Orientering Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2016 19. november 2015 Regeringen indgik torsdag den 19. november aftale om finansloven for 2016 med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative. Selvom der er tale om en stram finanslov, er der blevet plads til nogle gode initiativer over for erhvervslivet. Der er blevet afsat beløb til en erhvervsbeskatningsreform, og der bliver bedre betingelser for succession og generationsskifte. I finansloven er der afsat midler til en vækstpakke Vækst i hele Danmark og til kommende fødevare- og landbrugsinitiativer. 1. Kontanthjælp og integrationsydelse Kontanthjælpsloft Dansk Erhverv hilser genindførelsen af et kontanthjælpsloft og herunder 225 timers-reglen velkommen. Ledigheden er lav i store dele af landet samtidig med, at beskæftigelsen fortsætter med at stige. Det kalder på reformer, der øger udbuddet af arbejdskraft. Den forventede beskæftigelseseffekt af kontanthjælpsloftet er dog så beskeden, at opgaven med at styrke de økonomiske incitamenter blandt modtagere af overførselsindkomst langt fra er løst. Der er fremadrettet et behov for indførelsen af yderligere incitamentsskabende initiativer herunder bl.a. via en harmonisering af ungeydelserne. Købekraften af kontanthjælpen i Danmark vil efter indførelsen af kontanthjælpsloftet fortsat ligge betydeligt over niveauet i flere af vores nabolande. Udvidelse af målgruppen for integrationsydelse Integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet er en stor udfordring, som på ingen måde kan afgrænses til kun at gælde ny-ankomne flygtninge. Blandt flygtninge, der har opholdt sig i Danmark i fire år, er kun knap hver 6. flygtning i job. Derfor anerkender Dansk Erhverv behovet for en udvidelse af målgruppen for integrationsydelse til flygtninge og indvandrere uden job, som har været i Danmark i en længere årrække. Det er imidlertid vigtigt samtidig at understrege behovet for andre supplerende initiativer, hvis det skal lykkes at bringe denne gruppe mennesker tættere på en tilværelse som selvforsørgende borgere via et job på arbejdsmarkedet. Herunder efterlyser Dansk Erhverv initiativer, der kan bringe jobcentrene og kommunerne i en mere offensiv rolle i forhold til at skabe kontakt og opbygge relationer til en større del af landets virksomheder. Dette med henblik på at udbrede SBP Side 1/6
grundlaget for, at der kan skabes betydeligt flere aftaler om virksomhedspraktik og løntilskudsjob. 2. Vækstpakker Regeringen har fokus på, at der skal skabes vækst for erhverv, der særligt er repræsenteret uden for de større byer og i landdistrikterne. Der afsættes en årlig pulje på 150 mio. kr., som skal fordeles på en lang række områder. Dansk Erhverv ønsker, at regeringens initiativer kommer til at rette sig mod erhvervslivet bredt, herunder mod turismeerhvervet. Det er endnu for tidligt at konkludere, i hvor høj grad turisme prioriteres i den kommende vækstpakke, men Dansk Erhverv er forundret over den relativt lave prioritering af turisme generelt i finanslovsaftalen. Turisme er ét af fremtidens væksterhverv, som potentielt kan skabe arbejdspladser i hele Danmark, men det er også et erhverv, som i høj grad er udsat for international konkurrence, og som er præget af et højt prisniveau sammenlignet med mange af vores konkurrentlande. Derfor er det skuffende at se, at der ikke for alvor er afsat midler til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne i form af forbedrede rammevilkår. 3. Skat og afgifter Skattefrihed for individuelle medarbejderaktieordninger Der indføres en ordning, således at alle eller udvalgte medarbejdere kan modtage 10 pct. af deres løn som aktier eller købs- og tegningsrettigheder. Medarbejderaktierne bliver først beskattet som aktieindkomst på salgstidspunktet. Virksomheden har ikke fradragsret for tildelingen. Ordningen kommer formentlig til at være identisk med den nu ophævede ordning i ligningslovens 7 H. Dansk Erhverv er meget positiv over for genindførslen af de individuelle medarbejderaktieordninger, der har været en hyppigt brugt måde til at fastholde dygtige medarbejdere. Fastfrysning af grundskyld Der kommer til at ske en nominel fastfrysning af grundskylden i 2016, således at loftet over stigningen sænkes fra 6,6 pct. til 0 pct. Fastfrysningen i 2016 vil også få effekter for efterfølgende år. Dansk Erhverv mener, at der er et behov for at skabe sikkerhed på boligmarkedet, og i det lys er det positivt, at der, indtil der kommer en endelig afklaring af fremtidens boligbeskatning, er skabt sikkerhed for, at der ikke sker voldsomme hop i boligbeskatningen i 2016. Nedsættelse af NOx afgiften til 5 kr. I Regeringens finanslovsforslag var det oprindelig foreslået helt at fjerne NOx-afgiften. I stedet for at fjerne den helt vil den nu blive sænket fra 25 til 5 kr. pr. kg, hvilket var det oprindelige niveau, da den blev indført. Side 2/6
