TEMA: STRATEGIER FOR UDSATTE BOLIGOMRÅDER

2/2006 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND TEMA: STRATEGIER FOR UDSATTE BOLIGOMRÅDER METOPOS NY TEGNESTUE STARTET AF TRE KVINDER INDISK ARKITEKTFIRMA EFTERLYSER DANSKE ARKITEKTER NY SERIE: TÆT PÅ MEDLEMSRÅDGIVNINGEN I ARKITEKTFORBUNDET

Der indkaldes hermed til Ordinær generalforsamling i Arkitekternes Pensionskasse onsdag den 26. april 2006 kl. 17.00 i Arkitekternes Hus Strandgade 27A 1401 København K lokale 1 og 2 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab med revisionspåtegning samt godkendelse af resultatopgørelse og balance 4. Forslag fra bestyrelsen og medlemmerne 5. Valg til bestyrelse 6. Valg af revision 7. Sted for næste års generalforsamling 8. Eventuelt Ad 2-3. Bestyrelsens beretning og regnskab er gengivet i den udsendte årsrapport. Ad 4. Der er ingen forslag. Ad 5. I henhold til vedtægterne er Helle Sattrup på valg. Bestyrelsen indstiller genvalg. Bestyrelsen har p.t. følgende sammensætning: Formand Jean-Pierre van Tittelboom, udpeget af AA 2005-08, Næstformand Helle Sattrup, medlemsvalgt 2003-06, Mette Carstad, udpeget af Arkitektforbundet 2004-07, Lisbet Snoager Sloth, medlemsvalgt 2004-07, Lars Thiis, medlemsvalgt 2005-08. Ad 6. Bestyrelsen indstiller genvalg af Deloitte, statsautoriseret revisor Anders Gjelstrup. Ad 7. Næste års generalforsamling foreslås afholdt i København. Med venlig hilsen Bestyrelsen Efter generalforsamlingen er pensionskassen vært ved en buffet. Af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse anmodes om tilmelding til pensionskassens administration, Lisa Martens, dir. tlf. 39 48 77 18 eller e-mail lim@soeholmpark.dk. Pensionskassen refunderer transportomkostninger (udenfor København) for medlemmer, svarende til billigste offentlige transport.

INDHOLD: Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direktør Ulrik Linvald Strandgade 27A 1401 København K T (+45) 32 83 69 00 Efter 1. april: (+45) 32 83 69 90 F (+45) 32 96 81 12 E sekr@arkitektforbundet.dk www.arkitektforbundet.dk Ekspedition Arkitektens Forlag Ovengaden oven Vandet 10, 1. 1415 København K T (+45) 32 83 69 70 F (+45) 32 83 69 40 E eksp@arkfo.dk www.arkfo.dk Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Redaktion: Claus Padkær Jensen og Stine Munch-Nielsen, informationsmedarbejdere i ARKITEKTFORBUNDET Grafiker Jesper Lind Jans jesper@j-grafik.dk Inspirationsgruppe Axel Bendtsen, Jette Birkeskov Mogensen, Nicolai Steinø, Niels von Buchwald, Mads Uldall, Pernille Herzberg, Peter Kjær, Sidse Grangaard, Thomas Dickson. Forsiden Vapnagård i Helsingør et af de såkaldt udsatte boligområder, som var emnet for Integrationsministeriets store idékonkurrence. Foto: Kristian Karrebæk Annoncer Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk Per Christensen, E pc@arkfo.dk Lone Andersen, E la@arkfo.dk Repro og tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: 1604-8164 Udkommer med 10 numre om året. Abonnement: 490 kr. årligt Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. 2 ARKKLUMMEN: ARKITEKT I EN OPLEVELSESØKONOMI TEMA: STRATEGIER FOR UDSATTE BOLIGOMRÅDER 3 NEDRIV DET DELTE DANMARK! Der skal tænkes nyt og bredt, hvis man skal rette op på de problemramte boligområder. 6 VISIONÆRE TANKER Vinderforslagene fra efterårets store idékonkurrence. 8 ARKITEKTENS MANGE ROLLER Udvikling af boligområder kræver både indsigt og udsyn. 10 METOPOS HAR EN MISSION Tre unge kvinder står bag metopos by- og landskabsdesign. 12 DET ER BILLIGT AT PRALE MED NOGET DYRT Japansk og dansk møbeldesign har meget tilfælles. Interview med Professor Makoto Shimazaki. 14 BANGALORE BLUES En stor indisk tegnestue er på jagt efter danske arkitekter. 18 NYP NETVÆRK FOR YNGRE PLANLÆGGERE 19 ZOOM 22 INSPIRATION En ny bog kikker de kreative over skulderen. ARKFOKUS kikker med. 26 NETVÆRK OG NETWORKING 28 HJÆLP TIL SELVHJÆLP Ny serie: ARKITEKTFORBUNDETs rådgivning. 30 NEWS 28 BAGSIDEN: ARKFLASH 1

ARKITEKT I EN OPLEVELSESØKONOMI Af Klaus Bjerager Et paradigmeskift på konsumentmarkedet markeredes i 1999 ved udgivelsen af J. Pine og J. Gilmores bog om oplevelsesøkonomien, The Experience Economy. Forfatterne spåede, at virksomheders fremtidige succes ville afhænge af deres evne til at knytte distinkte oplevelser til produkt og ydelse. Et frisk eksempel på at oplevelsesøkonomien har fået fodfæste inden for arkitektfaget er typehusfirmaet M2, der udbyder arkitekttegnede typehuse i samarbejde med fire højteksponerede danske tegnestuer: Cebra + Plot + Schmidt, Hammer, Lassen samt 3XN. Resultatet er noget, man kunne kalde oplevelsesarkitektur, direkte afledt af en af oplevelsesøkonomiens mest centrale præmisser: identitetsskabelse via individuel selviscenesættelse. Køber erhverver ikke blot et arkitekttegnet hus man bliver involveret i processen. Der er ikke alene tale om et industrielt typehus det er et koncept-typehus, bærende et tegningshoved fra en af landets mest vindende arkitekttegnestuer. Man identificerer sig ikke blot ved, hvor man bor men også ved hvem, der har tegnet boligen. Vigtigheden af brugeroplevelsen som et centralt tema ved produktudvikling er en tendens i tiden, og nogle arkitekter har nu set potentialet i, at arkitekturens trosbekendelse (treenigheden mellem funktion, konstruktion og form) ikke nødvendigvis opfattes som et absolut, set med bygherreøjne. Resultatet er, at en synlig del af øjeblikkets arkitektur afsøger grænseområdet mellem design og scenografi; og oplevelsesarkitekturen tegner til at blive næste skud på oplevelses-stammen, hvor varer og ydelse ikke alene skal produceres men også vække følelser eller engagere forbrugerne emotionelt. Man identificerer sig ikke blot ved, hvor man bor men også ved hvem, der har tegnet boligen og en synlig del af øjeblikkets arkitektur afsøger grænseområdet mellem design og scenografi. Tidspunktet for fremkomsten af oplevelsesarkitekturen kunne ikke være mere gunstigt. Forudsætningen for enhver aktivitet i oplevelsesøkonomien er eksistensen af et marked, samt efterspørgsel efter oplevelser. Begge dele forefindes. Førstnævnte understøttet af en historisk lav rente. Sidstnævnte, indfrielsen af oplevelsen, kan sandsynligvis udfordre enhver arkitekts professionalisme. For forbrugerne er mere end nogensinde før kvalificerede og forventer et 100 % match med de glittede eller genbrugsmatte magasiners løfter. Samtidig er oplevelsesarkitekturen en proaktiv måde at engagere sig i samfundsudviklingen, og en anderledes måde at blande sig i den politiske dagsorden. Hvorfor ikke alliere sig med tværdisciplinære kompetencer som sociologi, antropologi, økonomi m.v. og kapitalisere på det forhold, at oplevelser pr. definition fra køb til ibrugtagning er knyttet til arkitektens produkt. Ved at byde oplevelsesøkonomien velkommen kan arkitektens berøringsflade kun blive rigere. Klaus Bjerager, arkitekt MAA og indehaver af firmaet DesignCo ARKKLUMMEN 2

