Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen
|
|
- Tobias Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Akkordsamling til guitar René B. Christensen
2 Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale dokument. Dette dokument er lavet med L A T E og TikZ-pakken.
3 Akkordsamling til guitar René B. Christensen
4 Indhold Vejledning Generelt om akkorder A-akkorder Dur og mol Powerakkorder Suspenderede akkorder Syver-akkorder Andre akkorder A -akkorder Dur og mol Powerakkorder Suspenderede akkorder Syver-akkorder Andre akkorder H-akkorder 9 Dur og mol Powerakkorder Suspenderede akkorder Syver-akkorder Andre akkorder C-akkorder 6 Dur og mol Powerakkorder Suspenderede akkorder Syver-akkorder Andre akkorder C -akkorder Dur og mol Powerakkorder Suspenderede akkorder Syver-akkorder Andre akkorder iv
5 INDHLD D-akkorder 0 Dur og mol Powerakkorder Suspenderede akkorder Syver-akkorder Andre akkorder D -akkorder 6 Dur og mol Powerakkorder Suspenderede akkorder Syver-akkorder Andre akkorder E-akkorder 5 Dur og mol Powerakkorder Suspenderede akkorder Syver-akkorder Andre akkorder F-akkorder 6 Dur og mol Powerakkorder Suspenderede akkorder Syver-akkorder Andre akkorder F -akkorder 70 Dur og mol Powerakkorder Suspenderede akkorder Syver-akkorder Andre akkorder G-akkorder 78 Dur og mol Powerakkorder Suspenderede akkorder Syver-akkorder Andre akkorder G -akkorder 8 Dur og mol Powerakkorder Suspenderede akkorder Syver-akkorder Andre akkorder René B. Christensen v
6 INDHLD Litteratur 9 vi René B. Christensen
7 Vejledning Alle akkorderne i denne bog er præsenteret på samme måde. Under akkordens navn findes en kort beskrivelse af akkorden. Til højre herfor findes et diagram, der viser, hvilke toner, der skal med i akkorden. Tallene indeni cirklerne betegner den finger, man skal bruge til at trykke strengen ned - dog kun vejledende; man kan sagtens bruge andre fingre, hvis man foretrækker dette. I enkelte tilfælde, skal tommelfingeren vippes over "kanten"af guitarhalsen. Dette markeres med et T. = Pegefinger = Langefinger = Ringefinger = Lillefinger T = Tommelfinger En stum streng ("muted"streng) Åbne strenge Det bånd, hvor diagrammet starter = Grundtone = Akkordtone
8 Generelt om akkorder Her er en oversigt over hvilke toner, der indgår i forskellige akkorder. Dette er kun vejledende, da det ikke nødvendigvis er alle tonerne, der behøver at være i akkorden. Eksempelvis kan kvinten udelades fra dur-akkorden, og den vil stadig være en dur-akkord - men tertsen kan ikke udelades, da der ellers er tale om en 5 er-akkord. 5 Den simpleste akkord. Består kun af grundtonen og kvinten, hvorfor den kan have en lidt "tom" klang. Den er dog meget brugt i rock og metal. dur mol sus sus Akkorden med en "glad" klang. Består af grundtonen, den store terts og kvinten. Klangen for mol-akkorder er trist eller melankolsk, og akkorden består af grundtonen, den lille terts og kvinten. En akkord, hvor tertsen er skiftet ud med den store sekund - den indeholder altså grundtonen, den store terts og kvinten. Akkorden er neutral og fungerer både i forbindelse med dur- og mol-skalaer. En anden suspenderet akkord, hvor det er kvarten, som erstatter tertsen. Den består derfor af grundtonen, kvarten og kvinten. Ligesom sus er akkorden tonalt neutral.
9 INDHLD 7 Dominant-syv akkorden indeholder grundtonen, den store terts, kvinten og den lille septim. Tritonus-intervallet mellem tertsen og septimen giver akkorden sin spænding, og tertsen fungerer som ledetone hen mod tonika-akkorden. Den lille septim leder samtidig ned mod tonikaens terts. Af disse grunde fungerer dominant-syv-akkorden ideelt som dominantakkord. maj7 m7 I modsætning til dominant-syv-akkorden indeholder maj7- akkorder ikke en tritonus-spænding, og har derfor ikke samme ledende effekt som 7-akkorden. De består af grundtonen, den store terts, kvinten og den store septim. Mol-syv-akkorden indeholder grundtonen, den lille terts, kvinten og den lille septim. Ligesom maj7 har den ikke den store ledende effekt. 9, osv. Akkorder er grundlæggende en tertsstabel, hvor man kan blive ved med at lægge tertser på. Lægger man er terts på 7-akkorden, får man en 9 er-akkord - grundtone, stor terts, kvint, lille septim, stor none (hvilket svarer til en stor sekund ovenpå oktaven) - og lægger man endnu en terts herpå, får man en er-akkord osv. add Akkorder der indeholder betegnelsen add er, som navnet antyder, en akkord, hvor noget er tilføjet. Forskellen mellem en E9 og en Eadd9 er eksempelvis at E9 indeholder alle tertsspringene (,,5,7,9) op til none-intervallet, mens Eadd9 kun indeholder E-akkorden og nonen (,,5,9). René B. Christensen
10 A A A-dur-akkorden kan også spilles ved at lave en barre-agtig akkord, så pegefingeren presser de tre punkter ned. A 5 T En A-akkord ala Jimi Hendrix, hvor tommelfingeren spiller bastonen.