Dansk Erhverv mener, at det havde været ønskeligt at fjerne afgiften helt, da man alene ved en sænkelse ikke opnår den fulde administrative lettelse, som man ville have fået, hvis afgiften var fjernet helt. Bedre vilkår ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder Bo- og gaveafgiften kommer til at falde fra 15 til 13 pct. i 2016 faldende til 5 pct. i 2020. Dette er indført for at sikre gode rammevilkår i forhold til overdragelse til næste generation. Dansk Erhverv er fortaler for, at man generelt sænker bo- og gaveafgiften, og ikke alene ved overdragelse af erhvervsvirksomhed til nære familievirksomheder. Samfundsmæssigt er det bedre at skabe ens vilkår, således at det ikke er skatten, der afgør, om en virksomhed bliver overdraget inden for familien, men derimod alene, hvem der er bedst til at drive virksomheden videre. Udvidelse af tonnageskatteordningen med mobile borerigge Tonnageskatteordningen udvides således at den også omfatter mobile borerigge. Dansk Erhverv er generelt imod skattemæssige særordninger, men anerkender, at det høje danske skattetryk ofte afstedkommer særordninger. På den baggrund ser Dansk Erhverv velvilligt på dette forslag, som formentlig vil sikre, at de mobile borerigge bliver under dansk flag. Afskaffelse af fondes konsolideringsfradrag og overførselsreglen for fonde Det er besluttet at fjerne det særlige konsolideringsfradrag for fonde og ophæve den særlige transparensregel for fonde og almenvelgørende foreninger. Dansk Erhverv er bekymret over ophævelsen af begge disse regler, som formentlig vil medføre, at der bliver uddelt færre midler til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Nedsættelse af registreringsafgiften Regeringen vil nedsætte registreringsafgiften for personbiler og motorcykler fra 180 til 150 pct. Det betyder konkret, at biler i mellemklassen bliver 10-20.000 kr. billigere. Dansk Erhverv støtter nedsættelsen af registreringsafgiften, der vil styrke danskernes mobilitet og dermed bidrage til en mere fleksibel arbejdsstyrke. Vi har i den forbindelse noteret os, at tiltaget vil styrke arbejdsudbuddet med 700 personer. Dansk Erhverv minder dog om, at selve indretningen af det danske afgiftssystem fortsat er uhensigtsmæssig. Vi anbefaler derfor, at man fortsætter analysen af, hvordan afgiftssystemet kan indrettes fremadrettet, så beskatningen flyttes fra indkøb af køretøj til brug af køretøj. Annullering af reklameafgiften Aftalen indebærer, at der er politisk flertal for at annullere reklameafgiften, som blev vedtaget i 2012, men som aldrig er blevet sat i kraft. Afgiften var konkurrenceforvridende og indeholdt elementer af statsstøtte. Det har været en mærkesag for Dansk Erhverv at få afgiften afskaffet. Side 3/6
Undladelsessynder Dansk Erhverv havde gerne set, at finanslovsaftalen havde afskaffet nogle af de mest bebyrdende og bøvlede afgifter, fx nøddeafgiften, som skaber administrative byrder for virksomhederne, eller som skaber unødvendig grænsehandel og illegal handel. Der bør foretages en gennemgang og oprydning i de punktafgifter, som skaber mest bøvl. 4. Velfærd og sundhed Dansk Erhverv roser regeringen for at sikre økonomien til at genindføre behandlingsgarantien og give danske patienter reel garanti på udredning til tiden. Behandlings- og udredningsgaranti Med udrednings- og behandlingsgaranti får både somatiske og psykiatriske patienter ret til at vælge et privat alternativ efter 30 dage, hvis regionerne ikke kan leve op til garantierne. Genoptræningsrettighed Dansk Erhverv havde gerne set, at regeringen også havde indført en genoptræningsrettighed. I dag er der stor forskel på, hvor længe patienter må afvente genoptræning, når de er udskrevet fra hospital. Forskellen svinger mellem 3-32 dage. Jo længere tid, man venter på genoptræning, jo sværere og dyrere bliver det. Hurtig genoptræning gør det nemmere at genvinde funktionsevne og komme tilbage på arbejde. Prioritering af ældreområdet skal ikke kun gå til kommunerne Med Finansloven