Bekendtgørelsen... 11 Praktikkens omfang... 12 Praktikkens 7 indholdsområder... 12 Fokusområder... 16 Praktikopgaven... 16 Trepartssamtale...

2 Indhold Forord... 4 Praktiksamarbejde mellem 3 parter... 5 Studerende... 5 Praktiklærer... 5 Mentor/UCpraktikunderviser fra Blaagaard/KDAS... 5 Praktikkens studiearbejde og mødepligt... 6 Praktikkens organisering... 6 Praktikskole... 6 Praktikgruppe... 6 Velkomstdag... 7 Praktikskema... 7 Timer med elever... 7 Andre læreropgaver... 7 Vejledning... 7 Praktikundervisning... 8 Vejledning med mentor/ucpraktikunderviser... 8 Trepartssamtale... 8 Afslutning af praktikken... 8 Formalia - ansvar, forpligtelser, transport... 8 Børneattest... 8 Tavshedspligt... 9 Samarbejdsvanskeligheder... 9 Adfærd på skolen og afbrud af praktik... 9 Transport til og fra praktikskolen... 9 Praktikaftale, portfolio og logbog... 9 Praktikaftale... 9 Portfolio... 10 Praktiklogbog... 10 Praktik i LU07... 11

3 Bekendtgørelsen... 11 Praktikkens omfang... 12 Praktikkens 7 indholdsområder.... 12 Fokusområder... 16 Praktikopgaven... 16 Trepartssamtale... 17 Bedømmelse... 17 Ved ikke bestået... 17 Erstatningspraktik... 18 Klagemuligheder... 18 Merit for praktik og praktik i eget skema... 18 Praktik i andre skoleformer (PIAS) på 3. årgang... 18 Praktik i LU13... 21 Praktikvirksomhed... 21 Praktikkens omfang... 21 Praktikkens kompetenceområder og -mål... 21 Eksamen... 23 Merit for praktik... 23 Praktik på skole, hvor man har ansættelse eller familiære kontakter... 23 Kontaktoplysninger... 24

4 Forord Fra august 2013 erstattes tidligere praktikhæfter dels af denne praktikhåndbog, hvori alle generelle oplysninger vedr. praktikfaget i læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS er samlet dels af praktikark for hvert studieår, med konkrete oplysninger og oversigter vedrørende praktik i det konkrete studieår. Praktikhåndbogen og praktikarkene vil være tilgængelige elektronisk og i en form, så de er nemme at printe ud i A4-format. Denne praktikhåndbog konkretiserer intentionerne i ministeriets bekendtgørelser og den lokale studieordning på Blaagaard/KDAS vedrørende faget praktik, og det rummer informationer, der er vigtige for alle praktikkens parter. Det er således et fælles arbejdsredskab for studerende, lærere på praktikskolerne og undervisere på læreruddannelsen. De generelle informationer gælder både den ordinære læreruddannelse og meritlæreruddannelsen. Frem til sommer 2015 vil der være årgange af studerende, der er i praktik under to forskellige læreruddannelseslove - LU07 & LU13 - med forskellige bekendtgørelser og studieordninger. Det vil præge praktikhåndbogen. Den rummer først en generel beskrivelse af de tre parters ansvarsområder og dernæst konkrete informationer om afviklingen af praktik. Dernæst vil indholdet i praktikken blive præsenteret opdelt i forhold til de to forskellige bekendtgørelser - LU07 & LU13. Blanketter og uddybende materiale om praktik findes på Blaagaard/KDAS hjemmeside og på UCC portalen. Se bl.a.: Blaagaard/KDAS studieordning Praktikark til de forskellige årgange og uddannelser Praktikmodulbeskrivelser til LU13 Litteratur til faget praktik Blaagaard/KDAS' materiale om de enkelte praktikperioder Praktikaftale Materialet Skriftlighed i praktikken Inspirationsmateriale om trepartssamtalen Inspiration til strukturering af praktikopgaven Praktikkontrakt til praktik i andre skoleformer på 3. årgang Blanketter til ansøgning om merit for praktik God læselyst Praktikledelsen på Blaagaard/KDAS, august 2013

