REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR

Regionale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-074-5 Grafisk Enhed09-59 Copyright Dansk Sygeplejeråd Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. 2

INDHOLDSFORTEGNELSE Denne pjece er inddelt i tre dele. Den begynder med en kort oversigt over budgetprocesserne i regionerne og nogle generelle råd om, hvordan man som (fælles)tillids- og sikkerhedsrepræsentant kan søge indflydelse på budgetterne. Derefter følger spørgsmål, baggrundsinformation og argumenter, som du kan anvende i budgetdrøftelserne i MED-udvalget. Sidst i pjecen finder du forslag til spørgsmål, som du kan drøfte med dine kollegaer. Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Budgetprocessen i regionerne 5 Hvordan kan du som (fælles)tillids- og sikkerhedsrepræsentant få indflydelse? 7 Konkrete spørgsmål til de regionale budgetforhandlinger 9 Sygeplejerskenormeringer 9 Sygeplejerskenormering er vigtig! 9 Sundhedsstyrelsen anbefaler plejenormeringsmanualer 10 Spørgsmål om normeringer 11 Introduktion af nye faggrupper og teknologi 12 Spørgsmål om introduktion af nye faggrupper og teknologi 12 Interne drøftelser forud for drøftelserne i MED-udvalget 15 3

FORORD Regionernes budgetter for 2013 vil påvirke sygeplejerskernes arbejdsvilkår og arbejdsmiljø. For at sikre de bedst mulige vilkår, er det vigtigt at (fælles)tillidsog sikkerhedsrepræsentanterne bidrager konstruktivt og kritisk til de budgetforslag, der kommer til forhandling. Denne pjece er tænkt som inspiration til diskussionen af budgetterne i regionerne. Den sætter særligt fokus på normeringer, men også på rekruttering og fastholdelse. Disse faktorer har afgørende betydning for kvaliteten af sygeplejen og behandlingen, patientsikkerheden og ikke mindst dig og dine kollegaers arbejdsmiljø og arbejdsglæde. Her kan du finde forslag og spørgsmål, baggrundsinformation og argumenter, som du kan anvende i drøftelserne i MED-udvalget. Der er ikke tale om en udtømmende liste af information og spørgsmål, men det giver inspiration og ballast til at søge indflydelse på budgettet for 2013 i din region og på dit sygehus. Du kan få yderligere oplysninger på TR - kompasset. Jeg vil også anbefale dig at læse pjecen Faglig Forsvarlighed, som ligger på hjemmesiden. God læselyst! Med venlig hilsen Grete Christensen Formand Dansk Sygeplejeråd 4

BUDGETPROCESSEN I REGIONERNE Regionernes budgetter skal være godkendt inden kommunerne kan færdiggøre deres budgetproces. Derfor er budgetforløbet i regionerne forskudt en anelse fra kommunernes. Typisk foregår udarbejdelsen af budgetmaterialet og det indledende budgetarbejde inden sommerferien eller hen over sommerferien. Det er vigtigt at tage del i processen i god tid for at få indflydelse så vær opmærksom på at den administrative proces starter før den politiske. Førstebehandlingen i regionsrådet ligger typisk i slutningen af august eller starten af september, og den endelige vedtagelse af budgettet i forbindelse med andenbehandlingen foregår som oftest i slutningen af september. Tidsplanen er offentlig, og du kan få en kopi hos din leder eller regionen. 5

