Mads Pagsberg composer & conductor

Transkript

1 M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv Cph. S, Denmark Phone: / mads@madspagsberg.dk

2 Af Mads J. Pagsberg København 2005

3 Indhold KAP. 1: INDLEDNING... 4 KAP. 2: JAZZHARMONIKKENS UDVIKLING FRA 20 ERNE TIL I DAG Periode Periode Periode Periode Kort om tritonussubstitution...8 Reharmonisering...9 Reharmonisering af første trin:...11 KAP. 3: KLASSISKE BLOKAKKORDVOICINGS dur- -akkorden...12 mol-7-akkorden...12 dur-7-akkorden...12 dim-akkorden...12 Blokakkordernes brug i bigbandet Saxgruppen:...13 Trompetgruppen:...13 Trombonegruppen:...13 KAP. 4: HARMONISERING AF AKKORDFREMMEDE TONER Metoder Et par gode arrangementsfifs inden du går i gang: Analyse af Tutti & Saxkor, (Nestico):...16 KAP. 5: SKITSE AF ARRANGEMENT KAP. 6: PARTITUR, TRICKS, ARTIKULATION & INSTRUMENTER Partitur opstilling: Notationsmæssige anvisninger: Notation af swing: Artikulationstegn: Instrumenternes omfang og notation KAP. 7: VOKALARRANGEMENTET Omfanget af stemmerne:...24 KAP. 8: NOTATION AF RYTMEGRUPPEN Piano notation; (klaver)...30 Guitar notation: Bas notation: Tromme notation:...33 Tilsammen kommer jazzrytmegruppen til at se ud således: Tilsammen kommer salsarytmegruppen til at se ud således: KAP. 9: PRINCIPPER FOR WALKING-BASS Eks: Walking-bass i start af Scrapple from the apple KAP. 10: UDSKRIFT AF STEMMER KAP. 11: AT BYGGE OP FRA BUNDEN Voicinggeneratoren:...39 Stemmeføringen:...40 Kvint-bund I bigbandet: KAP. 12: BRASSVOICINGS / ENSEMBLEVOICINGS (THAD JONES) Overblik over klassisk og moderne messingvoicings

4 Thad Jones basun voicings: Thad Jones basunvoicings uden grund-/bastone: Trompetvoicings over basunerne (Thad Jones) Thad Jones generelle hensyn: KAP. 13: ENSEMBLESATSEN HORISONTALT Ensemblesats: Ligheder med saxkoret:...48 Forskelligheder fra saxkoret:...48 Praktisk fremgangsmåde ved udarbejdelse af ensemblesats:...48 Hvad bestemmer akkordkategorien i de sekundære akkorder? and 1 takt :...49 Rytmegruppen i ensemblesatsen:...52 KAP. 14: THAD JONES SAXKOR Ligheder m. blokakkordstil:...54 Forskelligheder fra blokakkordstil:...54 Saxvoicings:...54 Sådan voices akkorderne Dur- -akkorden...55 Dim-akkorden...55 Mol-7-akkorden...55 Dur-7-akkorden:...56 Voicings eksempler:...57 KAP. 15: SALSA & LATIN JAZZBIGBAND Standard Breaks og Riffs: Stilarter: Form: KAP. 16: SALSA & LATIN JAZZBIGBAND KAP. 17: DISKUSSION AF BECIFRINGSSYSTEMET (MODERNE JAZZ) Undersøgelse af becifringens anvendelighed Alternativ til becifringen KAP. 18: FORSKELLIGE SKALAER (MODERNE JAZZ) KAP. 19: SKALAERNES INDBYRDES FORHOLD Traditionen Skalaernes indbyrdes forhold Jonisk skala som parent scale Baggrunden for denne opfattelse...75 Opstilling af andre skalaer...76 Mol-melodisk...77 Mol-harmonisk...77 Dur- harmonisk...78 KAP. 20: MODERNE ARRANGEMENTSMETODER Klassisk Stil Moderne stil Tema KAP. 21: FORM Konklusion Form i arrangementssammenhæng KAP. 22: MODERNE UDSÆTTELSE AF STANDARDMELODI KAP. 23: INSTRUMENTER I BIGBANDET Instrumenternes udseende og omfang Orkestreringseksempler

