Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan: : Trænings- og bostedet Dragskilde, Thisted Kommune For modul 8 - Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse af organisatoriske og o g ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Dragskilde er et døgndækket trænings- og bosted for yngre mennesker med en lidelse i sindet. Dragskilde er en del af det socialpsykiatriske tilbud i Thisted Kommune. Samarbejdsrelationer Dragskilde samarbejder med relevante instanser og personer. I den professionelle verden er samarbejdspartnerne bl.a. Distriktspsykiatrien Thy-Mors, praktiserende læger, sagsbehandlere, Jobhus Thisted, Fontænegården Enggården, Daghus Thisted, Kommunikationscentret og VUC. Vi samarbejder også med private netværk, nærtstående og familie. Samarbejdet foregår altid med samtykke fra den enkelte beboer. Patient/borger kategorier Målgruppen er yngre mennesker med almenpsykiatriske lidelser, der har et ønske om og kan profitere af et socialpsykiatrisk tilbud, med henblik på at opnå højere livsduelighed og dermed livskvalitet og livskompetence. Dragskilde består af 3 huse med plads til i alt 16 beboere. Centrale kliniske problemstillinger På Dragskilde er hovedopgave træning og afklaring med henblik på, at opnå højere livsduelighed. Vi arbejder med kontaktpersonsordning ud fra en psykodynamisk forståelse, hvor vi hele tiden har fokus på vores evne til at skabe og udvikle en bæredygtig relation. Alle beboere har 2 kontaktpersoner. Sygeplejens fokus: Er det hele menneske ud fra sygeplejens 3 dimensioner, hvor vi har fokus på den enkelte beboers kompetencer og bæredygtige ressourcer, og dermed beboerens evne til at mestre sin lidelse. Til dette kan knyttes Dragskildes ydelse: Arbejde betyder at give dagtimerne et struktureret og betydningsfuldt indhold. Fritid betyder at give fritiden et frit indhold af aktiviteter. Hvile betyder at give fred og ro i nattetimerne uden arbejde og fritid. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 1 af 7
Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalesammensætningen på Dragskilde er tværfaglig og består af sygeplejersker, socialog sundhedsassistenter, ergoterapeuter, pædagoger, socialrådgivere, sekretær, pedel, rengøringsassistent og køkkenmedarbejder. Vi tilstræber at der er en ligelig fordeling af fagpersoner tilknyttet husets 3 bogrupper. Der uddannes løbende social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Dragskilde er et midlertidigt trænings- og bosted, hvor beboerne skal have et ønske om udvikling. Udgangspunktet i et ophold på Dragskilde er, at kunne klare sig videre i livet med en mindre indgribende indsats og finde afklaring for den fremtidige indsats. Sygeplejefaglige opgaver På Dragskilde er det vigtigste arbejdsfelt relationen mellem beboer og medarbejder, hvor målet er at øge den enkelte beboers livsduelighed. Livsduelighed = livskompetence og oplevet livskvalitet På Dragskilde arbejder vi med jeg-støttende sygepleje og miljøterapi i forhold til den enkelte beboer omfattende alle livets faser. Endvidere har de fleste af husets sygeplejersker en længere uddannelse i kognitiv terapi, hvilket betyder, at de forestår kognitive samtaler med beboere og er ansvarlige i studiekredse for beboere, familie og nærtstående. Udviklings- og forskningsområder og tiltag Dragskilde er et sted med mange fagligheder, hvilket giver mulighed for stor udvikling. Vi har gennem de sidste par år haft fokus på fejlmedicinering, hvor vi har haft nedsat en gruppe af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der har udarbejdet nye retningslinjer for medicinadministration på Dragskilde. Endvidere har vi på Dragskilde i en tværfaglig gruppe arbejdet med stedets egen kostpolitik ud fra de 7 kostråd og ud fra Thisted Kommunes overordnede kostpolitik. Kostpolitikken indgår bl.a. i vores studiekreds for beboere, som over en periode har fokus på kost, krop og motion. At have en meningsfyldt hverdag ser vi som vigtigt. Derfor har vi arbejdsgrupper på Dragskilde for beboere, der ikke har et tilbud ud af huset. Arbejdsdagen er fra kl. 9.15 til kl. 15.30. og vi evaluerer løbende de individuelle arbejdsgruppeforløb. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Vi har 2 gange dagligt refleksion af en halv times varighed. I refleksionen deltager de medarbejdere, elever og studerende, der er på arbejde. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 2 af 7
