Studieordning Blaagaard/KDAS

Transkript

1 Studieordning Blaagaard/KDAS Gældende for årgang 2010 og årgang 2011 INDHOLD 1. Generelle forhold Gyldighed Uddannelsens tilrettelæggelse Profil og fokusområder Uddannelsens opbygning og struktur Fagene og ressourcefordeling Generelle forhold Generelle bestemmelser for fag Projekter og særforløb i uddannelsen International linje Fagtekster og særlige forløb...15 Praktik...15 Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab...21 De pædagogiske fag...22 Almen didaktik...23 Psykologi...25 Pædagogik...26 Dansk...29 Dansk fællesforløb...29 Dansk aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin...31 Dansk aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin...33 Matematik

2 Matematik fællesforløb rettet mod mellemtrinnet...35 Matematik aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin...38 Matematik aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin...40 Naturfagligt fællesforløb kombineret med Natur/teknik...42 Engelsk...45 Historie, 72 ECTS/1,2 årsværk...47 Historie, 36 ECTS/0,6 årsværk...50 Idræt, 72 ECTS/1,2 årsværk...51 Idræt, 36 ECTS/0,6 årsværk...55 Billedkunst...57 Biologi...59 Dansk som andetsprog...61 Fysik/kemi...63 Geografi...65 Hjemkundskab...67 Kristendomskundskab/religion...70 Materiel design...71 Musik...72 Natur/teknik...76 Samfundsfag...78 Specialpædagogik...80 Tysk...82 UCCs fælles tværproffessionelle element...85 Læreruddannelsens professionsbachelorprojekt...87 Kursus i færdselslære, inklusive førstehjælp...89 Kursus i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab...90 Kursus i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering

3 Det praktisk-musiske kursus...92 Kursus i skrivning og retorik for studerende, der ikke har valgt linjefag i dansk Eksamen Eksamen Afløsning Klager Lydoptagelser af egen mundtlig prøve Anvendelse af it ved skriftlige prøver Uregelmæssigheder under prøver Regler Rammer og vilkår for organisering af undervisning m.m Adgangskrav til linjefagene Studietid og deltagelseskrav Orlov Udlandsophold, meritregler samt overførsel fra andre uddannelsesinstitutioner Studieprodukter Bilag Lovgrundlag Retningslinjer

4 1. GENERELLE FORHOLD 1.1 GYLDIGHED Denne studieordning er gældende for alle studerende på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS på ordinær læreruddannelse efter 2006-loven, årgang 2010 og efterfølgende årgange. Fagteksterne gælder både for ordinære lærerstuderende for meritlæreruddannelsen og for enkeltfagsstuderende, dog med de gældende undtagelser for merit- og enkeltfagsstuderende beskrevet i særskilt studieordning. 1.2 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE Formål Den overordnede hensigt med læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS følger Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen: Læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS er professionsrettet og skal give de studerende faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen og anden undervisning. Uddannelsen skal bidrage til den enkelte studerendes personlige udvikling samt interesse for og evne til at medvirke i et demokratisk samfund. Uddannelsen skal give den studerende grundlag for at kunne fortsætte med videre studier. Fysiske rammer Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS er beliggende i naturskønne omgivelser, og der er gode muligheder for at udnytte udeområderne til både undervisning og sociale sammenhænge. Blaagaard/KDAS er nabo til en folkeskole, som også er en af vores mange praktikskoler. Bygningerne har lyse lokaler med plads til mange forskellige aktiviteter og initiativer. Her er åbent fra 7-22, og længere endnu efter aftale. Der er gode undervisnings- og værkstedsfaciliteter til de forskellige fag og studiemiljøet understøttes med trådløs opkobling og plads til selvstændige aktiviteter og gruppearbejde. Lærerkompetencer som mål Målet på Læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS er, at den studerende bliver en reflekterende praktiker, som undersøger og reflekterer over sin egen og andres undervisning med henblik på at udvikle den. En professionel lærer har handlekompetence og udfører sit arbejde på baggrund af viden, færdigheder og holdninger. Læreren skal kunne forene faglige, sociale og etiske aspekter i sine handlinger og kunne vurdere, hvordan man kan handle i komplekse situationer. 4

5 Professionelle lærerkompetencer omfatter faglig viden på højt niveau, baseret på relevant viden fra national og international forskning og udvikling. Desuden er tre kompetenceområder centrale: Relationskompetence til at forholde sig til elever, forældre og kolleger Ledelseskompetence til at lede grupper og processer Almen- og fagdidaktisk kompetence til at forestå undervisning og læring Opbygningen af disse kompetencer kræver både viden og træning, og det skal foregå både på uddannelsen og på skolerne. I løbet af uddannelsens fire år tager den studerende i stigende omfang selvstændig stilling til undervisningens indhold og udførelse på såvel uddannelsen som i skolen. Omdrejningspunktet for uddannelsen er faget praktik med særlige kompetencemål, som hele uddannelsen forholder sig til, ligesom den studerende vil være i direkte kontakt med skoler på andre måder udover praktikfaget. Indhold Læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS er 4-årig, og kernen i uddannelsen er linjefag, pædagogiske fag og praktikperioder. I de pædagogiske fag tilegner de studerende sig generelle forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. I linjefagene arbejder de studerende fagligt og fagdidaktisk med henblik på at kunne varetage undervisning i skolen. I praktikken får de studerende et indblik i skolens virkelighed, og de prøver kræfter med forskellige aspekter af lærerens arbejdsområder. Uddannelsen tilbyder desuden en række andre kurser og forløb, som den studerende selv kan sætte sammen med henblik på at lave sin egen særlige lærerprofil. Øvelsesplads for læreprocesser Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS forventer, at den studerende deltager på fuld tid i studiet, som omfatter andet og mere end den skemalagte undervisning. Den studerende afprøver sig selv som formidler, vejleder og underviser i såvel den daglige virksomhed på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS som på de forskellige tilknyttede skoler. Den studerende arbejder både individuelt og i studiegrupper for at lære at varetage selvstændige læreropgaver såvel som opgaver der samarbejdes om. I et professionsrettet studiemiljø støtter de studerende hinanden i at lære og udvikle deres potentialer for også på denne måde at opnå større indsigt i læring. Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS har et studiemiljø med stor diversitet og mangfoldighed på dag- såvel som aftenafdeling. Studerende skal lære at agere i denne mangfoldighed af kulturer og erfaringsbaggrunde og opbygge kompetence til at kunne arbejde professionelt med tilsvarende mangfoldighed i skolen. Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS er en øvelsesplads for læreprocesser, hvor den studerende får mulighed for at deltage i mange forskellige samværsformer med henblik på at opbygge personlige og professionelle kompetencer. De forskellige læringsrum kan beskrives således: 5

6 STUDIERUM PROJEKTRUM UNDERVISNINGS- RUM OPGAVERUM Undervisningsrum er styret af underviseren og rettet mod et bestemt indhold, som skal læres, fx som i traditionel undervisning eller på ekskursioner. Studierum har stadig fokus på et bestemt indhold, men arbejdet med at tilegne sig indholdet er styret af den studerende selv, fx gennem ekstra læsning af teori, som ikke gennemgås i undervisningen. Opgaverum gives af underviseren, men har fokus på et fagligt problem, som den studerende skal løse, f.eks. ved at foretage selvstændige undersøgelser i skolen. Projektarbejdsrum kræver selvstændig styring af den studerende og har fokus på et problem, f.eks. i uddannelsens afsluttende bachelorprojekt, hvor den studerende selv finder teori og laver undersøgelser i skolen. Evaluering af de studerendes læringsudbytte Den studerendes læringsudbytte og udvikling bliver fulgt gennem en række forskellige evalueringsformer, f.eks. respons på studieprodukter, vejledningssamtaler enkeltvis og i grupper, fremlæggelser og respons fra medstuderende, portfolioforløb, systematisk individuel refleksion og samarbejdet med mentorer. 6

7 1.3 PROFIL OG FOKUSOMRÅDER Læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS er et levende uddannelsessted, hvor de studerende løbende bliver inddraget i at udvikle særlige fokusområder. Tilknytning til folkeskolens praksis Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS inddrager professionens praksis på flere måder gennem læringskorridorer mellem uddannelsen og skolen. - Skoletilknytning. Den studerende på DAG vil være i direkte kontakt med skoleverdenen i faglige og tværfaglige forløb. Underviserne tilrettelægger en undervisning, der faciliterer, inddrager og anvender skoletilknytning. Skoletilknytningen kan antage forskellige former, eksempelvis venskabsklasser, trainee-ordninger, afgrænsede projekter på skolen samt undersøgelse og beskrivelse af skolens praksis. Skoletilknytning kan desuden foregå virtuelt gennem video og digitale medier. - Praktik. Faget praktik er et af læreruddannelsens omdrejningspunkter, og det har derfor en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter. Faget kobler dermed undervisningen i uddannelsens øvrige fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Praktikken kan afvikles både i hele uger eller som fleksibel praktik, hvor den studerende for eksempel er i praktik i faste ugentlige dage gennem flere uger. - Mentorordning. Den enkelte studerende følges i praktikforløb hvert studieår gennem en mentorordning i tæt samarbejde mellem uddannelsen og tilknyttede praktikskoler. Mentorordningen omhandler både praktikken og den studerendes studiefaglige forløb. International orientering Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS er internationalt orienteret med en international linje på DAG, tværfaglige forløb omkring internationalisering, studieforløb på engelsk, udenlandske gæstelærere samt længerevarende studiebesøg af udenlandske studerende. Det er muligt at læse dele af lærerstudiet i udlandet, ligesom uddannelsen kan omfatte studieture, ekskursioner og samarbejde med udenlandske institutioner. Den studerende skal lære at varetage en internationalt orienteret undervisning i folkeskolen, fordi vi lever i en globaliseret verden. IT Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS arbejder med IT med henblik på, at den studerende udvikler ITkompetencer til brug for undervisning, formidling og samarbejde. Arbejdet med disse dimensioner er centralt i alle fag. De studerende skal arbejde med de didaktiske muligheder, IT giver for udvikling af nye erkendelsesformer og arbejdsmåder i det enkelte fag. De studerende skal holde sig orienteret på elektroniske 7

8 platforme og at indgå i samarbejde med lærere og medstuderende digitalt. Formidling af fagligt indhold og studiemæssigt samarbejde via IT er centralt i uddannelsen, og de studerende forventes derfor at anvende egen bærbar computer i forbindelse med studiet. Innovation Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS arbejder med kreativitet og innovation i særlige projektforløb som introcamp og praktisk-musisk kursus. De studerende skal lære selv at arbejde innovativt som lærere. De skal desuden kunne anvende metoder, der udvikler elevers systematiske arbejde med idéudvikling og opbygger elevernes innovative og kreative kompetencer og virkelyst. 1.4 UDDANNELSENS OPBYGNING OG STRUKTUR Nedenstående modul viser strukturen i den ordinære læreruddannelse på Blaagaard/KDAS. Tallene angiver årsværksfordelingen (for årgang 2010 er linjefag 2 &3 et-årige). Skema for undervisning og årsplanen med placering af praktik- og projektperioder samt særlige kurser og forløb offentliggøres på intranettet omkring 1. maj forud for et kommende studieår, dog med forbehold for ret til ændringer. Placering af praktikperioder og skemapositioner fastsættes for et studieår ad gangen. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at placere aktiviteter udenfor skemapositionerne. Herunder vejledning og studieture/ekskursioner. DAG og AFTEN 1. år 2. år 3. år 4. år Linjefag 1 0,6 Linjefag 1 0,6 Almen didaktik 0,18 Psykologi 0,18 Pædagogik 0,18 Bachelor 0,17 KLM 0,28 Enten* Linjefag 2 0,2 Linjefag 2 0,4 Linjefag 3 0,2 Linjefag 3 0,4 Eller* Linjefag 2 0,6 Linjefag 2 0,6 Praktik 0,125 Praktik 0,125 Praktik 0,175 Praktik 0,175 2 små linjefag 1,185 1,105 0,955 0,745 1 stort linjefag: 1,185 0,905 0,955 0,945 * Der vælges enten to linjefag på 0,6 årsværk (linjefag 2 & 3) eller et stort linjefag på 1,2 årsværk (linjefag 2) 8

9 1.4 FAGENE OG RESSOURCEFORDELING Uddannelsen varer 4 år svarende til 240 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). I uddannelsen indgår der praktik i et omfang svarende til 36 ECTS-point. Praktikken tilrettelægges over 24 uger for daguddannelsen og 20 uger for aften-uddannelsen. Uddannelsens længde angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 ECTS-point. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som folkeskolelærer. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Education. Uddannelsen omfatter følgende fag mv., som indgår med de angivne ECTS-point og årsværksvægt: Fag ECTS-point Årsværk De pædagogiske fag 33 0,55 Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab 17 0,28 Linjefag 144 2,4 Professionsbachelorprojekt 10 0,17 Praktik 36 0,6 Tværprofessionelt element sammensat af elementer fra de øvrige fag 8 0,13 Samlet studiebelastning: 240 ECTS samt 8 ECTS for tværprofessionelt modul. Undervisningstimetallet og vejledningstimer følger de vejledende timetal fra undervisningsministeriet, se 4 Undervisningstimetal angiver antal lektioner á 45 min. typisk på hold. Vejledningstimer angiver det antal vejledningstimer á 45 min, den studerende kan forvente at møde alene eller i grupper. I tilfælde af holdstørrelser under 14 vil undervisningstimetallet blive justeret i nedadgående retning. Læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS er et fuldtidsstudium. Udover ovenstående timetal, som den studerende mindst kan forvente at møde, forventes den studerende selvstændigt at arbejde med studiets indholdselementer i form af forberedelse til undervisning, skriftligt arbejde, studiegruppearbejde, selvstudie m.v. 9

10 2. GENERELLE FORHOLD 2.1 GENERELLE BESTEMMELSER FOR FAG Nedenstående områder er alle fag forpligtede på jf. bekendtgørelsen med mindre andet fremgår. Udmøntningen af områderne skal fremgå af fagenes studieplaner, som udarbejdes i et samarbejde mellem lærere og studerende. 1. Skoletilknytning på dagafdelingen (fastlagt af Blaagaard/KDAS) Skoletilknytning er et centralt element i ambitionen om at udvikle og styrke læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS som en professionsrettet uddannelse. Det uddannelsesmæssige mål er, at skolens virkelighed bliver en del af den daglige undervisning i læreruddannelsen og dermed styrker læreruddannelsen som praksisnær, professionsrettet uddannelse. De studerendes læring er det centrale omdrejningspunkt i forbindelse med skoletilknytning, men det er herudover en pointe at såvel undervisere ved læreruddannelsen som lærere ved de tilknyttede praktikskoler via projekterne udvikler ny viden og inspireres. I skoletilknytningsprojekterne sker dette ved at en del af de studerendes studietid i linjefagene, herunder 0,1 samarbejdet, forankres i konkrete projekter, der udvikles i og involverer et samarbejde mellem studerende, undervisere på Blaagaard/KDAS og lærere og elever i skolen. Undervisere i linjefag på Blaagaard/KDAS tilrettelægger en undervisning, der faciliterer, inddrager og anvender skoletilknytning. Skoletilknytning er ikke en del af praktik og omvendt. Skoletilknytning finder som praktik i vid udstrækning sted i skolen, og selv om en del skoletilknytningsprojekter finder sted på de studerendes praktikskole, er der i praktikken og i skoletilknytnings-projekterne tale om forskellige betingelser for læring og dermed om to forskellige læringsrum. 2. Samspil mellem praktik og læreruddannelsens øvrige fag Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag. Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår. Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold til faglige tekster. 3. IT I alle fag skal der gennemføres undervisningsforløb, hvor den studerende får erfaring med og oplever ITbaseret og -understøttet undervisning. 4. Innovation I linjefagene skal der indgå overvejelser om stimulering af skoleelevers systematiske arbejde med idéudvikling og iværksætteri i et tværfagligt samspil blandt skolefagene. Den studerende skal i uddannelsen 10

11 anvende metoder og samarbejdsformer, der kan udvikle skoleelevers innovative kompetencer, herunder vilje og evne til i et tværfagligt samspil at tænke kreativt og udvise virkelyst. 5. Varierede undervisningsformer Undervisningen skal indeholde en varieret vifte af undervisnings- og arbejdsformer af relevans for lærerjobbet. 6. Evaluering og dokumentationsformer Der skal i alle fag arbejdes med de evaluerings- og dokumentationsformer, som anvendes i folkeskolen, således at den studerende opnår færdighed i at anvende disse. a. I linjefagene arbejdes med konkrete evaluerings- og testmetoder, herunder de nationale test, af relevans for tilhørende skolefag. b. I de pædagogiske fag arbejdes med teoretisk indsigt i og praktisk kompetence til at begrunde, planlægge, gennemføre og anvende evaluering af undervisningsaktiviteter. Hovedformålet med systematisk evaluering af undervisning er udvikling af undervisning med henblik på øget læringsudbytte hos de studerende. Et underliggende mål er, at de studerende arbejder eksemplarisk med evaluering i forhold til fremtidig brug af evaluering i skolen. Evaluering af undervisning kan ske via en række forskellige evalueringsmetoder. Genstand for evalueringen er undervisningens indhold og form og de studerendes arbejdsindsats og læringsudbytte set i forhold til de mål, der er opsat for de pågældende forløb. Evalueringerne sker på initiativ af underviseren, og det konkrete indhold drøftes med de studerende. Evaluering kan ske løbende, men der gennemføres en evaluering ca. midtvejs i et studieår på alle hold, og konklusionen på evalueringen skal efterfølgende formidles på det enkelte holds konference og til ledelsen. 7. Det pædagogiske element i de obligatoriske linjefag ( 0,2-samarbejdet ) (fastlagt af Blaagaard/KDAS) I alle fag skal der gennemføres undervisningsforløb, hvor den studerende får erfaring med og oplever ITbaseret og -understøttet undervisning [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/ ] Mål Målet er, at de studerende udvikler kompetencer til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i linjefaget i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis. Centralt er samspillet mellem teori og praksis og mellem fag- og almendidaktik. Indhold Emner og temaer på henholdsvis fællesforløb og aldersspecialiseringsforløb skal ses i en sammenhæng, således at der medtænkes en progression i arbejdet med emnerne og temaerne. Overordnet tema for begge årgange er analyse og refleksion over praksis. 11

12 0,2-samarbejdet skal indeholde pædagogiske og fagdidaktiske elementer fra linjefagets CKF, der udvælges i fællesskab af undervisere i linjefag og 0,2 samarbejde. De udvalgte elementer skal fremgå af studieplanen. Desuden kan 0,2-samarbejdet trække på pædagogiske og almendidaktiske emner og temaer fra dels praktikkens syv indholdsområder og dels fra de pædagogiske fags CKF. 8. Undersøgelseskompetencer (fastlagt af Blaagaard/KDAS) Igennem studiet indgår der forskellige metoder til indsamling og bearbejdning af empiri om temaer og problemstillinger af betydning for professionsfeltet. Linjefagene er forpligtet på et projektforløb med oplæg ved inddragelse af ressourcepersoner, forberedelse af konkret undersøgelse/empiriindsamling, analyse af indsamlede data, formidling af resultater. I forbindelse med projektforløbet skal der afleveres et obligatorisk produkt svarende til et omfang på 3-5 normalsider. Produktet kan antage forskellige former og skal præsenteres i forbindelse med projektforløbet. Produktkravet beskrives nærmere i oplægget til forløbet. Produktet indgår som en del af deltagelseskravene i linjefaget forud for indstilling til eksamen. Første årgang: Der arbejdes med fokus på observation. Anden årgang: Der arbejdes med en kvantitativ metode (måling/test). Tredje årgang: Der arbejdes med kvalitative interview som metode. 9. Fællesfag (KLM og pædagogiske fag) er forpligtede på a. at arbejde med de særlige forhold, der gør sig gældende i relation til udsatte børn, herunder forebyggelse af og indsatsen mod overgreb på børn og omsorgssvigt i øvrigt. b. at arbejde med klasseledelse og emner, der vedrører skole-hjem-samarbejdet. 10. Linjefag er jf. bekendtgørelsen forpligtet på a. at arbejde med fagets muligheder for at bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder faglig læsning. 12

13 2.2 PROJEKTER OG SÆRFORLØB I UDDANNELSEN BIBLIOTEKSINTRODUKTION I studiets første semester gennemføres et introduktionsforløb til brug af biblioteker. KURSUS I INFORMATIONSSØGNING På første årgang af studiet gennemføres et kursus i informationssøgning. PLUSFAG Første årgang, DAG tilbydes PLUSfag med ekstra undervisning og aktiviteter indenfor særlige emner. Fuldført forløb udløser et professionsdiplom. CAMPS Første årgang tilbydes introcamp som start på studiet. Introcamp er et kort, intensivt forløb, hvor der løses pædagogiske problemstillinger opstillet af folkeskoler. Arbejdsformen er en styret og faciliteret kreativinnovativ proces, hvor samarbejde i grupper er centralt. TVÆRPROFESSIONELLE ELEMENT UCC udbyder et tværgående uddannelseselement under betegnelsen UCCs fælles tværprofessionelle element. Elementet er obligatorisk i alle professionsuddannelser i UCC og udløser 4,5 ECTS-point af de i alt 8 ECTS-point, som det tværprofessionelle element udgør i læreruddannelsen. De resterende 3,5 ECTS point er integreret i de pædagogiske fag. SE yderligere information i kapitel 3, fagtekster og særlige forløb. 2.3 INTERNATIONAL LINJE Linjens identitet Den internationale linje har som en integreret del af undervisningen særlig fokus på den internationale og globale dimension, herunder kulturanalyse og -forståelse, kulturel identitet, globalisering, multikulturalisme, transnationale forhold og kontakt og samarbejde på tværs af uddannelseskulturer. Overordnet mål Den internationale linje skal styrke den studerendes professionsrettede kompetencer til at arbejde med den internationale dimension, globalisering og verdensborgerskab. 13

14 Kompetencemål De studerende opbygger professionsrettede kompetencer så de kan: a) Forstå, reflektere over og agere i interkulturelle og internationale sammenhænge b) Forstå, reflektere over og agere på centrale globale udfordringer (og verdensborgerskab) c) Identificere, tilrettelægge, gennemføre, og evaluere internationale projekter og andre former for internationalt samarbejde d) Tilrettelægge undervisning med blik for interkulturelle udfordringer, der udspringer af elevgruppen e) Anvende engelsk bredt i professionelle sammenhænge Indhold og tilrettelæggelse Linjen strækker sig over de første to studieår af læreruddannelsen og omfatter fagene engelsk som obligatorisk linjefag, KLM (kristendom, livsoplysning og medborgerskab), psykologi, almen didaktik og 0,1 elementet. Som tværprofessionelt modul tilbydes kurset 'Globalization and Professional Change. Al undervisning i disse fagområder samt mentorarbejdet foregår på engelsk. Undervisningen i AD på 3. semester kan foregå på dansk. Undervisningen organiseres i henholdsvis enkeltfaglige kurser og tværfaglige projektforløb under overskrifterne: Kultur & identitet Kommunikation Undervisning & læring Der kan i såvel undervisning som projektforløbene indgå tilknytning til skoler, organisationer og/eller virksomheder med relevant international profil. Efter aftale mellem lærere og holdet kan der indgå forskellige studie- og undervisningsformer såsom netundervisning, weekendprojekter, internationale workshops/kurser, ekskursioner osv. Desuden gælder: Praktikken på 1. årgang placeres på en skole med en international profil. Praktikken på 2. årgang placeres dels på en folkeskole, dels i forbindelse med studieopholdet i udlandet. 4. semester udgøres af et 3 måneders obligatorisk studieophold i udlandet med meritering for engelsk, dele af praktikken og 2. linjefag. KLM afsluttes efter 2. semester, og kan eventuelt have sameksamen med den interne prøve i engelsk efter 2. semester. Psykologi og almen didaktik afsluttes efter 3. semester og kan eventuelt arrangeres som sameksamen. Engelsk afsluttes efter 4. semester. Deltagelseskrav og eksamen Fagenes CKF'er og den generelle del af studieordningen for Læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS i øvrigt er gældende for den internationale linje med mindre afvigelser er angivet. Deltagelseskrav og eksamen følger således de enkelte fags CKF på nær ovenstående afvigelser. 14

15 3. FAGTEKSTER OG SÆRLIGE FORLØB PRAKTIK 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil I praktikken er undervisning og andre læreropgaver i skolen det direkte studieobjekt. De studerendes arbejde i praktikgruppen, med praktiklærer og mentor udvikler deres praktisk/pædagogiske og analytiske kompetence. Dette gælder både i forhold til lærerens arbejde i skolen og i forhold til at undersøge egen og andres måder at udføre læreropgaver på. Hensigten med faget er, at den studerende får erfaring med lærerarbejde i praksis og i et teoretisk perspektiv. Praktikken indeholder: Undervisning af elever samt deltagelse i øvrige læreropgaver under vejledning af en eller flere praktiklærere på en praktikskole. Forberedelse og efterbehandling af praksis i samarbejde med praktiklærere, læreruddannelsens undervisere, herunder især den enkelte praktikgruppes mentor. Praktikundervisning, hvor studerende undervises i praktikfaget, som gennemføres på praktikskolen. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Indhold og fokus Der er praktik på hvert studieår. Kompetencemålene for praktikfaget opfyldes gennem arbejdet med fagets 7 indholdsområder. Beskrivelsen af indholdsområderne viser dels en variation i de temaer og de sammenhænge som den studerende beskæftiger sig med i løbet af de 4 studieår, dels en progression der peger frem mod at kunne varetage en lærers arbejde i folkeskolen. Progressionen sker i forhold til: krav om udvikling af kompetence til at handle, forstå, analysere og stadigt mere kvalificeret i forhold til kompleksiteten i lærerarbejde krav om øget selvstændighed i arbejdet med de læreropgaver, som den studerende varetager og indgår i på skolen Kompetencemålene for de 4 studieår er: 15

16 Indholdsområde 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Vise opmærksomhed på lærerens opgaver og ansvar 1 Lærerens opgave og ansvar 2 Elevforudsætninger 3 Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø 4 Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning 5 Evaluering af elevernes læring 6 Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner 7 Beskrivelse, analyse, vurdering Kunne observere og vise forståelse for elevers forskellige forudsætninger. Vise kendskab til ledelse af undervisning og lærerens betydning for udvikling af klassens sociale liv. Afprøve planlægning, gennemførelse og evaluering af korte undervisningsforløb. Vise kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Vise kendskab til skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde. Vise kendskab til forskellige metoder til observation, analyse og vurdering af praksis. Vise indsigt i lærerens betydning for undervisning og den enkelte elevs trivsel og udvikling. I den forbindelse at overveje, vælge og gennemføre feedback til elever. Tage hensyn til elevers forskellige forudsætninger i planlægning af undervisning. Vise forståelse for forskellige handlinger, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Forestå planlægning, gennemførelse og evaluering af varierede undervisningsforløb. Udarbejde undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes retningslinjer og bestemmelser. Kunne inddrage forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Deltage i kollegasamarbejde og i planlægning af forældresamarbejde. Kunne anvende forskellige metoder til observation, analyse og vurdering af praksis. Deltage i samarbejde med kolleger og ressourcepersoner, der er knyttet til skolen. Kunne anvende forskellige handlemuligheder i forhold til elever med vanskeligheder. Bidrage til arbejdet med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Selvstændig planlægning, gennemførelse og evaluering af længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med elever og klassens lærere. Kunne bidrage til lærerens arbejde med elevplaner. Deltage i skolens forældresamarbejde, og samarbejde med kolleger og tilknyttede ressourcepersoner. Kunne anvende og begrunde forskellige metoder til observation, analyse og vurdering af praksis. Selvstændigt arbejde med planer for undervisningsforløb samt indgå i arbejdet med årsplaner. Kunne intervenere og følge op i forhold til elever med indlæringsvanskeligheder. Arbejde selvstændigt med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte. Selvstændigt ansvar for planlægning, gennemførelse og evaluering af længerevarende undervisningsforløb i relation til årsplanlægningen Kunne anvende forskellige evalueringsformer differentieret og formålsrettet. Selvstændigt tage ansvar for dele af forældresamarbejdet og deltage i skoleudvikling. Kunne anvende, begrunde og vurdere forskellige metoder til observation, analyse og vurdering af egen praksis. 16