Sygehusene får præsenteret deres endelige budgetramme umiddelbart i forlængelse af regionernes budgetgodkendelse. Herefter er det principielt op til sygehusene selv at fastlægge de interne budgetter og fordele budgettet mellem afdelingerne. Som udgangspunkt bør budgettet være på plads i god tid inden årsskiftet, således at afdelingerne har fået deres budget udmeldt inden budgetåret starter den 1. januar, men det er principielt op til sygehusene selv at bestemme, hvordan budgetlægningen håndteres. Den gængse budgetproces for regionerne er illustreret i figur 1. Figur 1. Den gængse budgetproces for regionerne Indledende drøftelser om budget 2012 på administrativt niveau Januar: Det ny budgetår starter d. 1/1 1. Kvartal 2012 2. Kvartal 2012 Sygehusene fastlægger de interne budgetter 4. Kvartal 2012 3. Kvartal 2012 August: 1. behandling af budget 2013 i regionsrådet September/oktober: Sygehusene får præsenteret deres endelige budgetramme September: 2. behandling og endelig vedtagelse af budget 2013 i regionsrådet 6

HVORDAN KAN DU SOM (FÆLLES)TILLIDS- OG SIKKERHEDSREPRÆSENTANT FÅ INDFLYDELSE? MED betyder medindflydelse og medbestemmelse, og det er i MED-udvalget at du kan få indflydelse på regionens budget. Det første skridt er at få kendskab til regionens tidsplan for drøftelse af budgettet. Det er meget vigtigt at være opmærksom på, hvornår regionen går i gang med de indledende drøftelser (den administrative proces) det er oftest, her de grundlæggende beslutninger bliver taget! Husk at du har mulighed for at tilkalde sagkyndig vejledning og bistand til MEDudvalget ved budgetbehandlingen (du finder hjemmel for dette i TR/SU-aftalens 22, stk. 10). Den sagkyndige vil ofte være en person fra økonomiafdelingen, der kan være til stede og forklare, hvad de forskellige poster på budgettet indeholder af midler til forskellige aktiviteter. For at alle kan være informerede, kan du stille et forslag om, at der afholdes informationsmøder mellem medarbejderne og ledelsen om det vedtagne budget. Der er nogle generelle tommelfingerregler, der er værd at huske, når du diskuterer budgetter. Grundlæggende handler det om at finde ud af, om regionen vil bruge flere eller færre penge på de områder, der berører dig og dine kollegaer, samt hvordan dette påvirker sygeplejerskernes arbejdsvilkår. Husk at gennemtænke dine spørgsmål og argumenter: Hvad vil du spørge om/ argumentere for, hvorfor vil du gøre det, hvordan skal dine argumenter føres ud i livet, og hvem skal gøre det? Der er typisk større lydhørhed hvis: Der er tænkt over hvilke konsekvenser dit forslag har, fx i forhold til bedre ressourceudnyttelse. Lav en liste over fordele og forbered dig på eventuelle modargumenter om ulemper ved dine forslag. De personalegrupper, som forslaget har konsekvenser for, er involveret og har sagt god for forslaget. 7

Forslaget kan håndteres administrativt, uden at det kræver politisk involvering. Du argumenterer for tidsperspektivet i et forslag: Fx at forebyggelse kræver en økonomisk indsats de første år, men at det på sigt giver et positivt økonomisk afkast. Du kan finde nærmere oplysninger om arbejdet i MED-udvalgene i TR-kompasset under temaet Fra formel til reel indflydelse i MED. Log ind via www.dsr.dk. 8

KONKRETE SPØRGSMÅL TIL DE REGIONALE BUDGETFORHAND- LINGER Kært barn har mange navne det gælder også for begrebet normering. Men uanset om ledelsen på din arbejdsplads bruger begrebet lønsumsstyring, dagligt fremmøde eller normering, så er det afgørende for patientsikkerheden og sygeplejerskernes arbejdsvilkår, at der er nok sygeplejersker per patient. SYGEPLEJERSKENORMERINGER Når du skal argumentere for en bedre normering og for udarbejdelsen af plejenormeringsmanualer, kan du søge inspiration i forskningsresultaterne nedenfor og henvise til Sundhedsstyrelsen anbefalinger. Sygeplejerskenormering er vigtig! International forskning viser, at sygeplejenormering er livsvigtig: Lavere dødelighed hænger sammen med færre patienter per sygeplejerske. Et højere uddannelsesniveau og større anciennitet og erfaring blandt sygeplejerskerne samt et godt tværfagligt samarbejde mellem læger og sygeplejersker, mindsker også dødelighed og risikoen for utilsigtede hændelser. Det er også dokumenteret, at: Sygeplejerskenormeringen har betydning for antallet af medicineringsfejl. Jo flere pleje- og behandlingstimer, der er per patientdag, des lavere er fejlraten. Pleje- og behandlingstimer omfatter alle grupper af plejepersonale. 9