På Dragskilde arbejder vi med udgangspunkt i psykodynamiske tænkning, hvor vi inddrager den kognitive metode, COPM og de 7 trin, stemmehøring, livshistoriefortælling, miljøterapi og jeg-støttende sygepleje. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I Socialpsykiatrien i Thisted Kommune er den kliniske undervisning tilrettelagt, så det i videste mulig omfang ligner det udviklings- og læringsmiljø der er praksis på det enkelte uddannelsessted. Undervisningen retter sig mod det angivne læringsudbytte på modul 8. Derfor samles de studerende fra trænings- og bostedet Dragskilde, Bostedet Algade og Støttekorpset Team Vestertorv i en refleksionsgruppe. Refleksionsgruppen afspejler stedernes refleksionsdage (teamdage/gruppens dage /pædagogiske dage) og supervision. Hensigten med refleksionsgruppen er at tilrettelægge dele af den kliniske undervisning, så den studerende får et formaliseret læringsrum, hvor studerende via refleksion gensidigt kan inspirerer og lære af hinandens erfaringer og oplevelser i den kliniske praksis. Refleksionsgruppen foregår en fast ugentlig dag a ca. 6 timer og er som udgangspunkt tilrettelagt og afholdes af de klinisk vejledere fra Bostedet Algade og Trænings- og bostedet Dragskilde. Refleksionsgruppen indgår som en del af de 30 ugentlige tilstedeværelsestimer. De resterende timer fordeles som udgangspunkt på fire dage ud fra de aktuelle læringsmuligder, der er på stedet. Det vil sige, at den studerende skal forvente tilstedeværelse både i dag- og aftenstimer med forskellige mødetidspunkter. På den måde gives mest mulig kontinuitet og bedste muligheder for læring. Den kliniske vejleder og den sygeplejestuderende er i samarbejde ansvarlig for tilrettelæggelse af den kliniske periode. På Team Vestertorv varetages denne funktion på skift af klinisk vejleder fra Bostedet Algade og Trænings- og bostedet Dragskilde. Undervisningen organiseres og planlægges ud fra målrettede læringssituationer, dels planlagte og dels de situationsbestemte læringssituationer, der opstår i praksis. Her og nu vejledning og følgeskab med medarbejdere er afhængig af hvem, der er på arbejde. Her er således mulighed for at møde forskellige faggrupper. Inden for den første uge afholdes forventningsamtale og perioden afsluttes med en evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende, på Team Vestertorv deltager desuden medvejleder. I forbindelse med den fastlagte studieaktivitet kommunikationsrapport, deltager teoretisk underviser fra skole i den fælles drøftelse af rapporten, og herefter er der en fælles statussamtale. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 3 af 7
Læringsmiljø /Studiemiljø Den kliniske vejleder udarbejder en studieplan, som den studerende modtager ca. 1 uge før start. Studieplanen er udgangspunkt for samarbejdet og kan justeres efter behov. Sammen med studieplanen fremsendes mødetider for den første uge. Resten af perioden planlægges ud fra de aktuelle læringsmuligheder. På stedet er der adgang til grupperum, it og relevant litteratur. Vejlednings- og evalueringstilbud Refleksionsgruppen giver mulighed for gensidig at støtte hinanden til refleksion over den praksis, den enkelte studerende oplever. Der er mulighed for at øve sig i at beskrive og analyse praksisoplevelser, og koble det til relevant teori. Der er planlagt en studieaktivitet omkring egoprofil, som gennemgås i refleksionsgruppen, hvor de andre studerende fungerer som reflekterende team. Der er altid mulighed for (efter aftale) at få individuel vejledning efter refleksionsgruppen. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Gitte Nyvang Jensen, Trænings- og bostedet Dragskilde: Sygeplejerske siden 1995, klinisk vejlederuddannelse. Bennedikte Søgaard Pedersen, Bostedet Algade: Sygeplejerske siden 1998, specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur For hver ECTS-point skal opgives 30-50 sider relevant litteratur, det vil sige i alt minimum 360 sider. Du udarbejder i samarbejde med den klinisk vejleder den endelige littaturliste, her følger vores anbefalinger: Clarence Crafoord Udviklende fortrolighed tanker om kontaktpersonsarbejdet Hans Reitzels Forlag En grundbog i.f.t. at indgå i relationer med psykisk syge mennesker i terapeutiske miljøer. Specielt anbefales følgende dele af bogen: Kap. 2 Hvorfor kontaktpersonsordning og kontaktpersonens holdning og opgave s. 34 41 (8 sider) Kap. 4 Tænkningens opståen og den grænseløse psykes strøm s. 66 77 (12 sider) Kap. 6 At mødes i behandlingssituationen s. 90 104 (15 sider) Kap. 8 Relationsbehandling nogle konkrete tanker og mulige råd s. 120 152 (33 sider) Kap. 9 At møde de pårørende s. 153 160 (8 sider) Liv Strand Fra kaos mod samling mestring og helhed Den Sundhedsfaglige Højskole Side 4 af 7
