Social adfærd hos hanner af husmus Social organisering, rangorden og territorialitet I tætte populationer kan husmus leve sammen i flokke. Flokkene kan være territoriale, og deres medlemmer kan være organiseret i en social rangorden. I denne øvelse undersøges om man kan påvise en rangorden i en kunstigt etableret flok af hanmus, og i så fald om deres adfærd er korreleret med placeringen i rangordenen. Kan en rangorden ikke påvises, undersøges det blot om flokmedlemmerne opfører sig forskelligt. Til rådighed er en række videoklip, optaget i en dobbeltarena (to sammenkoblede arenaer adskilt af en dobbelt skillevæg, en massiv og en perforeret). Hver arena har en flok af lige gamle hanmus, som er vokset op sammen med andre mus i en musebakke. Ca to uger før videooptagelserne er de mus blevet isoleret sammen i en ny musebakke. I løbet af de to uger etablerer de mus en indbyrdes rangorden, som opretholdes v.h.a. diverse former for agonistisk adfærd (kampadfærd). De dominerende mus jager de underlegne og udfører direkte angreb og truesignaler (skæv opret og halepisken), de underlegne mus' viger, flygter og udfører pacificeringssignaler (opret-fremad og opret- opad). Et par dage før videooptagelserne overføres hver flok til arenaen. Musene i de to flokke kender ikke hinanden og udfører derfor masser af trusler langs skillevæggen hvor de også markerer hyppigt med urin. Ind imellem udviser flokmedlemmerne også agonistisk adfærd overfor hinanden. En fremmed hanmus i en af arenaerne, svarende til en naturlig "indtrænger" (intruder), øger mængden af agonistisk adfærd. Under øvelsen observeres på forskellige videooptagelser af samme flokke optaget i nævnte rækkefølge:. begge skillevægge imellem arenaerne og én fremmed hanmus i arenaen;. begge skillevægge tilstede og fremmed mus er fjernet igen;. den massive skillevæg er fjernet;. begge skillevægge er fjernet. Musene i hver flok er individuelt markeret med en til fire enten røde eller blå striber på ryggen. Hvert øvelseshold deles i to delhold som observerer henholdsvis den røde og den blå flok. Observationer I. Flok plus indtrænger (roede+indtr.avi eller blaa+indtr.avi) Videosekvensen viser 5 min fra en arena, hvor en fremmed mus er sat ned. Dette simulerer en indtrænger (en fremmed mus der trænger ind på flokkens territorium). Registrer vha. matrice I alle vinder-taber hændelser. Der registreres både hændelser hvor "indtrængeren" er indblandet og flokmedlemmerne imellem. I hvert tilfælde noteres hvem der er vinder og taber. Typisk vinderadfærd er at forfølge og angribe eller true ( skæv opret se figur ). Typisk taberadfærd er at vige, flygte eller pacificere ( opret-opad eller opret-fremad se figur ). II. Flok efter indtrænger (roede efter indtr.avi eller blaa efter indtr.avi) Videosekvensen viser 5 min fra en arena efter at indtrængeren er blevet fjernet. Registrer vha. matrice II alle vinder-taber hændelser (som ovenfor).
Registrer samtidig vha. one-zero (interval-) sampling i tabel II, hvor meget hver mus opholder sig i nærheden af skillevæggen. På videooptagelsen er der markeret en zone tæt på skillevæggen. For hvert interval á 0 s registreres om en mus har haft snudespidsen inde i denne zone. III. To flok med perforeret skillevæg (perforeret skillevaeg.avi) Videosekvensen viser 5 min. af begge arenaer adskilt af en perforeret skillevæg. Skillevæggen udgør en fast territoriegrænse imellem de to flokke. Registrer vha. matrice III alle vinder-taber hændelser (som tidligere) men kun for den flok delgruppen arbejder med. Registrer samtidig for hver mus i flokken vha. one-zero (interval-) sampling i tabel III, hvor meget hver mus i flokken opholder sig i nærheden af skillevæggen efter samme kriterier som ovenfor. IV. To flok uden skillevæg (ingen skillevaeg.avi) I den sidste videosekvens a 5 min. er skillevæggen imellem de to flokke fjernet. Registrer vha. matrice IV alle vinder-taber hændelserne som ovenfor. Hver delgruppe koncentrerer sig om sin flok og man kombinerer derefter matricerne så alle hændelser registreres. Der vil sikkert være nogen uoverensstemmelse, men gruppen må blive enig. Registrer samtidig vha. tabel IV med one-zero sampling, hvor meget flokkens mus opholder sig i den anden floks territorium. Arbejdsdeling En vis arbejdsdeling på delholdet vil være formålstjenlig. En person kan observere og melde hændelser til en anden person (f.eks. som vinder over indtrænger eller blå vinder over rød ), som så noterer i matricen. En tredje person kan være ansvarlig for one-zero samplingen. Databehandling På baggrund af matricerne I og II udregnes en dominanskoefficient for hver mus som antallet af vundne agonistiske interaktioner delt med antallet af agonistiske interaktioner den pågældende mus har været involveret i (dvs. summen af dens vundne og tabte). I rapporten præsenteres resultaterne og følgende spørgsmål besvares Kan der påvises nogen form for rangorden i de to flokke? Er der forskel i musenes adfærd mht. at være i nærheden af skillevæggen. Kan en evt. sådan relateres til evt. rangorden? Hvordan opfører forskelligt rangerende mus sig omkring territoriegrænsen før og efter fjernelsen af den massive skillevæg og før og efter den perforerede skillevæg? Opretholdes territoriegrænsen? Opfører de forskelligt rangerende mus sig ens overfor de fremmede? I hvilken udstrækning svarer resultaterne til hvad I ville forvente? Begrund svaret.
Figur.
Delgruppens flokfarve (sæt kryds): Rød Blå I. Flok m. indtrænger Indtrænger Indtrænger II. Flok efter indtrænger II. One zero sampling: Hvor meget opholder hver mus sig i nærheden af skillevæggen? 0:00 0:0 :00 :0 :00 :0 :00 :0 :00 :0 5:00 Sum:
Delgruppens flokfarve (sæt kryds): Rød Blå III. Perforeret skillevæg III. One zero sampling: Hvor meget opholder hver mus sig i nærheden af skillevæggen? 0:00 0:0 :00 :0 :00 :0 :00 :0 :00 :0 5:00 Sum:
Delgruppens flokfarve (sæt kryds): Rød Blå IV. Ingen skillevæg Rød Rød Rød Rød Blå Blå Blå Blå Rød Rød Rød Rød Blå Blå Blå Blå IV. One zero sampling: Hvor meget opholder hver mus sig i den anden floks territorium? 0:00 0:0 :00 :0 :00 :0 :00 :0 :00 :0 5:00 Sum: