Notat. Notat om budgetoplæggets initiativers mål. Den 4. juni 2015



Relaterede dokumenter
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Guide til PowerPointpræsentationer

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

Næstved / ældre-og værdighedspolitik /

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Generelle oplysninger

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og Handicapudvalget

Ældrepolitik Center for Ældre

Plejebolig Kvalitetsstandard 2013

Status på Handleplan for demensindsatsen i Københavns Kommune til Sundheds- og Omsorgsudvalget

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper

SUNDHEDSPOLITIK

Indsatser finansieret af værdighedspuljen

Det handler om respekt

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Kommuner vil skabe bedre indsats for demensramte og pårørende

Kampagne og analyse 21. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen

Værdighedspolitik for Ældreområdet. Herlev Kommune

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Katalog med indsatser til Ældrepulje 2015

Sundhed og Omsorg ønsker at fortsætte og fremme implementeringsprocessen, som er iværksat i forbindelse med En Borger Et Forløb.

Oversigt over ældrekommissionens anbefalinger sammenholdt med indsatser på Hørsholms plejeboliger og plejehjem

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse

Generelle oplysninger

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

FamilieFOKUS. Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap

At der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem).

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune om politikken

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

BOSTEDET MUNKEHATTEN. Velkommen som beboer på Bostedet Munkehatten

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Kvalitetsstandard for: Visitering til plejebolig somatiske og lettere demente

Pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet

Sundhedspolitik

Notat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef

FORSLAG TIL MODGÅENDE FORANSTALTNINGER UDOVER ALLEREDE IVÆRKSATTE I SSU

Handicaprådet. Dagsorden. Mødedato: 11. oktober Mødetidspunkt: 13:30. Mødelokale: Udvalgsværelset, 4. Social- og Sundhedsforvaltningen

Sammen om det gode liv

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Bruttokatalog: Ansøgninger til puljen til løft af ældreområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik

Opsummering af fokusområder for demensindsatsen i Gladsaxe Kommune 2015 og 2016:

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument Bilag nr Budget Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde

NOTAT. Sekretariat og Udvikling. Plejeboliger - borgerrettet kvalitetsstandard

Ældrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL

Kvalitetsstandarder. Serviceloven 192 og lov om almene boliger mv. 54. Visitering til pleje- og ældreboliger

Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm Social- og Sundhedsudvalget, november 2017

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Generelle oplysninger

Projekt 6 Demensindsatsen

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune

Dato: 12. maj Indkomne høringssvar. Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben. Rådhustorvet Horsens Telefon:

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

DEMENSPOLITIK

Rehabilitering Backstage

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Styrk din hverdag. er et aktivt seniorliv. KOMMUNES SENIORPOLITIK fordi selvværd er mere end velfærd

Demensstrategi

Horsens Kommune Et godt og aktivt ældreliv kunsten at blive ældre. Generelle oplysninger

Værdighedspolitik FORORD

Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet

Udadreagerende demente - pleje og omsorg (Aarhus)

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre

Tilsynsprotokol for plejehjem og plejecentre ved Skanderborg Kommune

Samsø Kommune arbejder ud fra værdierne: Ordentlighed Anerkendelse Tillid Tydelighed. Værdighedspolitik

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Danske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik

Hvad mener brugerne om velfærdsteknologi? v/ Maj Vingum Jensen Ældrepolitisk konsulent

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Generelle oplysninger

Årsrapport magtanvendelse Forebyggelse og Sundhed

Råderum Social- og Seniorudvalget Budgetdrøftelse juni 2013, Budget

Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg

Kvalitetsstandard for

Værdighedspolitik En værdig ældrepleje

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

Mødedato: 17. marts 2015 Mødetid: 13:00 Mødested: Indholdsfortegnelse:

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

Meget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune

I Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen.

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl

Beskrivelse af indsats i forbindelse med Ældre milliarden for 2015

Ældrerådets temadag d Ældres ønsker til fremtiden

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Ian Røpke

De nye ældre og de svageste ældre

Forebyggende tiltag Sundhed

Transkript:

Notat Den 4. juni 2015 Notat om budgetoplæggets initiativers mål På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 11. maj 2015 spurgte Jan Ravn Christensen til hvilke økonomiske og strategiske mål de enkelte initiativer i budgetoplægget bidrager til. Aarhus Kommune Økonomi Sundhed og Omsorg Med udgangspunkt i de plancher, som blev gennemgået på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 11. maj 2015, er her en foreløbig vurdering af effekter ud fra Budgetmål 2016-19. De enkelte initiativer grupperes i: a) Budgettemaer b) Ansøgninger om anlægsmidler 2018 og 2019 Økonomistab Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Sagsbeh. Rasmus Møller-Levy Direkte telefon 8940 6526 E-post direkte rasmo@aarhus.dk; kah@aarhus.dk www.aarhus.dk