TEMA: STRATEGIER FOR UDSATTE BOLIGOMRÅDER Det delte Danmark bliver for hver dag, der går, en større og større realitet. Der er dem, der ejer deres bolig eller vil komme til det inden for den nærmeste årrække. Og så er der dem, der lejer og altid vil gøre det. Selvom det principielt ikke burde være noget problem, medvirker det til en spaltning af samfundet i rig og fattig. Heldigvis fungerer mange boligforeningsbebyggelser rigtig godt, og folk bor der, fordi de har valgt det ikke fordi de er nødt til det. Men desværre er der også mange store boligområder, som er røget ind i en turbulent negativ udvikling af skæv befolkningssammensætning, dårligt ry, stor udskiftning, tomme boliger, kriminalitet m.v. Integrationsministeriet udskrev sidste år en åben idékonkurrence om strategier for udsatte boligområder med appel til nytænkning og tværfaglighed. Forslagene der for en stor dels vedkommende kom fra arkitektfaget afspejler de nyeste tanker omkring, hvordan man tackler boligmiljøer, der er røget ind i en negativ spiral af problemer og herom handler månedens tema i ARKFOKUS: NEDRIV DET DELTE DANMARK! Det er nødvendigt med en tværfaglig koordineret indsats i de udsatte boligområder for at komme ud af den negative spiral af voksende problemer med fysisk nedslidte miljøer, hærværk, kriminalitet og dårligt image. Den åbne idékonkurrence om strategier for udsatte boligområder er første skridt på vejen. Af Ellen Braae og Trine Skammelsen. Når regeringen nedsætter en Programbestyrelse for dialog og balance i udsatte boligområder er det i en erkendelse af, at der er behov for en koordineret indsats i de boligområder rundt omkring i landet, der er røget ind i en negativ spiral af problemer. Det er problemer, der typisk drejer sig om hærværk, kriminalitet, fysisk nedslidte miljøer og generelt dårligt image. Derudover handler det om en stor lavindkomstgruppe af voksne uden for arbejdsmarkedet og i mange tilfælde en overrepræsentation af etniske danskere. Problemerne resulterer ofte i store udlejningsvanskeligheder for boligforeningerne, og da disse forhold i sagens natur er selvforstærkende, eksisterer der et massivt pres fra boligforeninger, kommuner, beboergrupper m.fl. for at få vendt den negative udvikling. Ligesom det på landspolitisk plan indgår som et væsentligt led i integrations- og arbejdsmarkedspolitikken. Åben tværfaglighed Som et af de første skridt i sin handlingsplan udskrev Programbestyrelsen en åben idékonkurrence, hvor man efterlyste konkrete bud på, hvordan man kan gribe sagen an. Boligområdernes mangfoldige problemer skal ifølge Programbestyrelsen løses med mangfoldige forslag. Derfor var konkurrencen i alle henseender meget åben og således ikke alene målrettet arkitekter. Gellerupplanen i Århus, opført 1970. TEMA: UDSATTE BOLIGOMRÅDER 3

Selvom de fleste konkurrenceforslag var udarbejdet af arkitekter, var der langt fra tale om traditionelle arkitekturprojekter. Tværtimod afspejlede de indkomne forslag arkitektfaglighedens evne til at tænke holistisk og samfundsbevidst. SYV SATSNINGSOMRÅDER: Regeringen fremkom i maj 2004 med en strategi mod ghettoisering, der har til formål at vende den negative udviklingsspiral i udsatte boligområder i Danmark. Som led i strategien er der fra 2004-2008 nedsat en Programbestyrelse med Jørgen Nue Møller som formand. Formålet med Programbestyrelsen er at understøtte kommunernes og boligorganisationernes indsats og udvikle den samlede strategi mod ghettoisering. Programbestyrelsen offentliggjorde i november 2005 sin strategi mod ghettoisering med syv indsatsområder: Omdannelse af de monofunktionelle kvarterer og bebyggelser, Styring og regulering af beboersammensætningen i de mest truede områder, Skolegang og uddannelse, Beskæftigelse, Tryghed og naboskab, Effektiv organisation, Kommunikation. Kilde: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, www.inm.dk Tværtimod blev der efterspurgt en bred vifte af fagligheder med et udtrykkeligt ønske om forslag, der ikke kun beskæftigede sig med fysiske faktorer som nybyggeri, nedrivninger, belysning, cafeer, grønne arealer osv. Men også med fx jobtilbud eller hjælp til bestemte typer erhverv, image- og kommunikationsstrategier i forhold til den interne og eksterne opfattelse af et boligområde, strategiplaner set i kommunalt perspektiv, lovændringer i forhold til alment byggeri og anvisningsret, integration og beboerdeltagelse. Arkitektfagets spidskompetencer Det var et krav i konkurrencebetingelserne, at man beskæftigede sig med et bestemt boligområde og gerne et af dem, regeringen har klassificeret som indsatsområder. Selvom de fleste konkurrenceforslag var udarbejdet af arkitekter, var der langt fra tale om traditionelle arkitekturprojekter. Tværtimod afspejlede de indkomne forslag arkitektfaglighedens evne til at tænke holistisk og samfundsbevidst. Samtidig illustrerer projekterne en evne til at forstå og agere i en organisatorisk og samfundsmæssig kompleksitet, hvor indsigt i bypolitik, beboerdemokrati, kommunikative virkemidler mv. danner en vigtig ramme for, hvad der kan betegnes som arkitektfaglige spidskompetencer at skabe rum og billeder. Arkitekter kan forhåbentlig andet og mere end at lave kultur- og beboerhuse fx fortælle gode historier om steder og stræder, der kan bidrage til opbygningen af et perspektivrigt image for boligområderne. Om det skal opfattes som et seriøst tiltag eller snarere som en tilfældig afledningsmanøvre, når Programbestyrelsen under regeringen udskriver en konkurrence målrettet ungdommen inden for forskellige fagligheder, må komme an på en prøve. Men det står konkurrencevinderne og arkitektbranchen frit for at tage sagen i egen hånd og forsøge sig som kvalificerede aktører i forhold til transformationen af såvel udsatte som blot kedelige boligområder. Arkitekter kan i den forbindelse (forhåbentlig) andet og mere end at lave kultur- og beboerhuse fx at fortælle gode historier om steder og stræder og derigennem bidrage til opbygningen af et perspektivrigt image. Ellen Braae er landskabsarkitekt MAA, Ph.D., og Trine Skammelsen er cand. polyt. i urban design. De er begge partnere i metopos by- og landskabsdesign. Superkarreen. Fra Gellerup.dk Integration vice versa, 1. præmieprojekt i idékonkurrencen Stategier for udsatte boligområder. metopos by- og landskabsdesign. 4