11 Powerakkorder Am A-mol-akkorden er en af de akkordformer, der tit bruges til barre-akkorder. A5 A-powerakkord på de tre nederste strenge. 5 René B. Christensen 5
12 Powerakkorder A5 En A-powerakkord, der bruger de tre nederste strenge i en normal A-dur. A5 7 En powerakkord på D-, G- og H-strengen. 6 René B. Christensen
13 Suspenderede akkorder Asus En sus-akkord, der er let at spille og fungerer perfekt sammen med Asus og A. Asus Giver en god effekt sammen med Asus og A. René B. Christensen 7
14 Syver-akkorder A7 Dominantakkord, der er essentiel i blues. A7 En alternativ A7-akkord. 8 René B. Christensen
15 Syver-akkorder Amaj7 En akkord med en rolig klang. Am7 Mol-syv-akkorden har en stor klang. René B. Christensen 9
16 Andre akkorder A9 En funky akkord, der passer godt sammen med A. Amaj9 En maj9 er-akkord, der er placeret midt på gribebrættet. 0 René B. Christensen
17 Andre akkorder A Akkorden kan bruges sammen med den tilsvarende A9, men akkorden ligger højt på gribebrættet. A Et alternativ til ovenstående A. René B. Christensen
18 A A / B Dur-akkord, der benytter A-akkord-formen. A / B En alternativ dur-akkord, der dog kan være svær at spille.
19 Powerakkorder A m / B m Barreakkord, der bruger A-formen. A 5 / B 5 A -powerakkord på de tre nederste strenge. 6 René B. Christensen
20 Powerakkorder A 5 / B 5 En A -powerakkord, på strengene A, D og G. A 5 / B 5 8 En powerakkord på D-, G- og H-strengen. René B. Christensen
21 Suspenderede akkorder A sus / B sus Ligesom F-akkorderne kan det være svært at lave barre en tæt på sadlen. A sus / B sus 5 En alternativ sus-form, der ligger længere oppe ad gribebrættet. René B. Christensen 5
22 Suspenderede akkorder A sus / B sus Akkorden benytter de fire øverste strenge af en A-form. A sus / B sus 6 Alternativ akkord, der er placeret midt på gribebrættet. 6 René B. Christensen
23 Syver-akkorder A 7 / B 7 Dominant-syv-akkord med A-akkord-form. A maj7 / B maj7 En akkord med en behagelig klang. René B. Christensen 7
24 Andre akkorder A m7 / B m7 Denne m7-akkord bruger A-akkord-formen. A maj9 / B maj9 5 Maj9-akkorden er en maj7-akkord med skalaens niende trin tilføjet. 8 René B. Christensen
25 H H H-dur-akkorden er egentlig bare en barre-version af den åbne A-dur. H 7 T En H-dur ala Jimi Hendrix. Akkorden bygger på en E-dur ens akkordform. 9
26 Dur og mol Hm Mol-akkorden bygger på A-mol - den er bare transponeret en heltone op. Hm 7 T gså mol kan spilles på Hendrix-måden. 0 René B. Christensen
27 Powerakkorder H5 H-powerakkord på de tre nederste strenge. 7 H5 H-powerakkord, på strengene A, D og G. René B. Christensen
28 Suspenderede akkorder H5 9 En powerakkord på D-, G- og H-strengen. Hsus Akkorden bygger på Asus-formen. René B. Christensen
29 Syver-akkorder Hsus Udskiftningen af terts til kvart giver sus-akkorden en neutral tonalitet. H7 En dominantakkord, der blandt andet bruges i bluesprogressioner i E. René B. Christensen
30 Syver-akkorder Hmaj7 Hmaj7-akkorden bruger en A-akkord-form. Hm7 Ligesom Hmaj7 bruger denne Hm7 en A-form. René B. Christensen
31 Andre akkorder H9 Dominant-akkord, der indeholder spændingen mellem terts og septim, men samtidig indeholder niende trin. René B. Christensen 5
32 C C Den store, åbne C-dur. Cm En C-mol-akkord, der er baseret på A-mol-formen. 6
33 Powerakkorder C5 C-powerakkord på de tre nederste strenge. 8 C5 C-powerakkord, på strengene A, D og G. René B. Christensen 7
34 Suspenderede akkorder C5 0 En powerakkord på D-, G- og H-strengen. Csus Den tonale neutralitet i sus-akkorden opløses gerne af enten dur- eller mol-akkorder. 8 René B. Christensen
35 Suspenderede akkorder Csus En alternativ Csus, hvor sekunden findes to gange i akkorden. Csus sus-akkorden kan bruges som modspil til en dur- eller mol-akkord. René B. Christensen 9
36 Syver-akkorder C7 Spændingnen i akkorden dannes af tritonus-intervalltet mellem den store terts og den lille septim. Cmaj7 Med kun to fingre dannes Cmaj7-akkorden. Brug den eksempelvis med Asus. 0 René B. Christensen
37 Andre akkorder Cm7 Akkord, der bruger Am7-formen. C9 En funky akkord, der indeholder både den store terts og den store sekund. Fungerer godt sammen med C. René B. Christensen