5 KAP. 24: GODE RÅD TIL DIN INDSTUDERING MED BIGBANDET KAP. 25: OVERORDNEDE BETRAGTNINGER APPENDIKS KAP. 26: FORSKELLIGE ARRANGEMENTSMETODER Fingers (Q-S) US (E-H) Basie Straight Ahead (A-C) Three & One (A-C) Learning The Blues, APPENDIKS KAP. 27: ARRANGEMENTSMETODER I FLY ME APPENDIKS KAP. 28: TUTTI & SAXKOR - ANALYSE (BLOKAKKORD) Basie Straight Ahead Hayburner APPENDIKS KAP. 29: INSTRUMENTKOMBINATIONER Maria Schneider (Maria Schneider Jazzorchestra): Gumba Blue t Maria Schneider: Green Piece t Maria Schneider: Evanescence t Mads Pagsberg: Danmarks Radios Bigband) The Sweetness t The Sweetness t The Sweetness t Mads Pagsberg: Almost enough KAP. 30: OPGAVER Opgave til Kap. 1: Opgave til Kap. 2: Opgave til Kap. 3: Opgave til Kap. 4: Opgave til Kap. 5: Opgave til Kap. 7: Opgave til Kap. 8: Opgave til Kap. 10: Opgave til Kap. 11: Opgave til Kap. 12: Opgave til Kap. 13: Opgave til Kap. 14: Opgave til Kap. 15 & 16: Opgave til Kap. 17: Opgave til Kap. 19: Opgave til Kap. 20: Opgave til Kap. 21: Opgave til Kap. 22: Opgave til Kap. 23: LITTERATUR:

6 Kap. 1: Indledning Bogen du sidder med i hånden er blevet til over flere års arbejde med bigbandarrangementsundervisning på Musikvidenskabeligt Institut i København. Man behøver ikke nødvendigvis at læse materialet fra ende til anden, men kan springe frem og tilbage imellem kapitlerne, alt efter behov. Hvis man ikke har beskæftiget sig med bigbandarrangement før kan jeg dog anbefale at man læser bogen kapitel for kapitel. Der er nodeeksempler og opgaver, som passer til de enkelte kapitler, bagest i bogen. Det kan være nyttigt at læse om bigbandarrangement i en bog som denne, men den egentlige tilegnelse af arrangementsfærdigheder sker ved at lave arrangementer, og vigtigst af alt at få hørt musikken. Det er når man hører musikken spillet, at man for alvor lærer at skrive for bigbandet. Det er glæden ved at høre det resultat man har svedt over i månedsvis, men mindst lige så meget iveren for at komme hjem og gøre det bedre, der skaber den gode arrangør. God fornøjelse! Mads Pagsberg Om forfatteren Mads Jakob Pagsberg er uddannet cand. mag. i 1998 fra Musikvidenskabeligt Institut med Film og TV som sidefag. Han har erfaring som underviser på Musikvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet (dirigent, rotation/musikledelse og arrangement), gymnasier, daghøjskoler, ungdomspsykiatrisk afdeling og privat soloundervisning. Ved siden af dette har han et virke som selvstændig kursusudbyder/konsulent, udøvende musiker (bassist), kordirigent, komponist og arrangør, og har bl.a. arrangeret musik for Danmarks Radios Bigband og NRK s Underholdningsorkester. Før du går videre med kapitel 2, kan det være en god idé, som en introduktion, at studere de forskellige arrangementsmetoder i Appendiks kap

7 Kap. 2: Jazzharmonikkens udvikling fra 20 erne til i dag. Jazzharmonikkens udvikling fra 1920 kan opdeles i fire perioder: Periode 1: bl.a. Duke Ellington (Swingperioden) Periode 2: bl.a. Sammy Nestico for Count Basie s orkester (Bebop) Periode 3: bl.a. Thad Jones Periode 4: bl.a. Gil Evans / Maria Schneider (Modal) Det er klart at der er stor overlapning imellem perioderne og visse komponister gør hele deres liv brug af samme harmonik, selv om de lever i flere perioder. Den følgende gennemgang af perioderne er meget overordnet. Er man interesseret i at få uddybet emnet, kan man læse Sten Ingelf s Jazz- & popharmonik faktadel (Reuter & Reuter Förlags AB (st 78.14)) hvorfra denne periodegennemgang stammer. Akkordfølger: Periode 1 a) C A 7 D 7 G 7 C (dominantkæder kvintkæder) b) C (C 7 ) F F#o C/G A 7 D 7 G 7 C c) F Fm C eller F Fm G7 C (mol subdominant) Akkordfarvninger: Dur- og molgruppens akkorder: 6 Dominantgruppens akkord: 7, og 9 og 13 5