UDSATTE BOLIGOMRÅDER: Boligområderne er udvalgt af Programbestyrelsen på baggrund af, at en stor del af beboerne er uden tilknytning til arbejdsmarkedet og derfor på kontanthjælp eller lignende ordninger. Samtidig er det områder, hvor en betydelig del af beboerne er flygtninge og indvandrere. Københavns Kommune: Dele af Nørrebro, Tingbjerg/ Utterslevhuse, Akacieparken Odense Kommune: Vollsmose Århus Kommune: Urbanområdet i Århus Vestby Københavns Vestegn Høje-Tåstrup Kommune: Tåstrupgård og Charlotteager Brøndby Kommune: Brøndby Strand Hvidovre Kommune: Avedøre Stationsby Herlev Kommune: Lille Birkholm Dele af etagebyggeriet i Albertslund og Ishøj Kommune Horsens Kommune: Sundparken Svendborg Kommune: By- og Skovparken Randers Kommune: Gl. Jennumparken Esbjerg Kommune: Stengårdsvej og Kvaglund Sønderborg Kommune: Kærhaven/Nørager Korsør Kommune: Motalavej Kolding Kommune: Skovparken Åbenrå Kommune: Høje Kolstrup Haderslev Kommune: Varbjergparken Helsingør Kommune: Vapnagård Holbæk Kommune: Agervang Slagelse Kommune: Ringparken Holstebro Kommune: Trekanten Vejle Kommune: Løget By og Finlandsparken Herning Kommune: Gullestrup Kilde: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, www.inm.dk Fra Løget By, Vejle. TEMA: UDSATTE BOLIGOMRÅDER 5

Løget blomstrer! Løget By, Vejle. Delt 1. præmie. I Løget blomstrer! foreslås en strategi for, hvordan man kan gøre fælles- og udearealer mere vedkommende. Dels ved at inddele den store bebyggelse i mindre områder. Dels ved at gruppere beboerne i interessefællesskaber fx kunstnere, børnefamilier eller seniorer. Boligerne og de nærmeste uderum indrettes på baggrund af den pågældende gruppes ønsker. Projektet beskriver desuden en strategi for, hvordan man kan invitere de omkringliggende bydele indenfor. Det sker vha infotavler, attraktive turistkort, opgradering af stisystemer og tydelig eksponering af bebyggelsens højdepunkter. Udkigshøjen og mangfoldigheden af beboelsesformer åbner den lukkede enklave, som Løget By hidtil har været, i forhold til omverdenen. Løget By ligger fantastisk naturskønt og har en på mange måder velfungerende bebyggelsesplan. Her er mao gode forudsætninger for at skabe et stærkt boligområde, men der er behov for udbygning på flere fronter. Det er afgørende at få formidlet stedets kvaliteter over for områdets nuværende beboere og omverdenen. Det er nødvendigt at gøre op med funktionalismens anonymitet ved at skabe identitetsrige boliger og uderum. Det gælder om at fremhæve stedets unikke naturskønne kvaliteter. Og endelig skal beboernes mangfoldighed have lov at manifestere sig i bearbejdningen af de grønne forhaver eller uderummene. Projektet er udviklet i nært samarbejde med Arbejdernes Andelsboligforening Vejle, Byudvalgets projektkoordinator, afdelingsbestyrelserne i Løget By og en socialrådgiver, der har sin daglige gang i bebyggelsen. metopos by- og landskabsdesign: Anne Mette Boye, urban designer, cand. polyt., Ellen Braae, landskabsarkitekt MAA, Ph.D., Trine Skammelsen, urban designer, cand.polyt. AF MANGE SMÅ BRUDSTYKKER SKABES MOSAIKKEN Vinderprojekterne i strategikonkurrencen for udsatte boligområder kan ses som en samlet cadeau til tolerancen, fragmenterne og det forskelligartede. Det handler om en bred vifte af virkemidler med fokus på boligmarkedet, nye fællesskabsformer, byudviklings- og kommunikationsstrategier. Fra Løget blomstrer! metopos by- og landskabsdesign. 6

Gellerup.dk Integration vice versa Gellerupparken, Århus. Delt 1. præmie. Projektet Gellerup.dk Integration vice versa illustrerer, hvordan Gellerupparken ved at udvide sit repertoire med et betydeligt antal nye bolig- og ejerformer kan invitere de hippe, de veluddannede og den sociale og økonomiske kapital indenfor i indvandrerkoncentrationen og derved skabe et mangfoldigt, vitalt bykvarter. Hvor dansk integrationspolitik primært har handlet om at sprede indvandrerne og visse etniske danskere ud i områder med en høj koncentration af danske danskere, vender Gellerup.dk tankegangen på hovedet. Projektet sandsynliggør muligheden for at øge områdets sociale kapital, give øjeblikkelig økonomisk gevinst og transformere Gellerup til et stærkt bykvarter med en sjælden urban struktur og tryk på en dansk/global mangfoldighed. Der arbejdes arkitektonisk med tre forskellige typologiske elementer Sværmen, Parasitten og Superkarreen. De forholder sig på hver sin måde til den eksisterende bebyggelse, som er karakteriseret ved masser af plads mellem boligblokkene. I projektet illustreres, hvordan man kan bygge nye og arkitektonisk attraktive boliger og erhvervslokaler herimellem. Strategien baseres i høj grad på det overophedede boligmarked i Århus, der for tiden forhindrer mennesker med lav- og mellemindkomster i at komme ind på ejerboligmarkedet i byen. Gellerup.dk kan åbne mulighed for, at også skolelærere m.v. kan købe bolig tæt på og med udsigt over Århus C. Samtidig giver forslaget et bud på, hvordan Brabrand Boligforening kan investere det store overskud fra et eventuelt grundeller boligsalg i nye fælles indsatser, som fx renovering af den lokale skole, nedsættelse af huslejen eller forbedrede sociale programmer. Gellerup.dk har et polemisk udgangspunkt og bruger på pragmatisk vis nutidens altoverskyggende instrument inden for boligpolitik, boligmarkedet, til at skubbe udviklingen i gang i området. Boligmarkedet er mao selve drivkraften, der skaber mulighederne for nye fysiske rammer og dermed grobund for en nyfortolkning af områdets image og muligheder for variation i den sociale stratifikation. Samtidig tager Gellerup.dk udgangspunkt i et topdown-styret masterplanprojekt, og et sådant projekt kræver naturligvis formidling, inddragelse, dialog og bearbejdning. metopos by- og landskabsdesign: Anne Mette Boye, urban designer, cand. polyt. Ellen Braae, landskabsarkitekt MAA, Ph.D. Trine Skammelsen, urban designer, cand.polyt. Strategier for udsatte boligområder Mimersgadekvarteret, Nørrebro. Delt 1. præmie. Her opereres med en helhedsstrategi, der koncentrerer indsatsen om de steder, hvor byens borgere mødes i de offentlige rum. Tanken er at skabe attraktioner, der vil tiltrække beboere fra andre bydele. Målet er at skabe dynamik og et kreativt kulturelt miljø. Projektforslaget opdeler området i ti fragmenter. I hvert fragment beskrives en markør i området fx baneterrænet der er udgangspunktet for ændringsforslag på stedet. Det drejer sig bla om 1) ændring af det gamle baneterræn til rekreativt område, 2) nedrivning af en markedshal og efterfølgende etablering af en basar ved Nørreport Station, 2) bygning af Trekanten, der er et samlingssted for beboere og andre, 4) overdækning af Balders Plads og 5) ophængning af infotavler på centrale steder i bydelen. Fokus bevæger sig mellem sociale, rumlige og funktionelle tiltag, der fungerer på tværs af kvarterets forskellige bymæssige fragmenter, og forslaget er bla baseret på kultursociologiske metoder samtaler med aktører i området, empiriske undersøgelser af eksisterende forhold, statistikker, borgermøder, dialog med beboere og ansatte i området samt et forslag til kvarterløft, udarbejdet af en lokal initiativgruppe. I projektet behandles det flerkulturelle som den mangfoldighed af kulturformer, der findes i vores samfund inkl. spændingsfelter som populærkultur, finkultur, hverdagskultur, arbejdskultur, madkultur osv. Via den kulturanalytiske tilgang overvejes og prioriteres visionerne, inden formen fastlægges. Derved bidrager projektet med en ny dimension til byplanlægningen. Pernille Skov, mag.art., Charlotte Krenk, cand.mag. i moderne kultur & kulturformidling, Thomas Weberg, stud.arch. Gellerup.dk Integration vice versa, metopos by- og landskabsdesign. TEMA: UDSATTE BOLIGOMRÅDER Læs mere om Integrationsministeriets strategikonkurrence, vinderprojekterne og de øvrige præmierede projekter på www.inm.dk 7