17 På læreruddannelsen arbejdes der indenfor de 7 indholdsområder med forskellige fokusområder gennem de 4 studieår. Af oversigten nedenfor fremgår det enkelte studieårs fokusområde. Inden praktikken er der fælles praktikundervisning med deltagelse af mentorer og praktikgrupper, hvor studieårets fokusområde er indholdet. 1. årgang 2. årgang 3. årgang 4. årgang Fokusområder Lærerrolle & Klasseledelse Elev, Forudsætninger & Evaluering Samarbejdet med forældre, kollegaer og andre ressourcepersoner Selvstændighed i og udvikling af lærerarbejde Arbejds- og organisationsformer De studerende har i praktikken ansvar for: praktiktimer, hvor de underviser og vejleder elever deltagelse i andre læreropgaver Mellem praktikperioderne samarbejder den studerende med praktikskolen fx via deltagelse i andre læreropgaver, besøg og observation i klasser. De studerende lærer i praktikken gennem observation, imitation, øvelse, eksperimenteren og udforskende handlen. De studerendes læring faciliteres via: vejledning af praktikgruppen ved en praktiklærer deltagelse i praktikundervisning på praktikskolen mentormøder og arbejdet i de øvrige fag I bearbejdningen af praktikerfaringer er analyse, argumentation, diskussion, refleksion og fremadrettet stillingtagen nøgleord. De studerende viser dette både skriftligt og mundtligt. I forbindelse med vejledning i praktikperioderne gennemføres på alle 4 studieår en trepartssamtale med deltagelse af praktikkens tre parter: studerende, deres praktiklærer og mentor. På 1. og 2. år gennemføres tillige et årligt professionsmøde. På professionsmøderne arbejder alle praktikgrupperne på skolen, praktiklærere og mentor med professionsrelevante emner/problemstillinger med udgangspunkt i praktikkens indholdsområder. Ansvar og læring De studerendes læring understøttes gennem brug af en individuel elektronisk praktikportfolio. Den anvendes gennem hele uddannelsen, og den afspejler progressionen i den studeredes lærerfaglige udvikling gennem studiet. Hensigten med praktikportfolioen er desuden at skabe sammenhæng mellem de enkelte praktikperioder. Hver studerende indsamler og arbejder med praktikrelevante dokumenter i sin elektroniske portfolio. Disse dokumenter inddrages løbende i forbindelse med vejledning, mentormøder, professionsmøder, fage- 17

18 nes arbejde med praktik og andet samarbejde. Derfor giver den studerende i aftalte perioder sin mentor og praktiklærer adgang til sin portfolio. Dokumenterne kan dels være dokumenter, som man udarbejder i forbindelse med studiet = som "studerende", dels dokumenter, som er udarbejdet i forbindelse med lærerarbejdet = som "lærer i skolen" og de kan have form som skrevne tekster, billede og lyd, fx: praktikaftale, praktiklogbog observationer, videoklip, praksisfortællinger, episodebeskrivelser, fotoserier, lydoptagelser, oplæg til og notater fra vejledning undervisningsplaner, undervisningsmateriale, respons til elever, elevplaner, forældrebreve, teammødenotater, del af elevlogbog, elevportfolio, testresultater Tilrettelæggelse Praktikken omfatter 24 uger for dagstuderende og 20 uger for aftenstuderende i et mere komprimeret forløb. Praktikken er fordelt med perioder på alle 4 studieår: Studieår Uger dag Uger aften Særlige forhold Samarbejde med andre fag Fokusområder 1.studieår Samme skole på 1. og 2. studieår Linjefag og KLM og almen didaktik Lærerrolle & Klasseledelse 2.studieår 5 4 Linjefag eller specialiseringsfag, psykologi og almen didaktik Elev, Forudsætninger & Evaluering 3.studieår Andre skoleformer og 4 ugers alm. praktik Linjefag, pædagogik Samarbejdet med forældre, kollegaer og andre ressourcepersoner 4.studieår 7 5 Skoleperiodepraktik Linjefag og BA Selvstændighed i og udvikling af lærerarbejde Praktikken foregår på folkeskoler, frie grundskoler og i andre skoleformer. Alle praktikperioder med undtagelse af skoleperioden gennemføres i praktikgrupper. Nogle praktikperioder kan gennemføres i udlandet som praktik i forbindelse med et aftalt studieophold (jf. 8, 18

19 Den studerende skal i løbet af uddannelsen have praktik i alle de valgte linjefag. For studerende med dansk eller matematik, gælder følgende: På 1. årgang placeres de på mellemtrinnet: 4., 5. eller 6. klassetrin. På 2. årgang placeres de alt efter specialisering i enten indskoling: 1., 2. og 3. klassetrin, eller i udskolingen: 7., 8., 9. og 10. klassetrin. 4. Deltagelseskrav Mødepligt Den studerende har mødepligt til alle aktiviteter, der vedrører faget praktik. Mødepligten omfatter: praktikinformationsmøder, mentormøder samt anden aftalt praktikvejledning på læreruddannelsesstedet. praktiktimer, vejledning, trepartssamtale, praktikundervisning, andre læreropgaver samt velkomstdage og professionsmøder på praktikskolen. Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for at få bedømt praktikken på den enkelte årgang. Læreransvar og tavshedspligt I praktikperioderne arbejder de studerende - i lighed med lærerne - med et tjenstligt og pædagogisk ansvar over for skolens ledelse. Den studerende har tavshedspligt over for private forhold, ligesom personer anonymiseres i alle produkter, herunder skriftlige og elektroniske arbejder. 5. Eksamen Den enkelte studerende bedømmes i faget praktik på hvert studieår. Den studerende indstilles af henholdsvis praktikskole og læreruddannelse til bestået/ikke bestået. Praktikskolen Praktikskolen indstiller til bedømmelse på baggrund af en helhedsvurdering af den studerendes ageren i praktikken i forhold til opfyldelse af de 7 kompetencemål det pågældende studieår. Den studerende skal som en del af praktikken arbejde med nedennævnte dokumenter: praktikaftalen. På 2., 3. og 4. studieår anvender studerende og praktiklærer afsluttende refleksioner og fremadrettede hensigter fra den forrige praktik. Oplæg til vejledning, notater fra og overvejelser efter vejledning, undervisningsplaner Arbejde med disse dokumenter er sammen med mødepligten en forudsætning for helhedsvurderingen af den studerendes ageren, og dermed for at den studerende kan indstilles til bedømmelse af praktikskolen. Læreruddannelsen Mentor indstiller den studerende til bestået/ikke bestået på baggrund af en vurdering af den studerendes praktikopgave. I oversigten nedenfor fremgår praktikopgavens fokusområde for de enkelte studieår. 19

20 Studieår Fokus Eks på"studiedokumenter" Eks på"lærerdokumenter" 1.studieår Lærerrolle & Praksisfortælling Undervisningsplaner Klasseledelse Episodebeskrivelse Undervisningsmateriale Observation Klasseregler Praktikaftale 2.studieår Elev, Forudsætninger & Evaluering Praktiklogbog, Observationer fx videoklip, Praksisfortællinger Oplæg til og eksempler på elevlogbøger Test Observation Respons til elev Episodebeskrivelse Fotoserier Oplæg til og eksempler på elevportfolioer 3.studieår Samarbejdet med forældre, kollegaer og andre ressourcepersoner Episodebeskrivelse Praktikaftale Lydoptagelser Forældrebrev Undervisningsplaner, Elevplaner Oplæg til og notater fra vejledning Teammødenotater Anonymiserede indstillinger til ressourcepersoner 4.studieår Selvstændighed i og udvikling af lærerarbejde Praktikaftale, Videoklip, Undervisningsplaner Undervisningsmateriale Praksisfortællinger Oplæg til og notater fra vejledning Oplæg til og eksempler på elevportfolioer, Respons til elever Forældrebrev Testresultater Teammødereferat Den studerende udarbejder en 3 5 siders opgave, der tager udgangspunkt i en analytisk bearbejdning af 1 eller flere relevante dokumenter fra portfolioen, se eks ovenfor. Opgaven henter tema fra studieårets fokus, og i den analytiske bearbejdning inddrager den studerende så vidt muligt litteratur anvendt i fag i uddannelsen. Gennem analyse, diskussion samt kritisk og fremadrettet stillingtagen viser den studerende sin evne til selvstændig refleksion i forhold til egen og andres praksis i praktikperioden. Se mere generelt om eksamen i fællesafsnittet. 20

21 KRISTENDOMSKUNDSKAB/LIVSOPLYSNING/MEDBORGERSKAB 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment lærerkvalificerende fag, der anskuer dannelses- og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel. På tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes der med forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for den pædagogiske praksis i skolen. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Kristendomskundskab/ livsoplysning / medborgerskab (KLM) er et obligatorisk fællesfag placeret på 1. studieår, der fungerer som et studie- og professionsintroducerende fag. KLM er et alment lærerkvalificerende fag. Det retter sig ikke imod ét bestemt undervisningsfag i skolen, men giver et grundlag for at forholde sig til almene og aktuelle dannelses- og uddannelsesspørgsmål. Værdifilosofiske diskussioner af betydning for individ og fællesskab behandles i krydsfeltet mellem en religionsfaglig, idehistorisk og medborgerskabsrettet synsvinkel. Sigtet med faget er at kvalificere den studerende til at forholde sig fagligt nuanceret til Folkeskolens dannelsesopgave historisk og aktuelt. Faget belyser religioners og livsanskuelsers betydning for kulturel og individuel identitetsdannelse. Der inddrages såvel nationale som europæiske og globale perspektiver. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse: På Blaagaard/KDAS arbejder vi i faget KLM med de udfordringer som udspringer af kulturelle vilkår og forandringer. Der arbejdes med analyse og fortolkning af tekster og andre kulturelle udtryk i religionsfagligt, idéhistorisk og samfundsmæssigt perspektiv samt med undersøgelse og diskussion af fagets centrale begreber. Undervisningen tilrettelægges med forskellige arbejdsformer bl.a. lærer og studenteroplæg, gruppe-og holddrøftelser samt skriftlige arbejder med tilknyttet vejledning. En del af undervisningen kan organiseres som fællesarrangementer for hele årgangen, ekskursioner og feltarbejde. 4. Deltagelseskrav Et individuelt skriftligt studieprodukt på 5 normalsider 5. Eksamen Der foretages lodtrækning mellem eksamensspørgsmål, som udarbejdes på baggrund af årets undervisning i et samarbejde mellem de studerende og holdets lærer(e). Lodtrækningselementet danner udgangspunkt for den mundtlige eksamen, som varer 30 minutter inkl. votering. Den studerende meddeles lodtrækningsresultatet 3 dage inden eksamen. Eksamen kan foregå som individuel eksamen eller i grupper af 2 studerende. Der er individuel bedømmelse efter 7-skalaen. 21

22 DE PÆDAGOGISKE FAG De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed. Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen. Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng. Almen didaktik, psykologi og pædagogik bidrager med fagenes særlige perspektiver og kompetenceområder i samarbejde om følgende fire temaer: Skole-hjemsamarbejde Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og læring i fokus. Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder, kommunikation i ordinære og særlige skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde, samarbejdets juridiske grundlag og udfordringer i et samarbejde med forældre, der har forskellige sociale, økonomiske og kulturelle udgangspunkter. Elever med anden etnisk baggrund end dansk Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folkeskole. Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos børn og unge med forskellig social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om flerkulturel baggrund, om social integration og kulturmøder samt med interkulturel pædagogik. Klasserumsledelse Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt, etik og asymmetriske relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og rammesætning indgår. Specialpædagogiske problemstillinger Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab også for de særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration, om undervisningsdifferentiering og om vejledning samt metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger samt iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder. 22

23 ALMEN DIDAKTIK 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning. Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samarbejde om at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression og variation for den enkelte elev og gruppen af elever. Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et generelt perspektiv og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen. Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammenligning, samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Almen didaktik omhandler undervisning og forholdet mellem formål, mål og midler. Formålet er at fremme den studerendes almen didaktiske kompetence til at planlægge gennemføre og evaluere undervisningen. Almen didaktikkens særlige fokus er forholdet mellem teoretisk viden om undervisning og praksisfeltets vidensformer, som ikke kan ekspliciteres entydigt i lærerprofessionen. Centralt står lærerens handlemuligheder i spændingsfeltet mellem idealer og vilkår. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Fagets indhold Undervisning og læreprocesser mellem idealer og vilkår Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisningspraksis og elevers læring. Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af elevkompetencer og potentialer. Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. Differentiering, elevmedbestemmelse og forskellige undervisningsformer. Forholdet mellem formål, mål og arbejdsmønstrer. Samspillet mellem teori og praksis og forholdet mellem idealer og vilkår. Skolens og undervisningens værdigrundlag. Elevmedbestemmelse og læreprocesser i demokratisk perspektiv. Elevplaner, læseplaner og undervisningsplanlægning. Forskning og empiriske undersøgelser. Faget indgår i et samarbejde med pædagogik og psykologi med undervisning i de fire temaer: Skole- og hjemsamarbejde Elever med anden etnisk baggrund end dansk Klasserumsledelse Specialpædagogiske problemstillinger. 23

24 Fagets tilrettelæggelse Undervisningen skal skabe muligheder for eksperimenterende læringsmiljø hvor erfaringer fra praktik og skoletilknytning tillige med deres tidligere erfaringer med skole og undervisning bringes i anvendelse. Undervisningen skal tydeliggøre samspil mellem teori-praksisforhold og relatere til den praktiserende lærers forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb. 4. Deltagelseskrav Ved afslutning af forløbet skal de studerende have udarbejdet og fået godkendt to obligatoriske studieprodukter på 3-5 sider (maks. fem sider á 2600 anslag) der tager udgangspunkt i indholdsbestemmelserne. Et af de to studieprodukter skal være individuelt skriftligt produkt. 5. Eksamen Eksamen består af enten en mundtlig prøve med ekstern censur eller en skriftlig prøve med intern censur. Hvis eksamen afvikles som mundtlig prøve Prøven har to dele, en del som tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg og en del, der tager udgangspunkt i et lodtrukkent spørgsmål, som den studerende trækker ved prøvens begyndelse. De lodtrukne spørgsmål, der indgår i prøven offentliggøres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skriftlige oplæg afleveres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skiftlige oplæg skal tage udgangspunkt i en lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal anvendes som afsæt for analyse, vurdering og handlinger i skolepraksis. Den eksterne prøve kan afvikles som individuel prøve eller som gruppeprøve med to studerende. Størrelsen af det skriftlige produkt følger de generelle bestemmelser. Bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen. Det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. Eksamenstiden følger de generelle bestemmelser. Hvis eksamen afvikles som intern skriftlig prøve Den interne prøve er individuel. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på 8 10 normalsider, som består af en besvarelse af et opgavesæt udarbejdet af undervisere i faget. Opgavesættet tager udgangspunkt i en lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal anvendes som afsæt for analyse, vurdering og handlinger i skolepraksis. I den studerendes besvarelse af opgaven, skal der indgå en selvstændigt formuleret problemformulering, samt være en tydelig anvendelse af de kilder, der indgår i opgavesættet. I opgaven skal der indgå analyse af egen planlægning og undervisningspraksis. Tidsramme: Opgaven svarer til en ugeopgave, men tidsrammen er 3 uger. Opgaven offentliggøres i studiezonen og afleveres efter 3 uger. Datoerne for offentliggørelse og aflevering gives af institutionen. Den studerendes skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen. Bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen 24

25 PSYKOLOGI 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Psykologi i læreruddannelsen har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børns og unges udvikling, læring, socialisation og sociale samspil i relation til skolen. Faget sætter endvidere fokus på den studerendes egen udvikling op personlighed. Centralt i faget står pædagogisk psykologi, hvor teorier om og kompetencer vedrørende læreprocesser, kommunikation, professionelle relationer, iagttagelse, samarbejde og procesledelse står i centrum. Det psykologiske perspektiv anlægges med det dobbeltsigte at gøre det muligt for den studerende at tilegne sig opnå indsigt i og forståelse af børn og unge med forskellige forudsætninger i forskellige sammenhænge og for at perspektivere og konstruere handlemuligheder i forhold hertil. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. Psykologi i læreruddannelsen tager afsæt i at forstå elevers, læreres, forældres relationer og forudsætninger for at udvikle læring. Såvel læringsudvikling der foregår uformelt som formelt i familien, institutioner og på samfundsniveau. Psykologi i læreruddannelsen stræber mod at opnå forskellige forståelser af episoder i skolepraksis og familiepraksis, der kan danne baggrund for udvikling af handlinger til fastholdelse og ændring af skolepraksis. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Indholdsmæssigt bygger det faglige forløb op omkring tre temaer, der tager udgangspunkt i en professionsrettethed jvf. de centrale kundskabs- og færdighedsområder og udvikles i et samarbejde mellem studerende og undervisere: 1. Børns og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling. 2. Kommunikation, samarbejde og interkulturel kompetence. 3. Læring, kundskab og kompetence. Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed indgår i de tre temaer. I arbejdet med de tre temaer bidrager psykologi med sit særlige perspektiv på skole-hjemsamarbejde, elever med anden etnisk baggrund end dansk, klasserumsledelse, specialpædagogiske problemstillinger og særlige forhold, der gør sig gældende i relation til udsatte børn, herunder forebyggelse af og indsatsen mod overgreb på børn og omsorgssvigt i øvrigt. 25

26 4. Deltagelseskrav For at kunne indstilles til eksamen skal den studerende have afleveret og fået godkendt et studieprodukt. Følgende deltagelseskrav skal være opfyldt for at den studerende kan indstilles til afsluttende eksamen: Studieprodukter I tilknytning til undervisningen indgår der et obligatorisk studieprodukt: Den studerende udarbejder en skriftlig opgave med inddragelse af empiri (5-8 normalsider) 5. Eksamen Eksamen består af enten en mundtlig prøve med ekstern censur eller en skriftlig prøve med intern censur. Hvis eksamen afvikles som mundtlig prøve Prøven har to dele, en del som tager udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg og en del, der tager udgangspunkt i et lodtrukkent spørgsmål, som den studerende trækker ved prøvens begyndelse. De lodtrukne spørgsmål, der indgår i prøven offentliggøres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skriftlige oplæg afleveres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skiftlige oplæg skal tage udgangspunkt i en lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal anvendes som afsæt for analyse, vurdering og handlinger i skolepraksis. Den eksterne prøve kan afvikles som individuel prøve eller som gruppeprøve med to studerende. Størrelsen af det skriftlige produkt følger de generelle bestemmelser. Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. Det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. Eksamenstiden følger de generelle bestemmelser. Hvis eksamen afvikles som intern skriftlig prøve Den interne prøve er individuel. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på 8 10 normalsider, som består af en besvarelse af et opgavesæt udarbejdet af undervisere i faget. Opgavesættet tager udgangspunkt i en lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal anvendes som afsæt for analyse, vurdering og handlinger i skolepraksis. I den studerendes besvarelse af opgaven, skal der indgå en selvstændigt formuleret problemformulering, samt være en tydelig anvendelse af de kilder, der indgår i opgavesættet. Tidsramme: Opgaven svarer til en ugeopgave, men tidsrammen er 3 uger. Opgaven offentliggøres i studiezonen og afleveres efter 3 uger. Datoerne for offentliggørelse og aflevering gives af institutionen. Den studerendes skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen. Bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen 26

27 PÆDAGOGIK 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Pædagogik i læreruddannelsen anskuer analytisk og handlingsrettet undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation med henblik på at identificere, analysere og vurdere pædagogiske grundspørgsmål, dilemmaer og konflikter, der vedrører elevens udvikling mod myndighed, inden for en historisk, social, kulturel og politisk-institutionel ramme og at tage fagligt begrundede initiativer. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Faget pædagogik udgør et eksperimentarium for kritisk konstruktive læreprocesser i praksis og teori. Faget er ikke et undervisningsfag i skolen, men et fag, der inviterer til overvejelser om pædagogiske grundspørgsmål, dilemmaer og konflikter, i et spændingsfelt mellem undervisningsmæssige handlinger og betydninger af sådanne handlinger for opdragelse, socialisering og uddannelse. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Indhold i undervisningen I et samarbejde mellem studerende og undervisere udmøntes fagets mål og CKF i holdets studieplan. Ud fra bekendtgørelsens bestemmelser om indholdsområderne i pædagogik: Læreropgaven i aktuel og historisk belysning samt udøvelsen af læreropgaven kan der fx arbejdes med 3 temaer: 1. Skolen som institution og organisation Skolens opgave og formål samt skolens historie under skiftende økonomiske, politiske og sociale vilkår; herunder også alternative skoleformer og deres værdigrundlag og pædagogiske forankring. Der drages paralleller til andre landes skolesystemer og internationale undersøgelser af skoleforhold. 2. Dannelse, opdragelse og socialisation Teorier om dannelse, socialisation og opdragelse i lyset af moderne samfundsteorier i forhold folkeskolens dannelses- og uddannelsesopgave. Her analyseres desuden de uddannelsespolitiske holdninger og bagvedliggende værdier og intentioner. 3. Lærerprofession og lærerkompetence Lærerens professionelle rolle med ansvar, pligter og rettigheder i samarbejdet med elever, forældre, kolleger og ledelse. Lærerens og skolens special- og socialpædagogiske opgaver samt opgaver over for børn med forskellig social, etnisk og kulturel baggrund. Her analyseres desuden pædagogiske dilemmaer og værdikonflikter i lærerens arbejde. 27

28 Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen afvikles med en variation af undervisnings- og arbejdsformer med henblik på en perspektivering af de bagvedliggende dannelsesovervejelser samt refleksioner over undervisnings- og arbejdsformer i praksis. Der anvendes forskellige evalueringsformer som udviklings- og arbejdsredskab i undervisningen. 4. Deltagelseskrav Ved afslutningen af undervisningen skal de(n) studerende have udarbejdet og fået godkendt et kort skriftligt oplæg, hvori, der indgår faglige problemstillinger (max 5 sider a 2600 anslag) i relation til fagets indholdsområder. Eksempel på en respons den studerende har givet til medstuderendes studieprodukter og/eller studie-faglige oplæg, (max 2 sider a 2600 anslag). 5. Eksamen Eksamen består af enten en mundtlig prøve med ekstern censur eller en skriftlig prøve med intern censur. Hvis eksamen afvikles som mundtlig prøve Prøven har to dele, en del som tager udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg og en del, der tager udgangspunkt i et lodtrukkent spørgsmål, som den studerende trækker ved prøvens begyndelse. De lodtrukne spørgsmål, der indgår i prøven offentliggøres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skriftlige oplæg afleveres på en af institutionens fastsat dato, der offentliggøres i portal og studiezone. Det skiftlige oplæg skal tage udgangspunkt i en lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal anvendes som afsæt for analyse, vurdering og handlinger i skolepraksis. Den eksterne prøve kan afvikles som individuel prøve eller som gruppeprøve med to studerende. Størrelsen af det skriftlige produkt følger de generelle bestemmelser. Bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen. Det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. Eksamenstiden følger de generelle bestemmelser. Hvis eksamen afvikles som intern skriftlig prøve Den interne prøve er individuel. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på 8 10 normalsider, som består af en besvarelse af et opgavesæt udarbejdet af undervisere i faget. Opgavesættet tager udgangspunkt i en lærerfaglig problemstilling. Problemstillingen skal anvendes som afsæt for analyse, vurdering og handlinger i skolepraksis. I den studerendes besvarelse af opgaven, skal der indgå en selvstændigt formuleret problemformulering, samt være en tydelig anvendelse af de kilder, der indgår i opgavesættet. Tidsramme: Opgaven svarer til en ugeopgave, men tidsrammen er 3 uger. Opgaven offentliggøres i studiezonen og afleveres efter 3 uger. Datoerne for offentliggørelse og aflevering gives af institutionen. Den studerendes skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen. Bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen 28

29 DANSK 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster. Den studerende skal i arbejdet med de basale kulturteknikker og metoder til at fortolke og producere tekster opnå kompetence til at undervise i og udvikle faget i skolen. I faget indgår undervisning af elever med dansk som modersmål og elever med dansk som andetsprog. Linjefaget skal som færdighedsfag, dannelsesfag og kulturformidlende fag bidrage til den studerendes faglige, fagdidaktiske og personlige udvikling i et dansk og internationalt perspektiv. Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Læreruddannelsens danskfag udvikler dansklærere til folkeskolen via teori og arbejdsformer der kobler sig til praksis. Der arbejdes mod at integrere fagets indholdsområder så de fremstår som en funktionel helhed. Fællesdelen og specialiseringsdelen organiseres som et samlet forløb. DANSK FÆLLESFORLØB 1. Bekendtgørelsen I fællesforløbet introduceres den studerende til alle fagets grundlæggende videns- og færdighedsområder. Der arbejdes med den studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier. Eksempler på undervisning hentes især fra skolens mellemtrin (4.-6. kl.) til belysning af generelle, faglige og fagdidaktiske emner. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets indhold og tilrettelæggelse Den studerende skal introduceres for og opøve kompetence i at planlægge, gennemføre og evaluere sin undervisning, samt vurdere egen og andres planlægning, gennemførelse og evaluering. Der arbejdes med den studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier såvel mundtligt som skriftligt. På fællesdelen er der især fokus på skolens mellemtrin (4. 6. kl.) til belysning af generelle, faglige og fagdidaktiske emner. 29

30 Fagets undervisning kan foregå som undervisningsforløb, som kurser, ekskursioner eller som studieture. 3. Deltagelseskrav Minimum tre studieprodukter skal godkendes af underviseren. Mindst et skal være skriftligt og individuelt. Tilsammen skal studieprodukterne dække CKF erne for fællesdelen. Studieture/ekskursion En studietur/ekskursion kan være deltagelsespligtig. Hvis en studerende ikke deltager, må vedkommende afløse sin deltagelsespligt ved en opgave stillet af læreren. 4. Intern prøve En individuel skriftlig ugeopgave (5 dage). Omfang: 7-10 normalsider af 2600 anslag. Den studerendes egen skriftlige udtryksfærdighed indgår i bedømmelsen. 30

31 DANSK ALDERSSPECIALISERING MOD BEGYNDER- OG MELLEMTRIN 1. Bekendtgørelsen I specialiseringsforløbet vendt mod begynder- og mellemtrinnet arbejdes med en fordybelse i de danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer knyttet til læreropgaver i danskundervisningen i klasse. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets indhold og tilrettelæggelse Den studerende skal introduceres for og opøve kompetence i at planlægge, gennemføre og evaluere sin undervisning, samt vurdere egen og andres planlægning, gennemførelse og evaluering. Der arbejdes med den studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier såvel mundtligt som skriftligt. På specialiseringsdelen er der fokus på begynder- og mellemtrin. Fagets undervisning kan foregå som undervisningsforløb, som kurser, ekskursioner eller som studieture. 3. Deltagelseskrav Minimum fire studieprodukter skal godkendes af underviseren. Mindst et skal være skriftligt og individuelt. Tilsammen skal studieprodukterne dække CKF erne for specialiseringsdelen. Studieture/ekskursion En studietur/ekskursion kan være deltagelsespligtig. Hvis en studerende ikke deltager, må vedkommende afløse sin deltagelsespligt ved en opgave stillet af læreren. 4. Eksamen Skriftlig prøve Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven. Mundtlig prøve Grundlaget for den mundtlige eksamen er den studerendes mundtlige præsentation af en faglig og fagdidaktisk problemstilling og problemformulering. Den studerende analyserer en selvvalgt tekst eller andet materiale og kommer med overvejelser over hvordan denne tekst kan indgå i skolens danskundervisning. Den studerendes mundtlige formidling indgår i bedømmelsen. Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg (størrelsen følger de generelle bestemmelser). Oplæggets problemformulering og problemstilling godkendes af en af holdets undervisere. Det skriftlige oplæg skal indeholde følgende: en begrundet faglig og fagdidaktisk problemstilling med udgangspunkt i fagets CKF et metodeafsnit der redegør for hvordan den studerende vil undersøge problemformuleringen, herunder begrundelse for valg af sekundær og primær litteratur. Sekundær litteratur vil sige teoretiske tekster, og primær litteratur vil sige den tekst der analyseres til den mundtlige eksamen. en litteraturliste 31