Budgettemaer Budgettema Frivillige værter og værtinder i alle plejeboliger Opspore ældre hele lokalsamfundet arbejder sammen Udbredelse af onlineomsorg Plejefamilier for ensomme ældre Indhold Kulturændring om at integrere de frivillige som kernen i boligerne for sammen at skabe god ældreomsorg. Opspore ældre med risiko for ensomhed og begyndende sygdom Opspore ældre, der er i risiko for ensomhed og begyndende sygdom (gennem systematisk samarbejde mellem kommune, private aktører og frivillige organisationer). Skabe virtuelt netværk omkring borger, der lever alene eller er utrygge ved at bo alene (udvidet tryghedsordning). Familien suppleres med frivillige, der tager sig af den ældre medborger. Samskabelsesinitiativ ml. MSO og større interessorganisationer. Forebygge og bekæmpe ensomhed. Effekt Effekter for indsatser for frivillighed (samlet) Færre indlæggelser Delmål 1.2: Færre borgere som modtager pleje/praktisk hjælp Delmål 3.2: Nedbringelse af ensomme borgere Delmål 3.2: Flere borgere oplever meningsfulde aktiviteter i hverdagen Delmål 3.3: Større frivilligtilfredshed Delmål 3.3: Større pårørendestøtte Pårørende uddannelse Præventiv demensindsats Pårørende med den rette støtte, uddannelse og viden kan klare tilværelsen og pårørenderollen, uden selv at blive syg Forebyggelse af kroniske sygdomme, forebygger også demens. Knække kurven for udviklingen af demens? Delmål 3.3: Større pårørendestøtte Færre indlæggelser Delmål 1.2: Færre borgere som modtager pleje/praktisk hjælp Delmål 1.2: Færre borgere over 85 år, der ikke er visiteret til indsats Side 2 af 6

Demensklovne Demente er en voksende målgruppe i vores plejeboliger. En måde at nå ind til livserfaringen og erindringen hos vores demente ældre i plejeboligerne er via demensklovne. Delmål 3.2 Flere borgere oplever meningsfulde aktiviteter i hverdagen Klippekort til plejeboligbeboere 1/2 times hjælp om ugen efter eget valg). Beboere der selv er i stand til at tage stilling til, hvad hjælpen skal bruges til Delmål 3.2 Nedbringelse af ensomme borgere; borgere oplever meningsfulde aktiviteter i hverdagen Robotben (som Ekso Bionics) En form for robotben, der kan bruges til genoptræning og rehabilitering af borgere uden eller med meget begrænset gangfunktion. Anslået at 15-25 borgere vil opnå væsentlig bedre gangfunktion på årsbasis Forebyggelse af nye blodpropper og andre relaterede følgesygdomme grundet inaktivitet Armrobot (som Armeo Spring Robot) Armeo Spring Robot er en vægtaflastende armrobot. Den er målrettet borgere, som skal genvinde arm- og håndfunktion, fx efter apopleksi (slagtilfælde), rygmarvsskade eller andre neurologiske lidelser, som giver nedsat motorik i armene. Delmål 1.2: - Fald i gennemsnitlig tid pr. borgere, der modtager pleje og praktisk hjælp i hjemmeplejen Anslået at mellem 10-25 borgere pr. år, vil kunne opnå et væsentligt bedre funktionsniveau ved brug af armrobotten i Aarhus Kommune. Forventes at behovet for personlig hjælp eller hjælpemidler til almindelige daglige aktiviteter, fx påklædning, kan nedsættes. Og desuden at det højere funktionsniveau forebygger og udskyder behovet for mere omfattende hjemmehjælp. Vægtaflastet gangtræning (som AlterG) Borgere med meget lidt gangfunktion kan træne gangdistance, hastighed, kondition og aflaste smerter. Udnytte kapacitet fuldt ud ved den AlterG, som allerede er anskaffet på Vikærgården. Genskabe og fastholde normal Delmål 1.2 (effektmål): Fald i gennemsnitlig tid pr. borgere, der modtager pleje og praktisk hjælp i hjemmeplejen Anslået at 20-30 borgere/år kan opnå væsentligt bedre funktionsniveau Genskabe og fastholde normal gangfunktion, gangdistance, ganghastighed og smertereduktion. Heraf kan forventes hurtigere, bedre og mere selvstændig funktionsevne og mindre brug for hjælpemidler og støtte. Side 3 af 6

