Billeddiagnostisk Afsnit Hjørring Red. August 2017, Sarah Lund Johansen
Indhold 1. Indhold... 2 2. Tema.... 2 3. Læringsudbytter... 3 3.1 Viden... 3 3.2 Færdigheder... 3 3.3 Kompetencer... 4 4. Læringsudbytter af tværprofessionelle elementer... 5 4.1 Viden... 5 4.2 Færdigheder... 5 4.3 Kompetencer... 6 5. Tilrettelæggelse af klinisk undervisning... 6 6. Individuel klinisk undervisningsplan... 6 6.1 Introduktion... 7 6.2 Forventnings- og forudsætningssamtale... 7 6.3 Planlægningssamtaler... 7 6.4 Midtvejsevaluering... 7 6.5 Refleksionsøvelser... 7 6.6 Tværprofessionelle studieaktiviteter... 8 6.7 Kvalitetsudviklingsprojekt... 8 6.8 Evaluering... 8 7. Læringsmetode... 8 8. Forventninger til den studerende... 9 8.1 Den studerendes ansvar... 9 Red. Januar 2017, Sarah Lund Johansen 1
Radiologisk billeddiagnostik I nedenstående studieplan for radiografstuderende henvises til: planen:, Radiografuddannelsen, UCN, 19. april 2017. Strategi for Evaluering af Klinisk Undervisning: Strategi for evaluering Klinisk undervisning, Radiografuddannelsen, UCN, 6. november 2013. Plan for klinisk undervisning: Plan for klinisk undervisning Semesteruddannelse, Radiografuddannelsen, UCN, 20. april 2017. 1. Indhold består udelukkende af klinisk undervisning. Semestret strækker sig over 21 kalenderuger (uge 6-26 og uge 35-4). Den kliniske undervisning udgør 30 ECTS og strækker sig over et helt semester. Undervisningen finder sted i Billeddiagnostisk Afsnit. 10 ud af de 30 ECTS er med fokus på tværprofessionelle aktiviteter, som kan tilrettelægges internt i eget afsnit og/eller på eksterne afdelinger. 2. Tema Som det fremgår af planen, er temaet for semestret følgende: Specialiseret klinisk radiografi i relation til patientforløb der omfatter røntgen-, CT-, MR- og ultralydsundersøgelser. Semestrets tema omfatter følgende: o Mødet med og omsorgen for patienten i forløb, der omfatter røntgen-, CT-, MR- og ultralydsundersøgelser. o Planlægning, udførelse og evaluering af undersøgelser i klinisk praksis i relation til røntgen-, CT-, MR- og ultralydsundersøgelser. Red. Januar 2017, Sarah Lund Johansen 2
o Kvalitetssikring, udvikling og forskning i klinisk praksis i relation til røntgen-, CT-, MR- og ultralydsundersøgelser. 3. Læringsudbytter Nedenfor fremgår læringsudbytterne for jf. planen. 3.1 Viden o Viden om, kan forstå og kan reflektere over klinisk lederskab på tværs af professioner, sektorer, organisationer og institutioner o Viden om, kan forstå og kan reflektere over specialiseret anvendelse af billeddannende udstyr og teknologi i undersøgelser indenfor radiologisk billeddiagnostik og kan reflektere over sikkerhedsmæssige aspekter herved 3.2 Færdigheder o Anvende og begrunde radiograffaglige standarder og mestre fremstilling af billedmateriale til diagnostik ved røntgen-, CT-, MR- og ultralydsundersøgelser på baggrund af en vurdering af det enkelte menneskes situation og den nødvendige teknologi o Anvende, begrunde, vurdere og formidle radiograffaglige teknikker og metoder ved valg af modalitet i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af røntgen-, CT-, MR- og ultralydsundersøgelser samt vurdere teknologiens muligheder og begrænsninger med henblik på optimal udnyttelse o Mestre medicinhåndtering, medicinordination inden for en rammedelegering, observation af virkning og bivirkning samt mestre adækvate handlinger og formidle disse i forhold til administration af kontraststoffer og anden udvalgt medicin til brug ved røntgen-, CT-, MRog ultralydsundersøgelser o Udvikle egen fagidentitet på baggrund af evidensbaseret viden, kritisk refleksion og faglig vurdering i professionsudøvelsen o Vurdere og anvende viden om sundhedsvæsenet, kvalitetssikring og sundhedsøkonomi og på baggrund heraf mestre og formidle klinisk lederskab af patient-, pleje- og behandlingsforløb såvel mono-, tværprofessionelt som tværsektorielt Red. Januar 2017, Sarah Lund Johansen 3