5 Praktiksamarbejde mellem 3 parter Studerende For den studerende ligger arbejdet med praktikfaget både før, under og efter de datolagte praktikperioder. Før hver praktikperiode sætter de studerende læringsmål for praktikken, og de fastholdes i en praktikaftale, så alle parter er bekendt med dem i forbindelse med vejledning. I praktikperioden er den studerende aktiv i lærerrollen og skal bearbejde indtryk og erfaringer både mundtligt og skriftligt. I alle praktikker deltager de studerende i arbejdet som underviser, således at de kan observeres og vurderes i denne funktion. Med til deltagelse i arbejdet som underviser hører at stå for og indgå i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning. Didaktiske modeller, som de studerende har arbejdet med på læreruddannelsen, anvendes i deres arbejde med at lave skriftlige undervisningsplaner. Som en del af forberedelsen er det fx også de studerendes opgave at have klargjort lokalet og have skaffet de materialer, der skal anvendes. Som studerende arbejder man med tjenstligt og pædagogisk ansvar overfor praktikskolens ledelse. Erfaringerne og refleksionerne fastholdes i logbog og portfolio, og bearbejdning af praktikken foregår både individuelt og sammen med medstuderende, praktiklærer og mentor. De danner sammen med observationer af de studerende udgangspunkt for vejledning med praktiklærer og UCpraktikunderviser, også efter praktikperioden. Praktiklærer Praktiklæreren er dels lærer for eleverne i klassen og dels læreruddanner for de studerende. Praktiklæreren har derfor ansvaret for den undervisning, eleverne modtager og er samtidig den, der hjælper de studerende i udviklingen af lærerfaglig kompetence. Praktiklærerens funktion er at være sparringspartner, vejleder og konstruktiv kritiker og dermed at bidrage til de studerendes refleksioner over undervisning og andre læreropgaver. Praktiklæreren støtter dermed de studerendes umiddelbare refleksioner hen mod at kunne systematisere og generalisere erfaringer. Praktiklæreren og skolens praktikansvarlige understøtter den studerende i vanskelige situationer. Dette omfatter vanskeligheder i klasser, med enkeltelever, forældre, i teamsamarbejde og i forbindelse med undervisning og andre læreropgaver. Mentor/UCpraktikunderviser 1 fra Blaagaard/KDAS Mentors/UCpraktikunderviserens opgave er at være sparringspartner, støtte og udfordre den studerende i praktikken. Mentor/UCpraktikunderviser vejleder de studerende om målsætning, planlægning og efterbehandling af praktikperioden og vejleder derfor før, under og efter praktikken. Under praktikken deltager mentor/ucpraktikunderviser i trepartssamtalen. 1 I forbindelse med LU13 har de to læreruddannelser fået fælles studieordning og fælles begreber. Opgaven er desuden udvidet med undervisningsforløb i praktik. Derfor er mentorbegrebet erstattet af UCpraktikunderviser.

6 Mentors/UCpraktikunderviserens opgave er at kvalificere de studerendes refleksioner og tilbyde en teoretisk forståelsesramme og bidrager dermed til at der skabes en sammenhæng mellem praktikerfaringerne og arbejdet på læreruddannelsesstedet. Praktikkens studiearbejde og mødepligt Studiearbejdet i praktikperioder svarer til en fuldtidsansættelse og foregår på praktikskolen, hvor de studerende også kan anvende arbejdsrum og andre faciliteter. De studerende arbejder derfor på praktikskolen hver dag og hele dagen i praktikperioderne, hvor de som studerende planlægger, gennemfører og efterbehandler undervisning og andre læreropgaver, får vejledning, trepartssamtale, undervisning, observerer lærere eller medstuderende mm. På velkomstdagen orienteres de studerende så vidt muligt om, hvilke aktiviteter på skolen de kan og skal deltage i som en del af praktikken. Der er mødepligt til alle dele af praktikken, både det der gennemføres på Blaagaard/KDAS, og det der gennemføres på praktikskolen, incl. velkomstdag og andet, der måtte ligge udenfor de planlagte praktikuger. Eventuel sygdom meddeles direkte til praktikskolen efter de regler, der gælder for sygemelding på skolen. Skolen tager ved sygdom stilling til eventuel erstatningspraktik og kontakter praktikledelsen. Praktiklæreres fravær meddeles de studerende. Praktikkens organisering Praktik er et fag i læreruddannelsen, og der arbejdes med faget både på Blaagaard/KDAS og på de praktikskoler, som de studerende få tildelt. Der er for hvert studieår dels samlede praktikperioder dels perioder, hvor der arbejdes med praktik i forbindelse med undervisning og vejledning sammen med deres mentor/ucpraktikunderviser på uddannelsesstedet. Praktikskole Praktikperioderne foregår på skoler, der er tilknyttet Blaagaard/KDAS som praktikskoler. Listen over praktikskoler ligger på hjemmesiden. Med LU13 fulgte en aftale mellem ministeriet og KL om indgåelse af partnerskabsaftaler mellem kommuner og UCC om gennemførelse af praktik og praksissamarbejde. I bekendtgørelsen er der et krav om godkendelse af praktikskoler. Praktikskolerne udarbejder en plan for, hvordan de vil tilrettelægge praktikken i forhold til kompetencemål, og UCC godkender på baggrund heraf skolen som praktikskole. På praktikskolen har skolelederen ansvaret for praktikkens gennemførelse og er ansvarlig for, at praktiklærerne har alle relevante kompetencer og information. Praktikgruppe De fleste praktikker gennemføres i grupper. Arbejdet i praktikgruppen skal udvikle de studerendes evne til teamsamarbejde og give dem mulighed for indbyrdes observation, sparring og fælles refleksion.