Munksgaard Danmark En basisbog indenfor jeg-støttende og jeg-styrkende sygepleje Side 30 134 (104 sider). Denne bog skal du bruge specielt i perioden, hvor du udarbejder egoprofil og retter din opmærksomhed mere mod jeg-støttende og jeg-styrkende sygepleje. Thorgaard, Lars Relationsbehandling i psykiatrien, i alt 5 bind Hertervig Forlag, 2006 Alle fem bind danner et samlet billede af hvad relationsbehandling er i psykiatrien, og kommer omkring mange relevant aspekter af psykiatrien, og det at være kontaktperson. Grundlaget er en psykodynamisk tankegang. Alle fem bind kan varmt anbefales, Bind 1: Gode relationsbehandlere og god miljøterapi Om en med-menneskelig psykiatri, side 27-49 (22 sider) Tilbage til miljøterapien, side 125-155 (30 sider) Bind 2: Om empatiens bevarelse i relationsbehandlingen i psykiatrien. Noget om empati, side 33-62 (29 sider) Om nogle af de grundlæggende psykodynamiske forhold og begreber, side 67-101 (34 sider) De fire former for empatipåvirkninger, side 139-175 (36 sider) At lære sig relationsbehandling, side 209-274 (65 sider) Bind 3: Dynamisk psykoseforståelse. Dynamisk psykoseforståelse, side 33-143 (110 sider) Noget om Selvmord, side 245-279 (34 sider) Noget om selvskadning, side 289-315 (26 sider) Bind 4: Individuel mestring og mestring i relationen Recovery, side 41-78 (37 sider) Bind 5: indeholder en samlet stikords-agtig gennemgang af skemaer og modeller i bogen. Metze, Erno og Jørgen Nystrup Samtaletræning, Socialpædagosisk bibliotek 1994 En klassisk håndbog i præcis kommunikation Kommunikationsteori, gensvarmodeller og transaktionsanalyse, side 9-62 (51 sider) Kommuniationsanalyse side 109-118 (9 sider) Knud Ramian Jonas Gustafsson Liv i fokus det sindslidende menneske i hverdagen Systime Bogen retter sig mod det socialpsykiatriske felt, men især de følgende kapitler kan med fordel også læses af studerende i behandlingspsykiatrien. Kap. 3 Udstødelsens logik (12 sider) Kap. 5 Om betydningen af at fokusere på forventninger, værdier, livsmønstre og livshistorier (17 sider) Kap. 16 (Incl. forordet til kapitlet) Fortællingen som metode i social arbejde (18 sider) Den Sundhedsfaglige Højskole Side 5 af 7
Hummelvoll, Jan Kåre Helt ikke stykkevist og delt Hans Reitzels forlag 2005 En rigtig god opslagsbog indenfor psykiatrisk sygepleje. Bogen er opdelt i temaer bl.a. angst, aggression osv. Din anvendelse af bogen sker således alt afhængigt af, hvilke konkrete problematikker, du oplever i din praksis og som du har behov for at læse mere om. Kap. 14: Samtalen. Side 433 458 (25 sider) Schjødt, Torben og Heinskou, Torben (Red.) Miljøterapi på dynamisk grundlag Hans Reitzels Forlag 2007 Kap. 7: Kontaktpersonen i miljøterapien. Side 124 146 (22 sider) I øvrigt henvises der til de enkelte kapitler i Del 3, som du kan have brug for at læse alt efter hvilken patient/beboer du er tilknyttet. Allan Lohmann Olsen Støttende sygepleje et grundrids af en eklektisk psykiatrisk sygepleje. Klinisk sygepleje, 16. årgang-nr.3-august 2002: 30-45 (16 sider). Forfatteren forsøger med artiklen at lægge op til en overordnet og systematisk ramme, der kan rumme de mange forskellige teorier, som den psykiatriske sygepleje benytter sig af (deraf begrebet eklektisk). Hilde Eide og Tom Eide Kommunikasjon i relasjoner En rigtig god bog om kommunikation generelt. Her anbefales især kapitlet om aktiv lytning, som supplement til den litteratur I har læst på skolen. Aktiv lytning er et særdeles relevant redskab i kommunikationen med sindslidende. Kap. 5. Aktiv lyttning. Side 137-178 (41 sider) Alain Topor Recovery at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser Hans Reitzels Forlag 2003 Bogen præsenterer recovery-begrebet og ser kritisk på betegnelsen kroniske sindslidelser. Udgangspunktet er, at mennesket med sindslidelse altid kan forbedre sin tilstand altså komme sig. Specielt anbefales: Sociale relationers betydning s. 111-117 (18 sider) Samt siderne 273-309 (36 sider) Aanderaa, Inger Patienten og sygeplejersken et gensidigt påvirkningsforhold Gyldendal 1995 Relation og relationsarbejde s 12 15 (4 sider) Følelse og sprog som kilde til forståelse + forsvarsmekanismer s 26 55 (30 sider) Ole Løw, Erik Svejgaard Psykologiske grundtemaer Den Sundhedsfaglige Højskole Side 6 af 7