8 Periode 2 Akkordfølger: a) Dm 7 G 7 C (II V I i dur) b) Dm 7/b5 G 7 Cm 6 (Cm 7 ) (Cm ) (II V I i mol) c) Dm 7 G 7 Cm 7 F 7 Bbm 7 Eb 7 ect. (II V (I) II V (I) II V (I) i dur) d) Dm 7/b5 G 7 Cm 7/b5 F7 Bbm 7/b5 Eb 7 ect. (II V (I) II V (I) II V (I) i mol) e) Dm 7 G 7 Dbm 7 Gb 7 Cm 7 F 7 ect. (II V II V II V kromatisk nedadgående) Akkordfarvninger: Durgruppens akkorder: (6) Molgruppens akkorder: 7 (som tonika 6) Halvformindskedegruppens akkorder: 7 Dominantgruppens akkord: b9, 9, #9, 13 og b13 (#5) (som regel kun en udvidelse ud over 7) I II V I - forbindelsen i dur kommer akkorderne fra durskalaen I II V I - forbindelsen i mol kommer akkorderne fra en harmonisk molskala 6

9 Periode 3 Akkordfølger: (som i periode 2, men med flere udvidelser) a) Dm 9 G 13 C /9 (C 6/9 ) (II V I i dur) b) Dm 9 G 7/b9/#5(b13) C 6/9 (C /9 ) (II V I i dur) c) Dm 9 F /G C /9 (C 6/9 ) (II V I i dur) d) G 13 sus G 13(b9) C /9 c) Dm 9/b5 G 7/b9/#5(b13) Cm 6/9 (Cm 9 ) (II V I i mol) osv. osv. samt kvartstablede akkorder og overliggende treklange. (Mere om det senere) (Se evt. s læses i Jazz- & popharmonik ) Kort beskrivelse. (Mere om det i Kap ) Periode 4 - Opløsning i det traditionelle II V I mønster. - Terts-, sekund-, tritonus- og kvartforbindelser. - Kromatisk og trinvise bevægelser. - Akkordsekvenser - Sporadiske enheder - Modalharmonik (skalaopbyggede akkorder) - Akkorder med fremmede grundtoner (Am7/ Ab) - Susakkordforbindelser 7

10 Kort om tritonussubstitution En akkord i dominantgruppen kan erstattes af en dominantseptimakkord i tritonus afstand, hvilket i praksis ofte indebærer at kun bastonen erstattes. II V I i G-dur Samme toner bortset fra grundtonen. Når man i en kvintkæde bytter hver anden akkord ud med dens tritonussubstitution, får man i praksis en akkordfølge der er kromatisk faldende Når man erstatter en akkord med dens tritonussubstitution ændres akkordens farvninger (udvidelser). 8

11 Reharmonisering Når man skal lave et arrangement af en melodi, er leadsheetets akkorder ofte meget basale og kedelige. Der er to måder hvorpå man kan angribe dette: a) Slette alle akkorder og starte forfra! Brug af II-V-I og tritonusforbindelser kan tit være med til at bære harmonikken videre, men husk at bruge dine ører godt, så akkorderne stadig passer til melodien. Da denne fremgangsmåde er lidt uoverskuelig, vil vi i stedet fokusere på: b) Reharmonisering af eksisterende akkorder. I 40 erne og 50 erne moderniserede bebopjazzmusikerne traditionelle melodier med varieret harmonik og hurtigere akkordrytme. Fordelen ved at bruge de gamle sange var at musikerne på forhånd kendte den overordnede harmonik og derfor havde let ved at improvisere over akkorderne. Ofte førte disse nye harmoniseringer (reharmoniseringer) nye melodier med sig, som f.eks Charlie Parkers Scrapple From the Apple, der bygger på Fats Wallers Honeysuckle Rose eller Dizzy Gillespies Grooving High, der bygger på Schonbergers Whispering. Eksemplerne på dette er utallige. Den mest simple reharmonisering benytter sig af II-V-I forbindelsen. Oprindelig G 7 % C Reharmonisering Dm 7 G 7 C II V I Ved brug af tritonussubstitution bliver forbindelsen: Oprindelig G 7 % C Reharmonisering Dm 7 Db 7 C II V (trit) I Tritonussubstitutionens udvidelser skal følge melodiens toner og kan derfor være b5, b9, 9, #9, #11, 13 og b13. 9