32 Den mundtlige prøve kan afholdes som gruppeeksamen for op til 3 studerende. Eksaminationstid følger de generelle bestemmelser. Individuel bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. Det skriftlige produkt indgår ikke i bedømmelsen. 32

33 DANSK ALDERSSPECIALISERING MOD MELLEM- OG SLUTTRIN 1. Bekendtgørelsen I specialiseringsforløbet vendt mod mellem- og sluttrinnet arbejdes der med en fordybelse i de danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer, der knytter sig til læreropgaver i danskundervisningen i klasse. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets indhold og tilrettelæggelse Den studerende skal introduceres for og opøve kompetence i at planlægge, gennemføre og evaluere sin undervisning, samt vurdere egen og andres planlægning, gennemførelse og evaluering. Der arbejdes med den studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier såvel mundtligt som skriftligt På specialiseringsdelen er der fokus på mellem- og sluttrin. Fagets undervisning kan foregå som undervisningsforløb, som kurser, ekskursioner eller som studieture. 3. Deltagelseskrav Minimum fire studieprodukter skal godkendes af underviseren. Mindst et skal være skriftligt og individuelt. Tilsammen skal studieprodukterne dække CKF erne for specialiseringsdelen. Studieture/ekskursion En studietur/ekskursion kan være deltagelsespligtig. Hvis en studerende ikke deltager, må vedkommende afløse sin deltagelsespligt ved en opgave stillet af læreren. 4. Eksamen Skriftlig prøve Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven. Mundtlig prøve Grundlaget for den mundtlige eksamen er den studerendes mundtlige præsentation af en faglig og fagdidaktisk problemstilling og problemformulering. Den studerende analyserer en selvvalgt tekst eller andet materiale og kommer med overvejelser over hvordan denne tekst kan indgå i skolens danskundervisning. Den studerendes mundtlige formidling indgår i bedømmelsen. Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg (størrelsen følger de generelle bestemmelser). Oplæggets problemformulering og problemstilling godkendes af en af holdets undervisere. Det skriftlige oplæg skal indeholde følgende: en begrundet faglig og fagdidaktisk problemstilling med udgangspunkt i fagets CKF et metodeafsnit der redegør for hvordan den studerende vil undersøge problemformuleringen, herunder begrundelse for valg af sekundær og primær litteratur. Sekundær litteratur vil sige teoretiske tekster, og primær litteratur vil sige den tekst der analyseres til den mundtlige eksamen. en litteraturliste 33

34 Den mundtlige prøve kan afholdes som gruppeeksamen for op til 3 studerende. Eksaminationstid følger de generelle bestemmelser. Individuel bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. Det skriftlige produkt indgår ikke i bedømmelsen. 34

35 MATEMATIK 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer, matematikundervisningens didaktik og matematikundervisningens praksis i skolen. Fagets historie, fagets rolle som kulturbærer og fagets anvendelser er en vigtig del af fagets identitet som undervisningsfag. Faget bidrager med opmærksomhed på nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden. Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Faget matematik på BK er karakteriseret ved et solidt fagligt niveau i både det matematiske indhold og i fagdidaktikken. De to opfattes som uadskillelige dele, som er lige centrale i undervisningen. Faget giver således den studerende mulighed for at erhverve matematikfagligt baggrundsstof med udgangspunkt i skolepraksis som forudsætning for lærerens virke, og det giver fagdidaktisk dokumentation for lærerens valg af planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af matematikundervisningen. BK s tætte tilknytning til praktikskolerne tillader et samarbejde med mulighed for afprøvninger, undersøgelser og vekselvirkning sammen med erfarne lærere og mentor fra læreruddannelsen. MATEMATIK FÆLLESFORLØB RETTET MOD MELLEMTRINNET 1. Bekendtgørelsen Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets indhold og tilrettelæggelse Indholdet i undervisningen følger fagets CKF. Der bliver lagt særlig vægt på både faglig og fagdidaktisk basisviden med inddragelse af it, videnskabelig metode samt skolepraksis med særligt fokus på mellemtrinnet. I tilknytning til det fagdidaktiske indhold medtages matematikfagets bidrag til børns mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed. Arbejdet med de faglige hovedområder og den tilknyttede stofdidaktik omfatter tal, algebra og funktioner, geometri, sandsynlighedsregning og statistik. 35

36 Praktikken er omdrejningspunkt for det samspil med de pædagogiske fag, som forbereder den studerende til praktikken og analyserer og evaluerer praktikforløbet. En væsentlig del af det integrerende element lægges umiddelbart før og efter praktikforløbet, hvor der tages udgangspunkt i indholdsbestemmelserne for praktikken og matematikkens fagdidaktik. Fokus er observation af især lærerfunktioner, elevforhold og læringsmiljø samt arbejdet med planlægning, analyse og evaluering af korte undervisningssekvenser. I organiseringen af undervisningen indgår en vifte af arbejdsformer af relevans for lærerjobbet og for tilegnelsen af linjefagets CKF; situationsafhængigt kan der f.eks. være anvendelse af: holdundervisning individuelt arbejde selvstændigt gennemført gruppearbejde med efterfølgende rapportering gruppearbejde til specifik problemløsning studiegruppearbejde til udarbejdelse af periodeopgaver inkluderende skolepraktiske, fagdidaktiske og matematikfaglige aspekter eksperiment- og undersøgelsesarbejde forelæsning til oplæg, overblik eller opsamling vedr. studieaktivitet eller indhold ekskursion tværfaglig inddragelse af praktiskmusiske aktiviteter It indgår som et naturligt hjælpemiddel, såvel fagligt som præsentations -og formidlingsmæssigt samt som genstand for fagdidaktisk studium. Evaluering indgår i fagets didaktik: Afdækning, vurdering og karakteristik af elevers matematikfaglige udbytte og kompetencer med forskellige evalueringsredskaber; her kan inkluderes nationale test. Med vægt på valg af kvalitative evalueringsmetoder sker afprøvning dels i praktikken, og dels i forbindelse med evaluering af delforløb i linjefaget. I evalueringen af undervisningsforløb anvendes mindst én gang en kvalitativ evalueringsmetode. Den enkelte studerende skal evaluere eksempler på egne og andres studiefaglige oplæg eller produkter. 3. Deltagelseskrav Der er mødepligt til undervisningen. Ved afslutningen af linjefagsforløbet skal den studerende have opnået godkendelse af: besvarelse af en større studieopgave (5-10 normalsider) eller besvarelser af to lærerdefinerede studieopgaver, (3-5 normalsider). Studieopgaverne skal samlet indeholde stof fra det matematikfaglige, det fagdidaktiske og det skolepraktiske område. Mindst én af studieopgaverne skal være et individuelt skriftligt produkt. besvarelser af yderligere lærerstillede opgaver/produkter, hvis antal er fastlagt af holdets lærere ved studieårets start en skriftlig refleksion over egen faglig og fagdidaktisk udvikling gennem linjefagsforløbet (1-2 sider) 4. Intern prøve i form af en 4 timers skriftlig prøve. Individuel besvarelse. Eksaminanden medbringer en computer, der som minimum skal kunne læse og give mulighed for at viderebearbejde Excel 2003-filer have et geometriprogram installeret 36

37 have et graftegneprogram installeret kunne læse html-filer kunne læse fra cd er og afspille dvd er kunne køre små DOS-programmer have øvrige i undervisningen anvendte programmer installeret kunne læse pdf-filer og gemme tekst som pdf-fil. Alle i undervisningen anvendte hjælpemidler må anvendes. Dog er enhver form for kommunikation, herunder brug af internet, ikke tilladt under prøven. Den studerendes skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. 37

38 MATEMATIK ALDERSSPECIALISERING MOD BEGYNDER- OG MELLEMTRIN 1. Bekendtgørelsen Der arbejdes videre med de indholdsområder, der især udvikler kompetence knyttet til begynder- og mellemtrin. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets indhold og tilrettelæggelse Indholdet i undervisningen følger fagets CKF, som bygger videre på fællesforløbets indhold. Der bliver lagt særlig vægt på det faglige og fagdidaktiske stof med inddragelse af it, videnskabelig metode samt skolepraksis med særligt fokus på mellem- og sluttrin. I tilknytning til det fagdidaktiske indhold medtages matematikfagets bidrag til børns mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed. Arbejdet med de faglige hovedområder og den tilknyttede stofdidaktik omfatter tal og algebra, funktioner, geometri samt sandsynlighedsregning og statistik. Praktikken er omdrejningspunkt for det samspil med de pædagogiske fag, som forbereder den studerende til praktikken og analyserer og evaluerer praktikforløbet. En væsentlig del af det integrerende element lægges umiddelbart før og efter praktikforløbet, hvor der tages udgangspunkt i indholdsbestemmelserne for praktikken og matematikkens fagdidaktik. Fokus er test og spørgeskemaundersøgelse af læring, læringsmiljø eller samarbejde i forskellige fora samt arbejdet med planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisningsforløb, der tilgodeser variation i pædagogiske og faglige metoder. I organiseringen af undervisningen indgår en vifte af arbejdsformer af relevans for lærerjobbet og for tilegnelsen af linjefagets CKF; situationsafhængigt kan der f.eks. være anvendelse af: holdundervisning individuelt arbejde selvstændigt gennemført gruppearbejde med efterfølgende rapportering gruppearbejde til specifik problemløsning studiegruppearbejde til udarbejdelse af periodeopgaver inkluderende skolepraktiske, fagdidaktiske og matematikfaglige aspekter eksperiment- og undersøgelsesarbejde forelæsning til oplæg, overblik eller opsamling vedr. studieaktivitet eller indhold ekskursion tværfaglig inddragelse af praktiskmusiske aktiviteter 38

39 It indgår som fagligt værktøj ved brug af bl.a. regneark, dynamisk geometriprogram og graftegneprogram, som præsentations- og formidlingsmedium samt som genstand for fagdidaktisk studium. Evaluering indgår i fagets didaktik: Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning. Arbejdet med evaluering på fællesdelen udvides med fordybelse i brugen af evalueringsredskaber med specifik relevans for alderstrinnet, herunder nationale test samt afsluttende prøver i skolen. Med vægt på valg af kvantitative evalueringsmetoder sker afprøvning dels i praktikken, dels i forbindelse med evaluering af delforløb i linjefaget. Den enkelte studerende skal evaluere eksempler på egne og andres studiefaglige oplæg eller produkter. 3. Deltagelseskrav Ved afslutningen af linjefagsforløbet skal den studerende have opnået godkendelse af: besvarelse af en større studieopgave (5-10 normalsider) eller besvarelser af to lærerdefinerede studieopgaver, (3-5 normalsider). Studieopgaverne skal samlet indeholde stof fra det matematikfaglige, det fagdidaktiske og det skolepraktiske område. Mindst én af studieopgaverne skal være et individuelt skriftligt produkt. besvarelser af yderligere lærerstillede opgaver/produkter, hvis antal er fastlagt af holdets lærere ved studieårets start en skriftlig refleksion over egen faglig og fagdidaktisk udvikling gennem linjefagsforløbet (1-2 sider) 4. Eksamen Skriftlig prøve: Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven, der har en varighed af 6 timer. Eksaminanden medbringer en computer, der som minimum skal kunne læse og give mulighed for at viderebearbejde Excel 2003-filer have et geometriprogram installeret have et graftegneprogram installeret kunne læse html-filer kunne læse fra cd er og afspille dvd er kunne køre små DOS-programmer have øvrige i undervisningen anvendte programmer installeret kunne læse pdf-filer og gemme tekst som pdf-fil. Alle i undervisningen anvendte hjælpemidler må anvendes. Dog er enhver form for kommunikation, herunder brug af internet, ikke tilladt under prøven. Mundtlig prøve: Prøven tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål udformet af læreren og som til sammen dækker fagets CKF. Resultatet af lodtrækningen forelægges den studerende 1 døgn før eksamen. Den studerende skal ud fra spørgsmålet inddrage såvel det matematikfaglige stof som de skolefaglige og fagdidaktiske aspekter. En udvidet disposition på max 1 side kan medbringes. Eksamen er individuel. Eksaminationstid inkl. votering: 45 minutter. Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. 39

40 MATEMATIK ALDERSSPECIALISERING MOD MELLEM- OG SLUTTRIN 1. Bekendtgørelsen Der arbejdes videre med de fagdidaktiske indholdsområder fra fællesforløbet med særligt henblik på mellem- og sluttrin. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets indhold og tilrettelæggelse Indholdet i undervisningen følger fagets CKF, som bygger videre på fællesforløbets indhold. Der bliver lagt særlig vægt på det faglige og fagdidaktiske stof med inddragelse af it, videnskabelig metode samt skolepraksis med særligt fokus på mellem- og sluttrin. I tilknytning til det fagdidaktiske indhold medtages matematikfagets bidrag til børns mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed. Arbejdet med de faglige hovedområder og den tilknyttede stofdidaktik omfatter tal, algebra, funktioner, geometri samt sandsynlighedsregning og statistik. Praktikken er omdrejningspunkt for det samspil med de pædagogiske fag, som forbereder den studerende til praktikken og analyserer og evaluerer praktikforløbet. En væsentlig del af det integrerende element lægges umiddelbart før og efter praktikforløbet, hvor der tages udgangspunkt i indholdsbestemmelserne for praktikken og matematikkens fagdidaktik. Fokus er test og spørgeskemaundersøgelse af læring, læringsmiljø eller samarbejde i forskellige fora samt arbejdet med planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisningsforløb, der tilgodeser variation i pædagogiske og faglige metoder. I organiseringen af undervisningen indgår en vifte af arbejdsformer af relevans for lærerjobbet og for tilegnelsen af linjefagets CKF; situationsafhængigt kan der f.eks. være anvendelse af: holdundervisning individuelt arbejde selvstændigt gennemført gruppearbejde med efterfølgende rapportering gruppearbejde til specifik problemløsning studiegruppearbejde til udarbejdelse af periodeopgaver inkluderende skolepraktiske, fagdidaktiske og matematikfaglige aspekter eksperiment- og undersøgelsesarbejde forelæsning til oplæg, overblik eller opsamling vedr. studieaktivitet eller indhold studenteroplæg ekskursion It indgår som fagligt værktøj ved brug af bl.a. regneark, dynamisk geometriprogram og graftegneprogram, som præsentations- og formidlingsmedium samt som genstand for fagdidaktisk studium. Evaluering indgår i fagets didaktik: Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning. Arbejdet med evaluering på fællesdelen udvides med fordybelse i brugen af evalueringsredskaber med spe- 40

41 cifik relevans for alderstrinnet, herunder nationale test samt afsluttende prøver i skolen. Med vægt på valg af kvantitative evalueringsmetoder sker afprøvning dels i praktikken, dels i forbindelse med evaluering af delforløb i linjefaget. Den enkelte studerende skal mundtligt og skriftligt evaluere eksempler på egne og andres studiefaglige oplæg eller produkter. 3. Deltagelseskrav Ved afslutningen af linjefagsforløbet skal den studerende have opnået godkendelse af: besvarelse af en større studieopgave (5-10 normalsider) eller besvarelser af to lærerdefinerede studieopgaver, (3-5 normalsider). Studieopgaverne skal samlet indeholde stof fra det matematikfaglige, det fagdidaktiske og det skolepraktiske område besvarelser af yderligere lærerstillede opgaver/produkter, hvis antal er fastlagt af holdets lærere ved studieårets start En skriftlig refleksion over egen faglig og fagdidaktisk udvikling gennem linjefagsforløbet (1-2 sider) 4. Eksamen Skriftlig prøve: Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven, der har en varighed af 6 timer. Eksaminanden medbringer en computer, der som minimum skal kunne læse og give mulighed for at viderebearbejde Excel 2003-filer have et geometriprogram installeret have et graftegneprogram installeret kunne læse html-filer kunne læse fra cd er og afspille dvd er kunne køre små DOS-programmer have øvrige i undervisningen anvendte programmer installeret kunne læse pdf-filer og gemme tekst som pdf-fil. Alle i undervisningen anvendte hjælpemidler, må anvendes. Dog er enhver form for kommunikation, herunder brug af internet, ikke tilladt under prøven. Mundtlig prøve: Prøven tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål udformet af læreren og som til sammen dækker fagets CKF. Resultatet af lodtrækningen forelægges den studerende 1 døgn før eksamen. Den studerende skal ud fra spørgsmålet inddrage såvel det matematikfaglige stof som de skolefaglige og fagdidaktiske aspekter. En udvidet disposition på max 1 side kan medbringes. Eksamen er individuel. Eksaminationstid inkl. votering: 45 minutter. Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. 41

42 NATURFAGLIGT FÆLLESFORLØB KOMBINERET MED NATUR/TEKNIK 1. Bekendtgørelsen Forløbets identitet Fællesforløbet omhandler dels naturfagenes begrundelse og rolle i samfundet og skolen, fagenes indbyrdes sammenhæng og samspil gennem skoleforløbet dels samspillet med andre af skolens fag. Det omfatter bl.a. eksemplariske erkendelses- og arbejdsformer i naturfagene samt undervisningsformer, der skal fremme progression i elevernes faglige læring og udvikle deres praktiske færdigheder, kreativitet og lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser. Fællesforløbets stofområder er natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt videnskabsteoretiske og historiske tilgange. Der indgår almene læringspsykologiske og didaktiske elementer i fællesforløbet som forudsætning for planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af den konkrete undervisning med henblik på at afdække forskellige perspektiver på børns naturfaglige læring på forskellige alders- og udviklingstrin, herunder andetsprogsperspektivet. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Eleverne har natur/teknik fra 1-6. klasse, og faget er dermed skolens største naturfag. Udgangspunktet for natur/teknik undervisningen er i høj grad elevernes egne oplevelser, undersøgelser og eksperimenter. Dette afspejles i læreruddannelsens undervisning. Her stiller vi spørgsmål og undersøger vores omverden gennem teoretiske og praktiske undersøgelser i naturen og i laboratoriet. Vi tager på ekskursioner f.eks. til naturområder, museer, oplevelsescentre, virksomheder og landbrug. Vi arbejder med at koble teorien til dine personlige undervisningserfaringer. Dette sker bl.a. gennem løbende undervisningsforløb med børn via naturfagsafdelingens samarbejdsrelationer til udvalgte folkeskoler og andre undervisningsmiljøer. Vælger du natur/teknik med naturfagligt grundforløb giver det dig muligheden for større faglig fordybelse eksempelvis gennem længerevarende studieture og skoletilknytningsprojekter. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Natur/teknik med naturfagligt grundforløb læses som et toårigt obligatorisk 1,2 fag med følgende elementer: Det naturfaglige grundforløbs elementer I undervisningen arbejdes der med fagets CKFer. Indholdsmæssigt bygges undervisningen op omkring de samme elementer som i natur/teknik. 42

43 I grundforløbet vægtes følgende særlige fokusområder højt: Praksistilknytning. Løbende praksiserfaringer med skoleelever. Undervisningen tager udgangspunkt i et samarbejde med skoleklasser. Der vil endvidere indgå andre former for tilknytning til de studerendes kommende praksis. Praktisk/undersøgende arbejde ude og inde. Ekskursioner og studieture. Brug af alternative læringsmiljøer. Projektarbejde. Workshops og andre udviklingsprægede læringsfællesskaber. Det naturfaglige grundforløb afsluttes med en intern prøve efter det 1. år. Natur/tekniks elementer I undervisningen arbejdes der med fagets CKFer. Der arbejdes bl.a. med følgende naturfaglige hovedområder: a) Sundhed, livsstil og levevilkår. b) Energi og miljø - teknologi i produktion og hverdag. c) Jorden og Livets udvikling fra stjernestøv til biologisk mangfoldighed. d) Naturundersøgelser. Inden for alle hovedområder arbejdes der bl.a. med inddragelse af de studerendes praktikerfaringer og med fagdidaktiske problemstillinger i tilknytning til skolefaget, herunder planlægning, gennemførelse og evaluering af eksemplariske undervisningsforløb. I undervisningen inddrages brug af fagtekster, børns begrebsudvikling og læreprocesser samt forskellen mellem hverdags- og fagsprog i skolefaget. I relation til hovedområderne arbejdes der mere udførligt med et antal undervisningsmæssige områder, f.eks. naturfag og børn med særlige behov, naturen som læringsrum, praktisk og undersøgende arbejde og naturfagssamarbejde omkring indskoling og overgang til de naturvidenskabelige fag i udskolingen. Inden for hovedområderne vælges i samarbejde med de studerende en række temaer, som bearbejdes med henblik på inddragelse af centrale fagbegreber og fagdidaktiske overvejelser. Foruden arbejdet med hovedområderne gennemføres et obligatorisk sikkerheds- og laboratoriekursus. 4. Deltagelseskrav Det naturfaglige grundforløb Ved afslutningen af grundforløbet skal den studerende have godkendt 4 studieprodukter for at kunne gå til intern prøve. Studieprodukterne udarbejdes i løbet af grundforløbet det første år og dækker fagets CKF. Et af produkterne udarbejdes som et individuelt skriftligt produkt. Natur/Teknik Deltagelsespligten er opfyldt, når den studerende har afleveret og fået godkendt 4 studieprodukter som tilsammen dækker fagets CKF. Produkterne udarbejdes i løbet af natur/teknik-forløbet. Et af produkterne udarbejdes som et individuelt skriftligt produkt. Et godkendt obligatorisk 10 lektioners sikkerheds- og laboratoriekursus med mødepligt. 43

44 5. Intern prøve og eksamen Grundforløb - Intern prøve Betingelse for indstilling til intern prøve er 4 godkendte studieprodukter. Der lodtrækkes individuelt mellem produkterne. Der gives tre dages forberedelse til en mundtlig eksamination af en perspektivering af produktet, på baggrund af spørgsmål stillet af eksaminator ved lodtrækningens offentliggørelse. Eksaminationstid: 20 minutter. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. Natur/teknik - eksamen Betingelse for indstilling til eksamen er 4 godkendte studieprodukter udarbejdet i løbet af Natur/teknikforløbet og godkendt sikkerheds- og laboratoriekursus. Den studerende skal, for at kunne indstille sig til eksamen, aflevere 4 begrundede problemstillinger med udgangspunkt i deres studieprodukter (½-1 normalside), som samlet dækker fagets CKF. De 4 problemstillinger skal begrundes, og emne, problemformulering samt disposition for eksamensoplæggene skal godkendes af lærerne på en af institutionens nærmere fastsat dato. I hver problemstilling skal indgå faglige og fagdidaktiske overvejelser og praktiske aktiviteter. Mundtlig og praktisk eksamen Der foretages lodtrækning mellem de fire begrundede problemstillinger. Den studerende får oplyst resultatet af lodtrækningen 3 døgn før eksaminationen i holdets portalrum i studiezonen. Den begrundede problemstilling danner udgangspunkt for den mundtlige og praktiske eksamen, men indgår ikke i bedømmelsen. Den studerende skal i forbindelse med eksamen gøre rede for og demonstrere praktisk arbejde i faget. Ved eksamen vurderes den studerendes faglige, fagdidaktiske og praktiske viden og færdigheder. Eksaminationstiden følger de generelle bestemmelser. Individuel bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. 44

45 ENGELSK 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Kernen i faget engelsk udgøres af sprog og kultur i et fremmedsprogligt perspektiv, hvor sprogbrugeren og sprogundervisningen står i centrum. Engelsk linjefag i læreruddannelsen består af arbejde med engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. Som det største sprogfag i folkeskolen, i læreruddannelsen og i internationale sammenhænge har engelskfaget en særlig forpligtelse til at arbejde med sproglig og kulturel bevidsthed. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Engelsk på Blaagaard-KDAS er præget af arbejdet med konkrete aktiviteter, metoder, materialer, mål og evalueringsformer, der er relevante for faget i Folkeskolen. Studieaktiviteter er ofte afprøvende og eksperimenterende, hvor undervisere og studerende arbejder professionsrettet og udviklingsorienteret sammen med skoler, lærere og andre ressourcepersoner. Dette arbejde foregår på baggrund af nyeste viden og forskning om sprogtilegnelse og sprogundervisning 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Engelsk læses over 2 studieår. Indholdsmæssigt arbejdes der indenfor fagets CKFer, som organiseres i minimum 4 studiemønstre af varierende længde. Et studiemønster kan efter aftale gennemføres ved studieophold i et engelsktalende land Studiemønstrene tilrettelægges generelt i samarbejde mellem underviserne og de studerende og udformes i studieplaner. Studiet organiseres ud fra følgende indholdsområder: Sprog og sprogbeskrivelse, fx grammatik, fonetik, pragmatik, kommunikationsstrategier Kommunikativ kompetence og sproglig vejledning, fx færdigheder, analyse af eget og elevers intersprog, evalueringsteori Sprogtilegnelse, fx tilegnelsesteorier, læringsstrategier Tekster og kultur, fx genrer, tekstanalyse, semiotik, litteraturpædagogik, kulturteori og interkulturel kompetence Aktuelle temaer og problemstillinger fra den faglige debat, fx ministerielle udgivelser og nyere forskning Gennem dette arbejde opbygger den studerende de nødvendige professionelle kompetencer, som indebærer refleksion og begrundede valg omkring At planlægge en hensigtsmæssig engelskundervisning i forhold til nationale såvel som lokale rammer og mål, årsplaner og lektionsplaner, forskellige alderstrin og niveauer, herunder træffe valg om materialer, metoder og tilgange 45

46 At gennemføre den planlagte undervisning herunder klasserumsledelse, brug af undervisningsmidler og ressourcer, og interaktion med eleverne At evaluere, sammen med eleverne, både undervisningen og elevernes læring og bruge evalueringen som udgangspunkt for den videre planlægning I alle områder indgår arbejdet med udviklingen af den studerendes egen sproglige kompetence til personlig og professionel brug. Inden for det enkelte studiemønster arbejdes både praktisk og teoretisk med det faglige såvel som det fagdidaktiske indhold, og der inddrages nationale såvel som internationale forskningsresultater og udviklingsprojekter, hvor det er relevant. Undervisningen foregår som hovedregel på engelsk. 4. Deltagelseskrav Kravene til opfyldelse af deltagelsespligten aftales på det enkelte hold ved hvert semesters begyndelse og fremgår af studieplanen for det enkelte semester. Som minimum udarbejder den studerende, selvstændigt eller i samarbejde med andre, 4 studieprodukter som sammen dækker fagets CKF områder. Et af studieprodukterne skal være et individuelt skriftligt produkt. Opfyldelse af deltagelseskravene er en forudsætning for at blive indstillet til intern prøve (1.studieår) og endelig eksamen (2.studieår). For årgang 2010 kan gælde andre deltagelseskrav, jf. tidligere studieordning. 5. Eksamen Den interne prøve Den interne prøve tager ifølge bekendtgørelsen udgangspunkt i følgende mål: Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug. Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog. Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden. Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng. Den interne prøve har en mundtlig og en skriftlig del. Besvarelsen er individuel. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. Afsluttende eksamen Mundtlig prøve Den/de studerende udarbejder fire begrundede problemstillinger (1/2 1 normalside), som tilsammen dækker fagets mål og CKF og er godkendt af underviseren/underviserne i faget. Ved lodtrækning 3 dage før den mundtlige eksamen udvælges én af de fire problemstillinger. Det er tilladt for de studerende at gå til eksamen i grupper af max. 3 studerende, hvis de har udarbejdet problemstillinger sammen. Problemstillingerne skal afleveres på et af institutionen fastsat tidspunkt. Eksamen består af en samtale på engelsk med udgangspunkt i den lodtrukne problemstilling. Prøvetid: 45 minutter inkl. votering; ved gruppeeksamen - se fælles retningslinjer. Individuel bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen på basis af den mundtlige præstation. Den skriftlige prøve Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven. 46