En højere bemanding af sygeplejersker giver lavere forekomst af infektioner i blodbanen, lungebetændelse, sårinfektioner og falduheld blandt patienterne. Når antallet af sygeplejersker stiger, falder risikoen for udbrændthed blandt sygeplejerskerne, og tilfredsheden med jobbet stiger. Derfor er det vigtigt at regionen iværksætter en målrettet indsats for at rekruttere og fastholde sygeplejersker. For mere information og uddybning af forskningsresultaterne, se rapporten: Kvalitet af sygeplejen og arbejdsmiljø i sundhedssektoren - en dokumentationsrapport (april 2008). Sundhedsstyrelsen anbefaler plejenormeringsmanualer Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed anbefaler, at arbejdspladserne etablerer plejenormeringsmanualer på alle afdelinger, idet adskillige nyere studier har vist en overbevisende sammenhæng mellem antallet af patienter per sygeplejerske og antallet af utilsigtede hændelser. Plejenormeringsmanualerne bruges til at beregne, hvilken normering, der bør være på en given afdeling afhængigt af speciale, opgaver, patientsammensætning, erfaringen hos plejestaben samt afdelingens undervisningsprogram. Sundhedsstyrelsen foreslår, at plejenormeringsmanualerne bl.a. omfatter: Retningslinjer for normering opdelt på dag- og vagtarbejde. Manual for normeringens størrelse på forskellige områder og funktioner. Retningslinjer for omfang og tilrettelæggelse af efter- og videreuddannelsen. Retningslinjer for hvordan misforhold mellem normering og besættelse af stillingerne, herunder også i akutte situationer, skal håndteres. Læs hele Sundhedsstyrelsens rapport Specifikke patientsikkerhedsstandarder udvalgte procedurer med forbedringspotentiale på www.dsr.dk/normeringer. 10

Spørgsmål om normeringer Det er vigtigt at regionen og sygehuset tager aktiv del i rekrutteringen og fastholdelsen af sygeplejersker. Hvis du oplever at manglende personaleressourcer går ud over kvaliteten og patientsikkerheden, eller at der ikke er tid til oplæring af nyt personale, efter- og videreuddannelse, oplæring i brug af teknologi, eller at du og dine kollegaer ikke kan finde tid til dokumentation, faglig refleksion, arbejdsmiljøarbejde samt tillidsrepræsentantens organisatoriske arbejde, så spørg ind til følgende forhold vedrørende arbejdspladsens normeringer. Ved budgetdiskussionerne har du som (fælles)tillids- og sikkerhedsrepræsentant mulighed for at forbedre patientsikkerheden og arbejdsmiljøet ved at sætte fokus på normeringer. Hvis du tager udgangspunkt i argumenterne ovenfor og på hjemmesiden, står du med tungtvejende argumenter på din side. Konrete spørgsmål du kan stille: Vil regionen/sygehuset set i lyset af det stigende antal ældre patienter og kronisk syge ansætte flere sygeplejersker i det kommende år? Har regionen/sygehuset tilført nødvendige økonomiske og personalemæssige ressourcer samt fysiske rammer når der igangsættes nye aktiviteter i 2013, fx flere behandlinger? Foreslå at regionen/sygehuset følger Sundhedsstyrelsens og Dansk Selskab for Patientsikkerhed anbefalinger og indfører plejenormeringsmanualer. 11

