UDARBEJDELSE AF KOMPETENCEKORT TIL BØRNESYGEPLEJE 1
PATIENT HISTORIE - 10 årig Ida er indlagt på Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering 123, på Hvidovre Hospital, efter at være faldet ned fra et træ, hvor hun fik en traumatisk hjerneskade - Hun er vågen, følger opfodringer, har ikke noget sprog, græder ved BT målinger - Bevæger alle 4 ekstremiteter, kan ikke gå på grund af nedsat kraft i benene - Synker ikke sufficient og har en PEG-sonde - Vejer 19,4 kg 2
3
PROGRAM -INTRODUKTION TIL KLINIKEN -BAGGRUND -FORMÅL -METODE -DESIGN -UDREGNING AF IDAS DAGLIGE BEHOV FOR kj -IDA SKAL HAVE MÅLT BT -IMPLEMTERING 4
KLINIK FOR HØJT SPECIALISERET NEUROREHABILITERING 123 -Vi har plads til 22 patienter, heraf 4 børnepladser -Klinikken modtager patienter med svær erhvervet hjerneskade -traumatisk hjerneskade efter fx bil, fald-ulykke -anoxis hjerneskade efter fx drukning, hjertestop -spontan blødning i hjernen -Når patientens tilstand er stabil og de selv kan trække vejret, bliver de overført til klinikken, hvor de vil få højt specialiseret neurorehabilitering af tværfaglige teams -Barnet skal være fyldt et år 5
PATIENTFLOW -på Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering I perioden 2003 2017 har vi haft indlagt: 979 voksne & 141 børn 6
BAGGRUND FOR UDARBEJDELSE AF KOMPETENCEKORT TIL BØRNESYGEPLEJE -På nuværende tidspunkt findes der ikke systematisk oplæringsprogram for plejepersonalet, der varetager sygeplejen for børn i klinikken -Plejepersonalet efterspørger undervisning/oplæringsprogram så de kan blive mere tryk og kompetent til at varetage sygeplejen til børn og dennes pårørende 7
FORMÅL MED KOMPETENCEKORT TIL BØRNESYGEPLEJE -Individuel udvikling af plejepersonalets kompetencer og sygepleje indenfor konkrete områder, så ansatte selvstændigt kan varetage overvågning, pleje og behandling af barnet med erhvervet hjerneskade, samt støtte og vejlede pårørende 8
METODE -Udvikling af kompetencekort til børnesygepleje 9
METODE Kompetencekortet til børnesygepleje indeholder overskrifterne: - Det raske/stabile barn - Akutte situationer hos barnet - Respiration og cirkulation - CVK - Kateter - Ernæring - Udskillelse - Kemoterapi - Refleksion over pædagogisk tilgang - Agiteret adfærd - Samarbejdspartner/samarbejde - Indlæggelse - IV-indgift - Diverse 10
METODE -Udarbejdelse af spørgeskema om viden og færdigheder, indenfor alle emnerne i børnekompetencekortet Du har viden om akutte situationer hos børn, så du selvstændigt kan varetage overvågning, pleje og behandling af barnet ved: Akutte situationer hos barnet Anafylaksis shock Smertevurdering Hjertestopbehandling Hjertestop behandling på dukke PEWS I høj grad Rimelig Mangelfuld Ingen 11
METODE -Udarbejdelse af spørgeskema om viden og færdigheder, indenfor alle emnerne i børnekompetencekortet Du har viden om akutte situationer hos børn, så du selvstændigt kan varetage overvågning, pleje og behandling af barnet ved: Akutte situationer hos barnet I høj grad Rimelig Mangelfuld Ingen Anafylaksis shock Smertevurdering Hjertestopbehandling Hjertestop behandling på dukke PEWS 12