Tryghed i hjemmet gangfunktion, gangdistance, ganghastighed og smertereduktion. Heraf kan forventes hurtigere, bedre og mere selvstændig funktionsevne og mindre brug for hjælpemidler og støtte ( vi holder borgerne væk og al magt til borgeren ). Sensorteknologi skaber større mulighed for sikkerhed og tryghed hos borgere i eget hjem. To pilotprojekter med sensorteknologi, til borgere i eget hjem med hhv. Delmål 1.2 (effektmål): Fald i gennemsnitlig tid pr. borgere, der modtager pleje og praktisk hjælp i hjemmeplejen Målgruppe 1: Tryghed og sikkerhed i egen bolig - hurtig reaktion ved uheld forøger markant chancen for, at de ældre kommer helt til sig selv igen Forsinke tidspunkt hvor borger bliver afhængig af hjælp fra kommunen Målgruppe 1: Lidt eller ingen kontakt til Aarhus Kommune. Løsningen afprøves med 50 borgere uden kontakt til AAK og 50 borgere som modtager praktisk hjælp. Alarmer fra sensorerne sendes til en sundhedsfaglig i AAK. Effektmål: - Øget trivsel og livskvalitet - Færre indlæggelser - Delmål 1.2: Færre borgere som modtager pleje/praktisk hjælp (i hvert fald ikke stigende) Målgruppe 2: Borgere med tæt kontakt til Aarhus Kommune. Sensorteknologi kan hos borgere med tæt kontakt til AAK bruges som supplement til nødkald. Løsningen afprøves hos 50 borgere som modtager hjælp fra AAK og allerede har fået bevilliget et nødkald. Målgruppe 2: - Større sikkerhed for borger, øget trivsel og længere i eget hjem - Færre indlæggelser - Evt. erstatte tryghedsbesøg hos nogle borgere med monitorering Side 4 af 6

Ansøgninger om anlægsmidler 2018 og 2019 Tema Indhold Effekter Besjæling og Plejeboligbeboere. To spor: Delmål 3.2 - Hjemlighed i plejeboligerne hjemliggørelse rammer: Skabe hjem og hjem- 1) Forskønnelse af de fysiske - Flere borgere oplever meningsfulde aktiviteter i hverdagen lighed for borgerne og minimere institutionspræg Delmål 3.3: Øget pårørendestøtte Atriumgårde og vinterhaver - At komme ud hver dag 2) Værtsrollen og gæstfrihed: Inspireret af amerikansk servicekultur og tanke fra Budgetforlig 13 om mere sjæl og gæstfrihed på plejecentrene. Borgere i plejeboliger mulighed for at komme ud og få dagslys en større del af året (atriumgårde). Naturligt samlingssted. Lyset påvirker sindsstemning og har stor indflydelse på søvnkvaliteten - trivslen øges ved uderum der forlænger sommeren. Fred ro og velvære, bl.a. frirum for demente beboere. i alle plejeboliger (fuld turbo) Ambition om at give alle borgere i plejeboliger adgang til velfærdsteknologi - basispakke (efter behov) Delmål 3.2 - Nedbringelse af ensomme borgere - Flere borgere oplever meningsfulde aktiviteter i hverdagen - Hjemlighed i plejeboligerne Borgercentreret: Aktiv deltagelse i dagligdag, mindre utryghed, meningsfuld hverdag. Måles ved borgers oplevelse og kvalitative udsagn, fx i plejeboligundersøgelse. Stigning i antal plejeboliger med velfærdsteknologi (budgetmål) Bedre arbejdsmiljø - Delmål 3.1: Mindre sygefravær (budgetmål) Økonomi: Forudsat at der der kan frigøres så mange personaleressourcer, at vi kan finansiere de løbende drifts og genanskaffelsesudgifter. Derudover vil vi efter pilotprojekt vurdere, om der kan frigøres yderligere personaleressourcer til intern omprioritering til imødekommelse af det stigende plejebehov hos beboerne i vores plejeboliger samt øgede krav som følge af flere Side 5 af 6

Brandalarmer og intelligente røgdetektorer På anlægskonferencen 18.5 blev præsenteret en ansøgning fra MSO om brandalarmer og intelligente røgdetektorer. Dette tema var ikke med i plancher til Sundheds- og Omsorgsudvalget 11.5. demente. Hurtigere alarmering og mulighed for en hurtigere redning af personer ved brand Brandsikkerheden i plejeboligerne har i den senere tid været i offentlighedens søgelys. I Aarhus Kommunes plejehjem og plejeboliger er der installeret de lovpligtige ABAanlæg og detektorer. Detektorerne er enten termodetektorer, som reagerer på varme eller røgdetektorer, som reagerer på røg i boligen. Derved reagerer en termodetektor langsommere end en røgdetektor. Termodetektorens langsomme reaktion har flere gange været nævnt som en af årsagerne til det høje antal af dødsbrande i plejeboliger i Danmark. For at øge sikkerheden i de plejeboliger hvor der er termodetektorer ønsker MSO, at igangsætte en udskiftning af termodetektorer til intelligente røgdetektorer. Side 6 af 6