o Anvende analysemetoder og vurdere laboratorieresultaters indvirkning i forhold til administration af kontraststoffer, og anden udvalgt medicin til brug ved røntgen-, CT-, MRog ultralydsundersøgelser o Anvende og begrunde faglige standarder og mestre fremstilling af specialiseret billedmateriale ved røntgen-, CT-, MR- og ultralydsundersøgelser på baggrund af en vurdering af det enkelte menneskes situation og den nødvendige teknologi, o Mestre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb o Anvende professionsrelevant informations- og kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer o Anvende, vurdere og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling o Mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde 3.3 Kompetencer o Selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde for at sikre kvalitet og sammenhæng i sundhedsydelser til det enkelte menneske og påtage sig ansvar inden for rammerne af det faglige etiske kodeks o Selvstændigt påtage sig ansvar for omsorg, pleje, information, rådgivning og inddragelse med udgangspunkt i det enkelte menneskes behov i forbindelse med udøvelse af professionen o Selvstændigt tage ansvar for medicinhåndtering og medicinordination inden for en rammedelegering o Håndtere og prioritere tilstedeværende ressourcer og kan påtage sig ansvar for at træffe kvalificerede valg på baggrund af faglige, etiske og juridiske betragtninger i en kompleks og udviklingsorienteret professionsfaglig kontekst o Selvstændigt kunne håndtere og tage initiativ til at diskutere etiske dilemmaer, Red. Januar 2017, Sarah Lund Johansen 4
o Selvstændigt varetage mono- og tværprofessionelt klinisk lederskab, der understøtter innovative løsninger af sundhedsfaglige problemstillinger, som bidrager til patient-/ borgeroplevet kvalitet og sammenhæng i og på tværs af sundhedsvæsenets forskellige sektorer o Selvstændigt påtage sig ansvar for at informere, rådgive og inddrage patienter, pårørende og samarbejdspartnere i forhold til specialiseret forberedelse, udførelse og efterbehandling af undersøgelser og behandlinger o Håndtere og selvstændigt indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb o Håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 4. Læringsudbytter af tværprofessionelle elementer Nedenfor fremgår læringsudbytterne for jf. planen. 4.1 Viden o Viden om, kan forstå og kan reflektere over klinisk lederskab på tværs af professioner, sektorer, organisationer og institutioner 4.2 Færdigheder o Vurdere og anvende viden om sundhedsvæsenet, kvalitetssikring og sundhedsøkonomi og på baggrund heraf mestre og formidle klinisk lederskab af patient-, pleje- og behandlingsforløb såvel mono-, tværprofessionelt som tværsektorielt o Mestre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb o Anvende professionsrelevant informations- og kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer o Mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde Red. Januar 2017, Sarah Lund Johansen 5
4.3 Kompetencer o Selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde for at sikre kvalitet og sammenhæng i sundhedsydelser til det enkelte menneske og påtage sig ansvar inden for rammerne af det faglige etiske kodeks o Selvstændigt påtage sig ansvar for omsorg, pleje, information, rådgivning og inddragelse med udgangspunkt i det enkelte menneskes behov i forbindelse med udøvelse af professionen o Selvstændigt kunne håndtere og tage initiativ til at diskutere etiske dilemmaer, o Selvstændigt varetage mono- og tværprofessionelt klinisk lederskab, der understøtter innovative løsninger af sundhedsfaglige problemstillinger, som bidrager til patient-/ borgeroplevet kvalitet og sammenhæng i og på tværs af sundhedsvæsenets forskellige sektorer o Håndtere og selvstændigt indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb 5. Tilrettelæggelse af klinisk undervisning For at imødegå semestrets indhold, tema og læringsudbytte planlægges der på Billeddiagnostisk Afsnit Hjørring med, at studerende på har 3 uger i CT, 4 uger i MR, 4 uger i Mammografien, 2 uger i Ultralyd, 2 uger i konventionel røntgen, 1 uge i Aftenvagt, 3 uger til deltagelse i kvalitetsudviklingsprojekt og 2 uger med mulighed for valgfrihed. 6. Individuel klinisk undervisningsplan Inden opstart i klinikken uploades en for den studerende individuel klinisk undervisningsplan på praktikportalen. Undervisningsplanen rummer tilrettelæggelse af følgende aktiviteter i forbindelse med den kliniske undervisning: Red. Januar 2017, Sarah Lund Johansen 6
6.1 Introduktion I løbet af semesterets første uge introduceres den studerende til afsnittet. Indholdet af Klinikmappen samt lokale procedurer for forflytning, hygiejne/håndhygiejne, akutberedskab og hjertelungeredning, medicinhåndtering, datasikkerhed, m.v. gennemgås med den studerende. 6.2 Forventnings- og forudsætningssamtale Inden for semestrets første 2 uger afholdes samtale mellem studerende og klinisk vejleder, hvor gensidige forventninger til undervisningsforløbet drøftes, og den studerendes individuelle undervisningsplan tilrettes. Den studerende afleverer før klinkstart et udfyldt forventnings- og forudsætningssamtaleskema i praktikportalen, hvilket danner grundlag for samtalen. 