38 Andre akkorder C C-akkorden giver et godt modspil til C9. René B. Christensen
39 C C / D Denne akkord bruger C-dur-formen. C / D Det er også muligt at bruge A-dur-formen.
40 Dur og mol C m / D m En forholdsvist svær akkord C m / D m Barre-version af C m, som bl.a. bruges i Eric Claptons akustiske udgave af "Layla". René B. Christensen
41 Powerakkorder C 5 / D 5 C -powerakkord på de tre nederste strenge. 9 C 5 / D 5 En C -powerakkord, på strengene A, D og G. René B. Christensen 5
42 Suspenderede akkorder C 5 / D 5 En powerakkord på D-, G- og H-strengen. C sus / D sus En akkord, der fungerer godt i kombination med sus og dur/mol. 6 René B. Christensen
43 Syver-akkorder C sus / D sus Den suspenderede akkord indeholder kvarten i stedet for tertsen. Dens spænding opløses af en efterfølgende dureller mol-akkord. C 7 / D 7 En dominant-syv-akkord, der bruger A-formen. René B. Christensen 7
44 Syver-akkorder C maj7/d maj7 En barre-akkord med en behagelig klang. C m7 / D m7 Denne akkord bruger Am7-akkord-formen. 8 René B. Christensen
45 Andre akkorder C 9 / D 9 En dominant-syv-akkord med tilføjet none. C / D Denne akkord kombineres fint med C 9 / D 9. René B. Christensen 9
46 D D En åben D-dur-akkord. Dm Den åbne D-mol. 0
47 Powerakkorder D5 5 D-powerakkord, på strengene A, D og G. D5 En D-dur uden den lyse E-streng. For en fyldigere klang, kan man tage den åbne A-streng med. René B. Christensen
48 Suspenderede akkorder Dsus D er en af de akkorder, der er særligt velegnet til skift mellem dur, sus og sus. Dsus D er en af de akkorder, der er særligt velegnet til skift mellem dur, sus og sus. René B. Christensen
49 Syver-akkorder D7 Nogle husker denne akkord, som en omvendt eller spejlvendt D-dur. Dmaj7 Dmaj7-akkorden dannes ved at lave en barre på de tre øverste strenge (G, H og den høje E). René B. Christensen
50 Andre akkorder Dm7 En Dm7-akkord, der kun benytter de øverste fire strenge. D9 D9 er en funky dominant-syv-akkord, der også indeholder niende skalatrin. René B. Christensen
51 Andre akkorder D D kan let kombineres med D9. René B. Christensen 5
52 D D / E En akkord, der er meget lig den normale D-dur. D / E En anden måde at spille D / E. Denne akkord bruger C-formen. 6
53 Dur og mol D m / E m Denne akkord ligner meget, den normale D-mol. D m / E m 6 Barre-akkord, der bruger en A-form. René B. Christensen 7
54 Powerakkorder D 5 / E 5 6 D-powerakkord, på strengene A, D og G. D 5 / E 5 D5-akkord, der bruger D-, G- og H-strengen. 8 René B. Christensen
55 Suspenderede akkorder D sus / E sus En sus-akkord på D-formen. D sus / E sus 6 sus-akkord, der bruger A-formen. René B. Christensen 9
56 Suspenderede akkorder D sus / E sus En enkel sus-akkord, der dog kræver, at man spreder fingrene en smule. D sus / E sus 6 En alternativ sus, der bruger en A-form. 50 René B. Christensen
57 Syver-akkorder D 7 / E 7 En dominant-syv-akkord, der bruger D-akkord-formen. D maj7 / E maj7 Maj7-akkorden har en rolig, behagelig klang. René B. Christensen 5
58 Andre akkorder D m7 / E m7 En m7-akkord, der bruger Dm7-akkord-formen. D 9 / E 9 5 Den funky 9 er akkord, har dominantisk effekt, men indeholder også niende trin i skalaen. 5 René B. Christensen
59 Andre akkorder D / E 5 Fungerer godt i sammenhæng med D 9 / E 9 René B. Christensen 5
60 E E E-dur-akkorden er en åben akkord med en stor klang. Em En af guitarens mest simple akkorder. 5
61 Powerakkorder E5 Powerakkord, der egentlig er de tre dybeste strenge af en E-dur-akkord. E5 7 E-powerakkord, på strengene A, D og G. René B. Christensen 55
62 Suspenderede akkorder E5 E5-akkord, der bruger D-, G- og H-strengen. Esus Denne akkord har en "svævende lyd", og opløses ligesom sus-akkoderne gerne af dur- eller mol-akkorder. 56 René B. Christensen
63 Syver-akkorder Esus Udskiftningen af terts til kvart bevirker, at akkorden får en spænding, der udløses, når sus-akkorden efterfølges af en dureller mol-akkord. E7 En syverakkord, der pga. spændingen mellem terts og septim egner sig godt som dominantakkord. René B. Christensen 57