Regeringen har netop øremærket 600 millioner til udvikling af de mest problemramte områder i landet, og det giver arkitektbranchen mulighed for at melde sig på banen i forhold til et af samtidens helt store problemfelter. Arkitekter er medspillere, når nye bydele formes. Men desværre har det i længere tid snarere været reglen end undtagelsen, at arkitekten først kommer på banen i den sidste del af processen når programmet er på plads, de politiske beslutninger truffet, og kun stregerne mangler at blive tegnet. Og hvis fagligheden ikke skal sættes helt uden for indflydelse i udviklingen af den demokratiske bykultur, så skal man måske til at kigge nærmere på, hvilke ressourcer og redskaber, man som tegnestue kan tilbyde de udsatte boligområder! Én tilgangsvinkel er de polemiske, principielle og strategiske bud i forhold til fx bypolitiske beslutninger. En anden er at gå aktivt ind i brugerinddragelsesprocesserne i konkrete projekter. Arkitekten som procesdesigner Et begrænset antal tegnestuer heriblandt Witraz Arkitekter, Nord, Pluskontoret, Kollision og Mutopia har tegnet sig en profil gennem at udvikle procesredskaber til håndtering af aktørinteresser og gennem udvikling af boligområder. De er så at sige procesdesignere, der spiller rollen som mediator mellem forskellige aktørers ønsker, politiske prioriteringer og deres egen faglige indsigt og ambitioner. Herved kan arkitektfagligheden tilbyde nye relevante ydelser på markedet, som andre rådgivere også bejler til. Sonja Mikkelsen, der er sekretariatschef for Urbanprogrammet i Århus, har mange erfaringer med forskellige programmer for brugerinddragelse og udvikling af boligområder. Hun mener generelt, at arkitekter stadig har en problematisk tilgang til denne type projekter: Jeg tror egentlig ikke, at arkitekterne er uddannede til at bruge de anerkendte og værdsatte metoder. Jeg oplever tit, at det er arkitekten selv, der ved bedst. Og de er ikke gode til at lytte til, hvad folk siger og synes så procesmagere er de altså ikke! Når det, ifølge Sonja Mikkelsen, går godt med samarbejdet med arkitekter, så er det, fordi de går ind på den præmis, at det er borgernes ideer, der skal frem gennem dialogen. Hun fremhæver en positiv oplevelse: Det lykkedes at lave en borgerinddragelsesproces, hvor vi fik arkitektfirmaet Transform til arkitektonisk at tolke det, borgerne sagde, de gerne vil have. I Hasle Baskker fik de formet og møbleret terrænet med oplæg til, hvad bakkerne skal bruges til ud fra de ønsker og drømme, ARKITEKTENS MANGE ROLLER Det kræver både indsigt og udsyn hos arkitekterne, hvis de skal have indflydelse og deltage i udviklingsprocesserne i de udsatte boligområder. Indsigt i det fysiske miljø, men også indsigt i den mangefacetterede sociale, kulturelle og organisatoriske virkelighed. Og udsyn i form af nysgerrighed og åbenhed også for at lære selv. ARKFOKUS har talt med arkitekt Tina Saaby fra Witraz Arkitekter og Sonja Mikkelsen, sekretariatschef i Urbanprogrammet i Århus om arkitektens rolle i forhold til de udsatte boligområder. Af Anne Mette Boye og Trine Skammelsen. BYDEL I BEVÆGELSE Bydel i bevægelse Urbanprogrammet vil i perioden 2002-2007 øge muligheden for, at borgerne i Gellerup- Hasle-Herredsvang økonomisk og socialt kan være med til i fællesskab at realisere deres drømme og forhåbninger for fremtiden. Sonja Mikkelsen, som er tidligere trafikminister, er sekretariatschef i Urbanprogrammet. Århus Kommune og EU s Fond for Regionaludvikling giver økonomisk støtte til Urbanprogrammet, der netop er blevet evalueret som meget succesfuldt. Læs mere: www.aarhuskommune.dk www.witraz.dk (Witraz Arkitekter) Action design: Hasle Bakker i Århus Transform Arkitekter. Hvordan omdanner man 1 mio kubikmeter overskudsjord til et nyt attraktivt byrum? Tre forskellige landskabselementer, Spiralen, Bjergkammen (billedet) og Plateauet, indbyder til oplevelse og bevægelse. 8