7 Velkomstdag Praktikskolen inviterer praktikgrupperne på besøg inden praktikken. De studerende introduceres til skolen, dens kultur, regler, indsatsområder mm. Desuden underskriver de samtykkeerklæringer til indhentning af børneattest. Dato udmeldes af Blaagaard/KDAS. Praktiklærere og studerende afklarer forventninger med hinanden. Dette skrives sammen med placeringen af praktiktimer, vejledningstimer mm ind i praktikaftalen, som den studerende placerer i sin praktikportfolio. Tider for trepartsamtaler aftales. De studerende medbringer samtykkeerklæring, se under Børneattest. Praktikskema Praktikskemaet skal indeholde timer i det linjefag/modul, praktikken knytter sig til. De studerende kommer i praktik på de klassetrin, hvor deres linjefag/modul findes som fag i skolen. De studerendes praktikskema vil også kunne indeholde andre fag end deres linjefag, fx fag, som klassen, praktiklærerne eller lærerteamet har. Den studerendes praktiktimer indgår i en klasses årsplan. Nogle praktiklærere holder ugerne åbne for de studerendes forslag til indhold, andre har indholdsbestemt perioden fx via et tema, som de studerende skal detailplanlægge. Praktikskolen kan have planlagt en temauge i praktikperioden. De studerende indgår i temaugen med en aftalt lærerfaglig funktion. Timer med elever Praktikgruppen arbejder sammen med deres praktiklærer i en skoleklasse. De studerende underviser og vejleder elever samt observerer hinanden. Praktiklæreren observerer de studerende med henblik på efterfølgende vejledning. Andre læreropgaver Skoledagen vil også indeholde deltagelse i andre læreropgaver f.eks.: Forældre- og teammøder, forårskoncerter, frikvartersvagter. De kan være placeret såvel før, som under og efter praktikperioden, alt efter hvornår de aktuelt foregår i løbet af skoleåret. De studerendes deltagelse aftales i forbindelse med velkomstdagen og noteres af den studerende i praktikaftalen eller senest 8 dage før et arrangement. Vejledning På velkomstdagen afstemmes forventninger til vejledning med praktiklæreren. Aftaler som følge af forventningsafstemning indskrives af de studerende i praktikaftalen. Formålet med vejledning er at støtte og udfordre den studerende i: at afklare og formulere sine intentioner og begrundelser for valg og handlinger at reflektere over planlægning, undervisning og anden opgaveløsning at vurdere og udvikle lærerkompetencer og lærerpersonlighed En vejledningstime tager afsæt i et skriftligt oplæg fra de studerende. Inspiration til vejledningen hentes i aktuelle erfaringer og i praktikfagets indholdsområder for årgangen koblet med de studerendes mål med praktikken. Ved vejledningen er det et fælles ansvar at sætte studiet på læreruddannelse og praktikskole i sammenhæng.

8 Praktikundervisning Praktikskolen kan vælge at samle de studerende til praktikundervisning. Indhold tager udgangspunkt i skolens særlige indsatsområde eller i praktikfagets indholds- og kompetenceområder. Temaer kan være klasselæreropgaver, inklusion, teamsamarbejde, elevrådet, forældresamarbejde. Indhold og placering indskrives i de studerendes praktikaftale. Skolens lærere varetager denne praktikundervisning. Vejledning med mentor/ucpraktikunderviser Vejledningsmødernes placering aftales imellem mentor/ucpraktikunderviser og de studerende. Vejledningsmøder har omdrejningspunkt i forberedelse, vejledning og efterbehandling af praktikken. De studerende skal sættes ind i mange ting helt fra praktiske forhold til refleksioner over forholdet mellem teori og praksis. På vejledningsmøder tages også praktikgruppens samarbejdsforhold op. Der er mødepligt til møderne og manglende fremmøde kan, hvis mentor ønsker det, resultere i et afløsningsmøde med praktikledelsen. Trepartssamtale En vejledningstime gennemføres som en trepartsamtale. I dette særlige læringsrum deltager praktikgruppen, praktiklæreren og mentor/ucpraktikunderviser med henblik på vejledning og midtvejsevaluering af arbejdet i praktikken. Ved trepartssamtalen sættes studiet på læreruddannelse og praktikskole i sammenhæng, og dette er et fælles ansvar. De studerende mailer det skriftlige oplæg/dagsorden, som samtalen tager afsæt i, til lærer og lægger det i studiezonen til mentor/ucpraktikunderviser. Fokus fastholdes på den studerendes udspil. Omdrejningspunktet bliver at reflektere sammen ved at stille spørgsmål, støtte, udfordre og tilbyde faglige begreber og perspektiver på de studerendes overvejelser over planlægning og gennemførelse af undervisning og andre læreropgaver. Dette bliver dermed genstand for fælles interesse og refleksion. Opgaven for praktiklærer og mentor/ucpraktikunderviser er at give den studerende en fremadrettet vejledning i arbejdet med praktikfaget. Se inspirationsmateriale på portal og hjemmesiden. Afslutning af praktikken Alle praktikperioder afsluttes med en evaluering af forløbet med de studerende på skolen. Vedr. den afslutning, der drejer sig om bedømmelses- og prøveform, se under LU06 og LU13. Formalia - ansvar, forpligtelser, transport Børneattest En børneattest er den del af straffeattesten, der oplyser om domme for seksuelt misbrug af børn efter straffelovens bestemmelser. Den skal indhentes inden myndigheder, private foreninger og organisationer ansætter personale, der er i kontakt med børn under 15 år. Indhentelse af børneattest er et anliggende mellem praktikskolen og den studerende. Skolerne har pligt til at indhente børneattesten inden praktikkens start. Denne kan kun udleveres, hvis den studerende skriftligt