47 HISTORIE, 72 ECTS/1,2 ÅRSVÆRK 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan mennesket gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i dannelsen af fællesskaber og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende kræfter. Den studerende skal derfor erhverve sig kronologisk forståelse for i en undervisning at kunne beskrive og forklare historiske sammenhænge, der sigter mod at øve eleverne i at bruge historisk viden og forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet og mål med henblik på at planlægge, gennemføre og evaluere en væsentlig og vedkommende undervisning, der passer til elevernes forudsætninger. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Eleverne har historie fra 3. til 9. klasse i skolen, og historie er dermed et af folkeskolens mellemstore fag. Vi lægger vægt på, at de studerende arbejder med at planlægge, gennemføre, analysere og evaluere historieundervisning for alle de nævnte klassetrin. Vi arbejder med historiefaget så de studerende udvikler deres egen faglige og fagdidaktiske viden ved at eksperimentere med formidlings- og undervisningsformer; og samtidig reflekterer over teoretiske og dannelsesmæssige perspektiver i historie som undervisningsfag. Undervisningen i historie er organiseret i emner og temaer, der tager udgangspunkt i fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, og er tilrettelagt så de studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan udvikle deres egen historiske bevidsthed i et professionsorienteret perspektiv. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse I løbet af linjefagsforløbet skal de studerende arbejde fagligt og målrettet med Historiske perioder, emner og temaer Historiedidaktik og historieformidling Historieforskningens teori og metode Undervisningen er struktureret i en række fælles forløb, der planlægges i et samarbejde mellem lærerne og de studerende. Der anvendes forskellige undervisnings- og arbejdsformer, som afspejler variationen i fagets tilrettelæggelse og gennemførelse i folkeskolen. I mindst et forløb lægges vægt på æstetiske læreprocesser og praktisk musiske udtryksformer. For årgang 2010 kan indholdet tilrettelæggelse ud fra tidligere studieordning, studieåret

48 På fagets første år arbejdes der med mindst tre forløb (historiske perioder, emner og temaer), som inddrager: A) Historiedidaktik Fagdidaktiske teorier og modeller samt de studerendes egne praksiserfaringer fra praktikken anvendes i forberedelsen og efterbehandlingen af praktikken og anden skolepraksis. B) Historieforskningens teori og metode Historieforskningens teori og metode integreres i semesterundervisningen i sammenhæng med de valgte fællesforløb eller afholdes som kortere kursusforløb eller forelæsningsrækker. Heri indgår forskellige forklaringstyper på den historiske udvikling, kildeanalyse og udviklingen af et undersøgelsesdesign for indsamling af empiri og analyse af historieundervisning. C) Evaluering. Der arbejdes med såvel teoretiske som praktiske studier af evalueringsværktøjer i historieundervisningen. De studerende gennemfører individuelt eller i grupper et kvalitativt interview, der inddrager egne eller andres undersøgelser af praksisfeltet. På fagets andet år arbejdes der med mindst tre forløb (historiske perioder, emner og temaer), som inddrager: A) Historiedidaktik Omfatter historieformidlingen såvel inden for som udenfor skolen og undersøger problemer inden for: Dannelsen og udviklingen af børns historiske bevidsthed. Analyse af undervisningsmaterialer og af historisk formidling i massemedierne. Der arbejdes endvidere med teoretiske indfaldsvinkler til undersøgelser af undervisningen i faget historie ved hjælp af observation, analyse og vurdering af, hvordan man som lærer systematisk argumenterer for sine handlinger på baggrund af analyser af egen og andres praksis. B) Historieforskningens teori og metode Historieforskningens teori og metode integreres i semesterundervisningen i sammenhæng med de valgt fællesforløb eller afholdes som kortere kursusforløb eller forelæsningsrække. C) Evalueringskompetence Der arbejdes med såvel teoretiske som praktiske studier af evalueringsværktøjer i historieundervisningen. På fagets andet år tilrettelægges undervisningen således, at de studerende individuelt eller i grupper forberedes på analyse, vurdering og udfærdigelse af prøvespørgsmål og prøveformer i historiefaget. På fagets andet år arbejdes der med konkrete undersøgelser af undervisningen i faget historie ved hjælp af observation, analyse og vurdering af egen praksis, og der sættes særlig fokus på, hvordan man som lærer kan og skal udvikle sig på baggrund af analyser af egen og andres praksis. 48

49 4. Deltagelseskrav og afsluttende eksamen For at kunne indstilles til den interne prøve efter første år skal den studerende have afleveret og fået godkendt studieprodukter, som knytter sig til første år på linjefaget historie. Følgende deltagelseskrav skal være opfyldt for at den studerende kan indstilles til afsluttende eksamen: Studieprodukter I tilknytning til fælles forløbene indgår 3 obligatoriske studieprodukter på det første år og 3 på det andet år af faget. Mindst 2 af de 6 forløb afsluttes med en fælles formidling af studieprodukterne. Ved planlagte formidlinger er der mødepligt. Følgende krav skal dækkes gennem studieprodukterne, set som helhed: En individuel skriftlig opgave på 8 12 normalsider Minimum to produkter skal inddrage praktisk-musiske arbejdsformer Minimum et produkt skal inddrage pædagogisk-didaktiske overvejelser Mindst et skal være IT-baseret En analyse af et eller flere billedmedier Udover de seks studieprodukter skal den studerende i forbindelse med linjefagspraktikken udarbejde en opgave på 5 8 sider, der indeholder fagdidaktiske overvejelser over tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen af historie i skolen. Udarbejde to fremstillingsanalyser af historiske værker. 5. Eksamen Eksamen er en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i fagets CKF og et af de fire korte skriftlige oplæg (maks. 5 sider). De korte skriftlige oplæg tager afsæt i studieprodukterne og afleveres på en af institutionens fastsat dato. Der foretages en lodtrækningen mellem de fire korte skriftlig oplæg, lodtrækningen meddeles den studerende 45 min. før eksamen. Eksamen kan gennemføres individuelt eller i grupper på op til 3 studerende. Eksaminationstiden følger de generelle bestemmelser. Individuel bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen. 49

50 HISTORIE, 36 ECTS/0,6 ÅRSVÆRK 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan mennesket gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i dannelsen af fællesskaber og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende kræfter. Den studerende skal derfor på baggrund af historisk viden og indsigt erhverve sig kronologisk forståelse for i en undervisning at kunne beskrive og forklare historiske sammenhænge, der sigter mod at øve eleverne i at bruge historisk viden og forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet og mål med henblik på at planlægge, gennemføre og evaluere en væsentlig, vedkommende og perspektiverende undervisning, der passer til elevernes forudsætninger. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Eleverne har historie fra 3. til 9. klasse i skolen, og historie er dermed et af folkeskolens mellemstore fag. Vi lægger vægt på, at de studerende arbejder med at planlægge, gennemføre, analysere og evaluere historieundervisning for alle de nævnte klassetrin. Vi arbejder med historiefaget så de studerende udvikler deres egen faglige og fagdidaktiske viden ved at eksperimentere med formidlings- og undervisningsformer; og samtidig reflekterer over teoretiske og dannelsesmæssige perspektiver i historie som undervisningsfag. Undervisningen i historie er organiseret i emner og temaer, der tager udgangspunkt i fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, og er tilrettelagt så de studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan udvikle deres egen historiske bevidsthed i et professionsorienteret perspektiv. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Undervisningen er struktureret i minimum fire forløb, der planlægges i samarbejde mellem holdets lærere og de studerende. Der anvendes forskellige undervisnings- og arbejdsformer, som afspejler variationen i fagets tilrettelæggelse og gennemførelse i folkeskolen. I mindst et forløb lægges vægt på æstetiske læreprocesser og praktisk musiske udtryksformer. I løbet af linjefagsforløbet skal de studerende arbejde fagligt og målrettet med: A) Historiske perioder, emner og temaer Vi arbejder med både dansk og ikke-dansk historie, med ældre og nyere historie. B) Historiedidaktik og historieformidling 50

51 Historieformidlingen både indenfor og udenfor skolen. Vi inddrager fagdidaktiske teorier og modeller samt de studerendes egne praksiserfaringer med fokus på Dannelsen og udviklingen af børns historiske bevidsthed Analyse af undervisningsmaterialer Historisk formidling fx i massemedier og bøger Historiebrug Vi arbejder endvidere med teoretiske indfaldsvinkler til undersøgelser af undervisningen i faget historie ved hjælp af observation, analyse og vurdering af egen og andres praksis. C) Historieforskningens teori og metode Vi integrerer historieforskningens teori og metode i undervisningen eller afholder kortere kursusforløb eller forelæsningsrækker. Heri indgår forskellige forklaringstyper på den historiske udvikling, kildeanalyse og udviklingen af et undersøgelsesdesign for indsamling af empiri og analyse af historieundervisning. D) Evaluering Vi arbejder med såvel teoretiske som praktiske studier af evalueringsværktøjer i historieundervisningen. 4. Deltagelseskrav Følgende deltagelseskrav skal være opfyldt for at den studerende kan indstilles til afsluttende eksamen: Godkendt minimum 4 obligatoriske studieprodukter. Deltaget i fremlæggelser/formidling, mindst 2 af de fælles forløb afsluttes med en fælles formidling af studieprodukterne. Ved planlagte formidlinger er der mødepligt. I forbindelse med linjefagspraktikken at have udarbejdet en opgave på 5 8 sider, der indeholder fagdidaktiske overvejelser over tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen af historie i skolen Have skrevet en fremstillingsanalyse Have deltaget i obligatorisk(e) ekskursion(er) Følgende krav skal samlet dækkes gennem studieprodukterne: En individuel skriftlig opgave på 8 12 normalsider De øvrige produkter er på 3-5 sider og skal a. inddrage praktisk-musiske arbejdsformer b. inddrage pædagogisk-didaktiske overvejelser c. indeholde en analyse af et eller flere billedmedier 5. Eksamen Eksamen er en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i fagets CKF og et af de fire korte skriftlige oplæg (maks. 5 sider). De korte skriftlige oplæg tager afsæt i studieprodukterne og afleveres på en af institutionens fastsat dato. Der foretages en lodtrækningen mellem de fire korte skriftlig oplæg, lodtrækningen meddeles den studerende 45 min. før eksamen. Eksamen kan gennemføres individuelt eller i grupper på op til 3 studerende. Eksaminationstiden følger de generelle bestemmelser. Individuel bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. 51

52 IDRÆT, 72 ECTS/1,2 ÅRSVÆRK 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Idrætsfagets kerne er undervisning i, om og gennem bevægelse i en tæt kobling mellem praksis og teori. Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem den kropslige, den kulturelle og den didaktiske dimension belyst ud fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Faget bidrager til at fremme den almene sundhed. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Med udgangspunkt i praksis- og/eller teoriområder organiseres studieforløb med henblik på udvikling af kropslig, idrætslig og didaktisk handlekompetence. Samspillet mellem praksis og teori er centralt, og der lægges i studiet vægt på både grundlæggende kropslige færdigheder, viden om humanfysiologisk og humanistisk idrætsteori samt pædagogisk og didaktisk kompetence inden for et bredt idrætsfelt. Studiet tilrettelægges med henblik på, at den studerende kan udvikle forudsætninger for at planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning i folkeskolen. I den sammenhæng arbejdes der med skoletilknytning under forskellige former. Undervisningen organiseres i praktisk-teoretiske moduler med udgangspunkt i alsidige idrætsdiscipliner og - aktiviteter inden for såvel klassiske som nye idrætter, herunder boldspil, redskabsgymnastik og dans og udtryk. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Faget er organiseret i praktisk-teoretiske moduler, som fx: Basisfag og didaktik Sundhed og træning Motorik, leg, udvikling og læring Natur- og udeliv Specialisering Krop i bevægelse, herunder redskabsgymnastik og atletik Boldspil, kommunikation og team Æstetisk idrætspraksis; herunder dans og udtryk og redskabsgymnastik Obligatoriske kurser i det to-årige linjefagsforløb: I løbet af det to-årige linjefagsforløb er der 7-10 ekskursionsdage indeholdende: Natur-og udelivstur med minimum 2 overnatninger 52

53 Orienteringsidræt og friluftsaktiviteter Valgfrit tema Her ud over kan dele af studiet tilrettelægges med mødepligt Afløsningsområde(r): Atletik er et afløsningsområde, hvor den studerende bedømmes bestået/ikke bestået ud fra et kort skriftligt oplæg, praktiske færdigheder samt en mundtlig fremstilling. 4. Deltagelseskrav For at kunne indstilles til den interne prøve efter første år skal den studerende have afleveret og fået godkendt studieprodukter, som knytter sig til første år på linjefaget idræt. Følgende deltagelseskrav skal være opfyldt for at den studerende kan indstilles til afsluttende eksamen: Studieprodukter I tilknytning til undervisningen skal der afleveres og godkendes 3 obligatoriske studieprodukter på det første år og 2 på det andet år af faget. Følgende krav skal dækkes gennem studieprodukterne, set som helhed: Et studieprodukt skal være en skriftlig, individuel opgave Et studieprodukt skal tage udgangspunkt i pædagogiske og didaktiske overvejelser Et studieprodukt skal tage udgangspunkt i humanfysiologisk idrætsteori og sundhed Kurser Gennemført kursus i natur- og udeliv Gennemført kursus i orienteringsidræt 5. Eksamen Intern prøve efter første år af linjefaget Individuel ugeopgave (5 dage) bestående af en skriftlig opgave samt en videooptagelse. Den skriftlige del af opgavebesvarelsen må max. svare til fem normalsider af 2600 anslag. Den studerendes skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen. Videooptagelsen skal dokumentere den studerendes alsidige kropslige og idrætsfaglige færdigheder, og må maksimalt udgøre 10 min. Prøven tager udgangspunkt i bekendtgørelsens mål for den interne prøve. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. Afsluttende eksamen Eksamen tager udgangspunkt i en lodtrækning mellem fire eksamensemner udarbejdet af fagets lærere. Emnerne er udarbejdet på baggrund af fagets studieprodukter. Lodtrækningselementet danner udgangspunkt for den mundtlige eksamen, og den studerende meddeles lodtrækningsresultatet 24 timer inden eksamen. Desuden forberedes et alsidigt program af praktiske idrætsfærdigheder. 53

54 Praktisk og mundtlig prøve Praktisk del. Den studerende viser det forberedte program individuelt eller i grupper på op til 4 studerende. Mundtlig del. Den mundtlige del af eksaminationen foregår individuelt eller i grupper af 2 studerende og tager udgangspunkt i såvel den viste idrætspraksis som i det lodtrukne eksamensemne. Eksaminationstiden følger de generelle bestemmelser. Bedømmelse: Samlet vurdering af den viste praksis og den mundtlige præstation med bedømmelse efter 7- skalaen. Individuel bedømmelse. 54

55 IDRÆT, 36 ECTS/0,6 ÅRSVÆRK 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Idrætsfagets kerne er undervisning i, om og gennem bevægelse i en tæt kobling mellem praksis og teori. Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem den kropslige, den kulturelle og den didaktiske dimension belyst ud fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Faget bidrager til at fremme den almene sundhed. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Med udgangspunkt i praksis- og/eller teoriområder organiseres studieforløb med henblik på udvikling af kropslig, idrætslig og didaktisk handlekompetence. Samspillet mellem praksis og teori er centralt, og der lægges i studiet vægt på både grundlæggende kropslige færdigheder, viden om humanfysiologisk og humanistisk idrætsteori samt pædagogisk og didaktisk kompetence inden for et bredt idrætsfelt. Studiet tilrettelægges med henblik på, at den studerende kan udvikle forudsætninger for at planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning i folkeskolen. Undervisningen organiseres i praktisk-teoretiske moduler med udgangspunkt i alsidige idrætsdiscipliner og - aktiviteter inden for såvel klassiske som nye idrætter, herunder boldspil, redskabsgymnastik og dans og udtryk. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Faget er organiseret i praktisk-teoretiske moduler, som fx: Basisfag og didaktik Sundhed og træning Motorik, leg, udvikling og læring Natur- og udeliv Krop i bevægelse, herunder redskabsgymnastik og atletik Boldspil, kommunikation og team Æstetisk idrætspraksis; herunder dans og udtryk og redskabsgymnastik Obligatoriske kurser i det to-årige linjefagsforløb: I løbet af det to-årige linjefagsforløb er der på dagstudiet 5-7 ekskursionsdage med minimum 2 overnatninger. På det et-årige linjefagsforløb er der 3-5 ekskursionsdage med minimum 1 overnatning. 55

56 Her ud over kan dele af studiet tilrettelægges med mødepligt. Afløsningsområde(r): Atletik er et afløsningsområde, hvor den studerende bedømmes bestået/ikke bestået ud fra et kort skriftligt oplæg, praktiske færdigheder samt en mundtlig fremstilling. 4. Deltagelseskrav Følgende deltagelseskrav skal være opfyldt for at den studerende kan indstilles til afsluttende eksamen: Studieprodukter I tilknytning til undervisningen skal der afleveres og godkendes 4 obligatoriske studieprodukter. Følgende krav skal dækkes gennem studieprodukterne, set som helhed: Et studieprodukt skal være en skriftlig, individuel opgave Et studieprodukt skal tage udgangspunkt i pædagogiske og didaktiske overvejelser Et studieprodukt skal tage udgangspunkt i humanfysiologisk idrætsteori og sundhed Kurser Gennemført kursus i natur- og udeliv 5. Eksamen Afsluttende eksamen Eksamen tager udgangspunkt i en lodtrækning mellem fire eksamensemner udarbejdet af fagets lærere. Emnerne er udarbejdet på baggrund af fagets studieprodukter. Lodtrækningselementet danner udgangspunkt for den mundtlige eksamen, og den studerende meddeles lodtrækningsresultatet 24 timer inden eksamen. Desuden forberedes et alsidigt program af praktiske idrætsfærdigheder. Praktisk og mundtlig prøve Praktisk del. Den studerende viser det forberedte program individuelt eller i grupper på op til 4 studerende. Mundtlig del. Den mundtlige del af eksaminationen foregår individuelt eller i grupper af 2 studerende og tager udgangspunkt i såvel den viste idrætspraksis som i det lodtrukne eksamensemne. Eksaminationstiden følger de generelle bestemmelser. Bedømmelse: Samlet vurdering af den viste praksis og den mundtlige præstation med bedømmelse efter 7- skalaen. Individuel bedømmelse. 56

57 BILLEDKUNST 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet I billedkunst defineres billeder bredt som visuelle kommunikative udtryk, og faget integrerer således arbejdet med nutidige og forskellige historisk og kulturelt forankrede billedgenrer og -medier. Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer udvikles på baggrund af billedmæssig viden, forståelse og udtryksfærdighed og sættes i billedkunstfaget i et samspil med fagdidaktiske kundskaber og færdigheder, så der herigennem dannes grundlag for udvikling af såvel faglige som tværfaglige undervisningskompetencer. Undervisning i faget sigter desuden mod udvikling af specifikke kompetencer i at anvende billedmæssige fremstillingsformer og forskellige, herunder elektroniske, billedmedier som redskab for kommunikation, formidling og undervisning i skolen generelt. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Billedkunstfaget har fokus på at uddanne billedkunstlærere med brede visuelle kompetencer, dvs.: kendskab til væsentlige områder af den visuelle verden, dvs. billeder og visuelle fænomener indenfor børns- og unges visuelle kultur, medier, arkitektur, kunst og dagligdagens visuelle kultur. evnen til at kunne se, bruge og reflektere over det man ser og anvende forskellige blik evnen til at omsætte og integrere de faglige visuelle kompetencer til en undervisningsmæssig praksis Disse kompetencer udvikles gennem: Undersøgelser af den visuelle kultur Praktisk billedarbejde Faglige studier og drøftelser Fagdidaktiske og billedpædagogiske studier og drøftelser Et varieret udbud af arbejds- og studieformer 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Studiet indeholder: 1. en række tematiske forløb, som er udvalgt med henblik på at arbejde med et eksemplarisk udvalg af kulturens billeder og visuelle fænomener. Temaerne bearbejdes gennem: a) indsamling og undersøgelser af billeder og visuelle fænomener b) praktisk billedarbejde c) faglige studier og drøftelser af relevant visuelt materiale: kultur, kontekst, billedkategorier, genrer, stil, æstetik, modaliteter mm d) brug af relevante metoder, arbejds- og studieformer knyttet til indsamling, undersøgelse, produktion og reception af visuelt materiale i relation til temaet e) fagdidaktiske og billedpædagogiske studier og drøftelser 57

58 2. Et studieprodukt i form af en fordybelsesopgave, som den studerende udarbejder selvstændigt. Fordybelsesopgaven består af en praktisk produktiv og teoretisk undersøgelse af et visuelt fænomen. Der kan enten være tale om en billedmæssig kategori/genre eller en billedmæssig/visuel problemstilling. Den praktisk produktive del af undersøgelsen udmøntes i en dækkende billedfremstilling og den teoretiske del i form af en skriftlig opgave på 5-10 normalsider. Den teoretiske og den praktisk produktive del skal gensidigt belyse hinanden. 3. En studietur á 4-5 dages varighed. Studieturen skal indeholde såvel praktisk produktiv som teoretisk og receptiv virksomhed 4. Deltagelseskrav Fordybelsesopgaven og deltagelse i studieturen er obligatoriske elementer. Er den studerende forhindret i at deltage i studieturen, gennemfører den studerende et forløb, der i omfang og indhold svarer til studieturens. Forløbet aftales med og godkendes af læreren. 5. Eksamen Eksamen består af to dele: 1. A. En udstilling af de arbejder, der er produceret i studietiden, herunder arbejder i relation til den valgte fordybelse. Udstillingen dokumenterer bredden i samt omfanget og kvaliteten af den studerendes arbejde, jf. kravene i CKF. B. I forbindelse med udstillingen gennemgår den studerende et udvalg af sine arbejdermed henblik på at demonstrere billedkundskab og visuel kompetence, dvs. de tematiske, kulturelle, billedmæssige/ visuelle problemstillinger, der knytter sig til arbejderne. 2. En samtale ud fra det lodtrukne spørgsmål. De lodtrukne spørgsmål tager afsæt i undervisningens forløb og temaer. I de lodtrukne spørgsmål indgår faglige og fagdidaktiske problemstillinger. Spørgsmålene udarbejdes af fagets lærere. Lodtrækningen foretages 24 timer inden eksamen. Det er muligt at gå til gruppeeksamen i grupper af op til 3 studerende, gruppen trækker da et spørgsmål. Der gives én eksamenskarakter til hver studerende, der bygger på en samlet vurdering. Eksaminationstiden følger det generelle bestemmelser. Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. 58

59 BIOLOGI 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Biologi i læreruddannelsen handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om levende organismer og deres omgivende miljø til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig biologiundervisning i skolen med fokus på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. Centralt for linjefaget er forhold om miljø, evolution, sundhed og praktisk anvendelse af biologi, der danner baggrund for stillingtagen i forhold omhandlende menneskets samspil med naturen og den samfundsmæssige udnyttelse og anvendelse af biologi. Endvidere er koblingen mellem modeller, teorier og praktisk-eksperimentelt arbejde væsentlige elementer i faget. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Udgangspunktet for biologiundervisningen i folkeskolen er i høj grad elevernes egne oplevelser, undersøgelser og eksperimenter. Dette afspejles i linjefagsundervisningen. Her stiller vi spørgsmål og undersøger vores omverden gennem praktikske undersøgelser i naturen og i laboratoriet i vekselvirkning med teori. Vi tager på ekskursioner til naturområder, naturskoler, museer, oplevelsescentre mv. Derudover bruger vi vore egne, varierede grønne områder til løbende undersøgelser. I linjefagsundervisningen er det centralt at koble teori til de personlige undervisningserfaringer. Dette sker bl.a. gennem undervisningsforløb med børn som vi låner gennem biologiafdelingens netværk med udvalgte skoler og andre undervisningsmiljøer. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Undervisningens faglige indhold er tilrettelagt i fire hovedområder. Inden for alle områderne arbejder vi med problemstillinger i tilknytning til faget i skolen herunder planlægning, gennemførelse og evaluering af eksemplariske undervisningsforløb. Hovedområderne er: Sundhed og fysiologi i et biologisk perspektiv. Der inddrages sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med livsstil, levevilkår og livskvalitet. Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi, herunder indsigt i naturvidenskabelige teorier. Biologiens anvendelse, f. eks. i fødevareproduktion og bioteknologi. Arbejde med naturlokaliteter, og i tilknytning hertil eksempler på miljøproblemer, naturforvaltning og bæredygtig udvikling Indenfor disse 4 hovedområder vælges en række temaer, som bearbejdes med henblik på inddragelse af centrale biologiske fagbegreber og fagdidaktiske overvejelser. 59

60 4. Deltagelseskrav Den studerende udarbejder 4 obligatoriske studieprodukter, hvoraf 1 udarbejdes på baggrund af den studerendes selvstændige undersøgelser af naturlokaliteter. Arbejdet med naturlokaliteterne skal belyse dyre- og plantelivet i forhold til de naturgivne og menneskeskabte påvirkninger, og det skal inddrage et udviklingsperspektiv. Derudover udarbejdes 2 mindre arbejdsprodukter. De øvrige studieprodukter skal sammen med arbejdsprodukterne dække de 3 andre hovedområder. To skriftlige studieprodukter skal udarbejdes individuelt. Godkendelse af studieprodukterne er betinget af, om den studerende har overholdt krav om afleveringstidspunkt, udformning, fagligt niveau og indholdsmæssig relevans. Som udgangspunkt gives der ikke respons på studieprodukter, som ikke afleveres rettidigt. 5. Eksamensbestemmelser Den studerende skal, for at kunne indstille sig til eksamen, aflevere 2 korte skriftlige oplæg, som bygger på studieprodukterne. Et oplæg skal omhandle en undersøgelse af en naturlokalitet. Valget af naturlokalitet skal begrundes, og emne og disposition for eksamensoplæggene skal godkendes af lærerne. I hvert oplæg skal indgå faglige og fagdidaktiske overvejelser og mindst 2 praktiske aktiviteter. Eksamen må forberedes i grupper, men eksaminationen er individuel. Mundtlig og praktisk prøve Eksamen består af to delprøver. 1. Der foretages lodtrækning mellem de to korte skriftlige eksamensoplæg. Den studerende får oplyst resultatet af lodtrækningen 3 dage før eksaminationen i holdets portalrum i studiezonen. Det korte skriftlige eksamensoplæg danner udgangspunkt for den mundtlige og praktiske prøve men indgår ikke i bedømmelsen. Den studerende skal i forbindelse med prøven gøre rede for og demonstrere praktisk arbejde i faget, f.eks. eksperimenter, undersøgelser og fremlæggelse af primærmateriale. 2. Der foretages lodtrækning mellem mindst 10 på forhånd kendte spørgsmål. Denne lodtrækning sker under eksaminationen. Spørgsmålene er udarbejdet af fagets undervisere i løbet af studieåret i samarbejde med de studerende. Til sammen med de to korte skriftlige oplæg dækker spørgsmålene fagets CKFer. Ved prøven vurderes den studerendes faglige, fagdidaktiske og praktiske viden og færdigheder. Eksaminationstid: 45 min. Bedømmelse: karakter efter 7-skalaen. 60