INTRODUKTION AF NYE FAGGRUPPER OG TEK- NOLOGI Stigende krav til effektivitet og produktivitet i sundhedsvæsenet, kombineret med massiv mangel på sundhedspersonale, vil i fremtiden kræve omorganisering og nye måder at fordele opgaverne i sundhedsvæsnet på. Flere steder vil det betyde, at sygeplejerskenormeringen falder, mens der til gengæld introduceres nye faggrupper eller ny medicinsk teknologi. Spørgsmål om introduktion af nye faggrupper og teknologi Introduktionen af nye faggrupper vil kunne påvirke din afdeling og dine opgaver som (fælles)tillids- og sikkerhedsrepræsentant. Hvis spørgsmålet om nye faggrupper tages op på det politiske og/eller ledelsesmæssige niveau, kan følgende spørgsmål fungere som inspiration: Konrete spørgsmål du kan stille: Hvilken dokumentation er der for, at det er nødvendigt at foretage ændringer i personalesammensætningen? Hvilke opgaver forventes sygeplejerskerne på dit felt/din afdeling at afgive? Hvilke nye opgaver får sygeplejerskerne i stedet for dem, der skal afgives? Hvilke sygeplejeopgaver forventes det, at sygeplejerskerne får mere tid til? Bliver der udarbejdet klare retningslinjer for, hvilke opgaver de nye faggrupper selvstændigt kan varetage? Hvem tager ansvar for uddannelse af den nye faggruppe og de typer af opgaver, der uddelegeres? Er der afsat ressourcer (personalemæssige, fysiske og økonomiske) til at introducere de nye faggrupper til feltet? Hvordan kommer de nye faggrupper patienterne til gode? 12

Medicinsk teknologi er anvendelsen af en bred vifte af lægemidler, apparatur, samt medicinske og kirurgiske procedurer til forebyggelse, undersøgelse, behandling, sygepleje og rehabilitering i og uden for sundhedsvæsenet. Konret spørgsmål du kan stille: Såfremt din arbejdsplads overvejer at introducere ny teknologi, kan du foreslå at der oprettes en så kaldet Mini-MTV, eller medicinsk teknologivurdering. En Mini-MTV er en systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende (ny) medicinsk teknologi. Det kan bidrage til beslutningsgrundlaget i budget- og planlægningsprocessen. 13

INTERNE DRØFTELSER FORUD FOR DRØFTELSERNE I MED-UD- VALGET Det er en god idé at drøfte arbejdsvilkårene med dine kollegaer før du indgår i budgetdrøftelserne i MED-udvalget. Hermed har I mulighed for at skabe en fælles forståelse af, hvad I særligt ønsker at sætte fokus på ved MED-udvalgets budgetdrøftelser. Desuden giver det mulighed for i fællesskab at prøve jeres argumenter af. Følgende spørgsmål kan danne udgangspunkt for en drøftelse af arbejdsvilkårene: Konkrete spørgsmål du kan stille: 1. Hvordan er arbejdspresset i hverdagen og hvordan påvirker det arbejdsmiljøet og kvaliteten af sygeplejen? 2. Hvordan bør normerings- og opgavefordelingen mellem sygeplejersker og øvrige personalegrupper være? 3. Hvilke arbejdsopgaver kan andre faggrupper varetage, så sygeplejerskerne kan koncentrere sig om de sygeplejefaglige opgaver? Og kan sygeplejerskerne ansvarsområde eventuelt udvides? 4. Hvordan kan der gøres en særlig indsats for at rekruttere og fastholde sygeplejersker på jeres arbejdsplads? 5. Hvilke indsatser skal sættes i gang for at sikre et godt arbejdsmiljø? 14

DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads 30 Postbox 1084 1008 København K Tlf. 33 15 15 55 Fax 33 15 24 55 dsr@dsr.dk www.dsr.dk 09-59 Grafisk Enhed