9 har givet sit samtykke. Efter udmelding fra ministeriet henstiller vi til skolerne, at der kun indhentes børneattest og ikke hele straffeattesten. De studerende udfylder og afleverer samtykkeerklæringer i forbindelse med velkomstdagen på skolen. På praktikkontorets hjemmeside ligger link til rekvisition og samtykkeerklæring til at indhente børneattest via politiets hjemmeside. Tavshedspligt Som lærerstuderende er man omfattet af regler om tavshedspligt. Praktiklæreren skønner om oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten, er relevante at videregive til de studerende som led i deres uddannelse. Sådanne oplysninger må ikke benyttes i skriftlige herunder elektroniske arbejder, der er tilgængelige for andre, med mindre de er anonymiserede. Samarbejdsvanskeligheder Samarbejdsvanskeligheder enten internt i praktikgruppen eller mellem skole og studerende kan være en væsentlig hindring for, at praktikforløbet er udbytterigt og kan medvirke til, at den studerende ikke består praktikken. Vanskelighederne skal derfor løses hurtigst muligt ved inddragelse af praktiklærer og praktikkoordinator, eller skolelederen, mentor og praktikledelsen på Blaagaard/KDAS. Adfærd på skolen og afbrud af praktik Som studerende arbejder man med tjenstligt og pædagogisk ansvar overfor praktikskolens ledelse. Det vil sige, at praktikskolen kan afbryde praktiksamarbejdet med en studerende, hvis denne ikke efterlever de regler, der gælder som ansat på en skole, udviser uacceptabel adfærd, eller hvis skolelederen ikke kan påtage sig det ansvar at lade en studerende varetage undervisningen af elever. En studerende kan ikke afbryde sin praktik, men skal henvende sig til praktikledelsen vedr. problemerne. Hvis praktikken bliver afbrudt af skoleleder, eller hvis en studerende selv vælger at udeblive fra sin praktik er praktikken ikke bestået. Transport til og fra praktikskolen Som studerende kan man søge om tilskud til køb af periodekort. http://www.uddannelseskort.dk/ følg Du skal i praktik eller lignende Praktik videregående uddannelse. Praktikaftale, portfolio og logbog Praktikaftale I tilknytning til alle praktikperioder udarbejder de studerende og praktiklæreren en praktikaftale. På hjemmesiden ligger en skabelon til denne aftale under de enkelte årgange. Udover at være en forpligtende aftale er praktikaftalen også et studiedokument, der løbende udfyldes og som den studerende arbejder med igennem hele studiet. Den studerende giver sin underviser adgang til dokumentet på studiezonen. På 3. og 4. årgang medbringer den studerende nedenstående punkt 6 til den fælles planlægning af praktikken, både til møde med mentor/ucpraktikunderviser og til planlægning af praktikken på skolen.

10 Aftalen indeholder: 1. faktuelle oplysninger om skolen 2. praktikskema 3. forventninger til og mål for praktikken 4. en plan for vejledning (datoer og temaer) 5. en plan for deltagelse i andre læreropgaver, professionsmøde og praktikundervisning 6. refleksioner over egen læring i praktikken: I den afsluttende vejledning udarbejder den studerende og praktiklæreren i fællesskab afsnittet Hvad skal jeg være særligt opmærksom på i forbindelse med kommende praktikker/lærerarbejde i et udviklingsperspektiv? Portfolio En individuel elektronisk praktikportfolio anvendes gennem hele uddannelsen, hvor den studerende indsamler og arbejder med praktikrelevante dokumenter. Hensigten er, at den studerende kan fastholde erfaringer og materialer brugt i praktikken, at skabe sammenhæng mellem de enkelte praktikperioder og at støtte progressionen i den studeredes lærerfaglige udvikling gennem studiet. Pratikportfolioen er en samling af dokumenter i elektroniske mapper. Dokumenterne inddrages løbende i forbindelse med vejledning, mentormøder, professionsmøder, fagenes arbejde med praktik og andet samarbejde. Den studerende giver praktikskolen og praktiklærer adgang til relevante dele af portfolioen i forbindelse med vejledning og bedømmelse. Dokumenterne kan have form som skrevne tekster, billeder og lyd: Materiale fra praksis: undervisningsplaner, undervisningsmateriale, elevplaner, respons til elever, del af elevlogbog, elevportfolio, testresultater, forældrebreve, teammødenotater, videoklip, fotoserier, lydoptagelser Refleksionsmateriale: praktikaftale, praktiklogbog, observationer, praksisfortællinger, episodebeskrivelser, oplæg, notater, teoretiske overvejelser og referater fra vejledning Læs Skriftlighed i praktikken, der ligger på hjemmesiden, med uddybende eksempler på brug af portfolio. Praktiklogbog Logbogen er et arbejdsredskab til erfaringsopsamling og -bearbejdning og herfra hentes materiale til udarbejdelsen af de portfoliodokumenter, der skal understøtte læring i praktikken. Logbogen er individuel og privat og kan fungere som en form for dagbog, hvor følelser og oplevelser bliver fastholdt, og hvor den studerende løbende kan overveje, hvad og hvordan hun/han har lært, og det er her gode ideer og råd fra andre samt fokuspunkter for den videre læring kan formuleres. Læs Skriftlighed i praktikken, der ligger på hjemmesiden, med inspiration til brug af logbog.

11 Praktik i LU07 Bekendtgørelsen 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til at a) planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it b) beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever c) lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv d) planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever e) evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder f) samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner g) observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen h) analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabsog færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår. 1.3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis. 1.8. Samspil mellem praktik og læreruddannelsens øvrige fag Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag. Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår. Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold til faglige tekster. Praktikken på 4. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet.