61 DANSK SOM ANDETSPROG 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Linjefaget dansk som andetsprog tager udgangspunkt i, at en stor del af eleverne i folkeskolen er tosprogede og har dansk som deres andetsprog. Faget sigter mod at sætte den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i dansk som andetsprog. Faget kvalificerer dels til varetagelse af særligt tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog og dels til undervisning i og samarbejde omkring andre fag med henblik på at inddrage et andetsprogsperspektiv i fagene. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Faget dansk som andetsprog tager udgangspunkt i den sproglige og kulturelle mangfoldighed som findes i skole og samfund. I faget vægtes samspillet mellem teori og praksis i forbindelse med de centrale faglige områder andetsprogstilegnelse, andetsprogspædagogik og den flerkulturelle skole. Arbejdsformerne skifter mellem oplæg fra undervisere og studerende, målrettet gruppearbejde og fælles diskussioner og har som mål at stimulere høj grad af studenteraktivitet. I faget arbejdes med bevidstgørelse om betydningen af sprog, sprogvalg og kultur, og dette ses som en forudsætning for varetagelse af praksis i folkeskolen. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Undervisningen bygges op om følgende indholdsområder: Sprog og sprogbrug Andetsprogstilegnelse og tosprogethed Andetsprogspædagogik, kultur og identitet I faget arbejdes der løbende med inddragelse af skolepraksis, herunder fagets muligheder for at bidrage til udviklingen af elevernes mundtlige og skriftlige kompetencer. 4. Deltagelseskrav Følgende krav skal dækkes gennem studieprodukterne, set som helhed: Et studieprodukt skal være en skriftlig, individuel opgave (8-10 sider) Et studieprodukt skal tage udgangspunkt i pædagogiske og didaktiske overvejelser Et studieprodukt skal tage udgangspunkt i analyse af sprog 22. august

62 5. Eksamen Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig del. Skriftlig prøve: Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven. Mundtlig prøve: Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg omhandlende et selvvalgt emne inden for fagets CKF. Størrelsen følger de generelle bestemmelser. Oplæggets emne godkendes af fagets undervisere og afleveres på en fastsat dato. Den mundtlige eksamen tager udgangspunkt i det skriftlige oplæg. Individuel bedømmelse: karakter efter 7-skalaen. Det korte skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. Eksamen kan gennemføres individuelt eller i grupper på op til 3 studerende. Eksaminationstidstiden følger de generelle bestemmelser. 22. august

63 FYSIK/KEMI 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Linjefaget fysik/kemi fokuserer på at uddanne fysik/kemilærere til at varetage undervisning i grundskolen. Kernen i linjefaget er de didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysik/kemi i grundskolen og arbejdet med fysiske, kemiske og teknologiske begrebsområder og problemstillinger. De studerende forberedes på selv at videreudvikle skolefaget i overensstemmelse med samfundets udvikling og deraf følgende krav til undervisningen. Centralt i faget er naturfaglige arbejdsmåder og tankegange til forståelsen og beskrivelsen af verden og samspillet mellem naturvidenskabelig modelbygning og eksperimentelt funderet naturbeskrivelse fra det mikroskopiske niveau til det kosmologiske. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil To naturvidenskabelige fag mødes og danner på Blaagaard/KDAS ét fag: undervisningsfaget fysik/kemi. Fysik/kemi er et teoretisk og praktisk/eksperimentelt fag, som, i nær tilknytning til studiet af fagdidaktik, knyttes til faget fysik/kemi i folkeskolen. Gennem studiet arbejdes med forskellige arbejdsformer med henblik på at udvikle: et solidt fagligt fundament forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget i folkeskolen. et praktisk laboratoriemæssig håndelag og viden om sikkerhedsmæssige forhold. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Indhold: I faget arbejdes med følgende indholdsområder: fysik og kemi i hverdagen forskning, teknologi og samfund fysiske og kemiske begrebsområder aktuelle problemstillinger i fysik/kemiundervisningen træk af videnskabsfagenes historie samt træk af de videnskabsteoretiske hovedretninger læringsteorier og metoder planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning i fysik/kemi august 2013

64 Tilrettelæggelse: Der arbejdes med forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder: arbejde med IT-genrer i faget eksperimentelt arbejde projektarbejde forskellige former for praksistilknytning Obligatoriske kurser Tidligt i forløbet afholdes et laboratoriekursus med hovedsigte på laboratoriesikkerhed og lovkrav. Kursets omfang er ca. 10 lektioner. Kurset afsluttes med en intern vurdering: bestået/ikke bestået. Et bestået kursus er en forudsætning for den studerendes selvstændige laboratoriearbejde. 4. Deltagelseskrav Studieprodukter: For at kunne indstilles til eksamen, skal den studerende som minimum have afleveret og fået godkendt: journal fra laboratoriekursus. to skriftlige opgaver - memoranda - af et omfang på normalsider, hvoraf mindst ét skal være individuelt udarbejdet. et mindre studieprodukt (3-5 normalsider). 5. Eksamen Den studerende skal, for at kunne indstille sig til eksamen, aflevere fire korte skriftlige eksamensoplæg (maks. 5 normalsider). Emnerne for oplæggene skal udvælges bredt blandt fagets ckf er, og skal godkendes af fagets undervisere. Hvert eksamensoplæg skal indeholde en skitse til et undervisningsforløb i fysik/kemi i folkeskolen og indeholde skitser til praktisk/eksperimentelt arbejde samt fagdidaktiske overvejelser. Der foretages lodtrækning mellem de fire korte eksamensoplæg, og resultatet af denne lodtrækning oplyses den studerende ét døgn inden prøven i holdets portalrum i studiezonen. Prøven er individuel og består af en samtale med udgangspunkt i det lodtrukne oplæg, og i forbindelse med eksaminationen skal der demonstreres praktisk/eksperimentelt arbejde. Bedømmelsen foretages alene på baggrund af den mundtlige prøve, hvor den studerendes faglige, fagdidaktiske og praktiske viden og færdigheder vurderes. Samlet eksaminationstid incl. votering er 45 minutter. Bedømmelse efter 7-skalaen. 22. august

65 GEOGRAFI 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Linjefaget geografi handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om natur- og kulturgeografiske processer og mønstre til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig geografiundervisning i folkeskolen. Centralt i linjefaget står samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige regioner samt relationer mellem verdens regioner, stater og mennesker samt globaliseringens indflydelse. Endvidere er skolefagets begrundelse og fagets indhold og rolle i grundskolen et væsentligt element i linjefaget. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Geografi er et syntesefag, der omhandler naturgrundlaget, kulturgrundlaget og samspillet mellem menneske og natur. Disse områder behandles både ud fra en regional, systematisk og problemorienteret tilgang. Målet vil være at se fagets forskellige kundskabs- og færdighedsområder og deres indbyrdes relationer som dele af en fælles helhed. Der arbejdes med teorier og modeller, der kan trække perspektiver fra det lokale til det globale niveau. Tilsvarende arbejder vi i alle forløb med fagets didaktik med fokus på formidling af geografi i skolen, samt teori om geografididaktik. Omverdensforståelse og handlekompetence er centrale faglige og fagdidaktiske begreber i geografi. Vi har løbende fokus på, at de studerende øver sig i et formidle geografi og reflekterer over faget både fagligt og fagdidaktisk. Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for undervisningen, der tilrettelægges således, at de studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan udvikle deres geografifaglige kompetencer i et professionsorienteret perspektiv. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Arbejdet med faget organiseres i tre hovedområder: A: Naturgrundlaget, der omfatter naturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, samt processer og udbredelsesområder som resultat af stof- og energistrømme i naturen. Centralt er ikke alene disciplinernes vidensindhold, men også disses samspil lokalt, regionalt og globalt. En erkendelse, der er den væsentligste forudsætning for arbejdet med: B: Kulturgrundlaget, der omfatter kulturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, deres processer og udbredelsesmønstre som resultat af demografiske, produktionsmæssige, økonomiske og politiske forhold. 22. august

66 C: Samspillet mellem menneske og natur, der omfatter analyse af udvalgte repræsentative regioner og problemstillinger, hvor forståelsen af samvirket mellem menneskets brug af naturgrundlaget og kulturgrundlagets udvikling, giver mulighed for erkendelse af levevilkår, miljø og udviklingsproblemer, som de fremstår i forskellige regioner. Indenfor hovedområderne vælges, i samarbejde med de studerende, en række temaer, emner og problemstillinger, som bearbejdes med henblik på inddragelse af centrale fagbegreber og fagdidaktiske overvejelser. Ligesom der i faget arbejdes med forskellige undervisnings- og arbejdsformer, som er relevante for geografi i skolen. I denne forbindelse tilstræbes det, at der i mindst et forløb arbejdes med relevant skole- og praksistilknytning. De studerende udarbejder studieprodukter indenfor de tre hovedområder og deltager i tre ekskursioner af relevans for faget. De studerende får, individuelt eller i grupper, respons på alle obligatoriske studieprodukter. 4. Deltagelseskrav De studerende afleverer minimum tre studieprodukter, der tilsammen indeholder (der kan gælde andre vilkår for årgang 2012, jf. historisk studieordning fra 12-13): Et kort skriftligt oplæg på 3-5 normalsider, der knytter sig til et af undervisningens temaer og indeholder: En faglig præsentation af det valgte tema Fagdidaktiske overvejelser med udgangspunkt i det valgte tema. Et kort skriftligt oplæg på 3-5 normalsider, der knytter sig til praktikken og indeholder: Overvejelser med udgangspunkt i praktikkens 7 hovedområder Undersøgelse af praksis Evaluerings- og dokumentationsformer 1 ekskursionsrapport på 3-5 normalsider Mindst et af studieprodukterne skal være udarbejdet individuelt, mindst et af studieprodukterne skal bygge på en undersøgelse af praksis. Mindst et af studieprodukterne skal inddrage teori om geografifaglig didaktik. 3 ekskursioner. Deltager den studerende ikke de af lærerne udmeldte ekskursioner, skal den studerende selv tilrettelægge, gennemføre og dokumentere tilsvarende ekskursioner eller udarbejde og få godkendt tilsvarende reparationsopgaver. Aftales konkret med holdets lærer/lærere. Deltagerpligten er opfyldt, når holdets lærere har godkendt studieprodukter og ekskursionsdeltagelse. 5. Eksamen Eksamen er en mundtlig prøve i lodtrukne spørgsmål. Spørgsmålene formuleres af fagets undervisere med udgangspunkt i de behandlede temaer, den læste litteratur og fagets CKF ere. Lodtrækningen meddeles den studerende 24 timer før eksamen i holdets portalrum i studiezonen. Prøven kan afholdes i grupper på op til 4 studerende. Eksaminationstiden følger de generelle bestemmelser. Individuel bedømmelse: Karakter efter 7 skalaen 22. august

67 HJEMKUNDSKAB 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation til natur, kultur og samfund med henblik på sundhed og livskvalitet for den enkelte og for andre. Hjemkundskab i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varieret og udbytterig undervisning i faget og i tværgående emner og problemstillinger, hvor fagets elementer indgår. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Hjemkundskab er et fagområde, som udgør en central del af vores kultur. Det har en fremtrædende plads i både medier og menneskers hverdagsliv. Menneskers forbrugsvalg og husholdningsarbejde i relation til natur, kultur og samfund har indflydelse på deres sundhed og livskvalitet og øver indflydelse på andre dele af vores samfund, herunder på miljøforhold. Men hjemkundskab er også et fagområde, som mange mennesker har som arbejdsmæssigt område. I dag spises og tilberedes mad mange andre steder end i hjemmet. Fødevarekonsumption har stor betydning for samfundsøkonomien Fagets rolle og brug er både knyttet til det private liv og til adskillige fagprofessioner samt til samfundsliv. Linjefaget hjemkundskab har et både almendannende og uddannende sigte. Dette tilgodeses ved at betragte sundhed og livskvalitet samt handlemuligheder i skole, hverdagsliv og samfund som overordnede synsvinkler på problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug. Således vægtes det positive og brede sundhedsbegreb, æstetiske læreprocesser, praktisk og eksperimentelt arbejde og didaktiske refleksioner som grundlag for professionskompetencen i hjemkundskab. Integrationen mellem teori og praksis står centralt. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Der arbejdes indenfor de centrale kundskabs- og færdighedsområder, idet der indgår lokale, nationale og globale synsvinkler, og idet der indenfor det enkelte tema arbejdes således, at teori og metode, aktuel empiri samt didaktik og formidling indgår. Der arbejdes bl.a. indenfor følgende temaer: 22. august 2013 Mad, måltider, forbrug og identitet Samspil imellem mikrobiologi, hygiejne og fødevarer Historiske og kulturelle aspekter vedrørende mad, måltider, husholdning og forbrug Eksperimenter med fødevarer og madlavning 67

68 Madlavningens grundmetoder og fødevarers fysisk-kemiske egenskaber Æstetiske aspekter vedrørende mad, måltider og husholdning Miljøspørgsmål i forhold til husholdning og forbrug Problemstillinger knyttet til fødevareproduktion og -kvalitet Kost, ernæring og sundhed Samspil mellem sundhed, forbrug, hverdagsliv og samfund Hjemkundskab i skole og samfund før, nu og i fremtiden Undervisningen organiseres i temaer i et samspil imellem teoretisk, praktisk og eksperimenterende arbejde. Der arbejdes målrettet med fagets virksomhedsformer (arbejds- og erkendeformer). Valg af virksomhedsformer begrundes i forhold til undervisningens mål og indhold og har til hensigt at udvikle de studerendes professionskompetence, herunder kreativ kompetence. I forbindelse med mindst et af indholdsområderne arbejdes der med, hvordan linjefaget hjemkundskab kan bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed. De enkelte studieforløb veksler imellem kursusprægede forløb, studieforløb med vejledning, ekskursioner, forelæsninger/oplæg fra såvel lærere som studerende, projektforløb, praktisk arbejde, laboratorieeksperimenter og samarbejde om praktikforløb. Gennem undervisningen skal udviklingen af såvel den faglige og didaktiske, som den personlige kompetence tilgodeses med henblik på, at den studerende skal kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. I forbindelse med praktikken arbejdes der med undervisningsplanlægning, undervisnings-materialer og refleksion over praktikerfaringer. IT indgår i studiet eksempelvis gennem arbejdet med kostberegningsprogrammer, informationssøgning, undervisningsmaterialer m.v. Se i øvrigt studieordningens fællesafsnit. Internationale emner inddrages hvor det er relevant i forbindelse med fagets CKF og i forbindelse med studenterudveksling. De særlige forhold, der gør sig gældende vedr. tosprogede, tages op i relation til didaktiske overvejelser. 4. Deltagelseskrav Der udarbejdes i alt i linjefaget 4 studieprodukter: 1 skriftlig opgave 3-5 normalsider 1 skriftlig opgave à normalsider 1 praktikopgave på 5-10 normalsider 1 fagligt projekt 5-10 normalsider afsluttet som en undervisning for holdet Der gennemføres 2 kurser med mødepligt i praktiske elementer i linjefaget. Inden udgangen af det første semester skal den studerende, i tilknytning til kurserne, aflevere de 2 skriftlige opgaver (á henholdsvis 3-5 og sider), hvori den studerende redegør for og reflekterer over kursernes faglige og fagdidaktiske indhold. Derudover skal den studerende gennemføre ét fagligt projekt, og i tilknytning til den studerendes praktik i hjemkundskab udarbejde én opgave. Projekt og praktikopgave skal begrunde, analysere, vurdere og dokumentere forskellige didaktiske og faglige problemstillinger. 22. august

69 Den studerende fordyber sig i arbejdet med projektet og udarbejder på baggrund heraf en elektronisk præsentation, som fremlægges på holdet. Det faglige projekts emne og udtryksformer vælges af den studerende og godkendes af læreren. Projektet kan inddrage et eller flere andre linjefag. I enten projekt eller praktikopgave skal studieproduktet omfatte resultaterne af en konkret undersøgelse af praksis. Mindst et af studieprodukterne skal udarbejdes individuelt. 5. Eksamen Den studerende skal for at kunne indstille sig til prøven individuelt eller i gruppe have udarbejdet 4 studieprodukter, der tilsammen dækker fagets mål og 18 CKF er. Studieprodukterne skal være godkendt af læreren i faget. Læreren udarbejder en række spørgsmål som grundlag for lodtrækning til den mundtlige prøve. Disse spørgsmål offentliggøres ved eksamensperiodens start (se studieordningens fællesdel). Det skriftlige oplæg: Den studerende udarbejder et kort skriftlig oplæg på maks. 5 normalsider i et selvvalgt emne inden for fagets CKF er. I det korte skriftlige oplæg skal der indgå en overordnet analyse af problemstillingen. Oplægget danner udgangspunkt for såvel den praktiske som den mundtlige prøve, der begge udføres individuelt. Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. Den praktiske prøve: I bedømmelsen lægges der vægt på, at den studerende viser: Håndværksmæssige færdigheder Organisering og planlægning af en arbejdsproces indenfor en fastsat tidsramme Faglig og didaktisk formidling og dialog sammen med det praktiske arbejde Faglige begrundelser for de trufne valg Den mundtlige prøve: Den mundtlige prøve er delt i to, én del som tager udgangspunkt i det korte skriftlige oplæg og én del, der tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål, som den studerende bliver bekendt med i umiddelbar forbindelse med eksamen. Eksamen former sig som en samtale, der kan inddrage alle fagets CKF er. Samlet eksaminationstid incl. votering: 45 minutter pr. studerende. Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. Der gives én karakter, som bygger på en helhedsvurdering af den praktiske og den mundtlige prøve. 22. august

70 KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Kristendomskundskab/religion handler om menneskets kollektive og individuelle fortolkninger i forhold til det basale og det yderste, herunder de kristne grundfortællinger. Centralt i faget står studiet af religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og internationalt perspektiv. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Faget arbejder med religion og filosofi i et religionsdidaktisk perspektiv. Faget skal kvalificere de studerende til at arbejde med folkeskolefagets indholdsområder gennem inddragelse af forskning inden for teologi, religionsvidenskab, filosofi og religionspædagogik. Forskellige religionsfaglige og religionspædagogiske metoder indgår i behandlingen af det faglige stof. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Faget tilrettelægges som 4-6 tematiske forløb som udfoldelse af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. I undervisningen veksles der mellem læreroplæg, gruppearbejde, studenterfremlæggelser, feltarbejde, selvstændige studier og opgaveskrivning. Ekskursioner og studieture indgår i det faglige arbejde. 4. Deltagelseskrav Forudsætningen for at kunne indstille sig til eksamen er, at den studerende har afleveret et individuelt studieprodukt på 5-10 sider og desuden har varetaget mindst en lektions holdundervisning. Kravene til studieprodukter fremgår af holdets studieplan. 5. Eksamen Eksamen består af to dele, én del som tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg i et af den studerende selvvalgt emne inden for fagets CKF er, og én del som tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål, som den studerende trækker 24 timer inden eksamen. Størrelsen af det skriftlige produkt er max. 5 normalsider (individuel eksamen) eller max. 8 sider (gruppeeksamen med 2 studerende). Spørgsmålene, der indgår i lodtrækningen, offentliggøres ved eksamensperiodens start. De to dele af eksamen vægtes tidsmæssigt ligeligt, og der gives én karakter som samlet vurdering. Eksamen kan foregå individuelt eller i grupper af to studerende. Eksaminationstiden følger de generelle bestemmelser. Der er individuel bedømmelse efter 7-skalaen. Det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. 22. august

71 MATERIEL DESIGN 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Materiel design sætter den studerende i stand til at arbejde praktisk med designprocesser og håndværksmæssig virksomhed med henblik at forstå, skabe og udvikle materiel kultur. Undervisningen skal sikre, at de studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og innovativ undervisning i sløjd, håndarbejde og i materiel design som evt. valgfag. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Fagets indholdsområder, beskrevet i de centrale kundskabs og færdighedsområder, ses i en tæt indbyrdes sammenhæng og integreres i et helhedssyn på formsprog og materiel kultur, tilegnelse og formidling. Design og designprocesser, håndværksmæssig virksomhed og fagets samfundsmæssige og kulturelle indhold er bærende i alle forløb. Værkstedsaktiviteter indenfor faglige områder i sløjd og håndarbejde tænkes i en tæt sammenhæng, men kan vægtes forskelligt af den enkelte studerende. Samspillet mellem praksis og teori er centralt, og det tilstræbes at der i studieforløbet indgår skoletilknytning på forskellige måder, hvor det er muligt. Den studerende motiveres til innovativ og kreativ tænkning og handling, der kan omsættes til udvikling af undervisning i håndarbejde/ sløjd. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Undervisningen tilrettelægges i temaer i samarbejde med de studerende, og veksler mellem kursusprægede og projektorienterede forløb. Oplæg, forestået af lærere eller studerende, gruppeopgaver og individuelt studiearbejde indgår i studiet, ligesom ekskursioner, museumsbesøg eller værkstedsbesøg, hvor det er aktuelt og muligt. IT inddrages løbende i den studerendes designproces, som redskab og dokumentation, som kommunikationsmiddel og ved fremlæggelse og præsentation af studieprodukter og fremstilling af undervisningsmateriale. 4. Deltagelseskrav Linjefaget materiel design omfatter tre deltagelsespligtige studieopgaver, der udarbejdes og afleveres i det semester, hvor de er stillet. Den studerende dokumenterer sit arbejde gennem studieforløbet på en digital portfolio, fx i form af en blog. Alle studieopgaver fremlægges på holdet. Der indgår forskellige præsentationsformer i studieopgaverne, såsom skriftlig dokumentation, digitale præsentationer, video og udstillinger. 22. august

72 A. Håndværk og design Introduktionsforløb til fagets værksteder, herunder information om materialer og redskaber, samt obligatorisk kursus i maskinsikkerhed. Den studerende skal arbejde med og dokumentere en designproces. 1. studieopgave tager udgangspunkt i en fælles opgaveformulering, og der arbejdes med grundlæggende håndværksmæssige områder indenfor fagets rammer. Der skal inddrages teori om formsprog og æstetiske virkemidler. I opgaven skal den studerende desuden udarbejde et undervisningsforløb hvor egne erfaringer fra designprocessen inddrages. Undervisningsforløbet skal tage udgangspunkt i en godkendt problemstilling, og skal indeholde fagdidaktiske og metodiske overvejelser. B. Designprocesser Med udgangspunkt i en fælles opgaveformulering skal de studerende i grupper arbejde med planlægning, udførelse og dokumentation af forskellige designprocesser, herunder idéudvikling og innovation. I forløbet og opgaven er der fokus på betydningen af arbejde med designprocesser og skabende håndværksmæssig fremstilling. I 2. studieopgave skal den studerende arbejde med en designproces, hvor der skal tages udgangspunkt i relevante håndværksmæssige områder indenfor fagets rammer, inddrages teori om kreativitet, innovation, identitet mv. I tilknytning til praktikken skal den studerende planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb med fokus på skabende processer. Undervisningsforløbet skal indeholde undervisningsmateriale, fagdidaktiske og metodiske overvejelser. C. Design og kultur Den studerende skal i en designproces arbejde med en godkendt problemstilling og et godkendt håndværksmæssigt område inden for fagets rammer. I en analyse skal den studerende inddrage teori om formsprog og æstetiske virkemidler. Viden om forbrug og bæredygtighed i forhold til materialer og arbejdsprocesser tilegnes og inddrages i forløbet. 3. studieopgave skal inddrage refleksioner vedrørende betydningen af design og håndværk i et samfundsmæssigt perspektiv, og vedrørende den materielle kultur som fysisk, æstetisk og værdimæssig ramme for menneskers liv. Genstandsfeltet er design fra hverdagsliv til kunst. Studieopgaven skal løses individuelt og består af en praktisk del og et skriftligt produkt. 5. Eksamen Eksamen i materiel design består af en mundtlig prøve i to dele A. En udstilling, der tager udgangspunkt i et godkendt tema eller problemstilling. Udstillingen skal dokumentere en begrundet og gennemarbejdet designproces fra idéudvikling til færdigt produkt(er) og skal vise bredde, omfang og kvalitet af den studerendes arbejde. B. Udstillingens tema eller problemstilling relateres til undervisning i folkeskolen, samt et eller flere fagdidaktiske fokusområder. Dette beskrives i et kort skriftligt oplæg (maks. 5 normalsider), der danner udgangspunkt for samtalen. Eksamen er individuel. Eksaminationstid: 45 min inkl. votering. Bedømmelse: Efter 7-skalaen. Der gives én karakter som en samlet bedømmelse af udstillingen, det korte skriftlige oplæg og præstationen ved den mundtlige prøve. 22. august

73 MUSIK 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Musikfaget i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en alsidig og bredt funderet undervisning i musik. Faget bidrager med særlige erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk og intellektuel udvikling og tager udgangspunkt i musik som et væsentligt kulturelt og identitetsskabende fænomen. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Musikafdelingen er placeret i en fløj for sig med 2 veldisponerede holdlokaler samt et antal mindre lokaler beregnet til individuel undervisning og gruppeundervisning. Alle lokaler er forsynet med flygler. De store holdlokaler rummer derudover alt det instrumentarium, der kræves af en professionel musikuddannelse til folkeskolen, og i tilknytning til musikfløjen findes et større sammenspilslokale med tilknyttet lydstudie og IT-faciliteter. Der er derfor optimale muligheder for, at man som studerende kan beskæftige sig aktivt med musik og øve sig individuelt, i grupper samt på holdbasis. Musik er et udadvendt fag, som spiller en vigtig rolle i læreruddannelsens studiesociale liv i forbindelse med koncerter, fællesarrangementer og festlige lejligheder. Som en særlig aktivitet etableres der hvert år et kor for alle interesserede. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Undervisningen i linjefaget består af holdundervisning, undervisning i mindre grupper og af individuel undervisning. Undervisningens indhold er baseret på en vekselvirkning mellem teori, praktisk musikalske aktiviteter og musikpædagogisk refleksion. I holdundervisningen arbejdes der indenfor følgende områder: Fagdidaktik med fokusering på tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af musikundervisning i folkeskolen. Musikforståelse, herunder hørelære og elementær teori, musiklytning, musikalsk analyse og musikhistorie. Musikudøvelse, herunder musik og bevægelse, sammenspil, musikledelse og korsang. Musikalsk skaben, herunder satsarbejde, arrangement og enkel komposition. Musik og IT, herunder kendskab til programmer inden for hørelære, notation og lydbehandling. Korsang, herunder kendskab til stemmeopvarmningsteknik, indstuderingsteknik og direktion. Gennemføres med mødepligt over 2 semestre august 2013

74 I den individuelle arbejdes der indenfor følgende områder: Personlige musikalske færdigheder i sang, brugsklaver og klaver som hovedinstrument. 4. Deltagelseskrav Indstilling til eksamen forudsætter, at følgende deltagelsespligtige krav er opfyldt, at de foreligger som godkendte studieprodukter: Fagdidaktik: På baggrund af en godkendt problemformulering udarbejder den studerende individuelt et kort skriftligt oplæg (3-5 normalsider), der danner udgangspunkt for den mundtlige prøve ved eksamen. Hørelære og elementær musikteori: Godkendt besvarelse af hørelæreopgave (musikalsk forløb med notation af melodi, bas og becifring). Opgaven udarbejdes ved intern afløsning i fagets eksamenssemester, og der gives 2 timer med instrument til rådighed. Satsarbejde og arrangement: Godkendt besvarelse af 3 forskelligartede satser. Musiklytning, musikalsk analyse og musikhistorie: En skriftlig faglig-pædagogisk opgave på baggrund af et godkendt emne. Opgaven løses som gruppearbejde med 2-4 personer i gruppen og fremlægges for holdet med anvendelse af digitalt præsentationsmedie. Der er mødepligt ved fremlæggelserne. Sammenspil og musikledelse: Musikholdet vælger i fællesskab et repertoire på 10 musikledelsessatser. Sang: Et alsidigt skolesangsrepertoire på 50 sange. Brugsklaver: Et stilistisk alsidigt repertoire på 15 sange. Korsang: Gennemføres med mødepligt. Aftenstuderende kan evt. opnå dispensation herfor. 5. Eksamen Praktisk musikalsk prøve Den ved lodtrækning udtrukne sats meddeles den studerende 24 timer før eksamen. Musikledelse (15 minutters eksamination): Præsentation af den valgte sats med sang og klaverledsagelse. Indstudering af sats med holdet. Musikledelse Den studerende skal i løbet af holdets musikledelseseksamen demonstrere egne færdigheder inden for et skolerelevant sammenspilsinstrumentarium. 22. august