6.3 Planlægningssamtaler Ca. hver 14. dag afholdes planlægningssamtaler mellem den studerende og klinisk vejleder. Her drøftes den studerendes trivsel i klinikken og der planlægges læringsaktiviteter for de følgende uger. Afsæt for samtalen er et af den studerende udfyldt selvevalueringsskema. 6.4 Midtvejsevaluering Når den studerende er halvvejs i det kliniske undervisningsforløb, udfylder den studerende et midtvejsevalueringsskema i praktikportalen, hvilket danner grundlag for en midtvejsevalueringssamtale mellem den studerende og klinisk vejleder. Klinisk vejleder, udarbejder en skriftlig evaluering til den studerende, som vurderer vedkommendes standpunkt. 6.5 Refleksionsøvelser Den studerende skal sammen med klinisk vejleder udføre undersøgelser i relevante modaliteter for semestret med efterfølgende mulighed for uformel teoretisk refleksion. Herudover planlægges også formelle refleksionsøvelser en for hver modalitet på semestret, og med denne modalitet som omdrejningspunkt. Red. Januar 2017, Sarah Lund Johansen 7
6.6 Tværprofessionelle studieaktiviteter I forbindelse med den kliniske undervisning vil der bl.a. være mulighed for: o At overvære radiologens arbejde med beskrivelse af røntgenbilleder o At deltage i konferencer o At følge sekretærens daglige arbejde o At komme på studiebesøg (mulige afsnit/afdelinger kan variere) 6.7 Kvalitetsudviklingsprojekt Med henblik på at fremme den studerendes refleksion over professionens udviklingsmuligheder, skal den studerende i forbindelse med semestret deltage i et kvalitetsudviklingsprojekt og efterfølgende formidle resultaterne af projektet til fagpersonale. Studerende på Billeddiagnostisk Afsnit Hjørring samarbejder med studerende på Billeddiagnostisk Afsnit Frederikshavn om dette projekt. (se Bilag 5) 6.8 Evaluering Den studerende evaluerer klinikstedet og det kliniske undervisningsforløb sammen med sine medstuderende og den klinisk uddannelsesansvarlige i overensstemmelse med Strategi for Evaluering af Klinisk Undervisning. 7. Læringsmetode o Tæt dagligt samarbejde med afsnittets fotograferende personale o Fler- og tværfagligt samarbejde med portører, lægesekretærer, radiologer, klinikkere, modtagelsen, skadestuen, sengeafsnit m.v. o Samarbejde og faglig sparring med medstuderende o Deltagelse i kvalitetsudviklingsprojekt o Refleksion som læringsredskab formelle som uformelle o Løbende vejledning o Deltagelse i aften- og weekendvagt o Afholdelse af ugentlig studiedag Red. Januar 2017, Sarah Lund Johansen 8
8. Forventninger til den studerende I forbindelse med den kliniske undervisning forventes det, at den studerende: o Tager kontakt til kliniske vejleder eller klinisk uddannelsesansvarlig, hvis der er problemer eller specielle ønsker, der skal tilgodeses o Ved, at klinisk vejleder stadig er tilgængelig, selv om I ikke går på samme stue, men måske skal frigøres fra en arbejdsopgave før en samtale kan gennemføres o Respekterer og efterlever afdelingens værdinormer o Viser interesse for og tager ansvar for egen uddannelse o Er opmærksom på at vise gensidig respekt og forståelse for forskelligheder o Respekterer og anerkender, at alle skal bidrage med hver sit o Efterlever tavshedspligten o Kender sit kompetenceområde o Er forberedt til planlagte opgaver o Bruger fritiden til at dække faglige huller o Også søger hjælp hos afdelingens øvrige personale o Overholder aftaler, og at der er åbenhed ved problemer med overholdelse af disse 8.1 Den studerendes ansvar Jf. Plan for klinisk undervisning har den studerende i forbindelse med den kliniske undervisning ansvar for: o At have forberedt sig til det kommende kliniske undervisningsforløb i relation til: - Sine faglige og personlige forudsætninger og forventninger - Mål for læring i det kliniske undervisningsforløb - Det kliniske undervisningssteds klinikbeskrivelse o At vise vilje til og ansvarlighed for fortsat faglig og personlig udvikling ved: - At deltage i forudsætningssamtalen, evalueringer, individuel vejledning og gruppevejledning - At arbejde reflekterende med praktiske opgaver - At forberede sig til og deltage i de refleksionsøvelser, der er indeholdt i det kliniske undervisningsforløb Red. Januar 2017, Sarah Lund Johansen 9
- At gøre brug af klinisk undervisningsansvarlig, kliniske vejledere, det kliniske undervisningssteds øvrige personale, underviseren og medstuderende som ressourcepersoner i forhold til egen læring o At arbejde inden for sit ansvars- og kompetenceområde samt i overensstemmelse med de principper, der gælder på det enkelte kliniske undervisningssted. Red. Januar 2017, Sarah Lund Johansen 10