12 Praktikkens omfang På den ordinære dagafdeling er der i alt 24 ugers praktik fordelt på fem praktikperioder med et ugentligt timetal i forhold til at undervise elever på 12. På 3. årgang er der 4 ugers almindelig praktik og 3 uger Praktik i Andre Skoleformer. På 4. årgang er der 7 ugers skoleperiodepraktik med en aleneperiode på 3 4 uger, hvor den studerende erstatter praktiklærerens tilstedeværelse i klassen. På aftenafdelingen er der i alt på 20 ugers praktik fordelt på fem praktikperioder, dog med et udvidet ugentligt timetal, 15, i forhold til at undervise elever. På 3. årgang er der 4 ugers almindelig praktik og 3 uger Praktik i Andre Skoleformer. På 4. årgang er der 5 ugers skoleperiodepraktik med en aleneperiode på 3 uger, hvor den studerende erstatter praktiklærerens tilstedeværelse i klassen. På meritlæreruddannelsen er der 10 ugers praktik fordelt på 2 praktikperioder med et ugentligt timetal på 12. Her er ingen aleneperiode. De studerende løser så vidt muligt så mange af deres studieopgaver i forbindelse med praktikken på skolen, og de vil derfor også være på skolen på dage, hvor de evt. ikke selv underviser. Praktikkens 7 indholdsområder. De overordnede mål for faget nås gennem arbejdet med 7 indholdsområder. Indholdsområderne bliver i løbet af studiet mere komplekse og stiller samtidigt øgede krav om selvstændighed. Til hvert indholdsområde er knyttet kompetencemål. Ordinær læreruddannelse 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasserumsledelse. Vise opmærksomhed på lærerens opgaver og ansvar. Lærerens opgave og ansvar Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Vise indsigt i lærerens betydning for undervisning og den enkelte elevs trivsel og udvikling. I den forbindelse at overveje, vælge og gennemføre feedback til elever. Lærerens opgave og ansvar Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner. Deltage i samarbejde med kolleger og ressourcepersoner, der er knyttet til skolen. Lærerens opgave og ansvar Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Selvstændigt arbejde med planer for undervisningsforløb samt indgå i arbejdet med årsplaner.

13 Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Kunne observere og vise forståelse for elevers forskellige forudsætninger. Udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Vise kendskab til ledelse af undervisning og lærerens betydning for udvikling af klassens sociale liv. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Afprøve planlægning, gennemførelse og evaluering af korte undervisningsforløb. Elevforudsætninger Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Tage hensyn til elevers forskellige forudsætninger i planlægning af undervisning. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Vise forståelse for forskellige handlinger, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Forestå planlægning, gennemførelse og evaluering af varierede undervisningsforløb. Kunne udarbejde undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes retningslinjer og bestemmelser. Elevforudsætninger Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Kunne anvende forskellige handlemuligheder i forhold til elever med vanskeligheder. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Bidrage til arbejdet med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Selvstændig planlægning, gennemførelse og evaluering af længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med elever og klassens lærere. Elevforudsætninger Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Kunne intervenere og følge op i forhold til elever med indlæringsvanskeligheder. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte. Arbejde selvstændigt med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Selvstændigt være ansvarlig for planlægning, gennemførelse og evaluering af længerevarende undervisningsforløb i relation til årsplanlægningen.

14 Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Vise kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Vise kendskab til skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. Evaluering af elevernes læring Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Kunne inddrage forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Deltage i kollegasamarbejde og i planlægning af forældresamarbejde. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. Evaluering af elevernes læring Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Kunne bidrage til lærerens arbejde med elevplaner. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Deltage i skolens forældresamarbejde, og samarbejde med kolleger og tilknyttede ressourcepersoner. Beskrivelse, analyse, vurdering Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode. Evaluering af elevernes læring Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer. Kunne anvende forskellige evalueringsformer differentieret og formålsrettet. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skolehjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling. Selvstændigt tage ansvar for dele af forældresamarbejdet og deltage i skoleudvikling. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling. Vise kendskab til forskellige metoder til observation, analyse og vurdering af praksis. Kunne anvende forskellige metoder til observation, analyse og vurdering af praksis. Kunne anvende og begrunde forskellige metoder til observation, analyse og vurdering af praksis. Kunne anvende, begrunde og vurdere forskellige metoder til observation, analyse og vurdering af egen praksis. Meritlæreruddannelsen De overordnede mål for faget nås gennem arbejdet med 7 indholdsområder. Indholdsområderne bliver i løbet af studiet mere komplekse og stiller samtidigt øgede krav om selvstændighed. Til hvert indholdsområde er knyttet et kompetencemål.

