Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760

Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer, sikkerhedsråd, størrelse, tilbehør osv.). Detaljeret instruktioner er i Brugerguiden. Brugsanvisning BEHRINGER BT108 BASSPACK Betjeningsvejledning BEHRINGER BT108 BASSPACK Brugervejledning BEHRINGER BT108 BASSPACK Brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK Brugsvejledning BEHRINGER BT108 BASSPACK Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760

Manual abstract:. 5 STEMME BASSEN..... 5 Elektronisk tuner...

... 5 Relativ stemmemetode. 6 Tangentinstrumenter 6 SPILLETEKNIKKER

7 Plektre... 7 At slå strengene an med plektret..

... 7 At slå strengene an med fingrene.... 7 Slap-bas teknik.... 8 NOTATION..

9 Grebsdiagrammer... 9 Tabulatur.

... 9 MUSIKEKSEMPLER..... 10 Blues... 10 Fast Rock...

.. 10 Shuffle Blues..... 10 Slap Blues...

. 10 Walking Bass... 11 RYTHMIK

. 11 Nodeværdier..... 11 Punktering.... 11 Rytmeøvelser 1...

... 12 Trioler.. 12 Rytmeøvelser 2.. 12 Pauser...

.. 13 Rytmeøvelser 3...... 13 Shuffle.

14 SKALAER. 14 Intervaller...

.. 14 Dur og mol.... 14 Dur-skalaen...... 15 Mol-skalaen..

15 Dur-pentatonikken.. 15 Mol-pentatonikken...

... 15 Den kromatiske skala. 15 Sådan holder du venstre hånd... 15 Skalaøvelse 1..

.. 16 Skalaøvelse 2.... 16 D-dur skala...... 16 G-mol skala.

. 16 Skalaøvelse 3... 16 Skalaøvelse 4... 16 AKKORDER.

. 17 C-Dur (C)..... 18 D-mol (Dm)...

18 E-mol (Em)... 18 F-dur (F)..

. 18 G-dur (G)...... 18 A-mol (Am).... 18 H-mol formindsket (Hm-5)...

.. 18 PLEJE OG VEDLIGEHOLDELSE...... 19 Rengøring af bassen..

19 Forsigtighedsforanstaltninger... 19 Skift af strenge... 19 3 ULTRABASS BASS GUITAR PACK EL-BASSENS DELE Lige meget, hvilken el-bas du spiller på, er de grundlæggende dele altid de samme. Følgende billede fortæller dig, hvad de forskellige dele hedder. Tag dig god tid til at lære dem at kende! 4 ULTRABASS BASS GUITAR PACK INTRODUKTION Velkommen til BEHRINGER-familien! I denne begynderbog til el-bas får du at se, hvor sjovt det kan være at spille et musikinstrument. Først vil vi gøre dig fortrolig med de vigtigste grundlæggende ting mht. dit instrument, forskellige spilleteknikker og mere til. Derefter viser vi dig nogle musikeksempler, rytmeøvelser og skalaer, som vil gøre det nemt for dig at begynde at spille el-bas. Du skal ikke blive forskrækket over alle disse informationer, også selvom det i første omgang ser voldsomt ud. Gå afslappet til sagen og du vil hurtigt finde ud af, at du gør fremskridt. God fornøjelse! Venstre hånd (gribehånden) Venstre hånds fingre er nummeret fra 1 til 4, begyndende med pegefingeren. Tryk altid strengene godt ned med fingerspidserne. Et tip: Det er meget lettere, hvis dine negle er korte. At holde rigtigt på bassen Læg bassen på dit højre lår og hold den ind mod brystet med højre arm: Det er vigtigt, at du er afslappet imens! Ret bassens stilling til med din krop og ikke med hænderne. Bassens hals vender en smule opad. Hvis du lægger benene overkors, kan du holde halsen højere, hvilket gør det lettere at spille. Et par generelle tips: * * * Kontroller din kropsholdning ind imellem plus dine arme og ben, så du undgår at få spændinger. Prøv dig frem til du føler dig godt tilpas. Prøv at holde dit hoved lige, da du ellers vil få spændinger i rygsøjlen. Hvis bassen hænger for lavt, når du spiller, mens du står op, kan du få unødvendige spændinger i venstre håndled. Eller du overbelaster højre hånd, når du slår på strengene. Indstil altså remmen, så du får en behagelig holdning, hvor begge hænder ligger afslapp begynde at sætte hastigheden op.. At slå strengene an med fingrene Mange bassister foretrækker at slå strengene an med fingrene. Her skal du slå strengen an skiftevis med højre hånds pege- og langfinger. Støt med tommelfingeren på E-strengen (øverste streng) på bassen og slå A-strengen nedenunder an med spidsen af pegefingeren, så pegefingeren derefter rører ved E-strengen ovenover. Slå nu A-strengen på samme måde med langefingeren. Så snart denne rører ved E- strengen, løfter du pegefingeren igen og slår A-strengen an igen, osv. og prøv på denne måde at slå alle bassens strenge an og brug, hvis det er muligt, også en metronom, for at opnå en konstant rytme. Sørg for, at du løfter tommelfingeren fra E-strengen, når du vil slå den an. Men så er det bedst at du støtter tommelfingeren på selve guitaren. 7 ULTRABASS BASS GUITAR PACK Slap-bas teknik En spilleteknik, som længe har været brugt, er at spille slap. Ved denne spillemåde slås bassens strenge an med tommelfingeren. Dette gøres så ofte skiftevist med at man knipser (pop) en højere