64 Syver-akkorder Emaj7 En maj7-akkord, der minder meget om den normale E-dur. Emaj7 En alternativ Emaj7, som benytter sig af en C-akkord-form. 58 René B. Christensen
65 Andre akkorder Em7 Et interessant alternativ til den normale Em. E9 6 En funky akkord, der indeholder både den store terts og den store sekund. Fungerer godt sammen med E. René B. Christensen 59
66 Andre akkorder E 6 E-akkorden giver et godt modspil til E9. Em6add9 Denne akkord er blevet udødeliggjort pga. brugen i temasangen til James Bond. Af samme grund kaldes den nogle gange "the spy chord". 60 René B. Christensen
67 Andre akkorder E7 9 6 Den såkaldte "Jimi Hendrix-akkord", der ses i "Purple Haze" fra 967. René B. Christensen 6
68 F F Den store F-dur-akkord, kan være svær at spille. Kan udskiftes med den lettere Fmaj7, hvis sangen går i C-dur. F 5 En alternativ F-dur, der benytter C-akkord-formen. Den kan være lettere at spille, da den ikke bruger en barre ligesom den normale F-dur. 6
69 Dur og mol Fm Ligesom den store F-dur, kan denne F-mol være svær at spille pga. dens barre tæt på guitarens sadel. Fm En alternativ form af Fm, der kan være lettere at spille. Denne akkord bruger en D-mol-form. René B. Christensen 6
70 Powerakkorder F5 F-powerakkord på de tre nederste strenge. F5 8 En F-powerakkord, der bruger A-, D- og G-strengen. 6 René B. Christensen
71 Suspenderede akkorder F5 En powerakkord på D-, G- og H-strengen. Fsus En Fsus, der bygger på D-akkord-formen. René B. Christensen 65
72 Syver-akkorder Fsus T Man kan selv vælge, om tommelfingeren skal spille bastonen, eller om denne tone udelades. F7 En F7-akkord, der benytter en barre hen over første bånd. 66 René B. Christensen
73 Syver-akkorder F7 En alternativ F7, der er baseret på D-akkord-formen. Fmaj7 Akkorden kan bruges i stedet for F-dur, hvis sangens toneart er C-dur. René B. Christensen 67
74 Syver-akkorder Fm7 En akkord, der benytter E-akkord-formen. Fm7 En alternativ Fm7, der har D-akkord-formen. 68 René B. Christensen
75 Andre akkorder F9 7 En funky akkord, der indeholder både den store terts og den store sekund. Fungerer godt sammen med F. F 7 F-akkorden giver et godt modspil til F9. René B. Christensen 69
76 F F / G Denne F -dur-akkord bruger E-dur-formen. F / G 6 En dur-akkord, der ligger midt på gribebrættet. 70
77 Powerakkorder F m / G m Denne F -mol-akkord bruger E-mol-formen. F 5 / G 5 F -powerakkord på de tre nederste strenge. René B. Christensen 7
78 Powerakkorder F 5 / G 5 En F -powerakkord, der bruger A-, D- og G-strengen. 9 F 5 / G 5 En powerakkord på D-, G- og H-strengen. 7 René B. Christensen
79 Suspenderede akkorder F sus / G sus Akkorden er tonalt neutral, og opløses let af enten en dur- eller en mol-akkord. F sus / G sus 6 En alternativ sus-akkord, der bruger C-akkord-formen. René B. Christensen 7
80 Syver-akkorder F sus / G sus Skiftet fra terts til kvint, gør sus-akkorden tonalt neutral. F 7 / G 7 Dominant-syv-akkord med E-barre-form. 7 René B. Christensen
81 Syver-akkorder F maj7 / G maj7 Maj7-akkorden har en behagelig klang. F maj7 / G maj7 6 En smuk maj7-akkord, der er baseret på C-formen. René B. Christensen 75
82 Andre akkorder F m7 / G m7 Denne m7-akkord er baseret på E-formen. F 9 / G 9 8 En funky dominant-akkord med tilføjet none. 76 René B. Christensen
83 Andre akkorder F / G 8 Denne er-akkord fungerer godt i sammenhæng med F 9 / G 9. René B. Christensen 77
84 G G En stor, åben dur-akkord. Gm G-mol-akkord, der benytter E-mol-formen. 78
85 Powerakkorder G5 G-powerakkord på de tre nederste strenge. G5 En stor G5-akkord. René B. Christensen 79
86 Suspenderede akkorder G5 5 En powerakkord på D-, G- og H-strengen. Gsus Denne suspenderede G-akkord virker godt i sammenhæng med Gsus og enten G eller Gm. 80 René B. Christensen
87 Suspenderede akkorder Gsus Gsus-akkorden ligner meget den normale G-akkord, men er tonalt neutral. Gsus En stor sus, der benytter alle guitarens strenge. René B. Christensen 8