METODE -Udarbejdelse af spørgeskema om viden og færdigheder, indenfor alle emnerne i børnekompetencekortet Du har viden om akutte situationer hos børn, så du selvstændigt kan varetage overvågning, pleje og behandling af barnet ved: Akutte situationer hos barnet Anafylaksis shock Smertevurdering Hjertestopbehandling Hjertestop behandling på dukke PEWS I høj grad Rimelig Mangelfuld Ingen 13
METODE -Udarbejdelse af spørgeskema om viden og færdigheder, indenfor alle emnerne i børnekompetencekortet Du har viden om akutte situationer hos børn, så du selvstændigt kan varetage overvågning, pleje og behandling af barnet ved: Akutte situationer hos barnet Anafylaksis shock Smertevurdering Hjertestopbehandling Hjertestop behandling på dukke PEWS I høj grad Rimelig Mangelfuld Ingen 14
KOMPETENCEKORT TIL BØRNESYGEPLEJE KLINIK FOR HØJT SPECIALISERET NEUROREHABILITERING/TRAUMATISK HJERNESKADE Navn på ansatte: Kompetencekortet er udarbejdet ud fra klinikkens forståelsesramme for sygeplejens funktioner i rehabiliterende sygepleje til patienten/pårørende 15
DESIGN ERNÆRING Teori/ Teoretisk viden Prøvet i praksis under supervision Anvender/ udfører selvstændig Vurdering af behov for væske, kj og P Dehydrering Udarbejdelse af kostplan Anlæggelse af NGS Håndtering af NGS Håndtering af PEG-sonde, Mic-Key Håndtering af PEG-sonde, Mic G Håndtering af ernæringspumpe Vejning 16
DESIGN ERNÆRING Teori/ Teoretisk viden Prøvet i praksis under supervision Anvender/ udfører selvstændig Vurdering af behov for væske, kj og P Dehydrering Udarbejdelse af kostplan Anlæggelse af NGS Håndtering af NGS Håndtering af PEG-sonde, Mic-Key Håndtering af PEG-sonde, Mic G Håndtering af ernæringspumpe Vejning 17
DESIGN ERNÆRING Teori/ Teoretisk viden Prøvet i praksis under supervision Anvender/ udfører selvstændig Vurdering af behov for væske, kj og P Dehydrering Udarbejdelse af kostplan Anlæggelse af NGS Håndtering af NGS Håndtering af PEG-sonde, Mic-Key Håndtering af PEG-sonde, Mic G Håndtering af ernæringspumpe Vejning 18
DESIGN ERNÆRING Teori/ Teoretisk viden Prøvet i praksis under supervision Anvender/ udfører selvstændig Vurdering af behov for væske, kj og P Dehydrering Udarbejdelse af kostplan Anlæggelse af NGS Håndtering af NGS Håndtering af PEG-sonde, Mic-Key Håndtering af PEG-sonde, Mic G Håndtering af ernæringspumpe Vejning 19
DESIGN 7.00 ERNÆRING Teori/ Teoretisk viden 7.01 Vurdering af behov for væske, kj og P 7.03 Dehydrering Udarbejdelse af kostplan 7.05 Anlæggelse af NGS 7.06 Håndtering af NGS 7.07 Håndtering af PEG-sonde, Mic-Key 7.08 Håndtering af PEG-sonde, Mic G Håndtering af ernæringspumpe Vejning Prøvet i praksis under supervision Anvender/ udfører selvstændig 20
7.00 ERNÆRING Teori/ Teoretisk viden 7.01 Vurdering af behov for væske, kj og P 7.03 Dehydrering Udarbejdelse af kostplan 7.05 Anlæggelse af NGS 7.06 Håndtering af NGS 7.07 Håndtering af PEG-sonde, Mic-Key 7.08 Håndtering af PEG-sonde, Mic G Håndtering af ernæringspumpe Vejning Prøvet i praksis under supervision Anvender/ udfører selvstændig 21