75 Personlige musikalske færdigheder (15 minutters eksamination, mundtlig individuel prøve): Sang, med fremførelse af én af de 50 sange (udtrukket ved lodtrækning). Brugsklaver, med fremførelse af én af de 15 sange (udtrukket ved lodtrækning). Opgaven løses på 2 måder: Som akkompagnementsklaver og som klaversats. Selvvalgt vokalkomposition Selvvalgt instrumentalkomposition. Mundtlig individuel prøve (20 minutters eksamination, inkl. votering): Den studerende udarbejder et kortere skriftligt oplæg (maks. 5 normalsider) i et selvvalgt emne indenfor fagets CKF er, der afleveres på en af institutionen fastsat dato. Den studerende redegør for oplægget og dokumenterer gennem demonstration, diskussion og perspektivering sine metodiske kundskaber og færdigheder samt fagdidaktisk refleksion. Oplægget indgår i bedømmelsen. Der gives én karakter som en samlet bedømmelse af præstationen ved den praktiske og mundtlige del og det korte skriftlige oplæg. Individuel bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. 22. august

76 NATUR/TEKNIK 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Linjefaget natur/teknik integrerer fagdidaktik, læringsteori og undervisningsmetoder som en forudsætning for en kreativ og engagerende undervisning i naturfaglige temaer for elever på skolens yngste og mellemste klassetrin. Den faglige sammenhæng i linjefaget natur/teknik kommer til udtryk gennem en eksemplarisk og tematisk undervisning. Faget omhandler natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår samt menneskets samspil med naturen i den nære og den fjerne omverden. Centralt i faget står det praktisk/eksperimenterende og undersøgende arbejde. Skolefaget natur/teknik er en bred naturfaglig indgang til naturfaglige arbejdsmåder og viden om natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår. Faget danner basis for elevernes videre arbejde med skolefagene biologi, fysik/kemi og geografi i skolens ældste klasser. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Eleverne har natur/teknik fra 1-6. klasse, og faget er dermed skolens største naturfag. Udgangspunktet for Natur/teknik undervisningen er i høj grad elevernes egne oplevelser, undersøgelser og eksperimenter. Dette afspejles i læreruddannelsens undervisning. Her stiller vi spørgsmål og undersøger vores omverden gennem teoretiske og praktiske undersøgelser i naturen og i laboratoriet. Vi tager på ekskursioner f.eks. til naturområder, museer, oplevelsescentre, virksomheder og landbrug. Vi arbejder med at koble teorien til dine personlige undervisningserfaringer. Dette sker bl.a. gennem løbende undervisningsforløb med børn via naturfagsafdelingens samarbejdsrelationer til udvalgte folkeskoler og andre undervisningsmiljøer. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse Natur/teknik kan læses som et 0,6 fag uden naturfagligt grundforløb. I undervisningen arbejdes der med fagets CKFer. Der arbejdes bl.a. med følgende naturfaglige hovedområder: a) Sundhed, livsstil og levevilkår. b) Energi og miljø - teknologi i produktion og hverdag. c) Jorden og Livets udvikling fra stjernestøv til biologisk mangfoldighed. d) Naturundersøgelser. Inden for alle hovedområder arbejdes der bl.a. med inddragelse af de studerendes praktikerfaringer og med fagdidaktiske problemstillinger i tilknytning til skolefaget, herunder planlægning, gennemførelse og evalue- 22. august

77 ring af eksemplariske undervisningsforløb. I undervisningen inddrages brug af fagtekster, børns begrebsudvikling og læreprocesser samt forskellen mellem hverdags- og fagsprog i skolefaget. I relation til hovedområderne arbejdes der mere udførligt med et antal undervisningsmæssige områder, f.eks. naturfag og børn med særlige behov, naturen som læringsrum, praktisk og undersøgende arbejde og naturfagssamarbejde omkring indskoling og overgang til de naturvidenskabelige fag i udskolingen. Inden for hovedområderne vælges i samarbejde med de studerende en række temaer, som bearbejdes med henblik på inddragelse af centrale fagbegreber og fagdidaktiske overvejelser. Foruden arbejdet med hovedområderne gennemføres et obligatorisk sikkerheds- og laboratoriekursus. 4. Deltagelseskrav Deltagelsespligten er opfyldt, når den studerende har afleveret og fået godkendt 4 studieprodukter som tilsammen dækker fagets CKF. Produkterne udarbejdes i løbet af Natur/teknik-forløbet. Et af produkterne er et individuelt skriftligt produkt. Et obligatorisk godkendt sikkerheds- og laboratoriekursus med mødepligt på 10 lektioner. 5. Den mundtlig og praktisk eksamen Betingelse for indstilling til eksamen er 4 godkendte studieprodukter udarbejdet i løbet af Natur/teknikforløbet og godkendt sikkerheds- og laboratoriekursus. Den studerende skal, for at kunne indstille sig til eksamen, aflevere 4 begrundede problemstillinger med udgangspunkt i deres studieprodukter (½-1 normalside), som samlet dækker fagets CKF. De 4 problemstillinger skal begrundes, og emne, problemformulering samt disposition for eksamensoplæggene skal godkendes af lærerne på en af institutionens nærmere fastsat dato. I hver problemstilling skal indgå faglige og fagdidaktiske overvejelser og praktiske aktiviteter. Mundtlig og praktisk eksamen Der foretages lodtrækning mellem de fire begrundede problemstillinger. Den studerende får oplyst resultatet af lodtrækningen 3 døgn før eksaminationen i holdets portalrum i studiezonen. Den begrundede problemstilling danner udgangspunkt for den mundtlige og praktiske eksamen, men indgår ikke i bedømmelsen. Den studerende skal i forbindelse med eksamen gøre rede for og demonstrere praktisk arbejde i faget. Ved eksamen vurderes den studerendes faglige, fagdidaktiske og praktiske viden og færdigheder. Eksaminationstiden følger de generelle bestemmelser. Individuel bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen august

78 SAMFUNDSFAG 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Samfundsfag arbejder med at beskrive, analysere, vurdere og handlingsperspektivere konkrete nutidige samfundsproblemstillinger under inddragelse af begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik og videnskabsteori. De studerende udvikler undervisningskompetencer i samfundsfag i folkeskolen og i andre skoleformer, så de i deres karriereforløb som lærere på et samfundsfagligt og fagdidaktisk grundlag er i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og udbytterig undervisning. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Samfundsfag har fire discipliner: sociologi, økonomi, politologi og international politik. I samfundsfag på Blaagaard/KDAS arbejder vi på tværs af disciplinerne, således at et tema/emne inddrager elementer fra mindst to af fagets discipliner. Tilsvarende arbejder vi i alle forløb med fagets didaktik med fokus på formidling af samfundsfag i skolen samt teori om samfundsfagsdidaktik. Demokratisk dannelse og sociologisk fantasi er centrale faglige og fagdidaktiske begreber i samfundsfag. Vi har løbende fokus på at studerende øver sig i at formidle samfundsfag og reflekterer over faget både fagligt og fagdidaktisk. Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for undervisningen, der tilrettelægges således, at de studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan udvikle deres samfundsfaglige bevidsthed i et professionsorienteret perspektiv. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse I samfundsfag skal den studerende finde og anvende metoder og samarbejdsformer, der kan udvikle skoleelevers innovative kompetencer fx at tænke kreativt, give indsigt i det samfund, de er en del af, og understøtte at skoleelever får lyst til at deltage aktivt i samfundet. I faget arbejder vi løbende med at inddrage skolepraksis. Arbejdet med hvert fagligt område afsluttes med en evaluering af såvel den studerendes udbytte og proces som af selve undervisningsforløbets indhold, struktur og gennemførsel. Den studerende får, individuelt eller i gruppe, respons på alle obligatoriske, og rettidig afleverede, studieprodukter. 4. Deltagelseskrav Den studerende afleverer minimum fire studieprodukter, der omfatter: 22. august

79 Et kort skriftligt oplæg (3-5 sider), der knytter sig til undervisningen i ét af semestrene, oplægget indeholder o En faglig præsentation af den valgte del af semestrets tema/temaer o Fagdidaktiske overvejelser med udgangspunkt i af semestrets tema/temaer Et kort skriftligt oplæg (3-5 sider), der knytter sig til praktikken og indeholder: o Overvejelser med udgangspunk i praktikkens 7 hovedområder o Undersøgelse af praksis o Evaluerings- og dokumentationsformer En anmeldelse af et aktuelt samfundsfagligt værk i form af et kort skriftligt oplæg (3-5 sider), hvor titlen på det samfundsfaglige værk skal være godkendt af holdets lærere. Værkets emne skal have relevans for samfundsfag i folkeskolen. Et kort skriftligt oplæg (3-5 sider) om mindst to lærebogsmaterialer, hvor fokus er godkendt af holdets lærere, oplægget indeholder: o En analyse og sammenligning af lærebogsmaterialerne o Et prøveoplæg med prøvespørgsmål og prøvemateriale Mindst et af studieprodukterne skal være udarbejdet individuelt, mindst et af studieprodukterne skal bygge på en undersøgelse af praksis. Mindst et af studieprodukterne skal inddrage teori om samfundsfaglig didaktik. Deltagelsespligten er opfyldt, når holdets lærere har godkendt studieprodukterne. 5. Eksamen Eksamen er en mundtlig prøve med udgangspunkt i lodtrukne spørgsmål. Spørgsmålene formuleres af fagets undervisere med udgangspunkt i de behandlede temaer, den læste litteratur og fagets CKF ere, lodtrækningen meddeles den studerende 24 timer før eksamen i holdets portalrum i studiezonen. Eksamen kan gennemføres individuelt eller i grupper på op til 3 studerende. Eksaminationstiden følger de generelle bestemmelser. Individuel bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. 22. august

80 SPECIALPÆDAGOGIK 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn, unge og voksne med særlige behov under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets Profil Faget specialpædagogik giver mulighed for at tilegne sig viden og kundskaber om børn, unge og voksne med særlige behov i et individuelt såvel som i et socialt og samfundsmæssigt perspektiv. Faget anlægger som udgangspunkt et relations- og udviklingsperspektiv i forståelse af barnet, dets tilhørsforhold og adfærd og forstår det enkelte barns vanskeligheder i den kontekst, disse opstår i. Faget sigter på udvikling af en reflekteret praksis og med det dobbelte sigte at gøre det muligt både at tilegne sig indsigt i specialpædagogiske teoridannelser som grundlag for forståelsen af mennesker med særlige behov og udvikle begrundede handlemuligheder i forhold hertil. Specialpædagogisk virksomhed tager udgangspunkt i en anerkendelse af den mangfoldighed, der kendetegner eleverne i et klasserum, og understreger skolens forpligtelse til at skabe et inkluderende undervisningsog læringsmiljø samt fællesskab, som gør det muligt for den enkelte elev til at udvikle sig både fagligt og socialt i samspil med andre elever. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse I et samarbejde mellem studerende og undervisere udmøntes fagets profil, mål og CKF i holdets studieplan. Der arbejdes med 3 overordnede indholdsområder. De tre indholdsområder er: A. Et samfunds- og skoleperspektiv Samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendensers betydning for specialpædagogik: Specialundervisningens lovgrundlag og organisering Specialundervisningen som en del af skolens opgaveløsning og af skolens kultur Specialpædagogikkens historie og idegrundlag herunder forholdet mellem almen- og specialundervisning Specialpædagogisk forskning og udvikling herunder etik og videnskabsteori 22. august

81 B. Et didaktisk perspektiv Didaktiske teorier, begreber og problemstillinger af betydning for udvikling af specialpædagogik: Forskellige typer af indlæringsvanskeligheder og funktionshæmninger, som baggrund for forskellige forudsætninger for læring. Særligt læse-, skrive- og matematikvanskeligheder. Iagttagelse og analyse af elevens forudsætninger og potentialer for læring. Undervisningsdifferentiering, elevplaner og metoder til løbende evaluering af elevens udvikling. Hjælpemidler i specialundervisningen herunder IT og andre særligt tilrettelagte undervisningsmidler og materialer. Børns og unges udviklingsmuligheder. Kortlægning af elevens alsidige forudsætninger til brug for løbende evaluering samt dokumentation af elevens faglige, personlige og sociale udviklingsforudsætninger. C. Et interventions- og samarbejdsperspektiv Proces- og relations kompetence af betydning for specialpædagogik: Forskellige former for og forståelse af problemadfærd. Kortlægning af og indsats i forhold til problemadfærd herunder konflikthåndtering og mobning. Klassemiljø, samspil og trivsel herunder det specialpædagogiske opmærksomhedsfelt i et inkluderende perspektiv. Klasseledelse i form af rammesætning (didaktisk ledelse), procesledelse (relations ledelse) og gensidighed (etisk ledelse) herunder iagttagelse og fortolkning af klassens aktører. Pædagogiske vejledningsformer i forhold til elever, lærere, pædagoger og forældre. Samarbejde, forebyggelse og netværksarbejde herunder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og videns centre. Forebyggende, foregribende og indgribende foranstaltninger. 4. Deltagelseskrav Den studerende skal aflevere fire studieprodukter, der tilsammen dækker fagets mål og CKF. Studieprodukterne, der er individuelle og skriftlige, godkendes af fagets lærer(-e) og den studerende udarbejder ved afslutningen af hvert forløb en problemstilling i tilknytning til studieproduktet (omfang: 3-5 sider). De fire studieprodukter udarbejdes inden for områderne A., B. og C. Mindst ét af de fire studieprodukter, omhandler elever med særlige behov inden for skolefagene dansk eller matematik. Studieprodukterne danner udgangspunkt for lodtrækningen i faget. 5. Eksamen Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg omhandlende et selvvalgt emne inden for fagets CKF. Emne for det skriftlige oplæg godkendes af en af fagets undervisere, og det skriftlige oplæg afleveres på en fastsat dato. Størrelsen på det skriftlige oplæg følger de generelle bestemmelser. Det skriftlige oplæg skal indeholde følgende: en faglig problemstilling med udgangspunkt i fagets CKF, samt en litteraturliste. Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. Den mundtlige eksamen tager udgangspunkt i det skriftlige oplæg. Den mundtlige prøve kan afholdes som gruppeeksamen for op til 3 studerende. De studerende bedømmes individuelt. Eksaminationstiden følger de generelle bestemmelser. Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. 22. august

82 TYSK 1. Bekendtgørelsen Fagets identitet Kernen i faget tysk som fremmedsprog er sprog og kultur med fokus på tilegnelses- og formidlingsprocesser inden for begge områder. I et flersproget perspektiv bidrager tyskfaget til udvikling af kommende læreres sproglige og kulturelle bevidsthed, dannelse og identitet. Beskæftigelsen med faget skærper den studerendes sproglige opmærksomhed, udvikler kommunikationsevnen og interkulturel forståelse og er med til at sikre en sproglig mangfoldighed i Danmark. Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 2. Fagets profil Tyskfaget arbejder med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) ud fra et helhedssyn på sprog, kultur, sprogtilegnelse og formidling. Linjefagsuddannelsen tilrettelægges ud fra et kommunikativt sprogsyn, funktionelt tilegnelsessyn og et dynamisk kultursyn. Der skabes ramme for et samspil mellem udvikling af den studeredes egen kommunikative kompetence, kulturelle kompetence og fagdidaktiske bevidsthed med henblik på undervisning i tysk som fremmedsprog i folkeskolen. I linjefagsforløbet arbejdes med en varieret vifte af eksemplariske undervisnings- og arbejdsformer som har relevans for undervisningen i folkeskolen. It indgår som præsentations-, formidlings-, lærings- samt kommunikationsværktøj, så de studerende både får kendskab til relevante it-værktøjer og inddrages i fagdidaktiske overvejelser omkring anvendelse heraf. 3. Fagets indhold og tilrettelæggelse I samarbejde mellem undervisere og studerende organiseres studiet i form af tematiske forløb som er forankrede i fagets CKFer. De tematiske forløb tilrettelægges inden for følgende rammer: Sprog, sprogtilegnelse og kommunikativ kompetence (fx introduktion til sprogtilegnelse, intersprog, tilegnelse af ordforråd, receptive og produktive færdigheder, kommunikationsstrategier, grammatik, sproglig vejledning) Fremmedsprogsundervisning (fx Fælles Mål, metoder i fremmedsprogsundervisningen, læringsstrategier, æstetiske læreprocesser, integration af medier i tyskundervisningen, planlægning af undervisning, læremidler, forberedelse og evaluering af praktik) Kommunikation og Kultur (fx film, musik, litteratur, Landeskunde, interkulturel kompetence, internationale projekter, tilrettelæggelse og gennemførelse af en studietur til et tysksproget land) 22. august

83 Temaer samt arbejds- og undervisningsformer udvælges under hensyn til centrale fagdidaktiske perspektiver og problemstillinger i folkeskolens tyskundervisning. I studieforløbet indgår planlægning og gennemførelse af en studierejse til et af de tysksprogede lande. Den studerendes frivillige studieophold og/eller udlandspraktik i forbindelse med linjefagsforløbet planlægges i samarbejde med underviserne, partnerinstitutionen og den studerende. 4. Deltagelseskrav Linjefaget omfatter fire obligatoriske studieprodukter. Et studieprodukt kan bestå af flere elementer og skal dokumentere den studerendes egen sproglige og DaF-faglige udvikling samt refleksion over undervisningens temaer. Studieprodukter i linjefaget tysk udarbejdes i et fagdidaktisk perspektiv og inden for flg. områder: Sprog, sprogtilegnelse og kommunikativ kompetence Fremmedsprogsundervisning Kommunikation og Kultur Mindst ét studieprodukt skal være udarbejdet individuelt. Afleveringsfrister vil fremgå af semesterplanen og skal overholdes for godkendelse til eksamen. I studieforløbet indgår planlægning og gennemførelse af en studierejse til et af de tysksprogede lande. Ved studieophold i udlandet aftales merit for studieprodukter inden afrejsen. Ud over studieprodukter skal den studerende producere et kort skriftligt oplæg til mundtlig eksamen. Krav til eksamensoplægget beskrives under eksamensbestemmelserne. Parallelforløb Studerende kan aflægge dele af deres studier i Tysk og Praktik på Pädagogische Hochschule Freiburg eller Universität Postdam / Department Lehrerbildung i Tyskland. Opholdet vil være af 4 måneders varighed fra oktober-januar. Studieprodukter fra studie- og praktikopholdet i Freiburg eller Potsdam indgår i eksamensgrundlaget i faget og erstatter nedenstående obligatoriske studieprodukter: 1. Hele studieproduktet tilknyttet fagområdet: Sprogtilegnelse, sprog og kommunikativ kompetence 2. Praktikportfolio Derudover erstattes en del af studieprodukt tilknyttet fagområdet: Kultur og Kommunikation med en tysksproget blog, som de studerende forpligter sig at skrive i løbet af studieopholdet. Krav til bloggen og kriterier for godkendelsen beskrives af linjefagslæreren på samme betingelser som fagets øvrige studieprodukter. 22. august

84 5. Eksamen Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig del. Skriftlig prøve: Prøven stilles af Undervisningsministeriet. Vurderingskriterier fremgår af eksamensmaterialet. Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. Mundtlig prøve: Prøven er individuel og består af to dele. 1. Mundtlig prøve med baggrund i elevproduceret tekst. Umiddelbart før eksamen trækkes lod om en elevtekst. Den studerende kommenterer hele elevteksten som sproglig vejleder, samt korrigerer en mindre del. Denne del af prøven foregår på dansk. 2. Samtale med udgangspunkt i kort skriftligt oplæg udarbejdet på baggrund af et selvvalgt emne og ud fra en godkendt problemstilling. Problemstillingen skal være godkendt til en af institutionen fastsat dato Denne del af prøven foregår på tysk. Det korte skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. Ved vurderingen lægges der vægt på at den studerende demonstrerer indsigt i sprog, sprogtilegnelse og fagdidaktik. Endvidere vægtes den studerendes kommunikative kompetence. Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. Der gives én karakter som en samlet bedømmelse af præstationen. 22. august

85 UCCS FÆLLES TVÆRPROFFESSIONELLE ELEMENT UCC udbyder et tværgående uddannelseselement under betegnelsen UCCs fælles tværprofessionelle element. Elementet er obligatorisk i alle professionsuddannelser i UCC og udløser 4,5 ECTS-point. UCCs fælles tværprofessionelle element er beskrevet i et særligt katalog, der omtaler en række væsentlige professionsudfordringer. Inden for hver professionsudfordring udbydes forskellige uddannelsesmoduler, der omhandler et tema med en eller flere tværprofessionelle problemstillinger. Disse moduler kaldes tværmoduler. Hvert tværmodul udbydes i samarbejde mellem flere undervisere oftest fra forskellige uddannelser. Den studerende skal vælge et tværmodul mellem alle de tværmoduler, der udbydes af UCC. Inden for det enkelte tværmodul hold sammensættes de studerende så vidt muligt i grupper på tværs af uddannelserne. Formål Formålet med UCCs fælles tværprofessionelle element er at kvalificere den studerendes forudsætninger for samarbejde mellem professionerne. Den studerende deltager med udgangspunkt i egen grunduddannelsesidentitet og indgår i tværgående samarbejde med henblik på at kunne kvalificere innovative tiltag i den tværprofessionelle indsats. Læringsmål Ved deltagelse i UCCs fælles tværprofessionelle element har den studerende i forhold til det tværprofessionelle tema lært at: identificere tværprofessionelle problemstillinger inden for det valgte tema beskrive berøringsflader og grænser mellem egen og andre professioner reflektere over egen professions indsats i det tværprofessionelle samarbejde Tilrettelæggelsen af de enkelte tværmoduler, skal sikre at den studerende får mulighed for at nå læringsmålene. Dette skal fremgå af undervisningsplanerne for modulerne. Placering i uddannelsesforløbet UCCs fælles tværprofessionelle element er placeret på forskellige semestre i de forskellige uddannelsers samlede forløb: Uddannelse Fysioterapeut Lærer Psykomotorisk terapt. Pædagog Sygeplejerske Tekstilformidler Tegnsprogstolke Placering i samlet uddannelsesforløb henholdsvis forårs semester og efterårs semester 5. modul 3. eller 4. semester 5. modul 4. semester 5. modul 4. semester Afventer august 2013

86 Sammenhæng mellem UCCs fælles tværprofessionelle element og uddannelsernes tværprofessionelle elementer/moduler I de professionsuddannelser, hvor uddannelsesbekendtgørelsen indeholder bestemmelser om et tværprofessionelt element eller modul, udgør UCCs fælles tværprofessionelle element en del af dette. Det gælder uddannelserne til fysioterapeut, lærer, pædagog, sygeplejerske og tekstilformidler. Det fremgår i øvrigt af studieplanen/studieordningen for det enkelte uddannelsessted, hvordan UCCs fælles tværprofessionelle element kombineres med øvrige obligatoriske studieaktiviteter inden for det tværprofessionelle element/modul. Varighed, prøveform og deltagelse UCCs fælles tværprofessionelle element er af 3 ugers varighed (fuldtidsstudium). I de tre uger indgår den studerendes arbejde med en afsluttende prøverapport. Den studerendes gennemførelse af et af UCCs tværmoduler kan enten indgå i sammenhæng med prøven i uddannelsens tværprofessionelle element/modul eller gøre det ud for hele prøven. Dette fremgår af bestemmelserne i uddannelsesstedets studieplan/studieordning. Den studerendes deltagelse i UCCs fælles tværprofessionelle modul godkendes ved prøven. Det sker ved at prøven bedømmes Bestået. Rapporten Den studerende skal aflevere en rapport, der dokumenterer den studerendes faglige udbytte af tværmodulet. Emnet eller problemstillingen skal være tværprofessionel. Emnet for rapporten vælges af den studerende, godkendes af tværmodulets undervisere og skal fremgå af rapporten. Rapporten kan skrives alene eller i gruppe. I grupperapporterne skal det af indholdsfortegnelse fremgå, hvilke dele den enkelte studerende er ansvarlig for. Antal anslag opgøres inklusiv mellemrum og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag: 1 studerende, min og max anslag 2 studerende, min og max anslag 3 studerende, min og max anslag 4 studerende, min og max anslag og så fremdeles med 2400 anslag mere pr. ekstra studerende Hvis afslutningen af modulet omfatter aflevering af andre produkter end en skriftlig rapport, kan modulets lærere fastsætte et lavere sidetal for rapporten. Dette skal aftales skriftligt senest i forbindelse med godkendelse af emnet/problemstillingen. Aflevering af rapporten Afleveringen foregår digitalt efter nærmere retningslinjer i håndbogen. Bedømmelse Ved bedømmelsen af den skriftlige rapport lægges der vægt på, at den studerende gennem arbejdet med et afgrænset og godkendt emne eller en afgrænset og godkendt problemstilling kan dokumentere at have nået de anførte læringsmål, for UCCs fælles tværprofessionelle element. 22. august

87 LÆRERUDDANNELSENS PROFESSIONSBACHELORPROJEKT 1. Bekendtgørelsen Link til Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, bek. nr. 408 af 11/05/2009, Bilag 6: Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave, der indeholder en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. Den lærerfaglige problemstilling skal inddrage praksis og skal belyses med anvendelse af den faglige indsigt, som den studerende har erhvervet sig i praktikken og i læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag. Lærerbachelorprojektet skal kvalificere den studerende til at udøve lærerfaglige funktioner og fungere selvstændigt inden for lærerprofessionen og kvalificere til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. 1. Gennem lærerbachelorprojektet demonstrerer den studerende, at følgende kompetencer er opnået: 1.1. Lærerfaglig undersøgelseskompetence til a) at undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere problemstillinger og udviklingsmuligheder, der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed med anvendelse af relevant teoretisk og praktisk indsigt, b) at inddrage forskellige positioner, (f.eks. elever, forældre, ledelse) og anlægge relevante perspektivi i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger, c) at fastholde og beskrive dilemmaer, modsætningsforhold, konfliktuerende mål og undertrykkende aspekter i relationer og strukturer og den adfærd og de handlinger det afstedkommer, d) at indsamle, behandle og anvende relevant empiri fra skolevirkeligheden i form af oplevelser, erfaringer og viden fra praktikken og anden praksis, e) at sammentænke og anvende faglige og pædagogiske teorier, begreber og metoder og f) at begrunde og argumentere for lærerfaglige handlinger med professionel indsigt og kritisk distance i et udviklingsperspektiv Lærerfaglig formidlingskompetence til a) at formidle lærerarbejdets relationelle, kommunikative, paradoksale og mangesidige karakter mundtligt og skriftligt og b) at redegøre for resultater af analyser gennem systematisk argumentation som tegn på anvendelse af grundlæggende akademiske arbejdsmetoder, der er forudsætning for adgang til kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau. 2. Gennem studiet arbejder den studerende med a) forskellige positioner (elever, forældre, lærere, ledelse m.fl.) og med at anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger samt identificere mulige dilemmaer og modsætningsforhold i professionsudøvelsen eller i rammerne herfor, b) at opsøge, afgrænse, tilegne sig og vurdere viden med relevans for lærerarbejdet, herunder opsøge og reflektere over ny viden, såvel forsknings- som udviklings- og erfaringsbaseret, c) at beskrive, planlægge, gennemføre og evaluere undersøgelser i og af lærer- og skolepraksis, d) beherskelse af forskellige tilgange til at beskrive, analysere og vurdere undervisnings- og anden praksis i skolen, 22. august