streng. På den måde slås E-strengen først an med tommelfingeren (slap) og D-strengen knipses derefter med pege- eller langfingeren (pop). Stræk først tommelfingeren ud og slå den øverste E-streng an med tommelfingeren, ca. på højde med enden af gribebrættet. Resten af fingrene ligger let bøjet i nærheden af den nederste G-streng. Lillefingeren kan bruges til at støtte hånden med på guitarens krop. Slå derefter en af de to nederste strenge an (aldrig begge på én gang!) med pege- eller langfingeren, idet du skubber spidsen af den pågældende finger under G- eller D-strengen og knipser strengen opad ved at bruge så lidt som muligt af fingerspidsen og ikke alt for meget kraft. OBS: Hvis du er alt for voldsom, kan strengene springe. Ved denne spilleteknik skal du sørge for at bevægelserne kommer løst fra håndledet. Og armen skal helst ligge uden at bevæge sig på bassens krop. 8 ULTRABASS BASS GUITAR PACK NOTATION Grebsdiagrammer Grebsdiagrammer viser dig, hvilke toner der skal spilles og hvilke strenge, der skal slås an. Følgende billede viser dig præcist, hvordan grebsdiagrammet viser bassens gribebræt. Tabulatur Man kan skrive musik ned på flere måder, f.eks. med noder, hvilket kræver en vis øvelse, for i sidste ende at kunne finde de skrevne toner på gribebrættet. Et andet problem med nodeskriften i forbindelse med strengeinstrumentspil ligger i, at man ofte kan spille en og samme tone i forskellige positioner og på forskellige strenge. Nodeskriften fortæller ikke entydigt, hvor man tager tonen. Dette skal så ydermere vises. For at notere efterfølgende øvelser (undtagen rytmeøvelserne i kapitlet RYTHMIK) bruger vi i denne bog de såkaldte tabulaturer. For en bas består disse af fire linier, hvor den nederste linie står for E-strengen og strengen derover for A-, D- og G-strengen. Ligesom i grebsdiagrammet skal tabulatorer forestille gribebrættet. For at gengive en tidsmæssig rækkefølge, opdeles tabulaturet som ved nodeskriften i takter. Tonerne i en takt vises med tal, som sidder på de strenge, der skal spilles på. Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760

Tallene angiver det bånd, hvor den respektive streng skal slås an. Længden på de enkelte toner, ligesom ved nodeskrift, vises også (se kap. Nodeværdier) 9 ULTRABASS BASS GUITAR PACK MUSIKEKSEMPLER I dette kapitel finder du nogle eksempler på forskellige musikstilarter. Hertil bruger vi tabulatorer, da det er lettere for begyndere. Hertil er det bedst at bruge en metronom, for at få en jævn rytme. Sørg for, at tonerne bliver rene, uden at du spænder for meget i venstre hånd og belaster den unødigt. Blues Dette standard blues-skema består af 16 takter og udelukkende af fjerdedelsnoder. Fast Rock Dette eksempel består af ottendedelsnoder og således 8 anslag pr. takt. Anslaget skal derfor være dobbelt så hurtigt, som ved den forrige blues. Sæt tempoet ned, hvis du i begyndelsen skulle have problemer med hastigheden. Shuffle Blues Her er en blues med en ternær rytme. For nærmere information, læs kapitlet RYTHMIK. Begynd også her med et langsomt tempo, for at få en konstant rytme og vænne dig til shuffle-teknikken. Hvis du ikke kan spille det med det samme, så spil først stykket i helt normale ottendedelstrioler uden pause. Så snart du behersker dette, kan du prøve at udelade den anden node i hver triol. Følgende blues i E-dur spilles med slap-teknikken, hvor de dybe toner på E- og A-strengen slås an med tommelfingeren (slap) og de høje toner på D- og G-strengen knipses (pop). Slap Blues 10 ULTRABASS BASS GUITAR PACK Walking Bass Dette eksempel viser en typisk blues-, rhytm & blues- og jazz-teknik. Som første eksempel består dette også kun af fjerdedelsnoder. Sørg for, at der ingen pauser bliver mellem de enkelte toner, så de flyder over i hinanden. RYTHMIK Som bassist er du i høj grad ansvarlig for rytme og groove. @@@@@@@@Den mest kendte er sikkert 4/4-takten. @@takt. Deraf også navnet 4/4-takt. @@@@@@@@fjerdelsslag, en der begynder på 3. fjerdedelsslag), spiller du to halvnoder. @@Længden af en fjerdelsnode svarer f.eks. til længden på to ottendedelsnoder. @@@@På den måde har en punkteret fjerdedelsnode f.eks. @@= e + x l x. @@@@@@@@@@Så snart du er kommet til slutningen af 8. takt, er det bedst hvis du starter forfra igen. @@@@@@@@I nodebilledet eller tabulaturet ses disse med et 3-tal, som enten står ovenover eller nedenunder. Opdeler man en helnode ikke i to, men tre halvnoder, får man den såkaldte halvnodetriol. En 4/4-takt ville derfor have en halvnodetriol (3 enkelte halvnoder): Hvis man opdeler en halvnode i tre fjerdedelsnoder, får man fjerdedelstriolerne. En 4/4-takt ville i dette tilfælde bestå af to fjerdedelstrioler (seks enkelte fjerdedelsnoder): Opdeler man en fjerdedelsnode ikke i to, men i tre ottendedelsnoder, får man ottendedelstrioler. En 4/4-takt ville have fire ottendedelstrioler, altså tolv enkelte ottendedelsnoder: Ottendedelsnoder kan underopdeles efter samme princip i tre sekstendedelsnoder, sekstendedelstrioler. Her ville en 4/4-takt bestå af otte sekstendedelstrioler (24 enkelte sekstendedelsnoder): 12 ULTRABASS BASS GUITAR PACK Rytmeøvelse 2: Med denne øvelse kombineres nu de forskellige trioltyper over otte 4/4-takter. Prøv at lære dem på samme måde som første øvelse. Det kan være, at det i starten vil være lidt svært for dig, at få en fornemmelse af spilleteknikken med trioler. Prøv derfor at øve langsomt takt for takt og holde en regelmæssig afstand mellem de enkelte trioler. Pauser Inden for musikken er der selvfølgelige også spillepauser, hvis betydning man ikke skal undervurdere. Også pauser skal spilles rigtigt. Anvendt hensigtsmæssigt er de et vigtigt stilmiddel i effektfulde grooves og rytmiske figurer. Som ved nodeværdierne, findes der her helnodepauser (svarer til længden på en helnode): halvnodepauser (svarer til længden på en halvnode): fjerdelspauser (svarer til længden af en fjerdedelsnode): ottendedelspauser (svarer til længden af en ottendedelsnode): og sekstendedelspauser (svarer til længden af en sekstendedelsnode): i= w = h r= q ä= e = x Der findes selvfølgelig endnu kortere pauser, ligesom der også findes kortere nodeværdier. Men det vil vi ikke komme ind på i denne basskole, da det er forbundet med et betydeligt spilletempo og ville være for kompliceret til at begynde med. Rytmeøvelse 3: Til slut endnu en øvelse, som forbinder de to forrige eksempler og anvender nogle flere pauser. Her bliver kontrasten mellem de forskellige rytmer særdeles tydelig. Sørg for, at du også virkeligt får dæmpet strengen i pauserne. De forudgående toner må ikke klinge ud disse steder. 13 ULTRABASS BASS GUITAR PACK Shuffle Hvis du spiller et stykke musik med trioler (f.eks. i ottendedelstrioler) og udelader den anden tone i hver triol (f.eks. ottendedelspause), opstår en fremaddrivende, levende rytme en såkaldt ternær rytme, eller også kaldet shuffle. Den ikke-trioliske, binære rytmik lyder sammenlignet hermed lidt mere statisk og ikke så let og munter. I rytmeeksempel 3 har du denne spillemåde et par steder og i kapitlet MUSIKEKSEMPLER finder du en shuffle blues. SKALAER Skalaer er simpelthen bare rækker af enkelte toner, som (i de fleste tilfælde) hører til en bestemt toneart. Med dem kan man ledsage musikstykker, som spilles i den pågældende toneart. De mest kendte skalaer er den såkaldte dur-skala og mol-skalaen. Forskellen mellem disse skalaer er placeringen af halvtone- og heltonetrin, hvilket udgør skalaernes individuelle karakterer. Forklaring: Et halvtonetrin er det samme som et skift fra et bånd til det næste højere (eller næste lavere) bånd: f. eks. skiftet fra E (2. bånd, D-streng) til F (3. bånd, D-streng) eller omvendt. Denne toneafstand (interval) kalder man lille sekund. Ved et heltonetrin går man 2 bånd op (eller ned): man skifter f.eks. fra F (3. bånd, D-streng) til G (5. bånd, D-streng) eller omvendt. Denne toneafstand (interval) kalder man stor sekund. Intervaller På dette sted vil vi kort forklare dig, hvad intervaller er, så du i de følgende kapitler ingen vanskeligheder får med bestemte begreber. Et interval er navnet på tonehøjdeafstanden fra en node til den næste. Der findes mange forskellige, da der også findes mange forskellige noder. På den følgende illustration vises altid afstanden fra den enkelte node til grundtonen C (tonika). Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760

Dur og mol Hvad udgør egentlig forskellen mellem en dur- og en mol-skala? Afgørende herfor er afstanden (interval) mellem skalaens første tone (grundtonen) og tredje tone (terts). Hvis dette interval er fire halvtonetrin (eller to heltonetrin), drejer det sig her om en stor terts. Dette kendetegner en durskala, der i reglen har et lyst, glad udtryk. Men hvis dette interval kun består af tre halvtonetrin (eller et halvtone- og et heltonetrin), drejer det sig om en lille terts, som kendetegner en mol-skala. Mol-skalaer lyder for det meste mere melankolske og sørgelige end dur-skalaer. Dur-skalaen Følgende illustration viser C-dur-skalaens grebsdiagram. Dette består af syv på hinanden følgende toner, hvor skalaen fra ottende tone (C) begynder igen en oktav højere. C - D - E - F - G - A - H - (C). Det er karakteristisk for dur-skalaen, at der er halvtonetrin fra 3. til 4. trin (fra E til F) og fra 7. til 8. trin (fra H til (C)). Romertallene i alle de følgende grebsdiagrammer er til orientering og er nummeret på det bånd, du er i. Følgende eksempel er det 7. bånd. (VII) 14 ULTRABASS BASS GUITAR PACK Mol-skalaen På dette billede ser du A-mol skalaen. Den består ligeledes af syv på hinanden følgende toner. Også her starter skalaen igen en oktav højere fra ottende tone (A): A - H - C - D - E - F - G - (A). Forskellen i forhold til dur-skalaen er, at halvtonetrinnene ligger på andre trin: fra 2. til 3. trin (fra H til C) og fra 5. til 6. trin (fra E til F). Denne skala begynder i 5. bånd (V). Du har sikkert lagt mærke til, at A-mol-skalaen i princippet består af de samme toner som C-dur-skalaen. Som følge deraf ligger halvtonetrinnene også ved de samme toner (fra H til C og fra E til F). Skalaerne starter egentlig kun ved forskellige toner, hvorved halvtonetrinnene flytter sig til andre trin. Man siger også, at A-mol er paralleltonearten til C-dur. Dur-pentatonikken Penta er græsk og betyder fem og tonisk står for tone. Pentatoniske skalaer består af fem toner pr. oktav. Ved durpentatonikken drejer det sig om en dur-skala uden fjerde og syvende tone, dvs. de indeholder altså ingen halvtonetrin. Billedet viser C-dur pentatonikken med følgende toner: C - D - E - G - A - (C). Hvis du sammenligner disse toner med C-dur skalaens, vil du se, at tonerne F og H mangler her. På sjette tone (C) starter skalaen igen en oktav højere. Mol-pentatonikken A-mol pentatonikken består ligeledes af fem toner og kan afledes af A-mol-skalaen, idet man fjerner anden (H) og sjette tone (F). A - C - D - E - G - (A). På sjette tone (A) starter skalaen igen en oktav højere. Brug dur- og mol-pentatonikken til f.eks. at spille simple løb. Den kromatiske skala Den kromatiske skala består udelukkende af halvtonetrin og altså af alle tolv toner: C - C# - D - D# - E - F - F# - G - G# - A - A# - H (C). Fra tone nr. 13 (C) starter denne skala forfra en oktav højere. Da denne skala kun består af halvtonetrin, kan den ikke tilordnes en bestemt toneart (dur eller mol) og lyder ikke så harmonisk. Sådan holder du venstre hånd Bortset fra den kromatiske skala ligger skalaens enkelte toner altid inden for fire bånd. Hver af fingrene på din venstre hånd spiller i et bestemt af disse bånd. Og det betyder for C-dur-skalaen/C-dur-pentatonikken (7. position): 7. bånd (VII): 1. Finger (pegefinger) 8. bånd (VIII): 2. finger (langfinger) 9. bånd (IX): 3. finger (ringfinger) 10. bånd (X): 4. finger (lillefinger)...og for A-mol-skalaen/A-mol-pentatonikken (5. position): 5. bånd (V): 6. bånd (VI): 1. finger (pegefinger) 2. finger (langfinger) 7. bånd (VII): 3. finger (ringfinger) 8. bånd (VIII): 4. finger (lillefinger) 15 ULTRABASS BASS GUITAR PACK Den kromatiske skala er her en undtagelse. Så snart du skifter til næste streng, når du spiller, skal du forskyde positionen et bånd. På D- strengen er der ydermere ikke kun fire, men fem toner, hvor de sidste to toner tages med lillefingeren. For at gøre dette, skal du i slutningen af skalaen glide (slide) med lillefingeren fra 9. bånd (IX) til 10. bånd (X). Hvis du begynder skalaen med tonen C, ser det således ud: E-streng: A-streng: D-streng: 1. finger (VIII) 2. finger (IX) 3. finger (X) 4. finger (XI) 1. finger (VII) 2. finger (VIII) 3. finger (IX) 4. finger (X) 1. finger (VI) 2. finger (VII) 3. finger (VIII) 4. finger (IX) 4. finger (X) Hold din hånd så lige som muligt, når du spiller, og prøv at slappe af og ikke spænde. Skalaøvelse 1: Prøv at bevæg dig op og ned af hver skala i et tempo, som du synes er behageligt (helst med en med en metronom). Hvis du bruger et plektre, prøv at lave skiftevis op og nedslag (alternate picking), idet du starter første tone med et nedslag og så får de næste toner til at klinge med et skiftevis opslag og et nedslag. Det er vigtigt, at du skifter konstant mellem og- og nedslag og holder tempoet konstant, for at få et jævnt spil. Prøv også omvendt at starte skalaerne med et opslag. På denne måde kan du øve dig i at spille uafhængigt med højrehånden. Skalaøvelse 2: Forskyd skalaerne på gribebrættet, så de starter med andre toner. På denne måde lærer du at spille skalaerne i forskellig positioner. Lige så snart du skifter position og altså skifter grundtone, ændrer tonearten sig også. Forskyder du f.eks. C-dur-skalaen to bånd opad, vil skalaens første tone ligge på E-strengens (D) 10. bånd. På den måde bliver skalaen til en D-dur skala. Forskyder du f. eks. a-mol skalaen to bånd nedad, ligger den første tone her på E-strengens (G) 3. bånd og skalaen bliver til en G-mol skala, osv. D-dur skala G-mol skala Skalaøvelse 3: Følgende billede viser endnu en gang C-dur-skalaen. Her spilles den dog over to oktaver og strækker sig over 10 bånd. Det skal åbne dit blik for, at en skalas toner i grunden kan spilles over hele gribebrættet. Skalaøvelse 4: Følgende illustration viser, hvordan C-dur (eller A- mol) skalaens toner er fordelt over hele gribebrættet. Fra 12. bånd (XII) har man været igennem en oktav på hver streng og gribebrættet begynder så faktisk på ny. Prøv at lære disse skalaer udenad og at udvikle egne løb, melodier og riffs, som indeholder disse toner. Prøv også en gang at spille skalaen med andre begyndelsestoner i forskellige positioner (f.eks. i 2. position fra Get). Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760

Powered by TCPDF (www.tcpdf.org) På denne måde opstår der en masse nye skalaer, som er baseret på C-dur skalaen. 16 ULTRABASS BASS GUITAR PACK Hvis du nu fjernede hvert H og hvert F fra oversigten, ville C-dur (eller. A-mol) pentatonikkens toner blive tilbage, fordelt over hele gribebrættet. Øv dig også på dette, ligesom på C-dur skalaen. AKKORDER Selvom bassisten nærmest ikke så tit kommer i berøring med akkorder som en guitarist gør, vil vi alligevel give dig et kort overblik over, hvad akkorder består af og hvilke forskellige akkorder der findes. En akkord består altid af mindst tre forskellige toner: tonika (grundtone), terts (skalaens 3. tone) og kvinten (skalaens 5. tone). Dette kaldes også en treklang, hvor der er er en afstand (interval) på en terts mellem hver af de tre toner. Akkordens type bestemmes af placeringen af de forskellige tertser (stor og lille terts). Hvis en akkord først har en stor terts og derefter en lille terts, drejer det sig om en durakkord. Hvis akkorden starter med en lille terts og så en stor terts, er det en mol-akkord. Heraf får vi følgende sammensætninger for dur- og mol akkorder: Dur akkord: Mol akkord: tonika, stor terts, kvint tonika, lille terts, kvint I det følgende tager vi den kendte C-dur skala og prøver at danne en akkord på hver af de syv toner. Vi begynder med C som tonika. Hvis vi nu blandt resten af skalaens toner leder efter tertsen til tonika, støder vi på E et, skalaens 3. tone. Her drejer det sig om en stor terts (to heltonetrin). Idet vi går ud fra E leder vi nu efter næste terts. @@@@Så nu har vi alle C-dur akkordens toner (C, E, G). @@@@Den korte betegnelse for denne akkord er Dm. Hvis du efter samme princip danner en treklang på hver af tonerne, får du følgende skalaegne akkorder. *UXQGWRQH 1. trin 2. trin 3. trin 4. trin 5. trin 6. trin 7. trin C D E F G A H 7HUWV E F G A H C D.YLQW G A H C D E F $NNRUG & 'P (P ) * $P +P Hm-5 akkorden (H-mol formindsket) på 7. trin danner her en undtagelse til resten af dur- og mol akkorderne. Her lægges to små tertser over hinanden, hvilket giver en formindsket kvint (eller også en forstørret kvart) fra tonika H til F. Alle andre akkorder har rene kvinter, som består af en stor og en lille terts. 17 ULTRABASS BASS GUITAR PACK Efterfølgende ser du syv grebsdiagrammer, som hver især viser en måde at spille disse akkorder på. C-dur (C) D-mol (Dm) E-mol (Em) F-dur (F) G-dur (G) A-mol (Am) H-mol formindsket (Hm-5) 18 ULTRABASS BASS GUITAR PACK PLEJE OG VEDLIGEHOLDELSE Rengøring af bassen Tør strengene af med en blød, tør klud hver gang du har spillet. Håndsved kan få strengene til at ruste! Hvis strengene rengøres regelmæssigt, holder de længere. Gnid din el-bas fra tid til anden med politur af en høj kvalitet, som indeholder en lille smule silikonefri voks. Det er godt at pleje gribebrættets træ, ved at gnide lidt citronolie i med en klud. Det forhindrer, at træet udtørrer. Forsigtighedsforanstaltninger Læn ikke bassen op af væggen nogen kunne skubbe til den, så den vælter. Lad ikke bassen stå på gulvet og læg den ikke på sengen nogen kunne træde på den eller sætte sig på den og beskadige den. Lad ikke bassen ligge i bagagerummet i din bil, hvis det er ekstremt varmt eller koldt. Ved ekstreme temperaturer kan instrumentet give sig! Hvis bassen har ligget i bilen i længere tid, skal du løsne strengene og vente til instrumentet har fået stuetemperatur, inden du stemmer det igen. Skift af strenge Basstrenge fås i alle musikforretninger. Der får du også detaljerede oplysninger om, hvordan du sætter nye strenge på. Skift dem regelmæssigt, for de mister med tiden deres klang. Hvor ofte du skal skifte dem afhænger af deres type og tykkelse. Tommelfingerregel: Hvis bassen har mistet sin klang, er det tid til at skifte strenge. Tekniske ændringer og ændringer i firmalogo forbeholdes. Alle angivelser stemmer overens med standen ved trykning. De her afbildede eller anvendte navne på andre fimaer, institutioner eller publikationer og deres pågældende logos er varemærker fra deres pågældende indehaver. Deres anvendelser kan under ingen omstændigheder påvirke det pågældende varemærke eller opståelsen af en forbindelse mellem varemærkeindehaverne og BEHRINGER. BEHRINGER påtager sig intet ansvar for rigtigheden eller fuldstændigheden af de indholdte beskrivelser, afbildninger og angivelser. Afbildede farver og specifikationer kan afvige en smule fra produktet. Distributorer og forhandlere er ingen fuldmægtige af BEHRINGER og er ikke bemyndiget til på nogen måde, hverken udtrykkelig eller gennem entydig handling, at gøre bindende tilsagn for BEHRINGER. Denne vejledning er ophavsretligt beskyttet. Enhver mangfoldiggørelse, hhv. ethvert eftertryk, også i uddrag, samt enhver gengivelse af illustrationer, også i ændret tilstand, er kun tilladt med skriftlig godkendelse fra firmaet BEHRINGER International GmbH. BEHRINGER er et registreret varemærke. ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES. 2006 BEHRINGER International GmbH. BEHRINGER International GmbH, Hanns-Martin-Schleyer-Str. 36-38, 47877 Willich-Münchheide II, Tyskland. Tlf. +49 2154 9206 0, Fax +49 2154 9206 4903 19. Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760