7.00 ERNÆRING Vurdering af behov for væske, kj og Protein TEORI: -Formål med sufficient ernæring er at forebygge vægttab og sikre vægtstigning jævnfør barnets vækstkurve. Kirurgi eller akut sygdom vil ofte påvirke børns ernæring SYGEPLEJE HANDLINGER: -Ved indlæggelse vurderes barnets behov for kj og Protein både i SP og via tabeller 22
Udregning af basalstofskiftet i MJ (1 megajoule=1000kj ), uden aktivitet (REE) Alder Pige REE MJ/dag basere på vægt yngre end 3 år 0,246 x vægt 0,0965 3-10 år 0,0842 x vægt + 2,12 11-18 år 0,0465 x vægt + 3,18 Alder Dreng yngre end 3 år 0,255 x vægt 0,141 3-10 år 0,0937 x vægt + 2,15 11-18 år 0,0769 x vægt + 2,43 Herefter ganges med en PAL, fysisk aktivitet Aktivitet PAL Sengeliggende 1,1-1,2 Stillesiddende 1,3-1,5 Lettere aktiv 1,6-1,7 Meget aktiv 1,8-1,9 Ekstrem aktiv 2,0-2,4 23
Udregning af Idas daglige behov for kj Alder Pige yngre end 3 år 0,246 x vægt 0,0965 REE MJ/dag basere på vægt 3-10 år 0,0842 x vægt + 2,12 11-18 år 0,0465 x vægt + 3,18 Alder Dreng yngre end 3 år 0,255 x vægt 0,141 3-10 år 0,0937 x vægt + 2,15 11-18 år 0,0769 x vægt + 2,43 Herefter ganges med en PAL, fysisk aktivitet Aktivitet PAL Sengeliggende 1,1-1,2 Stillesiddende 1,3-1,5 Lettere aktiv 1,6-1,7 Meget aktiv 1,8-1,9 Ekstrem aktiv 2,0-2,4 24
Udregning af Idas daglige behov for kj Alder Pige yngre end 3 år 0,246 x vægt 0,0965 REE MJ/dag basere på vægt 3-10 år 0,0842 x vægt + 2,12 11-18 år 0,0465 x vægt + 3,18 Alder Dreng yngre end 3 år 0,255 x vægt 0,141 3-10 år 0,0937 x vægt + 2,15 11-18 år 0,0769 x vægt + 2,43 Herefter ganges med en PAL, fysisk aktivitet Aktivitet PAL Sengeliggende 1,1-1,2 Stillesiddende 1,3-1,5 Lettere aktiv 1,6-1,7 Meget aktiv 1,8-1,9 Ekstrem aktiv 2,0-2,4 25
Idas daglige behov for kj 0,0842 x vægt + 2,12 MJ 0,0843 x 19,4 + 2,12 MJ 1,63542 + 2,12 = 3,75542 MJ = 5875,42 kj Herefter ganges med en PAL værdi: 5875,42 x 1,6 = 9400 kj 26
2.00 Akutte situationer hos barnet Teori/ Teoretisk viden 2.11 Anafylaksis shock 2.13 Smertevurdering 2.14 Hjertestopbehandling 2.15 Hjertestop behandling på dukke 2.02 PEWS Prøvet i praksis under supervision Anvender/ udfører selvstændig 27
Ida skal have målt BT 2.00 Akutte situationer hos barnet Teori/ Teoretisk viden 2.11 Anafylaksis shock 2.13 Smertevurdering 2.14 Hjertestopbehandling 2.15 Hjertestop behandling på dukke 2.02 PEWS Prøvet i praksis under supervision Anvender/ udfører selvstændig 28
Ida skal have målt BT 2.13 SMERTEVURDERING: -TEORI -SYGEPLEJE HANDLINGER -PÆDAGOGISK TILGANG 29
2.13 SMERTEVURDERING TEORI: SYGEPLEJE HANDLINGER: PÆDAGOGISK TILGANG: Ida skal have målt BT - Smertefulde procedure bør ikke foregå på barnets stue, da denne er barnets helle - Dette er svært her i klinikken. Derfor bør sengen være barnets helle og smertefulde procedure skal ikke ske i barnets seng, men fx i en lænestol eller forældres seng - Afledning med fx sæbebobler 30
IMPLEMENTERING AF KOMPETENCEKORT TIL BØRNESYGEPLEJE - Hvor langt er vi? 31
IMPLEMENTERING AF KOMPETENCEKORT TIL BØRNESYGEPLEJE - Hvad mangler vi? 32
TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED Marianne.Strøh.Hansen@regiohh.dk 33