for 2016 skal kommunerne formulere en værdighedspolitik, hvor der årligt afsætte 1 mia. kr. til at understøtte udbredelsen og implementering af en værdighedspolitik i kommunerne. Værdighed for de ældre er også retten til selv at vælge, hvem der skal ind over dørtærsklen, når hjemmeplejen leveres. Erfaringen siden 2003 har vist, at de ældre bruger det frie valg. Pengene til en værdighedsgaranti kan, ifølge finanslovsaftalen, anvendes til bl.a. mere personale og til kompetenceudvikling. Det er dog kommunerne, der bestemmer, i hvilke sammenhænge pengene bruges. Dansk Erhverv peger her på, at 10 pct. af landets plejecentre er ikke-offentlige private eller selvejende. Næste 4 ud af 10 ældre, der bliver visiteret til hjemmepleje, vælger en privat leverandør. Det er derfor afgørende, at også de ikke-offentlige leverandører inddrages i dialogen lokalt, når midlerne fordeles. Det sker ofte ikke, når statslige midler på den måde går ud i kommunerne. De private aktører i kampen mod demens Med finansloven og på baggrund af aftalen om satspuljen på sundhedsområdet, afsættes årligt et tre-cifferet millionbeløb til en national demenshandlingsplan. Det er positivt. I disse år er der flere og flere eksempler på, at netop nye løsninger på dementområdet, herunder demensegnede boliger, sker i samarbejde mellem kommunerne og private eller selvejende virksomheder, senest i Side 4/6
Odense om den såkaldte demenslandsby. Derfor efterlyser Dansk Erhverv en langt mere offensiv inddragelse af de private leverandører. Handlingsplan for ældre medicinske patienter Dansk Erhverv ser positivt på, at regeringen afsætter økonomien til en handlingsplan for de ældre, medicinske patienter. Alt for mange ældre patienter er i dag svingdørspatienter. De bliver indlagt for symptomer, der kunne være forebygget, og de optager senge på hospitalerne, når de er færdigbehandlede, fordi kommunerne ikke hjemtager dem. Det er til gene for de ældre og er omkostningstungt. Dansk Erhverv foreslår i den forbindelse, at den kommunale medfinansieringsmodel tilpasses, så den giver større incitamenter til at forebygge indlæggelser. Personlig medicin Det er positivt, at regeringen sammen med Danske Regioner afsætter 5 mio. kr. til forundersøgelse til forskning i personlig medicin. Skræddersyet medicin vil gavne patienterne, og samtidig kan man trække på, at Danmark har en stærk styrkeposition inden for udvikling af personlig medicin som forskningsområde. Dansk Erhverv havde dog gerne set, at der blev afsat flere midler til forskning inden for dette område. 5. Infrastruktur og transport Regeringen fastslår, at de allerede planlagte investeringer ligger på et væsentligt højere niveau, end der er råd til indtil 2020. Regeringen planlægger derfor konkrete forslag til tilpasninger på investeringsområdet i 2017-2019. Dansk Erhverv støtter en ansvarlig offentlig udgiftspolitik, men minder om, at investeringer i infrastruktur er nødvendige for at sikre vores fremtidige mobilitet og vækst. Det er derfor nødvendigt at prioritere, hvilke offentlige investeringer der ønskes foretaget efter det samfundsmæssige afkast, som investeringerne vil give. 6. Uddannelse Ungdomsuddannelser/EUD Den nye flerårsaftale for politiets og anklagemyndighedens økonomi, som indgår i finansloven, finansieres bl.a. gennem et omprioriteringsbidrag på ungdomsuddannelserne på 2 pct. i 2016 stigende til 8 pct. i 2019. Dansk Erhverv er enig med regeringen og aftalepartierne om, at vi løbende skal sikre en effektiv anvendelse af uddannelsesressourcerne, men mener det i højere grad bør ske gennem målrettede indsatser og prioriteringer end gennem generelle besparelser på tværs af alle uddannelser. Samtidig tilføres erhvervsuddannelserne dog 150 mio. kr. i 2016 til at understøtte erhvervsskolernes arbejde med at implementere erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft 1. august. Side 5/6
Dansk Erhverv bakker op om denne prioritering, der vil medvirke til at sikre realisering af reformens mål om flere og dygtigere faglærte i fremtiden. 7. Finansieringsgrundlag for forhandlingsreserven mv. Initiativerne i finansloven er finansieret med blandt andet en betydelig beskæring af midlerne til forskningsområdet. Det er uhensigtsmæssigt, fordi erhvervsrettet forskning giver ny viden og skaber grundlaget for fremtidens konkurrencekraft, idet den nye viden tilvejebringer mulighed for nye produkter, processer og service, der giver vækst. Side 6/6