88 Syver-akkorder G7 Åben dominant-syv-akkord. Gmaj7 Denne akkord ligner meget den normale G-dur. 8 René B. Christensen
89 Andre akkorder Gm7 Mol-syv-akkord, der er baseret på Em7. Gmaj9 En akkord med en smuk klang. René B. Christensen 8
90 G G / A G -dur som barre-akkord med E-dur-form. G / A 8 En alternativ G (eller A ), der benytter C-formen, og derfor ligger længere oppe ad gribebrættet. 8
91 Powerakkorder G m / A m E-mol-formen bruger alle seks strenge. G 5 / A 5 G -powerakkord på de tre nederste strenge. René B. Christensen 85
92 Suspenderede akkorder G 5 / A 5 6 En powerakkord på D-, G- og H-strengen. G sus / A sus 6 En akkord med "svævende"klang. pløses godt af enten dur- eller mol-akkorder 86 René B. Christensen
93 Suspenderede akkorder G sus / A sus Sus-akkorden er tonalt neutral og fungerer godt med sus- og dur/mol-akkorder. G sus / A sus En alternativ sus, der dog ligger højt på gribebrættet. René B. Christensen 87
94 Syver-akkorder G 7 / A 7 Dominant-syv akkord, der eksempelvis kan opløses af C -dur. G maj7 / A maj7 En smuk og "rolig"akkord. 88 René B. Christensen
95 Syver-akkorder G maj7 / A maj7 En alternativ maj7, der bruger C-akkord-formen. 8 G m7 / A m7 6 Denne akkord bruger Dm7-akkord-formen. René B. Christensen 89
96 Andre akkorder G 9 / A 9 0 En funky akkord, der egentlig er en dominant-syv-akkord med tilføjet none (niende trin i skalaen). G / A 0 Denne akkord fungerer godt sammen med G 9 / A 9 90 René B. Christensen
97 Litteratur Capone, Phil: 50 Guitarakkorder. Billesø og Baltzer,. udgave, 008, ISBN xlibber: Playing Guitar. Flickr.com, Marts 0. photos/xlibber/55857/, Billedet er udgivet under Creative Commons.0 ( Hvis du gerne vil have en større, mere uddybende akkordsamling, vil jeg klart anbefale Phil Capones "50 Guitarakkorder", der også har været en af inspirationskilderne til denne akkordsamling. Capones bog indeholder ikke blot flere akkordtyper og flere omvendinger af samme akkord, men også billeder af hver enkelt akkord, samt et diagram, hvor hver enkel tone i akkorden er angivet. 9
Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.
Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan
Læs mereDin brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760
Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,
Læs mereBASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...
Læs mereFunktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur
Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G
Læs merePrætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen
Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen I overgangen fra de ikke-tempererede stemninger, som fx den prætorianske til de tempererede, som fx den ligesvævende,
Læs mereAkkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:
Harmonisering M1 Gert Uttenthal Jensen Side 1 Harmonisering At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil, som
Læs mereOm skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002
Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene
Læs mereTenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:
Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt
Læs mereDim-akkorder og sange på swingrundgang.
Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Indledning om dim-akkorder....3 Vores tonerække kort fortalt...3 Dim-akkordens bestanddele...4 Hvorfor en dim-akkord kan gå for 4...5 Et par ekstra kommentarer...6
Læs mereHarmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold
Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige
Læs mereEn musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08
En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08 Allerførst vil jeg introducere den rene kvint og den rene stor-terts. Det er de toner der optræder som overtoner (eller partialtoner) i enhver
Læs mereHarmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave
Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................