15 1. praktik 2. praktik 1. Lærerens opgave og ansvar 1. Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse. Læreren som deltager i samarbejde med kolleger og Lærerens feedback til elever og rammesætning af undervisning, psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner. samt opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger Vise indsigt i lærerens betydning for undervisning og den enkelte og udviklingsarbejder. elevs trivsel og udvikling. I den forbindelse at overveje, vælge og gennemføre feedback til elever Deltage i samarbejde med kolleger og ressourcepersoner, der er knyttet til skolen. Selvstændigt arbejde med planer for 2. Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger, som grundlag for planlægning af undervisning. Tage hensyn til elevers forskellige forudsætninger i planlægning af undervisning 3. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassen sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø Vise forståelse for ledelse af undervisning og forskellige handlinger, der kan styrke klassens sociale liv og læring. 4. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder. Udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser Forestå planlægning, gennemførelse og evaluering af varierede undervisningsforløb. Kunne udarbejde undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes retningslinjer og bestemmelser. 5. Evaluering af elevers læring Kendskab og inddragelse af forskellige evalueringsredskaber på praktikskolen, herunder test. Kunne inddrage forskellige evalueringsredskaber, herunder test 6. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i kollegasamarbejde samt planlægning af forældresamarbejde med udgangspunkt i skolens normer og retningslinjer. Skriftlig information af forældre om undervisningsplan, samt forskellige former for samarbejde mellem undervisere Deltage i kollegasamarbejde samt deltage i planlægning af forældresamarbejde. 7. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksisforløb, elevadfærd og elevers læring. Kunne anvende forskellige metoder til observation, analyse og vurdering af praksis. undervisningsforløb samt indgå i arbejdet med årsplaner. 2. Elevforudsætninger Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Kunne intervenere og følge op i forhold til elever med vanskeligheder 3. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, og læringsmiljø, herunder intervention, relationsstøtte og konfliktløsning Arbejde selvstændigt med klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder intervention, relationsstøtte og konfliktløsning. 4. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med længerevarende differentierede undervisningsforløb og årsplaner. Elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Selvstændigt være ansvarlig for planlægning, gennemførelse og evaluering af længerevarende differentierede undervisningsforløb i samarbejde med lærere og elever i relation til årsplanlæg-ningen. 5. Evaluering af elevers læring Lærerens arbejde med individuelle elevplaner, samt differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer. Kunne anvende forskellige evalueringsformer differentieret og formålsrettet, herunder elevplaner 6. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-hjemsamtaler. Deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter, herunder om skoleudvikling. Selvstændigt tage ansvar for dele af forældresamarbejdet og deltage i skoleudvikling. 7. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling. Kunne anvende og begrunde forskellige metoder til observation, analyse og vurdering af egen praksis.

16 Fokusområder På læreruddannelsen arbejdes der indenfor de 7 indholdsområder med forskellige fokusområder. Af oversigten nedenfor fremgår det enkelte studieårs fokusområde, der også angiver en progression. For meritlærerstuderende gælder, at fokusområderne gøres til omdrejningspunkt for så vidt det er relevant for den enkelte studerende. Studieår Fokusområde Refleksionsmateriale Materiale fra praksis 1. studieår Lærerrolle & Klasseledelse 2. studieår Elever & Forudsætninger Evaluering 3. studieår Samarbejdet med forældre, kollegaer og andre ressourcepersoner 4. studieår Selvstændighed i og udvikling af lærerarbejdet Praksisfortælling Episodebeskrivelse Observation Praktikaftale Praktiklogbog, Observationer fx videoklip, Praksisfortællinger Observation Episodebeskrivelse Fotoserier Episodebeskrivelse Praktikaftale Lydoptagelser Oplæg til og notater fra vejledning Praktikaftale Videoklip Praksisfortællinger Oplæg til og notater fra vejledning Undervisningsplaner Undervisningsmateriale Klasseregler Oplæg til og eksempler på elevlogbøger Test Respons til elev Oplæg til og eksempler på elevportfolioer Forældrebrev Undervisningsplaner, Elevplaner Teammødenotater Anonymiserede indstillinger til ressourcepersoner Undervisningsplaner Undervisningsmateriale Oplæg til og eksempler på elevportfolioer, Respons til elever Forældrebrev Testresultater Teammødereferat Praktikopgaven Den studerende udarbejder individuelt en 3-5 siders opgave, der tager udgangspunkt i en analytisk bearbejdning af en eller flere relevante dokumenter fra portfolioen. Opgavens tema er studieårets fokusområde og i den analytiske bearbejdning inddrager den studerende litteratur anvendt i de øvrige fag og/eller i praktikfagets litteraturliste, som findes på hjemmesiden. Gennem analyse, diskussion samt kritisk og fremadrettet stillingtagen viser den studerende sin evne til selvstændig refleksion i forhold til egen og andres praksis i praktikperioden. Opgaven afleveres senest 14 dage efter praktikken. Mentor indstiller til bedømmelse i praktiksystemet skal senest to uger efter aflevering. Til inspiration og støtte i udarbejdelsen af praktikopgaven, er der på Portalen eksempler på skabeloner til opgaven. Endvidere kan der etableres samarbejde med skrivecentret.

