de bløde værdier ved valg af økologiske varer. Producentforeningens (mejeriets) interesse i at have et image, der omfatter naturfremmende aktiviteter. Besøgendes naturoplevelse hos de økologiske producenter, dvs. de rekreative aspekter. Til gavn for naturen. Udgangspunkt i netværket, naturstrategi og registreringer Naturplanen for Øllingegaards producenter (se idegrundlag her) tager udgangspunkt i producentnetværket og de naturværdierne på de konkrete bedrifter. Naturplanerne følger princippet om, at de naturmæssigt bedste naturelementer først og fremmest tilgodeses. Prioriteringen er: 1. Bevar Bevare eksisterende værdifulde naturområder og kulturspor 2. Beskyt Beskytte naturområder og kulturspor mod negativ påvirkning 3. Genopret Genoprette forringede naturområder 4. Etablér nyt Etablere nye områder til naturen / Etablere ny natur Naturplanen har fokus på malkekvægs-bedriftens muligheder for naturpleje og med fokus på vedvarende græsmarker, flerårige græsmarker og græsmarker i omdrift samt småbiotoper og kantbiotoper. Naturplanen inddrager også planteog dyrelivet på andre marker i omdrift, hvis det er her malkekvægbesætningen kan gøre en forskel, f.eks. i korn til foder eller helsæd. Naturplanen for Øllingegaard Mejeris producentforening handler ikke om at etablere nyt, men om hvordan kvæg-bedriften kan bruge besætningen mere målrettet i naturplejen. Naturplanen bygger på biologiske registreringer og indeholder forslag til, hvordan producenten kan følge med i, hvordan det går Naturforbedringer og landmandsnetværk gennem mælke- og studeproduktion, Side 5 af 6
med naturen. Naturplankonceptet fokuserer på realistiske muligheder for at udføre forbedringer med udgangspunkt i den givne natur på de konkrete arealer. Naturplanen er tematisk centreret om køer, kvier og stude Nogle landmænd synes, det er for voldsomt med en naturplan, hvor de får mange informationer om deres natur og tilskyndelser til at gøre mange ting, som de måske hverken har energi eller økonomi til, f.eks. beplantningsplaner. Derfor udarbejdes tematiske naturplaner, hvor der prioriteres og fokuseres på det, der interesserer mælkeproducenten, og hvor chancen for positiv effekt er størst. Malkekøer, kvier og stude har hver deres potentiale for at fremme naturen og miljøet på bedriften. Vedvarende græsningsarealer hos økologiske landmænd er særlig interessante, da økologisk kvæg skal på græs i sommerhalvåret og økologerne hverken må sprøjte eller gødske med kunstgødning. Økologiske kvier og stude har desuden gode muligheder for at afgræsse de mange naturområder, som kræver græsningspleje. Det kan give et løft for naturen på disse arealer, og det kan også være med til at dokumentere økologernes naturhensyn og deres branding af produkterne. Producenter, som ikke selv ejer naturområder, lejer da også naturarealer til afgræsning for deres kvier. Den økologiske Hjertekvien er med til sikre hundreder af orkideer i en natureng ved Brobjerg. Her græssede Hjertekvien i 2005. Fra 2006 leverer hun mælk til Øllingegaard Mejeri. Bemærk de mange afblomstrede orkideer. De skal ses en dag i juni. Referencer 1. Økologi kan skabe større vækst på landet. Økologisk Jordbrug den 27. januar 2006 side 5. 2. Husmer, L., Jensen, M.L., Poulsen, J. & Hjelmar, U. 2003. Miljø og brugeradfærd En oversigt over erfaringer omkring påvirkninger af forbrugernes adfærd i relation til at inddrage miljøhensyn ved indkøb. Miljøprojekt nr. 870 Miljøstyrelsen. 3. Kvistgaard Consult 2003. Midtvejsevaluering af det danske landdistriktsprogram. Delrapport vedr. MVJ-ordninger, Økologi og demonstrationsprojekter. Direktoratet for FødevareErhverv. Naturforbedringer og landmandsnetværk gennem mælke- og studeproduktion, Side 6 af 6