Læs mereI Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det
Læs mereHvor længe vil du udmyge dig (Bb)
Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) (Vend...) Danser med drenge Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) - side 1 Tempo: 105 bpm Danser med drenge v1 Intro: Gm / Bb Gm F7 / Gm / Nogen kommer til verden med tårer
Læs mereVokalarrangement. Keld Risgård Mortensen. Indholdsfortegnelse. Trin 1 Grundflydestemme side 2. Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4
1 Keld Risgård Mortensen Vokalarrangement Indholdsfortegnelse Trin 1 Grundflydestemme side 2 Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4 Trin 3 Basstemmen side 5 Trin 4 Medstemme + forsinket terts side 9 Trin
Læs mereGradsprøver. -program. European Piano Teachers Association
Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603
Læs mere1. Forstærkning af melodien
http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,
Læs mereHvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse
Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner
Læs merehvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle
Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes
Læs mereKort indføringi funktionsharmonisk sats
1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet
Læs mereBASSLINE4. Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles. CD med 102 øve backing tracks inkluderet
BASSLINE4 Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles CD med 102 øve backing tracks inkluderet Indholdsfortegnelse Forord Om Bassline 4...4 Improvisation
Læs mereKoral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:
Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet
Læs mereRen versus ligesvævende stemning
Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440
Læs mereVi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels
Læs mereBEHRINGER E-guitar Foret guitartaske Indstillelig guitarrem Tilslutningskabel (ca. 3 m) af høj kvalitet 3 plektre Vibrato-arm Plakat med diagram over greb Begynderbog til guitar Guitarforstærker Betjeningsvejledning
Læs mereKomponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg
Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til
Læs mereLektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser
e fire kadenceformer 5/4 Kadenceforlængelser Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser time med tonikaafledning A B C med tonikaafledning og Romantisk harmonik 00 vend Hvidtfelt Nielsen /4 med tonikaafledning
Læs mereMads Pagsberg composer & conductor
M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175
Læs mereJazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk
Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen
Læs mereNodelæsning. Guitarister
Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:
Læs mereDin brugermanual BEHRINGER AC108 GUITARPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2298777
Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER AC108 GUITARPACK i brugermanualen (information, specifikationer,
Læs mereRytmer. Skalaer i dur og mol
Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.
Læs mereMåske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel.
Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Meningen med dette foredrag er at tage dig med på en
Læs mereTidsskrift for rytmisk sang Udgivet af Dansk Barbershopforening
BarberBladet Tidsskrift for rytmisk sang Udgivet af Dansk Barbershopforening Nr. 1 Februar 2009 Copenhagen Hot Notes i Nordiske Mesterskaber i Sverige Af Gitte Skovgren Copenhagen Hot Notes gjorde det
Læs mereJazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.
Jazzarrangement Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jakob Jensen Indhold Indhold...1 Jazzarrangement, generelt...1 Two-beat...2
Læs mereSystematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag
Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...
Læs mereAlt hvad du altid har ønsket at vide om. - men var bange for at spørge dumt om.
* * Alt hvad du altid har ønsket at vide om - men var bange for at spørge dumt om. 18 41 * 1993 Alt hvad du altid har ønsket at vide om - MINI-BARREGREB - -men var bange for at spørge dumt om. Der findes
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse
Læs mereGuitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk
Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning
Læs mere4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t
Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers
Læs mereFORORD: God fornøjelse med opgaverne.
Klavervant opgaver for dig, der vil være hjemme på klaveret Klaverpædagogisk projekt af Niels Chr. Hansen, Bacheloreksamen ved DJM, maj 2007 Forord FORORD: Når man er hjemmevant, føler man sig hjemme dér,
Læs mereFunktionstonal harmonisering
Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er
Læs mereø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star
13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende
Læs mereLad Mig Høre Et Kæmpe Råb Written by: Torben S. Callesen
Lad Mig Høre t Kæmpe Råb Written by: Torben S. allesen intro: /: F/ / dm / :/ F Lad mig høre et kæmpe råb! dm Syng en sang om tro og håb! F Klap nu alle drenge og piger, dm mærk den glæde Jesus gi'r! Vi
Læs mereKeyboard og DIM. 1. lektion side 1
1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,
Læs mereEt par frelsergreb på guitaren
t par frelsergreb på guitaren uitarens hoved er til venstre Mange prikker længst til venstre betyder at pegefingeren skal lægges hele vejen over gribebrædtet (barrégreb) t x betyder at strengen ikke skal
Læs mereTørdans (Db) - side 1
Tørdans (Db) - side 1 Tempo: 126 bpm, - - = 4/4 Hardinger/Thorup v1 (Tale er angivet i parentes og kursiv: J: = Jørgen, M: = Michael.) Tema: Db Dbsus4/h Db Dbsus2/h (x2) (J: Vi hedder "Kaptajn Voms Kor
Læs mereHerefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.