12 Hvis man udvider II-V-I forbindelsen med III. og VI. trin i en hurtigere akkordrytme bliver mulighederne mange: Oprindelig G 7 % C Efter C-dur skalaen Em 7 Am 7 Dm 7 G 7 C En akkord dominantiseret E 7 Am 7 Dm 7 G 7 C To akk. dominantiseret E 7 A 7 Dm 7 G 7 C Tre akk. dominantiseret E 7 A 7 D 7 G 7 C En tritonussubstitution Em 7 Eb 7 Dm 7 G 7 C To tritonussubstitutioner Em 7 Eb 7 Dm 7 Db 7 C Kromatisk nedadgående E 7 Eb 7 D 7 Db 7 C Alle tritonussubstitueret Bb 7 Eb 7 Ab 7 Db 7 C Kombinationer Bb 7 A 7 Ab 7 Db 7 C Som majakkorder E A D G C Osv. osv Jeg har med vilje ikke skrevet udvidelser på, da mulighederne så ville blive uendelige. Molsubdominanten Fm 6 kan erstattes med Bb 9, da disse to akkorder bortset fra bastonerne består af samme toner. Oprindelig G 7 % C II-V-I Dm 7 G 7 C Molsubdominant Dm 7 Fm 6 C Erstatning Dm 7 Bb 9 C Hurtig akkordgang Dm 7 Fm 6 Bb 9 C 10

13 Reharmonisering af første trin: Selv om det ikke er skrevet i det ovenstående er det underforstået at første trin har tilføjet 6 eller stor septim. C /9 består bortset fra grundtonen af de samme toner som Em 7. C 6 består af de samme toner som Am 7. Af den grund vil det ikke lyde mærkeligt at bevæge sig til disse to akkorder, da ledetonerne i V-trinsakkorden stadig videreføres (eller holdes). Forbindelserne har dog alligevel et præg af overraskelse. II-V-I Dm 7 G 7 C /9 eller C 6 Reharmonisering Dm 7 G 7 Em 7 Reharmonisering Dm 7 G 7 Am 7 Reharmonisering (erstatning) af første trin, giver igen mange muligheder for at komme videre til andre tonearter. Lang afsluttende meloditone på tonikaakkorden giver følgende muligheder: Oprindelig C /9 % % Molsubdominant C /9 Fm 6 C /9 Reharmonisering C /9 Bb 9 C /9 Reharmonisering C /9 Fm 6 Bb 9 C /9 Hvis man skal tilbage og spille melodien forfra har man følgende muligheder Oprindelig (G 7 ) C /9 % Reharmonisering (G 7 ) Em 7 Am 7 Dm 7 G 7 Foregående sider er en oversigt over hvordan man kommer i gang med at reharmonisere melodier. Mulighederne er selvfølgelig mange og flere. Dim- og halvformindskede akkorder er slet ikke berørt i forbindelse med reharmoniseringen og kan naturligvis sagtens bruges. Kun melodien og dine ører sætter begrænsningerne for, hvilke akkorder du kan vælge. 11

14 Kap. 3: Klassiske blokakkordvoicings I dette kapitel behandles den klassisk blokakkordstil som giver en grundlæggende viden om voicingmetoder. For at holde det enkelt holder vi os i starten til: - 4-tonige akkorder, med meget få udvidelsestoner ud over septimen. - kun dur- -akkorden (1. trin), mol-7-akkorden (2. trin), dur-7-akkorden (5. trin) og dimakkorden, (bruges som gennemgangsakkord) - melodisk orienteret voicingprincip, - dvs. man bygger ned fra meloditonen. For at akkorderne skal have (tilnærmelsesvis) samme spændingsgrad laver man følgende egalisering af de vigtigste akkorder. Ikke: men derimod: I G 7 ændres grundtonen til 9 (b9). I C ændres til 6. -intervallet ses sjældent i voicingen i klassisk blokakkordstil, bortset fra grundtonen (bastonen) og op til. b9-intervallet ses aldrig i voicingen i klassisk blokakkordstil, bortset fra grundtonen (bastonen) og op til b9. dur- -akkorden mol-7-akkorden dur-7-akkorden dim-akkorden 12