som borgerne gengav i borgerinddragelsesprocessen. Det var Transform fantastisk gode til. Kreativ historiefortæller Udviklingsprojekter i udsatte boligområder bygger ofte på et omfattende empirisk og analytisk grundlag. Metoderne er generelt accepterede som en naturlig og vigtig forudsætning for overhovedet at nå til en dybdegående forståelse af et område. Men samtidig viser nogle arkitekttegnestuer en evne til via det, man kan kalde action design, at kunne involvere brugerne gennem leg, og skabe udvikling vha små spontane initiativer. I den slags processer er der en udpræget grad af metodefrihed. Her benyttes associationer, metaforer, tankespind og argumentationsspring alle fænomener, der kan virke frigørende i svære og dogmatiske diskussioner. Her har arkitekten som kreativ historiefortæller potentialet til at være med hele vejen men det kræver indlevelse og ydmyghed, for at dialogen kan skabes og argumenterne forstås af brugere og andre samarbejdspartnere. Tina Saaby fra Witraz Arkitekter har stor erfaring med brugerinddragelse og forklarer her, hvordan hun ser arkitektens rolle i udviklingen af udsatte boligområder. Det handler om at sætte en proces i gang, så man ikke tror, at man bare skal lave et beboerhus oppe i det ene hjørne. Man skal ind og agere, og man må vise åbenhed over for, at processen vil komme til at påvirke resultatet. Denne tilgang løser mange problemer til sidst, men det er der mange arkitekter, der har svært ved, Jeg tror egentlig ikke, at arkitekterne er uddannede til at bruge de anerkendte og værdsatte metoder. Jeg oplever tit, at det er arkitekten selv, der ved bedst. Og de er ikke gode til at lytte til, hvad folk siger og synes så procesmagere er de altså ikke! (Sonja Mikkelsen fra Urbanprogrammet i Århus) fordi det går ind og påvirker deres formgivningsproces. Åbenhed er helt grundlæggende, når man har med brugere at gøre. Det er ikke bare i ghettoområderne, men det er helt generelt, når man arbejder med boligområder. På tegnestuen bruger vi ofte vendingen, at indsigt giver forståelse, og forståelse giver tillid. Witraz er en af de tegnestuer, der forsøger at engagere sig i store projekter med direkte brugerinddragelse bla med erfaring fra projekter ved Urbanplanen på Amager og Mjølnerparken på Nørrebro. Her benytter Witraz sig af en værktøjskasse, der dækker over metoder fra Arkitektskolens klassiske arkitektur- og byrumsregistreringer over interviews til leg, happenings og workshops. For at kunne varetage de alsidige opgaver har tegnestuen både en kommunikationsuddannet og en antropolog i staben, og helt afhængig af det enkelte projekts målgruppe udvælges så relevante værktøjer, der kan accentuere en udvikling. Tina Saaby giver et eksempel: Hvis vi går ind i et af de her rigtig kedelige gårdrum ude i Mjølnerparken, så har vi i en af gårdene tegnet en spiral med en kridtmaskine, ganske simpelt. Men i løbet af 1 1/2 time har vi skabt arkitektur inde i rummet; vi har lavet en legetøjsspiral, som ungerne begynder at lege i, og vi har snakket med 100 børn. Det kan lade sig gøre dér, fordi der er så mange børn. En anden gang havde vi container-uge, hvor vi stillede en container op, og lavede feltarbejde i en hel uge. Jeg har aldrig talt med så mange børn. Det var en fantastisk måde at komme i dialog med dem på. Witraz gør et stort arbejde ud af at specialdesigne processerne fra det ene projekt til det andet. Fx fremhæver Tina Saaby, at container-ugen ikke ville have haft nær den samme effekt i Urbanplanen. Til gengæld er her en formuleret vision og en partnerskabsaftale, ligesom der er mobiliseret et stærkt netværk af beboergrupper, bibliotek, afdelingsbestyrelser mv. Her udfordres altså til en helt anden form for proces-design, der kræver mod til åbenhed og til at gå nye veje hver gang, og her er Tina Saaby og Sonja Mikkelsen helt enige om, at indlevelse og ydmyghed fra arkitektens side er vejen, ad hvilken dialogen skabes. Anne Mette Boye og Trine Skammelsen er begge cand.polyt. i urban design og partnere i metopos by- og landskabsdesign. Action design: Redesign af udearealer i Mjølnerparken på Nørrebro i København. Witraz Arkitekter. Gårdrenovering, nye opholds- og legearealer m.v. TEMA: UDSATTE BOLIGOMRÅDER 9

METOPOS HAR EN MISSION Kvinderne bag den nystartede tegnestue metopos by- og landskabsdesign diskuterer arkitektur, landskab, samfund og paradigmeskift. Men diskussionen kommer selvfølgelig også til at handle om fagpolitik, ambitioner, og om hvordan det er at være ung, kvinde og tegnestuepartner. Af Boris Brorman Jensen. I er en relativt nystartet tegnestue, og I kommer også fra et helt nyt uddannelsesmiljø i Aalborg med en ny faglighed i forhold til de to gamle skoler. Hvad er tegnestuens faglige selvforståelse jeres profil? Vores egen profil afspejler et stærkt interessefelt; det er i overlejringerne og mellemrummene, vi ser et potentiale. Vi tænker i mange skalaer. Fra overordnede byudviklings- eller afviklingsstrategier til Et konkret eksempel er i Københavns Overborgmester Ritt Bjerregaards 5x5 plan, hvor det er meningen, at der skal Vi kan tænke strategi, mens vi tænker form og tænke byudvikling, mens vi tænker landskabsarkitektur. metopos: Man kan spørge, hvor centrum er eller hvem der har den centrale, faglige kompetence i forhold til et stort, komplekst felt som byen og landskabet. Om det ligger hos de gamle skoler eller ej, er sådan set ikke så interessant. Vi ser bla i kraft af uddannelsesinstitutionen i Aalborg et stort potentiale i krydsfeltet mellem en arkitektfaglig, kreativ verden og en analytisk, problemorienteret og samfundsfaglig verden. De to sider komplementerer hinanden rigtig godt. Ligesom vi også synes, at praksis, undervisning og forskning har meget at give hinanden. Det er et spørgsmål om noget, vi kunne kalde for arkitektonisk kultur. det æstetisk forfinede landskabsprojekt. Enkelte landskabsarkitekter forsøger at bevæge sig ind på andre områder som fx byudvikling, mens byplanlæggere og procesrådgivere begynder at skele til mere æstetiske tilgange. metopos er født lige derimellem, og det er der, vi har noget at komme med. Vi kan tænke strategi, mens vi tænker form og tænke byudvikling, mens vi tænker landskabsarkitektur. Desuden synes vi, det kunne være rigtig interessant, hvis arkitekter i højere grad ville begynde at bruge deres kompetencer i forhold til nogle samfundsmæssige problemfelter. Arkitekter er jo fantastisk kreative og står samtidig som en slags mediatorer mellem det tekniske, det sociale og det rumligt fænomenologiske. bygges 5.000 billige boliger til en husleje på max 5.000 kr./mdl. på under fem år. Det er jo en udfordring, der ikke bare handler om at lave rundvisninger for hollandske arkitekter på havnen eller nye kanaler mellem husene. Det handler om, hvordan man med begrænsede midler kan organisere nye store byområder i byen, så de også appellerer rumligt, socialt og teknologisk. Udskriv en åben, tværfaglig idékonkurrence om, hvordan man i København skaber denne fortætning, så udviklingen også bidrager med kvalificerede rumligheder og interessante udtryksformer. Og Århus burde gøre det samme, for den nye rådmand for teknik og miljø i Århus, Peter Thyssen (R), gik på valg på, at Århus inden 10 Tegnestuen metopos består af tre fuldtidsansatte, en deltidsansat og en praktikant. Fra venstre: Anne Mette Boye, Trine Skammelsen, Anita Munch Jensen, Marie Staal Pedersen, Ellen Braae. Metope er et begreb fra den klassiske græske tempelarkitektur. Meta = mellem + ope = åbning. Oversat til byens skala: det åbne rum mellem det bebyggede. Navnet metopos spiller desuden på associationerne: metropol = storby og topos = sted. Altså: bylandskabet og stedets kontekst.