17 Trepartssamtale På 3. og 4. årgang og i meritlæreruddannelsen er de studerende ansvarlige for, at der inden praktikperioden indgås en aftale om dato for trepartsamtalen i samarbejde med mentor og praktiklærer. Hvis praktiklæreren og/eller mentor er i tvivl om, hvorvidt den studerende kan bestå praktikken, skal det, inklusiv begrundelse herfor, klart fremgå under trepartssamtalen. Bedømmelse Den enkelte studerende bedømmes i faget praktik på hvert studieår. Den studerende indstilles af henholdsvis praktikskole og læreruddannelse til bestået/ikke bestået. Praktikskolen Praktikskolen bedømmer den studerende ud fra en helhedsvurdering af denne, heri indgår de 7 kompetencemål det pågældende studieår. Den offentlige del af portfolioen indgår i bedømmelsesgrundlaget og skal som minimum omfatte: praktikaftalen oplæg til vejledning, notater fra og overvejelser efter vejledning undervisningsplaner Sammen med mødepligten er disse dokumenter en forudsætning for helhedsvurderingen af den studerende. Indstilling til bedømmelse skal være tastet ind i praktiksystemet senest 2 uger efter endt praktikperiode. Vejledning findes her: http://blaagaardkdas.ucc.dk/praktik/praktikadministration/praktikadministration.html Her kan skolen formulere begrundelser for indstillingen, og en negativ indstilling begrundes altid. Læreruddannelsen Mentor indstiller den studerende til bestået/ikke bestået på baggrund af en vurdering af forberedelse og efterbehandling af praktikken samt praktikopgaven. Ved ikke bestået Hvis den studerende indstilles til Ikke bestået af en eller begge parter, træffer uddannelseslederen den endelige afgørelse. Forud for denne afgørelse skal kopi af indstillingen tilgå den studerende, som har mulighed for at kommentere denne, inden afgørelsen træffes. Kommentaren skal indgives til institutionen senest 1 uge efter, at den studerende har modtaget indstillingen pr. mail. Hvis den studerende bliver indstillet til ikke bestået af praktikskolen, og uddannelseschefen træffer afgørelse om, at praktikken ikke er bestået, skal praktikperioden tages om. Praktikledelsen træffer efter samtale med den studerende og med skolen afgørelse om, hvorvidt praktikken skal tages om på samme skole eller på en anden skole. Dato for ny praktikperiode aftales ligeledes med praktikledelsen. Denne periode forberedes og efterbehandles ud fra samme krav som den oprindelige praktik.

18 Hvis den studerende bliver indstillet til ikke bestået af mentor, har den studerende mulighed for at reparere på bedømmelsesgrundlaget, inden den endelige bedømmelse laves. Det sker på baggrund af en ekstra vejledningstime, som mentor afholder med den studerende. En ny indstilling til bedømmelse skal foreligge senest 2 uger efter ny afleveringsdato. Hvis mentor indstiller den studerende til bedømmelsen "ikke bestået" skal indstillingen begrundes på indstillingsblanketten Det anbefales at den studerende kontakter mentor/praktikledelsen, hvis man får opfattelsen af at man er på vej til ikke at bestå sin praktik. Hvert års praktik skal være gennemført, inden det følgende studieårs praktik påbegyndes. Påbegynder en studerende en ny praktik uden at have gennemført den foregående er denne ugyldig Erstatningspraktik Hvis den studerende pga. dokumenteret sygdom eller bedømmelsen "Ikke bestået" ikke har gennemført sin praktik, er der mulighed for en erstatningspraktik af samme omfang i en periode fastlagt af praktikledelsen. Denne periode placeres i det næste studieår og forberedes og efterbehandles ud fra samme krav som den oprindelige praktik. Det må påregnes, at en erstatningspraktik på 4. årgang forlænger studiet. En ny indstilling til bedømmelse skal foreligge senest 2 uger efter den ny praktikperiode Klagemuligheder Den studerende kan klage over afgørelsen vedr. bedømmelsen af praktikken. Klage indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af praktikken er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen indgives til Blaagaard/KDAS som afgiver en udtalelse. Udtalelsen tilgår klageren, som herefter har 1 uge til at kommentere denne. Institutionen sender derefter klagen samt udtalelse og klagerens eventuelle bemærkninger til Forskningsog Uddannelsesministeriet. Merit for praktik og praktik i eget skema Det er muligt at få merit for praksisdelen af praktikken, hvis man har haft en tidligere fastansættelse på fuld tid i grundskolen med linjefaget på skemaet. For aften og meritstuderende kan man søge om at komme i praktik i eget skema, hvis man fortsat er ansat på en skole og har praktikkens linjefag i skemaet. Se nærmere regler vedr. ordinær læreruddannelse og meritlæreruddannelsen på portal og hjemmeside. Praktik i andre skoleformer (PIAS) på 3. årgang Praktik i andre skoleformer er en særlig praktik af 3 ugers varighed. Formålet med praktikken er, at give den studerende mulighed for at undervise i andre sammenhænge end i folkeskolen og derved kan sætte lærerarbejdet i den danske folkeskole i perspektiv. Dette kan dels ske ved at få indsigt i og erfaringer med forskellige former for skolepraksis og undervisningspraksis, dels ved at få indblik i egen pædagogiske forståelse og faglige udvikling i et flerkulturelt og internationalt perspektiv.