32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder
Læs mereSpil efter mønstre i kendte numre
Spil efter mønstre i kendte numre Side 1 Spil efter mønstre i kendte numre Brug det I har lært i arbejdet med Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra m og C ette papir handler om at arrangere eller blot
Læs mereFemstemmige satser - jazzharmonik
Femstemmige satser - jazzharmonik Femstemmige satser - jazzharmonik 1. Akkordprogressioner og den tilhorende stem meforing Akkordernes grundtoner kan i en given akkordprogression bevege sig pa tre grundlieggende
Læs mereSÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...
28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER
Læs mereMusik, matematik og forholdsregler
MATEMATIK Baggrund lærer Hvis du skærer rør (tæppe-/nedløbs- eller et andet rør) i tre forskellige længder, f.eks. 1 meter, 66,6 cm og 1/2 m, vil du få tre forskellige toner: en grundtone (1m) oktaven
Læs mereFunktionstonal harmonisering
Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det
Læs mereHvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse
Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side
Læs mereAkkorder i spredt beliggenhed
26 ASNIT 3 Akkorder i spredt beliggenhed Spillemåderne indtil nu, har jeg valgt fordi det er den letteste måde at lære noget om akkordopbygning, omvending, transposition og alle de andre ting på. esværre
Læs mereOptagelsesprøve til Musikvidenskab
Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet
Læs mereTrestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner
Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring
Læs mereUdvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik
Akkordudvidelser - Jazzharmonik Jazzharmonik er bl.a. karakteriseret ved brug af mangetonige akkorder inden for såvel funktionel som modal harmonik - fra firtonige til op til ottetonige. Dissonansbehandling
Læs mereSjølundkirkens lovsangsarkiv. 22. september 2011
Sjølundkirkens lovsangsarkiv 22. september 2011 Indhold Notater... 4 Alletiders at du er her... 5 Der er en forløser... 6 Der er glæde i Guds hus... 7 Det håb den fred... 8 Din glæde fylder mig... 10 Dit
Læs mereKort indføring i Barokkontrapunkt
Kort indføring i Barokkontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 200204 Så godt som alle de regler, man kan stille op for at karakterisere Palestrinas musik, gælder også i karakteriseringen af Bachs musik. Dissonanserne
Læs merePoparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold
Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme
Læs mereFEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor
Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)
Læs mereFlere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer.
Tegn-, ord- og begrebsforklaring Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer. SPECIALTEGN ~ + & / liggende s betyder svarer
Læs mereOPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006
OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt
Læs mereEn virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN
Jørgen Erichsen En virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN Ifølge overleveringen, som dog nok mere er en legende end en historisk kendsgerning, var det Pytagoras, som opdagede,
Læs mereNedenfor er tegnet svingningsmønsteret for to sinus-toner med frekvensen 440 og 443 Hz:
Appendiks 1: Om svævning: Hvis to toner ligger meget tæt på hinanden opstår et interessant akustisk og matematisk fænomen, der kaldes svævning. Det er dette fænomen, der ligger bag alle de steder, hvor
Læs mereMin første børnemusik - Og alt det jeg tror jeg ved
Morten Mosgaard Min første børnemusik - Og alt det jeg tror jeg ved Copyright Morten Mosgaard 2006 www.mortenmusik.dk / +45 28 40 66 95 Side 1 af 19 Min første børnemusik (- og alt det jeg tror jeg ved)
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den
Læs mereI, IV og V trinsakkorderne
14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne
Læs mereKlaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.
Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom
Læs mereEn oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Prætoriansk. Treklange: C-G-D-A-E-H-F#-G# streg Eb-Bb-F-C
Stemninger resultater mus og mat Gert Uttenthal Jensen Side 1 Stemninger -resultater En oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Pythagoræisk Ren Prætoriansk Werckmeister-III
Læs mereTonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL
Tonal analyse GUNNER RISCHEL l. Indledende bemærkninger I det korte, men betydningsfulde arbejdspapir»funktionslæren - Problemer og praksis«fra 1969, som offentliggøres i dette bind af Musik & Forskning,
Læs mereSpil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet
Spil harmonika (Knap- og piano-) Melodi- og øvehefte - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Poul Højbak Niv. A, Efterår 00 Revideret orord Dette hefte er resultat af mine mange års erfaring
Læs mereGuds fulde rustning BørneOase 2011
uds fulde rustning BørneOase 2011 1 Lad mig høre et kæmpe råb F C Lad mig høre et kæmpe råb! dm Bb Syng en sang om tro og håb! F C Klap nu alle drenge og piger, dm Bb mærk den glæde Jesus gi'r! Hjertet
Læs mereEvalueringskriterier for M1
Evalueringskriterier for M1 De forskellige opgaver i M1 vægtes i dette forhold: A vægter en ⅛ B1 vægter en ¼ B2 vægter en ⅛ C vægter en ¼ D vægter en ¼ I evalueringskriterierne for M1 arbejdes med et pointsystem,
Læs mereDesign Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5
Design Ergonomi Indledning Ergonomi er endnu et projekt hvor vi for lov at arbejde med design, og opleve hvad der kan stå bag et design. Som nu i dette projekt, måden man bruger et produkt på, og hvor
Læs mereBAS STOPPRØVE EFTER 2 SEMESTER PRØVE EFTER 4. SEMESTER. RM/BA/Odense Fagspecifikke bestemmelser
BAS J.S. Bach: "Gigue" fra Cellosuite no. 1 (Der kan i samråd med hovedfagslæreren eventuelt vælges en anden etude i lignende sværhedsgrad.) A. J.S. Bach: "Courante" fra Cellosuite no. 1 (Der kan i samråd
Læs mereTONALITET. Maj 2007/MW
INDLEDNING Indledning s. 2 Tonalitet s. 3 Form s. 4 Melodi s. 5-7 Rytme s. 8 Karakter s. 9 3 eksempler på analyser: Den danske sang s. 10 Svantes lykkelige dag s. 11 Yesterday s. 12 Liste over fagudtryk
Læs mereLæreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse
Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret
Læs mereAdgangsprøve til Musikvidenskab
Adgangsprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet Langelandsgade
Læs mereAnalyse af klassisk musik
Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik
Læs mereProgrammet Intervalgeneratoren
Programmet Intervalgeneratoren I det følgende forklares og demonstreres (i den nævnte rækkefølge) begreberne frekvenskvotient, superposition, naturintervaller, pytagoræiske intervaller, tempererede intervaller,
Læs mereJam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1.
Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Ole Skou Side 1 Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1. Dette er et samlesæt hvormed I kan jamme eller lave et hit sammen på holdet,
Læs mereJeg vil tilbede I sandhed Anne Mari Heimdal Edlers ~ 2009
Jeg vil tilbede I sandhed Anne Mari Heimdal Edlers ~ 2009 Indeks Jeg vil tilbede I sandhed Anne Mari Heimdal Edlers ~ 2009 1. Præludium: 2. Min bøn ~ B dur: 3. Jeg elsker dig mit barn ~ F dur: 4. Nu kommer
Læs mere2-st. Barokkontrapunkt
Den dur-mol-tonale musiks centrale element er opfattelsen af en toneart som "hjemme-tonearten", - onika. Et af de stærkeste midler til at definere onika, er den tonale kadence. Først og fremmest akkorden,
Læs mereDen gode stemning Veltemperering af keyboard, ørets fysik og tonal musikalitet
EMU/ Den gode stemning / Jens Ulrik Lefmann/Side af 38 Den gode stemning Veltemperering af keyboard, ørets fysik og tonal musikalitet Af Jens Ulrik Lefmann, Birkerød Gymnasium og DTU Vores forståelse af
Læs mereIndledning til evalueringskriterierne for M2
Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner.
Læs mereGroove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo
Groove på et ark Vælg et groove til hvert af de to stykker i din opgave (variér gerne, men lad være med i første omgang at nødvendigvis finde på noget helt nyt). De to groves skal komme fra hver sin gruppe
Læs mereAnaloglyd for digitalister /finn holst 06
Analoglyd for digitalister /finn holst 06 2. Det første modul tonegeneratoren. Tonegeneratoren betegnes VCO (voltage controlled oscillator = spændingsstyret generator). At den er spændingsstyret henviser
Læs mereMUSIKKENS GRUNDBEGREBER
MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende
Læs mereFælles mål og evaluering i musik
Fælles mål og evaluering i musik Syng og spil-serien Jesper Gilbert Jespersen Enkle værktøer til målfastsættelse og løbende evaluering med børn til brug for bl.a. elevplaner Du udvælger dine mål og dit
Læs mereGUITAR Instrumentalt hovedfag
(1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fællesmål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereJeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter
Intonation i korsang Hvorfor falder det? PHILLIP FABER MA i kordirektion fra Kungliga Musikhögskolan, Stockholm og Chefdirigent for DR Pigekoret Foto: Kim Matthäi Leland Jeg har hørt fra flere, der var
Læs mere28 øvelser og grooves for båndløs bas
BASSLINE 7 28 øvelser og grooves for båndløs bas DVD med 28 instruktions videoer Indholdsfortegnelse Metode Om Bassline 7...4 Hvorfor båndløs bas Lyd, slides og vibrato...6 Rullende overtoner...6 Fingerøvelser
Læs mere