2015 skal huse 480.000 indbyggere via en udvidelse af byens areal på kun 10 %. En ambition der for alvor bryder med vanetænkning og provinstankegang. Kan Århus blive en storby? I en by som Aalborg er problemstillingen lidt en anden. Her bruger man for tiden mange kræfter på at finde ud af, hvordan byen skal forstå og brande sig selv, og ikke mindst, hvordan byens storslåede historie som industri- og arbejderby kan spejles ind i en nutidig kontekst. Også her kunne man sagtens forestille sig arkitekter bidrage til debatten og designet. Tegnestuens navn klinger godt; ikke noget med mange, lange efternavne, som slår fast, hvem der ejer butikken. Det er en tendens hos de nye yngre tegnestuer det handler ikke om hvem, men om hvad men hvad skal navnet metopos fortælle os? metopos: Arkitektens kompetencefelt er jo knyttet til det at udvikle konkrete projekter på konkrete steder. Hele vores idégrundlag i metopos er bygget op omkring tanken, at det konkrete sted dets fortællinger, topologi, historie, kulturelle og organisatoriske miljø skal være udgangspunktet for projektudviklingen. Heraf topos. Men samtidig anser vi det for utrolig vigtigt, at vi er i stand til at reflektere vores eget arbejde i en generel samfundsmæssig, social eller kulturel kontekst bla for at undgå at ende som forvaltere af en selvrefererende og autonom disciplin. Modernismens tro på universelle løsninger har vi ikke. I dag står vi ganske vist over for fælles, næsten universelle problemstillinger som fx globaliseringen, men tilpasningerne og svarene skal findes lokalt. Vores projekter falder derfor i to kategorier: topos-projekter og meta-projekter. Der er de konkrete projekter på et konkret sted med en konkret kunde fx landskabsarkitektur eller bebyggelsesplaner. Og så der er udviklings- eller meta-projekterne, som vi dels selv investerer tid i, dels får støttet gennem fonde, kommuner mv. Udviklingsprojekterne er en slags overordnede temaer, hvor vi ser et generelt potentiale eller en almen problemstilling ofte på tværs af traditionelle arbejdsfelter. Denne type projekter kan have en bypolitisk eller holdningsmæssig dimension og de udsatte boligområder hører herunder. I har på et tidspunkt sagt, at I har ambitioner om at vokse til højst 6-8 fuldtidsansatte. Hvilken strategi ligger der i det forholdsvis moderate mål? Vi synes, det kunne være rigtig interessant, hvis arkitekter i højere grad ville begynde at bruge deres kompetencer i forhold til nogle samfundsmæssige problemfelter. metopos: Vi har ingen ambitioner om at skulle køre masser af store byggesager igennem. Men det er ikke det samme som, at vi ikke er fagligt ambitiøse. Tværtimod vil vi gerne være med til at udvikle faget og vores egne fagligheder. Vi vil gerne have et sjovt og engageret arbejdsliv med masser af muligheder for selv at sætte kursen. Når det så er sagt, må vi også sige, at vi har en mission. Vi befinder os i en tid præget af hastige og gennemgribende forandringer men store udfordringer som fx inaktive industriarealer, der skal omdannes, landskaber, som skal tolkes ind til ny samfundsstruktur, infrastrukturen, udlagt uden øje for de oplevelsesmæssige potentialer og boligområder, der trænger til fornyelse under bedst mulig hensyntagen til dets beboere. Vi står med en hel masse steder, hvor det i høj grad handler om at genformulere og skabe nye sammenhænge. Disse problemstillinger kræver ikke nødvendigvis en stor tegnestue, men snarere et fleksibelt, fagligt engageret hold, som brænder for det, de laver, og som er parate til at indgå i brede faglige netværker. Altså mental mobilitet. Og så vil vi også gerne fastholde et behageligt og åbent arbejdsmiljø. Boris Brorman Jensen er arkitekt og sidder p.t. i bestyrelsen for Akademisk Arkitektforening og Arkitektens Redaktionsudvalg. Udvalgte projekter fra metopos byog landskabsdesign: Shoppinglandskab, Århus Turistkortet som byudviklingsstrategi Nyt boligområde ved Kregme Moderne parkpolitik Skagen Kulturhus IT-Huset Randers, P- og opholdsareal Læs mere: www.metopos.dk Ikast. Omdannelse af anonym parkeringsplads til et rum, som er interessant at se på, og at færdes og opholde sig i. metopos by- og landskabsdesign. Banesti på Østerbro i Aalborg. Omdannelse af et spor på nedlagt godsbanestrækning. metopos by- og landskabsdesign. TEMA: UDSATTE BOLIGOMRÅDER 11

DET ER BILLIGT AT PRALE MED NOGET DYRT Danske stole har ingen bagside: Designere og producenter fra Danmark og Japan skal udveksle erfaringer og indgå frugtbare partnerskaber. Det mener den japanske handelsorganisation JETRO, som står bag Japan Denmark Design Project. ARKFOKUS har mødt idémanden bag projektet, professor Makoto Shimazaki, der siden sin ungdom har brændt for dansk design. Af Nanna Schacht. Japanese Cool Første initiativ under Japan Denmark Design Project er udstillingen Japanese Cool med cirka 80 japanske møbler og interiørprodukter fra de sidste 55 år med temaerne tidløst, nutidigt og high-tech. Udstillingen, der udvikler sig undervejs, blev først vist i Dansk Design Center, 11.-27. februar. Derefter kan den ses på Trapholt-museet i Kolding 25. marts 23. april og i Bella Center 4.-7. maj under årets store møbelmesse i København. I resten af 2006 vil der blive holdt møder og seminarer og igangsat aktiviteter i Danmark og Japan. Læs mere på: www.ddc.dk, www.trapholt.dk, www.bellacenter.dk Hvordan opstod din idé om at parre japansk og dansk design? Samtidig med dansk designs store guldalder i 1950 erne begyndte unge japanske designere at skabe møbler, der også er blevet klassikere i dag. Men hvor de danske møbler i stor stil er blevet importeret og solgt i Japan, har Danmark og resten af det internationale marked haft større interesse for japansk elektronik og biler end for japanske møbler. Det har undret mig, fordi den japanske og danske smag for arkitektur, møbler og indretning har mange fællestræk: Vi elsker træ. Vi har fornemmelse for kvalitet og detaljer. Vi foretrækker diskret enkelhed og funktionalitet, frem for overdreven luksus og dekorationer. I Japan siger vi: Det er billigt at prale med noget dyrt, og det ligger dybt i vores mentalitet. Vi har en særlig form for silkestof, tsumugi, som på ydersiden hverken er skinnende eller blankt, men ligner bomuld. Ser man godt efter på en klædedragt, vil en enkelt flig måske afsløre bagsiden, hvor det dyre stof afslører sig som blank silke i klare farver. Hvorfor er det vigtigt at strukturere dannelsen af partnerskaber? Vi opnår kun vækst ved at samarbejde på tværs af sektorerne designere, virksomheder, brancheforeninger osv. Det særlige ved designsucesserne i 1950 erne og 60 - erne var ikke bare de unikke talenter, men også det tætte samarbejde mellem designere, producenter, forhandlere, akademier og universiteter. I 1970 erne begyndte designere og virksomheder at arbejde mere uafhængigt af hinanden. Det er på den baggrund, at JETRO har startet Japan 12