19 Mulige skoleformer Man kan vælge mellem de forskellige skoleformer, hvor læreruddannelsen giver undervisningskompetence: Folkeskoler med specialafdelinger Fast tilknyttede praktikskoler Praktik i udlandet på en almindelig skole, en specialskole eller i andre skoleformer. Andre skoleformer som: Frie grundskoler, privatskoler og lilleskoler. Observationsskoler, heldagsskoler, kostskoler, skole og behandlingshjem. Skoler for handicappede børn og unge fx blinde, døve, autistiske. Billedskoler, musikskoler, naturskoler, mm. Efterskoler og ungdomshøjskoler, højskoler og VUC. Skoler på andre institutioner, fx hospitaler, fængsler, skoletjeneste ved Zoo og museer Praktikgruppedannelse, forventningsafklaring og målsætning De studerende danner selv praktikgrupper af 1-3 personer. Vær opmærksom på, at nogle praktiksteder kun kan modtage én studerende. Gruppens mål og forventninger danner udgangspunkt for praktikgruppens overvejelser i forbindelse med valg af praktiksted. Efter formulering af målsætningen tager praktikgruppen kontakt til den skole/undervisningsinstitution, hvor der kan være mulighed for at nå de opsatte læringsmål. Målsætningen udgør endvidere praktikgruppens arbejdsgrundlag for den videre planlægning af praktikken og kan indgå i dialogen med stedet både før og under praktikken. De studerende i hver praktikgruppe afklarer internt og med praktikstedet: Det undervisningsindhold og de undervisningsformer, der søges gennemført. Indhold og form, der skal begrundes i forhold til vilkårene på praktikstedet. De forventninger den eller de studerende i praktikgruppen har til egen rolle og funktion i praktikperioden. Det er relevant at tænke på hinanden som indbyrdes vejledere og parter i et teamsamarbejde. Praktikgruppens ansvar og opgaver De studerende har selv ansvar for at finde, vælge og kontakte praktikstedet. Praktikledelsen giver vejledning i forhold til valg og godkendelse af praktiksted. Der er forpligtelser, der skal opfyldes for at få praktikken etableret, forberedt, gennemført og godkendt. De studerende udarbejder en praktikkontrakt mellem praktikgruppen, Blaagaard/KDAS og praktikstedet. I kontrakten skal der noteres administrative oplysninger vedr. praktikstedet og vedr. praktikgruppens medlemmer samt mål for praktikken. Praktikgruppen afleverer/fremsender kontrakten til underskrift på praktikstedet. En praktikkontrakt skal udfyldes både ved praktikophold i indland og i udland.

20 Praktikstedets ansvar opgaver Skolen eller den undervisningsinstitution, som har de studerende i praktik, skal i forbindelse med praktikken: introducere de studerende til det valgte praktiksted afklare forventninger med de studerende og de implicerede lærere observere de studerende i aktion og på baggrund heraf yde vejledning godkende mødepligt vejlede hver enkelt studerende om egnethed til læreropgaver På praktikstedet skal de studerende have mulighed for: selvstændigt eller i samarbejde med en praktiklærer at tilrettelægge, gennemføre og evaluere læreropgaver, særligt undervisning og læreprocesser. at modtage vejledning fra praktikstedets lærere at deltage i så mange andre læreropgaver end undervisning, som det er muligt Efter praktikkens gennemførelse skal praktikstedet attestere, at praktikken er gennemført i overensstemmelse med de aftalte betingelser og indhold. Dette gøres ved hjælp af en vejledningsblanket, hvor den studerendes egnethed også vurderes. Vejledningsblanketten udfyldes og returneres sammen med godtgørelsesblanketten, som de studerende har afleveret ved praktikstart. Praktikstedet vurderer og attesterer ligeledes, at mødepligten er overholdt. Bedømmelsen foregår via en egnethedsvurdering og en vurdering af mødepligten fra praktikstedets side. Husk at præsentere praktikstedet og praktiklærer for praktikark og denne praktikhåndbog. Ved praktik i udlandet I forbindelse med praktik i udlandet skal den studerende efter endt praktikophold aflevere en kort rapport med beskrivelse og vurdering af praktikstedet samt gode råd til kommende studerende. Denne rapport vil blive offentliggjort som en del af informationsmaterialet om praktiksteder i udlandet som guide til kommende studerende. Se skabelon på hjemmesiden. For at tage sin praktik i udlandet er det et krav, at man kan forstå og tale et for praktikstedet relevant undervisningssprog: engelsk, tysk, fransk eller spansk.

21 Praktik i LU13 Bekendtgørelsen 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens 1. Kort bestemmelse om praktikfaget: Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Praktikvirksomhed Praktikvirksomhed dækker over de to former for samarbejde, der er mellem læreruddannelsesinstitution og skole om læreruddannelse: Praktik. Samarbejde om faget praktik, der i UCC er opdelt i 3 moduler svarende til 3 praktikniveauer. Praksissamarbejde. Et kontinuerligt samarbejde i relation til uddannelsens øvrige fag mellem en gruppe studerende & deres undervisere på uddannelsesinstitutionen og lærere, elever & ledelse på holdets skoler. Se særligt infomateriale på hjemmesiden og portalen om praksissamarbejdet. Samarbejdet indledes på 1. studieår. Praktikkens omfang På den ordinære læreruddannelse dag og aften skal de studerende opnå kompetencer på 3 praktikniveauer. Uddannelsen er derfor struktureret med praktikmoduler med perioder af 6 uger på en praktikskole svarende til 90 praktikdage. Perioderne er placeret på 2., 3. og 4. studieår. Deres placering vil fremgå af studieårskalenderen. Dagene kan placeres fleksibelt med ugentlige praktikdage hen over et semester eller i samlede perioder. Se nærmere om dette på praktikarkene. På meritlæreruddannelsen er der 1 praktikmodul med en periode på 6 uger svarende til 30 praktikdage. Praktikken svarer til det 3. praktikmodul på ordinær læreruddannelse. Til hvert praktikmodul vil der desuden være undervisning og vejledning med en UCpraktikunderviser før, under og efter hver praktikperiode. Praktikkens kompetenceområder og -mål Der er 3 kompetenceområder i praktikfaget, og de er alle tre repræsenteret i hvert praktikmodul. Områderne er didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Kompetenceområde 2: Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø.