15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde:»herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.«men Herren svarede hende:»martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Kære Gud, vi beder dig om, at du nu vil sige noget til os. Vil du lade din hellige Ånd virke, så vi må høre, at du er der, og at du gerne vil have os i tale. Amen. Et lille vidnesbyrd her til indledning, fordi det er en særlig dag for mit eget vedkommende. I dag er det 15.søndag efter Trinitatis, og netop denne dag for nøjagtig 51 år siden hørte jeg kirkeklokken ringe på en bestemt måde. Det lød fuldstændig, som om den sagde Kom nu! Kom nu! Så hvorfor ikke? Hvorfor ikke prøve at gå i kirke? 28/09-2014 Prædiken v/frede Møller 1
Altså var der en 15-års dreng, som denne søndag morgen stod tidligt op og gik om til kirken og var med for første gang siden konfirmationen halvandet år før. Ærligt talt: Jeg fik ikke så meget ud af det, for det var lidt svært at forstå, hvad præsten sagde, og han prædikede længe, men jeg fik en fiks idé: Jeg ville prøve at gå i kirke hver søndag. Det var vi ikke vant til derhjemme, så det kunne være sjovt at prøve, og jeg begyndte at cykle over til nabokirken for at være med der. Dér havde de nemlig en præst, som var let at forstå, og der begyndte jeg så at komme søndag efter søndag. Et stykke tid efter sagde min søster til mig: Nu har du vist, at du kan gå i kirke hver søndag. Nu kan du godt tage og holde op! Men det kunne jeg ikke! Snart efter bestemte jeg mig for at blive præst, og det er derfor, jeg står her i dag. Der skete nemlig det, at jeg på en særlig måde blev ramt af det, jeg hørte i kirken, og når jeg nævner det her i dag, skyldes det, at det jo er præcis det samme, som skete for Maria, som vi nu lige har hørt om. Hun glemmer fuldstændig alt andet. Det havde jo egentlig været passende, om hun havde hjulpet sin søster ude i køkkenet. Når en flok på 13 voksne mænd kommer på besøg, skal der godt nok skrælles et par kartofler eller smøres nogle håndmadder, og det var Martha lige pludselig alene om. Der er jo ikke noget at sige til, at det på et tidspunkt bliver for meget for hende, så hun braser ind i stuen og siger: Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig. Sådan tænker vi andre jo også, når der somme tider er nogen, der snyder for at hjælpe. Her står jeg alene med opvasken, mens de andre bare sidder inde i stuen og hygger sig. Hvad i alverden ligner det? Skal jeg virkelig klare madlavning, borddækning og opvask alene, mens manden bare sætter sig i lænestolen og læser avis! 28/09-2014 Prædiken v/frede Møller 2
tænker konen, og så varer det ikke ret længe, før han får et par ord med på vejen, så han kan lette sig og komme i gang. Det underlige er bare, at Jesus ikke giver Martha ret. Han er så sandelig ikke ligeglad, men til syvende og sidst glæder han sig mere over Maria, som sidder og lytter, end over Maria, som farer rundt ude i køkkenet! Der er travle husmødre, som har ærgret sig over denne beretning, men det er slet ikke meningen. Det er jo ikke, fordi der er noget forkert i at have travlt i køkkenet og være optaget af at lave mad og den slags. Slet ikke! Det tror jeg da, vi er mange, der sætter pris på. Og der er heller ikke noget galt i at have travlt på så mange andre områder. Det er tværtimod nødvendigt, hvis vores samfund skal fungere og tingene lykkes. Men midt i al travlhed er det nu godt at blive mindet om, at der trods alt er noget, der er mere vigtigt, nemlig dette at høre efter, når Gud siger noget til os. (Nu er det jo høstgudstjeneste i dag, og kirken er smukt pyntet i dagens anledning, og det glæder vi os over. Vi har også set, hvordan børnene kom ind med forskellige ting, som hver især er gaver, vi har fået fra Gud. Det er jo ikke kun kornet på marken, vi tænker på i dag. Det er også frugt og grønt, hjemmebag og blomster og mange, mange andre ting.) Der er al mulig grund til at lære af Maria, så vi sætter os stille ned og lytter, så vi forstår, at det hele er Guds gode gaver. Også det at vi har hinanden og kan bo i et land, hvor vi har det trygt og godt. Tænk bare på de mange, som netop i denne tid har måttet flygte fra deres hus og hjem, og som lige nu kun har lidt tæpper og få andre ting. Jo, vi har al mulig grund til at sige tak. Eller sagt på en anden måde: Vi tror på Gud Fader, den almægtige, himlens og jordens skaber. 28/09-2014 Prædiken v/frede Møller 3
(Som vi skal synge det til sidst i dag: Alle gode gaver, de kommer ovenned.) Men det er ikke bare det, vi skal lytte til. Vi skal også lytte til vor Herre Jesus, når han gør det klart for os, at vi er syndere. En synder det betyder egentlig en, der rammer ved siden af, og det er det, som er katastrofen for os alle. Vi har fået at vide, hvad der er godt og rigtigt, og det kan vi læse i Bibelen og høre om i kirken. Men problemet er, at vi forfejler målet. Vi rammer ved siden af, når det gælder det, der har med Gud at gøre. Vi tænker mere på os selv end på Gud og andre. Somme tider har vi endda lyst til det, som er forkert. Andre gange tror vi, at vi er lidt bedre end andre, fordi vi gør sådan og sådan. Når jeg nu giver nogle af mine penge til dem, der sulter, så må jeg vel få lidt flere points hos Gud? Jeg hørte engang en historie, som nok kan give én noget at tænke på. Den handler om en mand, som døde, og som så mødte op ved porten til Himlen, hvor han blev modtaget af Sct.Peter, som var ansat som dørvogter. Nå, hvad vil du så? blev manden spurgt af Peter. Jo, jeg vil jo gerne lukkes ind i Himlen. Jo tak, men så må vi se lidt på dit regnskab. Jeg skal nemlig fortælle dig, at der skal 100 points til for at få adgang, svarer Peter. Manden synes ikke, det er særlig meget, så han ånder lettet op Jeg har været med i børneklub, mens jeg var lille, svarer manden. Fint, svarer Peter, det giver 1 point. Manden blev noget overrasket. Jeg har nu også været i kirke en hel del gange, og jeg har givet en hel del penge til de sultne! Fint, svarer Peter, det giver 1 ½ points mere! Nu begyndte manden at svede, for hvad mere skulle han dog finde på? 28/09-2014 Prædiken v/frede Møller 4
Jeg har været god ved min kone og mine børn, og jeg har husket at bede Fadervor hver aften hele mit liv, siger han så. Jamen, det er da rigtig dejligt! Du får 2 points mere! Nu var manden dybt fortvivlet. Jeg stakkels, arme synder! Hvad i alverden skal jeg dog stille op! jamrer han. Jamen, det kunne du da bare have sagt med det samme! At du er en stakkels fattig synder det giver 100 points. Velkommen skal du være! Værsgod at træde indenfor! Se, det er det, vi skal lære, når vi sætter os ned for at lytte! Lære at vi er syndere! Lære at forstå, at vi fuldstændig har ramt ved siden af, når det gælder Gud og det, der har med ham at gøre, og derfor har vi behov for det næste, vi siger i trosbekendelsen: Vi tror på Jesus Kristus, Guds enbårne søn, vor Herre. For netop som syndere har vi i den grad brug for en frelser. Netop som syndere er det godt at vide, at der er en Gud i Himlen, som elsker os så højt, så han har givet os sin egen kære søn som frelser. Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv, siger Bibelen. Og endelig skal vi så også lære dette med Helligånden. Vi tror på Helligånden, siger vi i trosbekendelsen, og det betyder jo egentlig bare, at vi tror på, at Gud er her midt iblandt os lige nu. Han gemmer sig ikke i en fjern himmel eller på en lyserød sky. Nej, han er med os alle dage indtil verdens ende. Han er også med her i vores kirke lige nu, for det har han udtrykkeligt lovet, og måske er det lige netop dig, han kalder på i dag, sådan som han kaldte på Maria den dag i Betania, da hun satte sig ned for at lytte, eller som han kaldte på mig for 51 år siden, da kirkeklokken ringede og sagde Kom nu! Kom nu! 28/09-2014 Prædiken v/frede Møller 5
Ét er fornødent, siger Jesus til os, der har så travlt med alt muligt. Det er fint nok, at du har travlt og er optaget af så mange ting. Det er fint nok, at du er glad for livet og sætter pris på alle de gode gaver, du får. Men glem nu ikke det, som er det eneste nødvendige. Glem ikke, hvor gaverne kommer fra! Glem ikke at sige tak! Glem ikke det eneste, som virkelig kan vende nøden, og som Maria i sin tid valgte. Den gode del, som ikke skal tages fra hende, det er dette at lytte til det, som kommer fra Gud. At have åbne ører og øjne for det himmelske. Det væsentlige, det, som er usynligt for øjet. Amen. 28/09-2014 Prædiken v/frede Møller 6