Blå Bog: Professor Makoto Shimazaki (født 1932) har hele livet brændt for dansk design. Allerede som teenager var han fanget af dagligdags design kopper, stole og borde og senere hen bygninger og landskaber. Interessen udvidede sig til internationalt design. I det fattige efterkrigs-japan var der kun ét sted, der havde information om resten af verden: Det amerikanske militærs bibliotek i Tokyo. Her fandt unge Makoto Shimazaki en bog om FN-bygningen i New York. Bygningen var møbleret med dansk design, og Makoto Shimazaki blev omgående begejstret. Han blev den første, der introducerede danske designmøbler i Japan i 1960 erne, og er sandsynligvis en af grundene til, at dansk design gør sig så godt på det japanske marked. I dag er Makoto Shimazaki gået på pension efter mange år som professor ved Musashino Art University i Tokyo, men han er stadig meget aktiv som forkæmper for skandinavisk design, bla som næstformand for The Scandinavian Architecture & Design Institute of Japan. Trans (Yoshihiko Mamiya), 2000 Easy Chair 1 (Sunao Jindo), 2002 Butterfly Stool (Sori Yanagi), 1956 Lem (Shin + Tomoko Azumi), 2000. Denmark Design Project, som er et fagligt, forretningsmæssigt samarbejde mellem designere og virksomheder. I det danske panel sidder repræsentanter fra fx Louis Poulsen, Fritz Hansen og Foreningen af Dansk Møbelindustri, og i det japanske panel sidder tilsvarende repræsentanter fra den japanske designbranche. I 1958-60 studerede du design og arkitektur på Kunstakademiet i København og mødte store navne som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Poul Kjærholm, Hans Wegner, Mogens Koch og Ole Wanscher. Hvordan var det for en ung japansk student at komme til Danmark? Det var næsten som at komme hjem. Jeg var lykkelig for at møde de samme holdninger til arkitektur og design. Mit syn på design blev påvirket dybt i mødet med de store danske mestre. Professor Wanscher kom engang til Poul Kjærholm og mig og spurgte: Hvad er det vigtigste på en stol? Der blev tænkt over spørgsmålet en rum tid. Så sagde Wancher til vores store undren: finish en, ikke konstruktionen. Og han forklarede: Jo, når De rejser Dem fra stolen, tager De fat forrest under stolens armlæn, som ellers er et usynligt punkt. Kroppens mest følsomme sted er fingerspidserne. Hvis overfladen er god, vil the eye of the finger bedømme stolen til at være af høj kvalitet. Hvortil Wanscher svarede: Danske stole har ingen bagside! Hvad synes du om nutidigt dansk design? Det er for tidligt at udtale sig om! Godt design skal ikke være moderne, men tidløst, så spørg mig igen om 10 år. Det bedste design og det gælder hele verden handler ikke kun om form og farve, men også om konstruktion, som de danske møbelarkitekter i 1950 erne og 60 erne virkelig mestrede. Og så savner jeg, at virksomheder i dag tør tage flere risici, selvom jeg forstår, at det er svært at modstå fristelsen til at fortsætte med kun at producere de kendte klassikere. Hvilket design skal efter din mening indgå i en dansk kanon? Børge Mogensens FDB-stol J39*, Sigvard Bernadotte og Acton Bjørns Margretheskål og Jacob Gades Tango Jalousi! * Folkestolen eller J39, tegnet i 1947 af Børge Mogensen for FDB og den mest solgte træstol i Danmark. Læs hele historien om J39, møbelarkitekten Børge Mogensen og hans moderne klassikere i Lars Hedebo Olsens fine lille bog Børge Mogensen, 83 sider, 229 kr. Udgivet på Forlaget Aschehoug i serien Danske Designere med Poul Erik Tøjner som hovedredaktør. www.aschehoug.dk Fotos: Mads Flummer, Fredericia Furniture GLOBALISERING 13

INDISK FIRMA EFTERLYSER DANSKE ARKITEKTER Der bygges på livet løs i Indien, og der er stor mangel på arkitekter. Derfor er et af Indiens største arkitektfirmaer interesseret i at ansætte en håndfuld danske arkitekter, som på alle måder kommer til at arbejde på lige fod med deres indiske kolleger. Tekst og fotos: Helge Pedersen. Trafikken er så kaotisk i Bangalore, at de ligefrem skriver det på nummerpladerne. Indien er på mange måder modsætningernes land. 14

Vi er altid parate til at lade os påvirke af nye medarbejdere, siger V. Naresh Narasimhan, partner i arkitektfirmaet Venkataramanan Associates, der blev stiftet af hans far i 1970. De fleste synes ikke, der er noget mærkeligt i, at vi hjemme i Danmark søger udenlandske medarbejdere inden for fagområder, hvor vi ikke selv kan dække behovet for arbejdskraft. Men det kommer måske bag på dig, at et mægtigt asiatisk land som Indien vender blikket mod vores lille land højt mod nord for at tiltrække arbejdskraft inden for byggeriet. Men lige nu oplever det mægtige land et byggeboom af historiske dimensioner, og selvom Indien har millioner af højtuddannede mennesker, er der i disse år stor mangel på arkitekter. Det er en del af forklaringen på, at arkitektfirmaet Venkataramanan Associates gerne vil ansætte danske arkitekter. Du tænker måske, at det kan være godt nok, men hvad venter derude i Indien? Er det ikke noget med hellige køer, slangetæmmere og millioner af mennesker i håbløs fattigdom? Jo, det er ganske rigtigt. Men Indien er også et moderne land i rivende fremgang, og væksten foregår mange steder i et turbotempo, der kan tage pusten fra de fleste. Lokomotivet i udviklingen er den indiske IT-industri, der på 20 år er vokset fra det rene ingenting til en position som verdens næststørste IT-nation, kun overgået af USA. Og det går også rigtig godt i andre brancher, fx bioteknologien, bilindustrien og metalindustrien. Asiens Silicon Valley Økonomien boomer, og det giver sig blandt udslag i, at der er fuldt tryk på kedlerne i byggebranchen. Alle har mere end nok at lave. Det gælder også for arkitektfirmaerne, som har svært ved at følge med efterspørgslen ikke mindst i byen Bangalore, den indiske IT-industris kraftcenter og Asiens svar på Silicon Valley. Her har de fleste indiske IT-virksomheder deres hovedsæde, og her har de fleste af de store internationale IT-virksomheder datterselskaber ligesom mange danske IT-virksomheder har slået sig ned i byen. Jordpriserne giver måske det bedste indtryk af, hvor meget der bygges i den indiske storby. I løbet af de seneste to år er jordpriserne mere end firedoblet, og nye virksomheder må være indstillet på at bygge 30-40 km uden for byen. Bangalore med omkring otte millioner indbyggere er hovedstad i den sydindiske Danskere i Bangalore Der arbejder omkring 50.000 udlændinge i Indien, og en stor del af dem befinder sig i Bangalore. Der er et dansk handelskontor i storbyen,og der er flere danske virksomheder, udvekslingsstuderende, en skandinavisk klub og adskillige mere eller mindre uformelle netværk for udlændinge. Efter indiske forhold er der også et blomstrende natteliv eller rettere aftenliv, for det hele lukker klokken 23.30. JOB OG KARRIERE 15

delstat Karnataka, og den internationale metropol er også hjemsted for arkitektfirmaet Venkataramanan Associates, der er blevet opmærksom på danske arkitekters mange kvaliteter, og som meget gerne vil ansætte en håndfuld af dem. Byggeri til teknologi og videnskab Vi søger medarbejdere, der vil være her et par år. Vi vil helst have enlige, da vi ikke kan sørge for ægtefæller og børn. Alt det praktiske med at skaffe arbejdstilladelse, et sted at bo osv., tager vi os derimod af, og vi skal også nok hjælpe folk med at falde til, fortæller V. Naresh Narasimhan, der er partner i Venkataramanan Associates. Den smilende og imødekommende mand bliver aldrig kaldt andet end Naresh, og firmaet, der blev grundlagt af Naresh s far i 1970, er i dag en af Indiens største arkitektvirksomheder med 120 ansatte. Tegnestuen har specialiseret sig i byggeri til firmaer og institutioner inden for teknologi og videnskab, men aktiviteterne omfatter også almindelige kontorbygninger, beboelse og byplanlægning, og Venkataramanan Associates har bla Grundfos, ABB, Volvo, AstraZeneca, GlaxoSmithKline, Infosys og Reliance som kunder. International arbejdsplads Vi får tilbudt masser af arbejde inden for mange forskellige områder, men vi er nødt til at sige nej til mange af opgaverne, fordi vi simpelthen ikke har folk nok. Indien har uddannet arkitekter siden slutningen af 1800-tallet, men i dag bliver der ikke udklækket tilstrækkeligt mange til at dække behovet. Desuden er der på mange måder tale om et uddannelsesforløb, der kan virke lidt gammeldags, og selvom indiske arkitekter generelt er meget dygtige, så er mange af dem ikke klædt på til at leve op til de forskelligartede kvalitetskrav, der stilles til moderne byggeri, forklarer Naresh. For at afhjælpe manglen på lokal arbejdskraft har firmaet i årenes løb beskæftiget en række udenlandske arkitekter fra bla USA, Australien, New Zealand, Tyskland og Japan. Det er sket mere eller mindre tilfældigt, men nu vil vi gerne være mere systematiske i vores ansættelsesprocedure, så den bredere sammensætning af medarbejdere bliver optimal. Vi har gode forbindelser til Danmark, fordi vi køber meget laboratorieudstyr hos Labflex i Århus, så det er ikke tilfældigt, at vi gerne ansætte danske arkitekter. Desværre kan vi ikke Nye kontorbygninger skyder op overalt i Bangalore og omegn. 16

Ledige arkitektjobs i Bangalore Venkataramanan Associates søger arkitekter med forskellig baggrund og erfaring. Ansøgerne skal helst have mindst et par års praktisk erfaring. Erfaring som projektleder er en ekstra fordel. Interesserede er velkomne til at kontakte Naresh for få mere at vide om stillingerne. E: naresh@vagroup.com tilbyde danske lønninger. Men vi betaler godt efter indiske forhold. Købekraften er høj, og derfor bliver levestandarden høj. Man kan sagtens få råd til at ansætte folk til at tage sig af alle de praktiske opgaver som madlavning, rengøring og vask. Det giver mere fritid, og det er der mange, som sætter pris på, påpeger Naresh. Kulturchok Men selvom man kan leve et meget behageligt liv med tjenestefolk, privatchauffør og weekendudflugter til strandene i Goa eller på Sri Lanka, så kan Indien samtidig opleves som et voldsomt chok i den mindre behagelige kategori, kontrasten til det danske velfærdssamfund er stadig enorm. Man skal vænne sig til fattigdommen, de mange millioner af mennesker, den kaotiske trafik og hele den fremmedartede kultur og tankegang. Når vi får nye medarbejdere fra udlandet, lider de gerne af kulturchok de første uger, men det går heldigvis over. Langt de fleste tilpasser sig de nye forhold i løbet af en måneds tid eller to, og inden for de tre måneder er de udenlandske arkitekter oppe på fulde omdrejninger og arbejder på lige fod med alle andre. Vi har det samme software og værktøj, som de er vant til hjemmefra, så på den led er der ingen forskel, pointerer Naresh. Og så understreger han, at udlændinge sjældent vil møde racisme eller fordomme mod udlændinge. Tværtimod. Inderne er glade for at møde folk fra andre lande, og de vil gerne arbejde sammen med udlændinge. Arbejdsmiljøet er meget uformelt og afslappet. Vi har fem-dages uge med arbejdstid fra kl. 9-18 og en times frokostpause uden at vi hænger ikke i en klokkestreng. Og så har vi et bibliotek, som er meget benyttet af medarbejderne, og desuden en filmklub, hvor mange af byens kreative hoveder mødes om lørdagen, fortæller Naresh. Læs mere om det indiske arkitektfirma Venkataramanan Associates på www.vagroup.com Medarbejderne sidder tættere, end vi er vant til i Danmark. Arbejdssproget er engelsk, og alle medarbejderne taler engelsk, fortæller V. Naresh Narasimhan. JOB OG KARRIERE 17

NETVÆRK FOR YNGRE PLANLÆGGERE Har du hovedet propfuldt af gode ideer, der brænder efter at komme ud i lyset? Trænger du til at blive støvet af og opdateret med hensyn til de nyeste udviklingstendenser? Prøv NYP. Af arkitekt Kira Svankjær Thagaard og sociolog Marie Louise Madsen. Er du til Gaardmand eller Gehl, Friland eller Fingerplan, Kommuneplan eller Kvarterløft så er Netværk for Yngre Planlæggere (NYP) måske noget for dig. NYP er et tværfagligt inspirations- og debatnetværk for yngre planlæggere og andre, som beskæftiger sig med byernes udvikling. I NYP kan yngre planlæggere udveksle viden og synspunkter med ligesindede på tværs af fagligheder, jobsituationer og generationer. Målet er at fremme og understøtte erfaringsudveksling, kompetenceudvikling og dialog inden for byplanfaget. Hvem er yngre planlæggere? Der findes ikke noget entydigt svar på dette spørgsmål. Hovedsagen er, at netværkets medlemmer kan identificere sig med netværkets budskab. Yngre planlæggere kan være geografer, samfundsfaglige eller humanister, såvel som ingeniører eller arkitekter. De kan beskæftige sig med alt inden for byplanlægning, bypolitik, strategisk planlægning eller de mere bløde sider af bylivet. Men fælles for NYP s medlemmer er dog, at de har interesse for byudvikling, og at de typisk sidder i deres første eller andet job. En af grundstenene i netværket er engagerede og aktive deltagere. Det er os, der skaber rammerne for netværket og arrangerer netværkets aktiviteter. Og gennem netværket får du mulighed for at føre dine ideer ud i livet og skabe nye relationer til inspiration i hverdagen eller springbræt siden hen. Virtuelle møder og sommerlejr NYP er en forening i vækst med foreløbig 450 medlemmer. Til at samle trådene er der nedsat en koordinationsgruppe, bestående af 8 frivillige fra forskellige dele af Danmark, der organiserer og udvikler netværket og dets aktiviteter. Virtuelt er netværket forankret i en hjemmeside, hvor medlemmerne kan læse om kommende arrangementer, trends og udviklingstendenser inden for faget, og som noget helt nyt er der etableret et elektronisk debatforum. Her kan medlemmerne diskutere aktuelle emner eller spørgsmål med hinanden. In real life mødes yngre planlæggere til konferencer, workshops, studieture, mindre oplægs- og debatarrangementer samt den årlige summer camp. Aktiviteterne er landsdækkende og arrangeres af mindre grupper af netværkets medlemmer, som regel med udgangspunkt i en ny udviklingstendens eller et aktuelt emne. Har du hovedet propfuld af gode ideer, der brænder efter at komme ud i lyset? Trænger du til at blive støvet af og opdateret med hensyn til de nyeste udviklingstendenser? Eller har du måske bare lyst til at blive del af et uformelt tværfagligt netværk med mulighed for at møde andre ligesindede i et fagligt og socialt forum, så kig forbi vores hjemmeside www.nyp.dk eller kom og vær med til et af vores arrangementer. JOB OG KARRIERE Yngre planlæggere mødes til konferencer, workshops, studieture, mindre oplægsog debatarrangementer samt den årlige summer camp. Her et par snapshots fra sommerlejren i 2005. 18