88 e) demonstration af evne til at sammentænke og anvende faglig og pædagogisk viden under brug af systematisk argumentation og videnskabelig metode, f) det videnskabeligt undersøgende sprog, det klare, modtagerrettede sprog og det korrekte sprog og g) mundtlig formidling, det vil sige evnen til at etablere en fokuseret dialog om bacheloropgavens problemstilling. 2. Indholdsbestemmelser og deltagelseskrav Profil og indhold Professionsbachelorprojektet retter sig mod lærerprofessionen og fokuserer på lærerfaglighed i samspillet mellem det valgte linjefag og de pædagogiske fag. Den studerende forberedes igennem uddannelsesforløbet på professionsbachelorprojektet: i særlige undersøgelseskompetenceforløb, som er placeret både på 1., 2. og 3. årgang i løsning af opgaver, som knytter sig til de enkelte fag via tilbud i skrivecenteret, som understøtter de studerendes skriveproces og giver dem redskaber til at skrive BA-projektopgaven. Deltagelseskrav I 7. semester vælger den studerende det linjefag, som projektet knyttes til, og anmoder om to vejledere. Vejlederne skal repræsentere den pædagogiske faggruppe og det valgte linjefags faggruppe. Godkendelse af emne og problemformulering Projektets emne samt problemformulering skal godkendes af begge vejledere på en dato fastsat af studielederen. Godkendelse af en foreløbig problemformulering er en forudsætning for at gå til eksamen. Krav til opgaven Den studerende arbejder under brug af videnskabelig metode, og gennem opgaven demonstrerer den studerende færdighed i at indsamle, udvælge, analysere, systematisere, og formidle viden samt færdighed i at drage konklusioner. Bacheloropgaven har et omfang på mindst 25 og højst 35 normalsider. En normalside defineres ved 2600 anslag. Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste medregnes ikke i sideantal. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. En opgave, der går ud over de anførte normalsidetal kan afvises - jævnfør uddannelsesbekendtgørelsens 10, stk Eksamen Eksamen er underlagt eksamensbekendtgørelsen. Bacheloropgaven bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en ministerielt beskikket censor og to eksaminatorer, vejlederen fra linjefaget og vejlederen fra de pædagogiske fag. Ved bedømmelsen af opgaven lægges der ud over det faglige indhold vægt på eksaminandens formuleringsog staveevne, jævnfør eksamensbekendtgørelsen 37 stk. 2 Der gives en samlet karakter for opgaven på baggrund af det faglige indhold, den skriftlige fremstilling og den mundtlige præstation. Eksaminationstid: 45 min. inkl. votering. Forsøgsordning: Det er på forsøgsbasis muligt at skrive bacheloropgave i almene læreropgaver for studerende, som har deltaget i/deltager i traineeforløb eller andre særligt tilrettelagte forløb. 22. august

89 KURSUS I FÆRDSELSLÆRE, INKLUSIVE FØRSTEHJÆLP A. Kursets identitet Færdselslære er undervisning om samspillet mellem den enkelte og trafikken i en samfundsmæssig betydning set i forhold til ansvar, medansvar, forpligtelser og sikkerhed. Førstehjælp handler om standsning af ulykker, livreddende førstehjælp og håndtering af mindre skader og uheld, herunder hjælp og omsorg. Link til bekendtgørelsen: B. Mål Den studerende skal opnå kompetence i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere en undervisning, a) der kan give sikkerhed i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv og andre, b) der kan give viden om de faremomenter og muligheder, man kan stilles over for i trafikken, og c) som omfatter standsning af ulykker, livreddende førstehjælp, håndtering af mindre skader og uheld samt hjælp og omsorg. C. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: a) Organisering af undervisning med henblik på, at eleverne kan færdes sikkert og ansvarligt i trafikken. b) Inddragelse af aspekter om adfærd, holdninger og ansvar i trafikken. c) Inddragelse af færdselslære i tværgående emner og problemstillinger i skolens fag. d) Sikker trafikal adfærd. e) Samspil, regler og risici. f) Ansvarlighed i trafikken. g) Førstehjælp i forhold til tilskadekomst og ulykker i trafikken tilrettelagt progressivt i forhold til, hvad eleverne kan overskue og magte. h) Livreddende førstehjælp, herunder alarmering, kunstigt åndedræt og hjertemassage. i) Håndtering af mindre uheld som f.eks. sår og standsning af blødning samt muskel- og ledskader m.v. j) Sikkerhed i at anvende aflåst sideleje. 22. august

90 KURSUS I SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB A. Kursets identitet Kurset sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab har et almendannende sigte vedrørende undervisning i livsstil, levevilkår, identitet, eksistentielle spørgsmål og værdier i grundskolens undervisning Link til bekendtgørelsen: B. Mål Målet er, at den studerende tilegner sig kundskaber og færdigheder på de fagdidaktiske og fagmetodiske områder, som det timeløse fag omfatter, samt kompetence til at a) tilrettelægge undervisning og diskussioner vedr. sundhed og seksualitet med respekt for elevernes forforståelse, mangfoldighed og forskellige værdier, b) arbejde med fagets emner og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge, c) tilrettelægge læringsforløb for elever med forskellige forudsætninger og i forskellige faglige sammenhænge og d) være i dialog med elever og forældre omkring mål for undervisningen i sundhed, seksualitet og familiekundskab. C. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: a) Sundhedspædagogik, tværfaglige, projekt- og problemorienterede arbejdsgange. b) Undervisning med hensyntagen til en konkret målgruppes forudsætninger, behov og alder. c) Undervisning med udgangspunkt i seksualundervisningens særlige faglighed og udfordringer. d) Sundhedsfremmende undervisning baseret på et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb med inddragelse af elevmedbestemmelse og handlekompetence. e) Samarbejde internt i skolen samt inddragelse af parter uden for skolen. f) Årsager og betydning i forhold til livsstilens og levevilkårenes sammenhæng med sundhed, seksualitet og familieliv. g) Sundhedsmæssige forhold på individniveau, herunder krop, kost, motion, rygning, alkohol og stoffer, samspillet mellem sundhed og miljø og livsstils- og miljørelaterede sygdomme. h) Værdier og levevilkår i Danmark set i lyset af historiske, flerkulturelle og internationale perspektiver. i) Familiekundskab, herunder samlivsformer. 22. august

91 j) Identitetsdannelse, herunder udvikling fra barn til voksen, drenge-/pigeroller, fysiske/psykiske forandringer i pubertet, seksualitet set i forhold til følelser, værdier og kønsroller. k) Seksualitet, grænser, seksuelt relaterede sygdomme, familieplanlægning og prævention. l) Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, dets betydning for menneskets sundhed, også med udgangspunkt i skolen som arbejdsplads. m) Børns og unges rettigheder i familien, skolen og samfundet, herunder det virtuelle rum. KURSUS I UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSORIENTERING A. Mål Den studerende udvikler kompetence til: a) At give kvalificeret undervisning fra 1. til 9. klasse i det obligatoriske emne: Uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering, som skal medvirke til at danne basis for den enkelte elevs uddannelsesplanlægning. b) At medvirke til, at den enkelte elev modtager en helhedsorienteret uddannelses- og erhvervsvejledning i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Vejledningen danner grundlag for udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan fra 8. klasse. Link til bekendtgørelsen: B. Centrale kundskaber og færdigheder Indholdet er: a) Kundskaber og færdigheder angående den enkelte elevs selvkendskabsproces og refleksion. b) Kundskaber og færdigheder angående uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold. c) Arbejdsbegrebet, herunder selvstændige erhvervsdrivende, entreprenørskab, innovation, lønmodtagere og ulønnet arbejde. d) Forskellige typer jobfunktioner og ansættelsesformer på offentlige og private arbejdspladser både lokalt, nationalt og globalt. e) Forskellige uddannelsesmuligheder efter folkeskolen og betydningen af uddannelse i den globaliserede verden. f) Muligheder for studieophold og uddannelser i udlandet. g) Sammenhænge mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder. h) Kundskaber og færdigheder i at organisere projektarbejdsforløb med forskellige jobfunktioner, hvor eleverne producerer et produkt og efterfølgende foretager evaluering. 22. august

92 i) Kundskaber og færdigheder i regelsæt om undervisningsmiljø og børn og unges arbejdsvilkår. j) Lighed og ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til uddannelse, køn og kulturforskelle. k) Forskellige teknikker i uddannelses- og jobsøgning, herunder brug af Internettet. l) Kundskaber om levevilkår og livsformer. DET PRAKTISK-MUSISKE KURSUS A. Kursets identitet De praktisk-musiske fag har det fællestræk, at de som noget centralt beskæftiger sig med en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og arbejder med nonverbale fremstillingsformer. Kurset sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere faglige og tværfaglige læreprocesser, der inddrager en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og integrerer arbejdet med fremstillingsformer, som anvendes indenfor det praktisk-musiske fagområde. Link til bekendtgørelsen: B. Mål Den studerende skal tilegne sig kundskaber om og gøre erfaringer med, hvordan viden, forståelse og færdigheder kan udvikles på baggrund af undervisnings- og formidlingsmetoder, der benytter en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og integrerer arbejdet med nonverbale fremstillingsformer. Den studerende skal opnå kompetence i at begrunde og anvende sådanne metoder i faglige og tværfaglige undervisningssammenhænge med henblik på at fremme læreprocesser i skolens fag. C. Centrale kundskaber og færdighedsområder Indholdet er: a) Kropslige/sansemæssige erfaringer som grundlag for læring og erkendelse. b) Forskellige former for arbejde med nonverbal fremstilling integreret i undervisning som middel til læring og erkendelse. c) Forskelle mellem sproglige og nonverbale refleksioners bidrag til læring. Kursets tilrettelæggelse Kurset tilrettelægges som en del af den almindelige linjefagsundervisning på 1. årgang i 12 lektioner. Alle undervisningsgange indgår som en del af den almindelige linjefagsundervisning med mødepligt. Kurset er bestået, hvis den studerende er fremmødt i minimum 80 % af ovennævnte lektioner. 22. august

93 KURSUS I SKRIVNING OG RETORIK FOR STUDERENDE, DER IKKE HAR VALGT LINJEFAG I DANSK A. Kursets identitet Kurset i skrivning og retorik har et dobbelt sigte: a) Det skal styrke den studerendes forudsætninger for at kunne inddrage udviklingen af børns skrift og talesprog i undervisningen i alle fag og på alle klassetrin. b) Det skal styrke den studerendes personlige færdighed i brug af skrift og talesprog i forhold til almen lærervirksomhed. Link til bekendtgørelsen: Skrivning B. Mål Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for skrivning med henblik på egen skrivefærdighed og med henblik på vejledning i skrivning på alle klassetrin. C. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: a) Håndskrivning, håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder. b) Kundskab om barnets motoriske udvikling samt ergonomi ved håndskrivning og computerskrivning. c) Kundskab om skriftens kulturhistorie. d) Kundskab om planlægning, gennemførelse og evaluering af de forløb, hvor skrivning indgår i skolen. e) Færdighed i at analysere og vurdere børneskrift med henblik på at vejlede i håndskrivning, herunder børn med forskellige læringsforudsætninger. f) Færdighed i at skrive de basale håndskriftformer samt tal og tegn på tavle og papir. g) Færdighed i at udarbejde hensigtsmæssig layout i håndskrevne og computerskrevne tekster i forhold til forskellige genrer. Retorik B. Mål Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for retorik med henblik på egen mundtlighed og på vurdering og udvikling af børns talesprog. C. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: a) Stemmen, dens funktion i fremførelsen og stemmevanskeligheder. b) Samspillet mellem tale og kropssprog. c) Retorikkens mundtlige genrer. d) Børns talesproglige udvikling, herunder betydningen for læseudviklingen. e) Børns talesproglige dysfunktioner. f) Færdighed i hensigtsmæssig, velartikuleret sprogbrug. g) Færdighed i oplæsning og fortælling i en tolkende og stilrigtig fremførelse med henblik på at fange og fastholde elevernes opmærksomhed. h) Færdighed i observation af børns sprog og tale med henblik på at identificere specifikke behov. 22. august

94 4. EKSAMEN 4.1 EKSAMEN Link til eksamensbekendtgørelsen: Indledning For at sikre ensartethed og retssikkerhed ved afholdelse af lærereksamen følges nedenstående fælles retningslinjer. Regelgrundlag: Lærereksamen afholdes i overensstemmelse med beskrivelsen i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen af ( uddannelsesbekendtgørelsen, se Eksamen og prøver er beskrevet i kap. 6, Læreruddannelsen er desuden omfattet af Bekendtgørelse nr. 714 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser af 27. juni 2012 ( eksamensbekendtgørelsen, se Endvidere gælder Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse af 20. marts 2007 ( karakterbekendtgørelsen, se Regler vedrørende censorernes virksomhed er fastsat i eksamensbekendtgørelsen kap. 6. Interne prøver I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 45 afholdes der interne prøver 1. Ved afslutning af et fællesforløb i linjefagene dansk, matematik, naturfag fællesforløb og 2. Ved afslutning af førstedelen af 1,2 linjefagene engelsk, historie og idræt Ved intern prøve jf medvirker kun fagets undervisere Ved intern prøve efter gives bedømmelsen bestået eller ikke bestået De pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik afsluttes efter Undervisningsministeriets bestemmelse med en intern eller ekstern prøve. Professionshøjskolen UCCs ledelse bestemmer, hvilke(t) pædagogisk(e) fag der udtrækkes til ekstern prøve og hvilke(t) der udtrækkes til intern prøve. Af de interne prøver efter gives karakter efter 7-trinsskalaen, jævnfør karakterbekendtgørelsen. Eksamensterminer Skriftlige prøver afholdes i maj og juni. Tidspunkterne fastsættes af Undervisningsministeriet De mundtlige prøver med ekstern censur afholdes i perioden 1. maj til 30. juni. Prøver for enkelte studerende kan afholdes udenfor den normale eksamenstermin Syge- og reeksamen (omprøver) kan afholdes i august, jf. pkt august

95 Indstilling og framelding til prøver En studerendes tilmelding til et semester er ensbetydende med indstilling til eksamen i de fag, hvori der i henhold til studieordningen afholdes prøve ved semesterets slutning (Eks.bek. 5 stk. 1) Med mindre andet er fastsat i studieordningen er fristen for framelding fra eksamen det samme tidspunkt som fristen for tilmelding til eksamen. Hvis framelding ikke sker rettidigt tæller det som ét ud af de tre mulige prøveforsøg. Institutionen kan dog dispensere herfra, når der foreligger usædvanlige forhold (Eks.bek. 5 stk. 4) Inden udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende, for at gå videre i studiet, deltage i de prøver, som i henhold til studieordningen er placeret ved afslutningen af 2. semester. Genindstilling til prøver Hvis en studerende efter indstilling ikke har gennemført prøven i et fag, skal den studerende genindstille sig til prøve i faget Hvis en studerende ved en prøve (intern og ekstern) i et fag ikke har opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen bestået skal den studerende genindstille sig til prøve i faget Den studerende kan højst indstille sig tre gange til en prøve. Dispensation til yderligere indstillinger kan kun gives, hvis institutionens leder finder det begrundet i usædvanlige forhold (Eks.bek. 6 stk. 3). Manglende studieegnethed er ikke usædvanlige forhold Genindstilling skal normalt ske i den næste eksamenstermin. Genindstillere går til eksamen på grundlag af samme studieordning og redegørelse for eksamensgrundlaget som ved første indstilling. Den studerende skal aflevere redegørelse fra første indstilling sammen med sin genindstilling Den studerende har ret til at genindstille sig til en omprøve (syge- og reeksamen) i august måned i følgende tilfælde: 1. Hvis den studerende efter 1. studieår ikke har opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen bestået i en eller flere af de prøver, hvori undervisningen afsluttes inden udgangen af 2. semester. 2. Hvis den studerende kun mangler at bestå en enkelt prøve for at afslutte uddannelsen Prøverne i henhold til pkt skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Sygeeksamen For en studerende, der ikke har været i stand til at deltage i en planlagt prøve på grund af sygdom eller graviditet, afholdes der sygeeksamen Sygdom/graviditet skal dokumenteres ved lægeattest, som skal være afleveret på studiekontoret inden prøvens påbegyndelse eller umiddelbart derefter. I så fald annulleres den pågældende eksamensindstilling. Udgifterne til lægeattest afholdes af den studerende. 22. august

96 Sygeeksamen afholdes normalt i august, men kan afholdes i samme eksamenstermin, hvis det er praktisk muligt, jf. eksamensbekendtgørelsen 7 stk. 1. Deltagelse i prøver I fag, hvor det af studieordningen fremgår, at den mundtlige prøve eller dele deraf tager udgangspunkt i skriftlige opgaver, skriftlige oplæg eller lignende, er deltagelse i prøven betinget af, at den studerende har afleveret sådanne på det af institutionen udmeldte tidspunkt Ved aflevering af skriftlige opgaver, oplæg eller lignende, skal eksaminanden forsyne materialet med en forside med følgende oplysninger: fag, opgavetitel, den studerendes navn, studienr., antal anslag i opgaven. Desuden skal den studerende med sin underskrift bekræfte, at materialet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp Den studerende skal medbringe gyldigt identifikationskort til alle prøver. Prøveformer Centralt stillede skriftlige prøver følger bestemmelser og procedurer angivet af FIVU Mundtlig prøve med udgangspunkt i lodtrukne spørgsmål eller korte skriftlige oplæg eller lign.. Spørgsmål fordeles til eksaminanderne på baggrund af lodtrækning Mundtlig prøve med baggrund i materiale - kaldet opgaver - følger bestemmelser fastlagt i institutionens studieordning inden for følgende rammer: Formalia for skriftlige opgaver Opgaver, der danner baggrund for eksamen, må højst have et omfang på 5 sider á 2600 anslag. Sideangivelser omfatter normalsider af 2600 typeenheder inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller mm. Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville udgøre på samme areal, som illustrationen fylder. Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste medregnes ikke i sideantal. Eventuelle bilag kan ikke forventes læst af eksaminator og censor. Opgaverne kan være produceret ved afslutningen af undervisningen med sigte på eksamen eller i løbet af undervisningen i faget Kombinationsprøve med såvel praktisk som mundtlig del med én samlet bedømmelse i fagene idræt, hjemkundskab og musik følger bestemmelser fastlagt i institutionens studieordning inden for følgende rammer: Institutionen fastlægger administrativt, hvorledes den praktiske del af prøven tilrettelægges. Se i øvrigt eksaminationstider under august

97 Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau (Ek.bek. 17). Ansøgning om særlige prøvevilkår skal ske skriftligt til institutionens leder senest fire uger før prøvens afholdelse Det skal fremgå af studieordningens prøvebestemmelser i det enkelte fag, hvordan de temaer, der danner baggrund for prøven, og den studerendes behandling af dem, kan danne udgangspunkt for en prøve, hvor eksaminator og censor kan inddrage alle det pågældende fags kompetencemål og centrale kundskabsog færdighedsområder Efter institutionens nærmere bestemmelser udarbejder det enkelte fags underviser(e) ved afslutningen af undervisningen en oversigt over anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale. Oversigten er dels en dokumentation i forhold til institutionens kvalitetssikring af uddannelsen, dels en nyttig information til censor om det materiale, som har været inddraget i behandlingen af fagets CKF-bestemmelser Prøverne aflægges på dansk. Hvis undervisningen i et fag har været meddelt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Såfremt prøvens formål er at dokumentere færdigheder i dansk kan prøven ikke aflægges på et fremmedsprog (Ek.bek. 16). Prøver på grundlag af et gruppeprodukt I henhold til eksamensbekendtgørelsens 9 kan prøver tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver Med henvisning til eksamensbekendtgørelsens 12 kan den studerende ved en individuel prøve eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt. De øvrige medlemmer af gruppen må ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Såfremt det gruppefremstillede produkt indgår i bedømmelsesgrundlaget, skal det fremgå, hvem der har udarbejdet hvilke dele af produktet Gruppeprodukter kan udarbejdes i grupper på max. 4 studerende, med mindre andet er anført i fagets studieordning. Sameksamen I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 49, stk. 4 kan sameksamen mellem to fag afholdes på grundlag af et integreret studieforløb, idet bedømmelsen foretages for hvert fag for sig, medmindre der er givet ministeriel dispensation til andet. Eksaminationstiden ved sameksamen er summen af eksaminationstiden for de involverede fag Betingelser og frister for godkendelse af emner og aflevering af arbejdsresultat fremgår af studieordningen Ansøgning om sameksamen skal, med indstilling fra de involverede undervisere, foreligge til godken- 22. august

98 delse hos institutionens leder senest samtidig med den studerendes tilmelding til eksamen Ved en sameksamen mellem to fag skal prøven gennemføres på en sådan måde, at der kan ske en bedømmelse af den studerende i begge fag. Bacheloropgaven Bacheloropgaven bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en ministerielt beskikket censor og to eksaminatorer, vejlederen fra linjefaget og vejlederen fra de pædagogiske fag. Ved bedømmelsen af opgaven lægges der ud over det faglige indhold vægt på eksaminandens formuleringsog staveevne, jævnfør eksamensbekendtgørelsen 33 stk. 2 Der gives en samlet karakter for opgaven på baggrund af det faglige indhold, den skriftlige fremstilling og den mundtlige præstation Bacheloropgaven har et omfang på mindst 25 og højst 35 normalsider. En normalside defineres ved 2600 anslag. Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste medregnes ikke i sideantal. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. En opgave, der går ud over de anførte sidetal kan afvises - jævnfør uddannelsesbekendtgørelsens 10, stk. 4. Bedømmelse Der foretages ved alle prøver en individuel bedømmelse af eksaminandens præstation. Ved karaktergivning anvendes 7-skalaen jf. karakterbekendtgørelsen Censor og eksaminator udfylder ved eksamens afslutning en karakterliste. Hvis et prøveforløb ikke er gennemført skrives eksamen afbrudt ud for eksaminandens navn. Hvis eksaminanden udebliver fra prøven skrives ej mødt. Ved sygdom skrives syg. Eksamenslisten dateres og underskrives af såvel censor som eksaminator og afleveres til institutionens administration ved prøvens afslutning. Den originale eksamensliste må ikke forlade institutionen Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen og opbevare disse notater i mindst 1 år (Ek.bek. 29). Notaterne anvendes ved udtalelse i evt. klagesager Den enkelte studerende bedømmes i faget praktik (bestået/ikke-bestået) efter hvert studieår. Institutionens leder foretager bedømmelsen efter indstilling fra praktikskole og fra en eller flere af uddannelsesinstitutionens undervisere. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen nærmere regler om bedømmelse af praktikken, herunder om indhold af og procedure i forbindelse med indstillinger fra praktikstederne og uddannelsens egne undervisere. Det er en forudsætning for indstilling til bedømmelse, at den studerende har opfyldt praktikfagets deltagelseskrav. 22. august

99 Den studerende skal senest inden udgangen af 4. semester have opnået bedømmelsen godkendt for praktikken på første studieår Manglende godkendelse af en praktik medfører, at den studerende skal gå praktikken om på samme eller, hvis den studerende ønsker det, på en anden praktikskole. Bedømmes en praktikperiode, som den studerende har gået om, fortsat ikke-bestået, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen, medmindre ganske særlige grunde gør sig gældende Ved alle skriftlige eksamensprodukter indgår den skriftlige udtryksfærdighed som en del af bedømmelsesgrundlaget, idet mangelfuld stave-, grammatik- og formuleringsevne kan medføre en ringere bedømmelse svarende til ét trin på karakterskalaen. Censorer Censorformandskabet fordeler efter samråd med institutionerne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset Institutionen sender det materiale, som er valgt ved lodtrækning, eller som der skal trækkes lod imellem, til censor Eventuelle forhandlinger om materiale, der skal trækkes lod imellem, foregår direkte mellem censor og eksaminator Aftale om tidspunktet for første eksamination træffes mellem censor og institutionen For censors medvirken ved prøverne gælder bestemmelserne i censorbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen For beskikkede censorer, som aflønnes efter censorcirkulæret, opgøres antallet af censortimer efter nedenstående oversigter (pkt ) For beskikkede censorer, for hvem censur indgår i deres arbejdstidsopgørelse på hjeminstitutionen, indregnes censur således, at arbejdstiden ved eksamensbordet ved mundtlig eksamen opgøres som antallet af censortimer efter nedenstående bestemmelser (pkt ) multipliceret med omregningsfaktor 2,15. Læsning af korte skriftlige oplæg til eksamen er en del af forberedelse til eksamen jævnfør omregningsfaktoren. Ved gruppefremstillede produkter reduceres der i det samlede sidetal. Øvrige censortimer og rejsetid indgår i arbejdstiden i forholdet 1 = 1. Eksaminations- og bedømmelsestider Skriftlige prøver: Centralt stillede eksterne prøver: Varigheden fastsættes af Undervisningsministeriet, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk. 2. Interne prøver: Varighed fastsættes lokalt og fremgår af studieordningen Mundtlige og praktiske prøver: Gruppeeksamen kan ske i grupper på op til 4 personer, medmindre at andet fremgår af de enkelte fags studieordningstekst om eksamen. Det er altid muligt for den studerende at vælge individuel prøve. Eksaminationstiderne er som følger: 22. august

100 Linjefag eksterne prøver: 1 studerende: 45 min inkl. votering 2 studerende: 45 min + 30 min inkl. votering 3 studerende: 45 min + 30 min + 20 min inkl. votering. 4 studerende: 45 min + 30 min + 20 min + 10 min inkl. votering. Fællesfag: 1 studerende: 30 min inkl. votering 2 studerende: 30 min + 20 min inkl. votering 3 studerende: 30 min + 20 min + 15 min inkl. votering. 4 studerende: 30 min + 20 min + 15 min + 10 min inkl. votering. For fagene Billedkunst, idræt og musik, hvor eksamen er delt i dels en praksis og mundligt del, er eksaminationstiden som følger: 1 studerende: 45 min inkl. votering 2 studerende: 45 min + 30 min inkl. votering 3 studerende: 45 min + 30 min + 30 min inkl. votering. 4 studerende: 45 min + 30 min + 30 min + 30 min inkl. votering. Fagene skal selv beskrive den tidsmæssige opdeling mellem praksis og teori i studieordningen. Skriftlige gruppeprodukter som baggrund for mundtlig eksamen 1 studerende: 5 normalsider 2 studerende: 8 normalsider 3 studerende: 10 normalsider 4 studerende: 12 normalsider Hvis det skriftlige produkt tæller med i bedømmelsen, så skal det være tydeligt anført, hvilke afsnit den enkelte studerende er ansvarlig for. Bedømmelsen er altid individuel også ved gruppeeksamen Til bedømmelse af besvarelserne i de skriftlige prøver ved den afsluttende prøve i dansk, matematik, dansk som andetsprog, engelsk, tysk og fransk gives der 60 min Bacheloreksamen honoreres efter lokal aftale Afholdelse af eksamen Institutionens leder forestår prøvernes afholdelse i overensstemmelse med reglerne i de relevante bekendtgørelser og tilsvarende overordnede bestemmelser Institutionens leder sørger for, at de studerende forud for hver eksamenstermin får mulighed for at gøre sig bekendt med institutionens bestemmelser for prøvernes afholdelse. De skal som minimum være tilgængelige på institutionens hjemmeside. Det er de studerendes eget ansvar at gøre sig bekendt med disse bestemmelser. 22. august

101 4.2 AFLØSNING I henhold til fagbeskrivelserne i studieordningen kan der i de enkelte fag udarbejdes afløsningsopgaver (skriftlige eller praktiske) for dele af fagets indhold. Endvidere kan dele af et fag afløses ved obligatorisk deltagelse i bestemte laboratorieøvelser o. lign. Afløsning kræver faglærerens godkendelse, og kriterierne herfor skal fremgå af fagets studieordningstekst Hvis indhold og arbejdsformer i øvrigt begrunder det, kan elementer/emner i fagene afløses ved deltagelse i undervisningen. Ansøgning herom stiles i hvert enkelt tilfælde til Institutionens leder Afløsning kan højst omfatte 15 % af et fag. 4.3 KLAGER Klagerreglerne vedr. eksterne prøver er beskrevet i eksamensbekendtgørelsen kap. 10 og 11, Klagereglerne vedrørende praktikbedømmelse er beskrevet i bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som lærer i 64, stk Alle klager skal indgives skriftligt til institutionen og indeholde en begrundelse for klagen. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret en kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse Klagen kan vedrøre: Eksaminationsgrundlaget, herunder spørgsmål, opgaver og lignende samt deres forhold til uddannelsens mål og krav. Prøveforløbet Bedømmelsen Institutionen forelægger straks klagen for de oprindelige bedømmere (eksaminator og censor) og beder om en skriftlig udtalelse, som normalt skal foreligge inden 2 uger. Udtalelsen fra bedømmerne skal danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Klageren skal herefter have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. 22. august

102 Når opgaverne er stillet af Undervisningsministeriet videresender institutionen straks klager, der drejer sig om prøvegrundlaget, til ministeriet, ledsaget af institutionens udtalelse Afgørelse af klager træffes af institutionen. Afgørelsen træffes på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Er opgaverne ved prøven stillet af Undervisningsministeriet, træffer ministeriet afgørelse vedrørende klager over prøvegrundlaget og i øvrigt om, i hvilket omfang, der skal gives tilbud om omprøve Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på en ny bedømmelse (ombedømmelse) tilbud om ny prøve (omprøve) eller at klageren ikke får medhold i klagen Kun når bedømmerne er enige om det, kan institutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold. Institutionen skal straks give klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen Omprøve eller ombedømmelse skal finde sted snarest muligt. Omprøve kan resultere i en lavere karakter, mens ombedømmelse ikke kan resultere i en lavere karakter. Accepteres tilbud om omprøve som resultat af klagen, og bevis er udstedt, skal institutionen inddrage beviset, indtil prøven er gennemført, og evt. udstede et nyt Afgørelsen af klagen kan af klageren indbringes for et ankenævn, jf. eksamensbekendtgørelsens Klageren indgiver anken til institutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med institutionens afgørelse. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det Klager over faget praktik følger samme regler for øvrige prøver, dog kan klage vedr. retlige spørgsmål indbringes for ministeriet. 4.4 LYDOPTAGELSER AF EGEN MUNDTLIG PRØVE Jf. eksamensbekendtgørelsen 12, Stk. 5 så er lyd- og/eller billedoptagelser af en prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af uddannelsesinstitutionen. 22. august

103 4.5 ANVENDELSE AF IT VED SKRIFTLIGE PRØVER Anvendelse af it ved skriftlige prøver er tilladt. En eventuel restriktion i forhold hertil vil blive meddelt ved opslag fra institutionen med et varsel inden den skriftlige prøve på mindst én uge Alle programmer, opslagsværker, data mv. er tilladte på maskinerne medmindre eventuelle restriktioner er meddelt ved opslag fra institutionen med et varsel inden den skriftlige prøve på mindst én uge Det er under prøvens afvikling ikke tilladt at kommunikere elektronisk i og uden for eksamenslokalet. Overtrædelser heraf behandles efter bestemmelserne i henhold til eksamensbekendtgørelsen Den studerendes navn, studienummer, fag og institutionens navn skal påføres hvert ark i den skriftlige besvarelse, der i øvrigt skal være forsynet med sidenummer Institutionen påtager sig intet ansvar for tekniske fejl, strømsvigt o.l. I tilfælde af afbrud i den skriftlige prøve som følge heraf kan der ikke ske forlængelse af prøvetiden, og den studerende må være indstillet på at fortsætte besvarelsen ved at skrive i hånden Det er den studerendes eget ansvar under afviklingen af prøven at foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige lagringer af tekst, data mv Ved brug af it ved skriftlige prøver skal den studerende påregne selv at stille computer, printer, skærm og tastatur til rådighed. Udstyret opstilles inden prøvens afholdelse efter nærmere forskrifter angivet i den enkelte institutions eksamensbestemmelser Institutionen udarbejder nærmere forskrifter for regelsæt og praktiske fremgangsmåder, herunder udarbejdelse af et aftalepapir og en eventuel ansøgningsprocedure, forsikringsspørgsmål angående tyveri og anden skade på udstyr, opstillingstidspunkt, udskrivningsmuligheder og -procedurer, teknisk eller it-kyndig assistance ved opstilling og under prøvens afvikling Til bedømmelse ved den skriftlige prøve må den studerende til bedømmelse udelukkende aflevere resultater, der er produceret under prøven. Tekster mv. produceret under forberedelsestiden eller i løbet af uddannelsen af den studerende selv eller i samarbejde med andre skal angives som kildemateriale. 22. august

104 4.6 UREGELMÆSSIGHEDER UNDER PRØVER En eksaminand der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises fra prøven jf. eks.bek Hvis en formodning, om at en studerende har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, bliver bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortvises eksaminanden fra prøven Under skærpede omstændigheder kan institutionen bortvise den studerende i en kortere eller længere periode. Dette følges af en skriftlig advarsel om, at en gentagelse kan medføre varig bortvisning Ved aflevering af skriftlig besvarelse skal eksaminanden med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. 22. august

105 5. REGLER 5.1 RAMMER OG VILKÅR FOR ORGANISERING AF UNDERVISNING M.M. Rammer for og information om studieaktiviteterne er organiseret jf. nedenstående: Studieårskalender Studieårskalenderen er en overordnet oversigt over uddannelsesaktiviteterne på uddannelsen som helhed for et helt studieår: august til juli. Planen er inddelt i uger for hver årgang og angiver hvornår der er undervisning, praktik, særlige uddannelsesaktiviteter, ferie, eksamen m.m. Placering af praktikperioder og skemapositioner fastsættes for et studieår ad gangen. Studieårskalenderen offentliggøres på intranettet omkring 1. maj forud for et kommende studieår, dog med forbehold for ret til ændringer. Studieplaner Studieplanerne er en udmøntning af studieordningens bestemmelser. Studieplaner er de konkrete oversigter over undervisningen i det enkelte fag på det enkelte hold. Hver plan består af en målbeskrivelse for det konkrete forløb, tidspunkt for undervisningen, samt litteraturangivelse og andre relevante oplysninger. Såfremt der er knyttet studieordningsfastsatte obligatoriske studieprodukter til undervisningen skal dette fremgå af planen jf. kap 2, afsnittet generelle bestemmelser for alle fag Ved semestrets start fremlægger underviseren en studieplan som skal drøftes med de studerende i en fortløbende dialog. Som følge af denne aftale er den studerende selv ansvarlig for at studere de områder af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, som ikke dækkes af undervisningen. De endelige, samlede og aftalte studieplaner kan udgøre eksamensredegørelsen eller danne grundlag herfor. Kommunikation mellem studerende og undervisere/administration Kommunikationen mellem studerende og undervisere/administration sker på flere måder men er koncentreret om intranettet. Det påhviler den studerende at overholdende gældende regler om ophavsret samt persondataloven i sin brug af digitale medier og elektronisk kommunikation. Anvendelse af intranettet er en integreret del af studiet, og den studerende forventes løbende at holde sig informeret heri. Afsendelse, læsning og besvarelse af er en del af undervisningen på Blaagaard/KDAS, hvorfor den enkelte studerende er forpligtet på sin mail alle hverdage. Officielle meddelelser fra undervisere og administration til enkeltstuderende sendes til den personlige studiefaglige mailadresse. 22. august

106 Bemærk at mail sendt til modtageren efter kl. 15:00 regnes som modtaget den efterfølgende dag. Som hovedregel forventes alle medarbejdere at reagere på i løbet af 2 arbejdsdage. Reaktion kan være besked om, at mail er modtaget, og at besvarelse følger på nærmere angivet tidspunkt, eller det kan være egentligt svar på henvendelsen. Den enkelte underviser og det enkelte hold aftaler i omfanget af kommunikation via . Laves der ikke nogen aftaler, er udgangspunktet, at skriftlige oplæg til vejledning af maksimalt én normalsides længde kan vedhæftes og forventes læst af underviser, såfremt dette oplæg er fremsendt senest 2 arbejdsdage før vejledningen. Flytning, omlægning eller aflysning af undervisningsaktiviteter Annoncering af flytning, aflysning eller omlægning skal under normale omstændigheder ske med mindst fire ugers varsel og som hovedregel efter drøftelse mellem de involverede undervisere og studerende. I særlige tilfælde kan det ske med kortere varsel. Aflysning grundet sygdom annonceres på Portalen. Aflysning grundet sygdom udløser ikke erstatningstimer, medmindre aflysningen er af større omfang, og det er aftalt med ledelsen. Studiegrupper Underviserne inddeler, i dialog med de studerende, ved starten af hvert studieår de studerende i studiegrupper. Der afprøves forskellige gruppekonstellationer før mere stabile grupper dannes. Studiegruppernes sammensætning kan løbende justeres. Underviserne organiserer i første semester indholdet i studiegruppearbejdet og tilgodeser herunder, at der arbejdes med praktikken, studieprodukter og studiefagligheden generelt. Det tilstræbes, at studiegrupperne er et omdrejningspunkt for arbejdet i fagene samt den løbende refleksion over studiet samt egne og andres læreprocesser. Praktikgrupper De studerende inddeles ved studiestart i praktikgrupper, som benyttes til praktikken på første og andet år af studiet. Praktikgrupperne kan være identiske med studiegrupperne. 22. august

107 5.2 ADGANGSKRAV TIL LINJEFAGENE For at få adgang til et linjefag skal man opfylde de fastsatte adgangskrav se link til bekendtgørelsen: Hvis den studerende ikke opfylder ovenstående krav, kan en individuel kompetencevurdering (IKV) medføre at institutionen skønner, at den studerende har de nødvendige faglige kvalifikationer til at følge niveauet i undervisningen. En oversigt over de adgangsgivende fag fremgår af hjemmesiden for Blaagaard/KDAS samt af bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 408 af , bilag 5) IKV er en vurdering af, om en studerende på trods af manglende opfyldelse af karakter- og/eller niveaukrav besidder de nødvendige kompetencer til at kunne optages på og gennemføre et linjefagsforløb. Studerende, der ikke opfylder de formelle adgangskrav til et linjefag, kan af professionshøjskolen gives adgang til det pågældende linjefag, hvis institutionen efter en IKV skønner, at den studerende har de nødvendige faglige kvalifikationer for at følge niveauet i undervisningen. Studerende, der ønsker en IKV, skal ansøge professionshøjskolen herom. Ansøgningen skal indeholde: en begrundet redegørelse for at ansøge om IKV en argumentation for, at egne kompetencer modsvarer de formelle kompetencekrav en redegørelse for, hvorledes egne kompetencer er opnået dokumentation for egne kompetencer Ansøgere kan indkaldes til en samtale i forbindelse med IKV. Ansøgning om IKV for optagelse på 1. linjefag (obligatoriske linjefag) med tilknyttet specialiseringsdel skal sendes til studiekontoret umiddelbart efter optagelse, jf. den frist, som annonceres på uddannelsesinstitutionens hjemmeside. Frist for ansøgning til øvrige linjefag er efteråret på 2. studieår, nærmere tidsfrist annonceres via Portalen. Professionshøjskolen meddeler den studerende resultatet af IKV skriftligt. I henhold til LBK nr af a. kan afgørelser om anerkendelse af kompetence i forbindelse med IKV efter 7, stk. 2, og 15 a, stk. 1, for så vidt angår den faglige vurdering, indbringes for Kvalifikationsnævnet, der er nedsat i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. dog 7, stk. 4. Klagen kan indbringes af den, afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter, at denne har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Stk. 2. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til den uddannelsesinstitution, der har truffet afgørelsen. Hvis institutionen fastholder afgørelsen, sender institutionen klagen til Kvalifikationsnævnet med en udtalelse og sagens akter. Stk. 3. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse. Stk. 4. Kvalifikationsnævnet kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes behandling af klager. Studerende, der ikke opfylder de generelle adgangskrav til et eller flere ønskede linjefag, har mulighed for at erhverve sig tilstrækkelige forudsætninger til at kunne optages på og gennemføre det eller de ønskede linje- 22. august

108 fag gennem gymnasial supplering. Forudsætningen er, at den studerende opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen): Bekendtgørelse om gymnasial supplering (GSbekendtgørelsen) BEK nr. 459 af 10/06/2005. I ganske særlige tilfælde, og efter en konkret og individuel vurdering, kan institutionen give en studerende adgang til et eller flere linjefag uanset ovenstående bestemmelser. 22. august

109 5.3 STUDIETID OG DELTAGELSESKRAV Normeret studietid Studiet er normeret til 4 års fuldtidsstudium. Dette svarer til 4 hele studenterårsværk og 240 ECTS-point. Hertil kommer 8 ECTS for det tværprofessionelle forløb. Maksimal studietid Studiet skal være afsluttet senest seks år efter studiestart. Dog medregnes forsinkelser i studiet pga. fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption ikke. Efter seks års studium henvises den studerende til at færdiggøre sin uddannelse som studerende under åben uddannelse. I særlige tilfælde kan ledelsen dog give forlænget studietid ud over de 6 år som følge af militærtjeneste, sygeorlov eller særlige forhold. Dette sker kun efter skriftlig ansøgning modtaget senest den 15.3 før gældende studieår, som der søges dispensation om. Krav om tidspunkt for færdiggørelse af fagene KLM og almen didaktik Fagene KLM og almen didaktik skal være afsluttet ved udgangen af 4. semester for at kunne fortsætte på uddannelsen, jf. Eksamensbekendtgørelse 8. Krav om tidspunkt for færdiggørelse af interne prøver i linjefag på 1,2 årsværk, gældende for alle årgange Den interne prøve skal være gennemført for at kunne fortsætte på 2. del af linjefaget. Der vil være tilbud om tre prøver, se procedure i kapitel 6.2, retningslinjer. Deltagelsespligt Deltagelsespligten omfatter dels den studerendes forpligtelser i forhold til de specifikke deltagelseskrav i de enkelte fag og forløb, og dels den studerendes generelle aktive deltagelse i studiet. Den studerende skal deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af de enkelte undervisningsforløb, påtage sig opgaver i forbindelse med undervisningen. Mødepligt på 1. årgang Mødepligt indebærer, at den studerende skal være til stede ved undervisningen. Samlet set må der ved studieårets slutning højst være et fravær på 20 % pr. fag, og det omfatter alle former for fravær også sygdom. Der er grænser for, hvor høj fraværsprocenten pr. fag kan være gennem studieåret. Hvis mødepligten i et fag ikke er opfyldt, kan den studerende ikke indstilles til eksamen i det fag. Fravær registreres løbende, og i løbet af året beregnes fraværsprocenterne pr. fag i forhold til det afholdte antal lektioner for faget. Ledelsen kan løbende beslutte at framelde en studerende fra holdet, hvis den studerende over en længere periode har mere end 50 % fravær i et fag. Midt i oktober beregnes fraværsprocenter pr. fag for alle studerende på 1. årgang i forhold til det afholdte antal lektioner. De studerende, der i et eller flere fag har et fravær på mere end 20 % af de afholdte lektioner, modtager en besked med orientering om reglerne for fravær. Studerende med så højt fravær, at de af ledelsen anses for studieinaktive i et fag, frameldes holdet august 2013

110 Sidst i december eller først i januar beregnes fraværsprocenter pr. fag for alle studerende på 1. årgang i forhold til det afholdte antal lektioner. Studerende med mere end 20 % fravær af de afholdte lektioner i et eller flere fag får en advarsel. Hvis der er studerende, der har mere end 50 % fravær i et fag, beslutter ledelsen om disse studerende skal frameldes deres hold. Sidst i marts gøres fraværet op for hele studieåret. Studerende med mere end 20 % fravær i et eller flere fag modtager en mail med orientering om hvilke fag de ikke kan indstilles til eksamen i, dog kan studerende med et fravær på 20 % - 30 % ved denne endelige opgørelse for et fag søge om dispensation for mødepligtskravet, og dermed tilladelse til at udarbejde en reparationsopgave for det manglende fremmøde i faget. Når en sådan opgave bliver godkendt, bliver den studerende indstillet til eksamen i faget. Mødepligt på øvrige årgange På de øvrige årgange kan der være mødepligt jf. bestemmelserne herom under det enkelte fag og forløb. I så tilfælde må fraværet ikke overstige 20 %. I praktikfaget er der altid 100 % mødepligt. Sanktioner i forhold til manglende opfyldelse af deltagelsespligt Studerende, der undlader at opfylde deltagelsespligten inden for det enkelte semester, skal indhente det forsømte. Nedenstående bestemmelser omfatter både den generelle deltagelsespligt, se herover, og de specifikke deltagelseskrav i det enkelte fag og forløb. Bestemmelserne for mødepligt på 1. årgang skal være opfyldt (se ovenfor) Afleveringsfrister for studieprodukter fremgår af fagets studieplan. Det er en forudsætning for at få respons fra underviseren på ens studieprodukt, at det er afleveret til tiden. Hvis et obligatorisk studieprodukt ikke afleveres indenfor den på holdet aftalte afleveringsfrist, kan underviseren forlænge fristen med højst 14 dage. Er studieproduktet stadig ikke afleveret, gives der besked videre til ledelsen. Ledelsen fastsætter en ny frist for aflevering og rykker dernæst den studerende. Afleverer den studerende ikke til denne frist, bliver han/hun frameldt holdet og mister dermed muligheden for at blive indstillet til eksamen. Alle deltagelseskrav skal være opfyldt senest på en af institutionen fastsat dato for at den studerende er prøveberettiget. Hvis deltagelseskravene ikke er opfyldt ved et studieårs afslutning, kan den studerende ikke fortsætte på studiet, før disse er opfyldt. Hvis praktikken for det enkelte studieår ikke bedømmes som bestået, skal den studerende gå praktikken om på samme eller, hvis den studerende ønsker det, på en anden praktikskole. Bedømmes en praktikperiode, som den studerende har gået om, fortsat ikke-bestået, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen, medmindre der er ganske særlige grunde hertil. Hvis mødepligtskrav på 2., 3. og 4. år af uddannelsen ikke er opfyldt, skal den studerende udarbejde en individuel reparationsopgave. Omfang og type af reparationsopgave afgøres af det enkelte holds undervisere. Sikkerhedskursus i de naturvidenskabelige fag kan dog ikke erstattes af en reparationsopgave. Studerende, der gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at leve op til deltagelsespligten, enten gennem manglende deltagelse i studiet eller manglende opfyldelse af et deltagelseskrav, kan af uddannelseslederen efter skriftligt varsel pålægges at gå dele af uddannelsen om eller bortvises. 22. august

111 Bortvisning fra studiet Ledelsen kan i særlige tilfælde bortvise en studerende i en periode og i gentagelsestilfælde eller meget grove tilfælde bortvise vedkommende helt. Det kan ske, hvis den studerende trods skriftlig advarsel har: Groft tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere Udgjort en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed pga. vedvarende sygdom, medicin- eller alkoholforbrug eller lignende, at den studerende ikke bør sendes i praktik Gjort sig skyldig i forhold, der er åbenbart uforenelige med, at den studerende fortsætter uddannelsen. Hertil kommer bortvisning begrundet i, at den studerende, efter skriftligt varsel, gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at opfylde deltagelseskrav i uddannelsen. 22. august

112 Dispensations- og klagebestemmelser Uddannelseslederen kan fritage en studerende for en del af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden måde fx via studieophold i udlandet har opnået tilsvarende kvalifikationer. Uddannelseslederen kan endvidere tilrettelægge særlige studieforløb eller fritage en studerende for en del af uddannelsen, når det ved lægeerklæring dokumenteres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke fuldt ud kan opfylde deltagelseskravene. Uddannelseslederen kan i enkelte tilfælde dispensere for regler i denne studieordning, som alene er fastsat af institutionen selv. Dispensation kan kun ske efter skriftlig ansøgning til uddannelseslederen, og der vil i alle tilfælde blive anlagt en helhedsvurdering. Ansøgning skal tilgå institutionen senest den 15.4 før det studieår, hvortil der søges om dispensation. Klage over institutionens afgørelser indgives til Uddannelseslederen. Uddannelseslederens afgørelse kan, når klagen vedrører retslige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet. Fristen for indgivelse af klage er to uger fra den dag, en afgørelse er meddelt den pågældende. Eksamensklager behandles i henhold til særlige bestemmelser jf. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. 5.4 ORLOV Den studerende kan søge orlov i op til 2 år i alt. Tidligste orlovsmulighed er efter at have afsluttet første studieår inkl. alle eksamener samt bestået praktik. En orlovsperiode udløber altid med udgangen af et studieår. Studerende der genoptager studiet efter endt orlovsperiode følger den studieordning, der hører til den årgang, studiet genoptages på. Institutionen kan ikke garantere, at studerende kan optages på de samme linjefag, som fulgtes før orlovsperioden (inkl. barselsperiode). Studerende, der vender tilbage fra orlov (inkl. barselsperiode), kan ikke påregne vejledningstid eller anden støtte i andet omfang end læreruddannelsens øvrige studerende, når de starter på et givet hold. Den studerende kan kun én gang bevilges lov til at gå et studieår om. 5.5 UDLANDSOPHOLD, MERITREGLER SAMT OVERFØRSEL FRA ANDRE UDDANNELSESINSTITU- TIONER Udlandsophold Det er muligt at læse dele af lærerstudiet i udlandet. Dels via praktik i udlandet (den selvvalgte praktik), dels via egentlige studieophold. Studieophold i udlandet kan tidligst ske efter gennemførelse af første år af studiet. 22. august

113 Meritering af udlandsophold sker på baggrund af konkrete uddannelsesaftaler/learning agreements, og varer typisk 1-4 måneder. Udgangspunktet er, at godkendte studieophold giver fuld merit i forhold til kravene i læreruddannelsen, og at studieophold ikke må medføre en forlængelse af den samlede studietid. Det kan undtagelsesvis være muligt at få merit for eksamen i fag i læreruddannelsen på baggrund af eksamen i udlandet. Det kræver altid en konkret ansøgning. Merit En studerende kan af uddannelseslederen blive fritaget for dele af læreruddannelsen med baggrund i anden uddannelse, eller når det dokumenteres, at den studerende på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. Det sker på baggrund af ansøgning herom fra den studerende. Der kan kun gives merit for hele fag, for dansk og matematik dog kun for fagenes fællesdel. I praktikfaget kan der kun gives merit for den del af faget, som afvikles på en praktikskole. Klagemulighed til Kvalifikationsnævnet over afvisning af merit for fag og fagelementer Der er mulighed for at klage til Kvalifikationsnævnet over en afgørelse om merit for fag eller fagelementer. En klage skal stiles til Kvalifikationsnævnet, men afsendes til den uddannelsesinstitution, som har truffet meritafgørelsen eller afgørelsen vedrørende anerkendelse af realkompetence, og den skal være fremme senest 4 uger efter, at have modtaget afgørelsen. Se også Overflytning Det er muligt at søge overflytning mellem landets læreruddannelsesinstitutioner/professionshøjskoler. Overflytning kan tidligst finde sted, når første studieår er afsluttet og bestået, inkl. praktik. Overflyttere indtræder i studiet på lige vilkår med de øvrige studerende. Godkendte studieprodukter og opfyldte deltagelseskrav fra oprindelige studiested godskrives i forhold til deltagelseskrav i læreruddannelsen Blaagaard/KDAS. 5.6 STUDIEPRODUKTER Fagene har mulighed for arbejde med både obligatoriske og frivillige studieprodukter. Et studieprodukt defineres som et produkt udarbejdet af en eller flere studerende i et fag eller et forløb. Et produkt er obligatorisk, såfremt det fremgår af studieordningsteksten og godkendelse af studieproduktet er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen. 22. august

114 Godkendelse af studieprodukter forudsætter, at den studerende har overholdt krav om: a. afleveringstidspunkt b. formkrav c. relevant indhold Som grundlag for udarbejdelse af studieprodukter skal der foreligge en beskrivelse. Den skal omfatte indholdsbeskrivelse, omfang og eventuelle bedømmelseskriterier. Underviseren/underviserne skal skriftligt beskrive kravene til omfang og indhold samt angive godkendelseskriterier udover de i studieordningen fastsatte generelle krav. Beskrivelserne gøres elektronisk tilgængelige for de studerende. Studieprodukter kan være skriftlige tekster, videooptagelser, IT-produkter, plancher, mindmaps m.m. I forbindelse med omfangsangivelse er en normalside 2600 anslag. Alle studieprodukter evalueres af de relevante undervisere, skriftligt og/eller mundtligt. Alle fag er forpligtigede på ét individuelt skriftligt studieprodukt. Sideangivelser omfatter normalsider af 2600 typeenheder inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller mm. Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville udgøre på samme areal, som illustrationen fylder. Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste medregnes ikke i sideantal, men alt andet, også bilag der forventes at indgå i bedømmelsen, medregnes. Hvis bilag medfører overskridelse af det foreskrevne sidetal kan disse ikke forventes inddraget i bedømmelsen. 22. august

115 6. BILAG 6.1 LOVGRUNDLAG Læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS er tilrettelagt på grundlag af følgende love og bekendtgørelser: Lov nr. 579 af 9/6/2006: Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Lov nr. 562 af 06/06/2007 om professionshøjskoler for videregående uddannelser Lov nr. 140 af 09/02/2010 Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område BEK nr. 408 af 11/05/2009: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (Læreruddannelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om uddannelse som meritlærer: Eksamensbekendtgørelsen: BEK nr. 262 af 20/03/2007: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr af 18/12/2000: Bekendtgørelse om studerendes råd ved seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen, pædagoger, ernærings- og husholdningsøkonomer og håndarbejdslærere BEK nr. 718 af 21/07/2000: Bekendtgørelse om uddannelse af svømmelærere (Svømmelærerprøven) Øvrige links Bekendtgørelse af lov om folkeskolen: Bekendtgørelse om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål): Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand: Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: august

116 6.2 RETNINGSLINJER Mødepligt på 1. årgang Mødepligt indebærer, at den studerende er til stede. Ved mere end 20 % fravær i et enkelt fag kan man ikke indstilles til eksamen. De studerendes fravær registreres løbende: midt i oktober gøres fraværet op, og studerende med mere end 20 % fravær i et eller flere fag modtager brev med en orientering om reglerne for fravær (jf. studieordning), en status for deres personlige fravær, samt tilbud om en samtale i studievejledningen. midt i december gøres fraværet for efteråret op. Studerende med mere end 20 % fravær i et eller flere fag får en skriftlig advarsel. Studerende med mere end 30 % fravær indkaldes til samtale hos studievejledning. i slutningen af marts gøres fravær for 1. år op. Studerende med mere end 20 % fravær i et eller flere fag modtager et brev med orientering om, at de ikke kan fortsætte på uddannelsen og må gå de forsømte fag om, dog således at o Der kan søges dispensation til at læse KLM og almen didaktik læse sideløbende med øvrig undervisning på 2. årgang. o Studerende med 20 % - 30 % fravær i et fag ved den endelige opgørelse kan søge om dispensation mødepligtskravet, og dermed tilladelse til at udforme en reparationsopgave for det manglende fremmøde. Deltagelsespligt (se også kapitel 5, regler) Deltagelsespligten omfatter dels den studerendes forpligtelser i forhold til de specifikke deltagelseskrav i de enkelte fag og forløb, og dels den studerendes generelle aktive deltagelse i studiet. Studerende, der gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at leve op til deltagelsespligten, enten gennem manglende deltagelse i studiet eller manglende opfyldelse af deltagelseskrav, kan af uddannelseslederen efter skriftligt varsel pålægges at gå dele af uddannelsen om eller bortvises. Procedure ved manglende opfyldelse af deltagelsespligt i forhold til interne prøver Manglende aflevering af deltagelsespligtige studieprodukter d. 8. april: Den studerende skal aflevere til de manglende studieprodukter eller eventuelle reparationsopgaver senest på en af institutionen fastsat dato til årgangens studieleder Hvis den studerende ikke afleverer denne dato kan den studerende ikke indstilles til den interne prøve Den studerende kan gå til en intern prøve til august De manglende studieprodukter skal afleveres d. 1. august Hvis studieprodukterne ikke bliver afleveret d. 1. august, skal den studerende gå året om eller vælge et andet linjefag 22. august

117 Procedure ved manglende beståelse af den interne prøve i linjefag på 1,2 årsværk, gældende for alle årgange. Hvis den studerende ikke består den interne prøve i juni, skal den studerende gå til en ny intern prøve i august Hvis den studerende ikke består den interne prøve i august, skal den studerende gå til en ny prøve i september Den interne prøve skal være bestået senest 30. september Hvis det ikke er tilfældet, skal den studerende gå året om eller vælge et andet linjefag august 2013