NOTITS Til: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og fiskeri J.nr.: 75.Kina.7-1.PEK CC: Danmarks Eksportråd Landbrug & Fødevarer Fødevareindustrien Bilag: 0 Fra: Den Danske Ambassade, Beijing Dato: 21. oktober 2009 Emne: Kvartalsrapport Kina III 2009 Indhold 1. Udviklingen af økologi i Kina 2. Kina godkender GMO-ris og -majs 3. Situationen for mærkning i Kina 4. Kina og WTO-forhandlingerne vedrørende landbrug 5. Kinesisk krav om H1N1-certifikat og desinfektion af containere med svinekød 6. Ny lov om dyrebeskyttelse i Kina 7. Udviklingen for anvendelsen af pesticider i Kina 8. Opfølgning omkring den internationale økonomiske krises betydning for landbrug og forbrug Kilder: Denne rapport er skrevet på grundlag af samtaler i kvartalets løb med de diverse kinesiske myndigheder, brancheorganisationer og virksomheder, kolleger fra andre ambassader samt en række kinesiske og internationale publikationer 1. Udviklingen af økologi i Kina Det økologiske marked i Kina, er i stor vækst - siden starten af 1990 erne har økologisk produktion vokset med ca. 20 % om året. I dag udgør økologiske produkter 2 % af fødevare salg på verdensplan. Udviklingen af det kinesiske økologiske marked startede i 1990 erne, hvor den første økologisk the blev eksporteret. Nu dyrkes mere end 190 forskellige økologiske afgrøder som ikke blot eksporteres, men også går til at dække en stigende indenlandsk efterspørgsel. I 2006 var Kinas økologiske eksport vurderet til omkring 1.8 milliarder DKK (sammenlignet med 2003, hvor den var på 726 millioner DKK), svarende til 1,2 % af Kinas totale fødevareeksport. Ved udgangen af 2006 var antallet af kinesiske virksomheder med lokal
økologisk certificering 2.300 (se desuden næste afsnit omkring mærkning i Kina). Allerede i 2007 havde intet mindre end 12.000 producenter i Kina søgt om tilladelse til at eksportere økologisk fødevarer og antallet er stigende. Kun 10 % af totalproduktionen bliver solgt på det kinesiske marked. Faktisk importerer Kina allerede økologiske varer til det kinesiske marked, da endnu ingen producenter sælger forarbejdede økologiske produkter. Det kinesiske marked består på nuværende tidspunkt af mange små producenter, som eksporterer deres varer til det lokale wet-market (marked med friske fødevarer). Det gør det besværligt at få retvisende tal om det økologiske marked i Kina, da mange mindre økologiproducenter ikke medregnes i den overordnede statistik. Stadig er det et begrænset antal udenlandske virksomheder, som leverer til det fremvoksende indenlandske marked, men Kina vurderes at have et stort fremtidigt potentiale i takt med den stigende levestandard og voksende middelklasse. Det er estimeret at der på nuværende tidspunkt er 39 millioner forbrugere af økologiske råvarer og produkter i Kina, hvilket svarer til 3 % af den kinesiske befolkning. Kina er i dag Asiens største producent af økologiske varer, og efter at den kinesiske regering har fået øjnene op for det store eksportpotentiale, har de foretaget flere afsætningsfremmende tiltag over hele Kina. Til trods for de globale finansielle problemer, vokser den kinesiske økonomi til stadighed. Ifølge Datamonitor forventes det indenlandske forbrug at stige med 18 % over de næste tre år. Selvom det kinesiske økologiske marked er småt relativt til landets størrelse, er markedet samt dets udvikling af stigende interesse på verdensplan. Det voksende fokus på fødevaresikkerhed og sundhed gør sammen med den stigende købekraft at markedet for økologiske fødevarer forventes at stige betydeligt over de næste år. 2. Kina godkender GMO-ris og -majs Den 3. december 2009 har Kina godkendt genmodificeret ris- og majssorter til kommerciel produktion. Det skete i Komiteen for Biologisk Sikkerhed under det kinesiske landbrugsministerium, efter i årevis at have gennemført tests på dedikerede arealer. Med denne politiske vedtagelse vil en fuld kommerciel implementering kunne forventes indenfor 2-3 år, såfremt afgrøden består registreringstests. Robert Ziegler, General Director for International Rice Research Institute tilkendegiver at med den kinesiske accept vil det blive betydeligt lettere for andre lande at forfølge samme udvikling. Beslutningen forventes at få afgørende betydning for Kinas landbrugssektor. I dag vurderes Kina at stå for 20% af den globale majsproduktion mens andelen for ris er 30%. I forvejen er Kina verdens største producent af genmodificeret bomuld. - 2 -
Netop genmodificerede afgrøder af bomuld, majs og ris udgør tilsammen meget store fremtidsmuligheder for Kina. Det skyldes primært at disse 3 afgrøder er strategisk vigtige i produktionen af henholdsvis fiber, foder til landbruget og menneskelig ernæring. Majs er således den vigtigste afgrøde til foder til landbruget i verden, mens ris er den centrale ingrediens, som brødføder halvdelen af verdensbefolkningen. Genmodificeret ris vurderes at kunne indbringe USD 4 milliarder om året ved en gennemsnitlig udbyttestigning på 8%. Det vurderes at genmodificeret ris kan medføre en reduktion i anvendelse af insektsprøjtemiddel på 80%, svarende til 17 kg/hektar, på de 30 millioner hektar landbrugsjord, hvor der dyrkes ris. Det anslås at 75% af alt ris i Kina er befængt med rice-borer pesten, som genmodificeret ris desuden kan kontrollere. Kina producerer årligt 178 tons uafskallet ris og beskæftiger ca. 110 millioner husstande. Kina er efter USA verdens største producent af majs. Majsproduktionen vurderes at implicere ca. 100 millioner husstande og 30 millioner hektar landbrugsjord. Majsproduktionen er strategisk vigtig for Kina såfremt Kina skal imødekomme den øgede indenlandske efterspørgsel på kød. Den kinesiske svinebestand er således vokset fra 5 millioner i 1968 til 500 millioner i 2009. Gennem foder indeholdende genmodificeret majs menes kineserne at kunne opnå en mere effektiv produktion, samt tillade at mere fosfor fordøjes af svin. Kina har dyrket genmodificeret bomuld siden 1997 og over 7 millioner mindre landmænd i Kina anslås at dyrke genmodificeret bomuld. Det vurderes at have medført en øget indkomst på 10% eller USD 220 per hektar (svarende til 1 milliard USD på landsplan). Herudover 60% reduktion i brugen af insektsprøjtemiddel. Kina producerer 68% af verdens produktion af bomuld. Den kinesiske premiereminister Wen Jiabao annoncerede i juni 2008 afsættelse af 24 milliarder RMB til forskning i bioteknologi og GMO. Det sker eftersom GMO, er et af de højst prioriterede områder i det nationale program for langsigtet forskning i teknologisk udvikling for 2006-2020. Den detaljerede implementering af GMO-forskningsmidlerne blev vedtaget i marts 2009, og Kina forventes som følge heraf at optrappe GMO forskning betydeligt det kommende årti. GMO skaber stadig grobund for diskussioner i Kina. Fortalerne hævder, at GMO kan fremme befolkningens levestandard og sikre den kinesiske strategi om at opnå en høj grad af selvforsyning, gennem øget produktivitet. Modtalerne for GMO, argumenterer for at GMO s potentielle indflydelse på menneskers sundhed og miljø ikke kan garanteres, da den nuværende teknologi og metode endnu ikke menes at kunne påvise skader som følge af GMO-afgrøderne. Holdningen hos kinesiske landmænd vedrørende GMO er tvetydig. På den ene side vil GMOteknologi kunne hjælpe med at øge produktivitetsniveauet for afgrøder, men på den anden side kræves det at landmændene selv betaler for brugen af patentrettighederne for disse teknologier. - 3 -
Da det medfører en betydelig omkostning for det kinesiske landbrug, udgør det den største hindring mod en øget udbredelse af GMO i Kina. Kinesiske forbrugere foretrækker stadig konventionelle fødevarer. På trods af at den kinesiske befolkning ikke er i stand til at præcisere hvad GMO er, eller indikere hvilken slags GMOprodukter som findes på markedet i dag, synes de overvældende negative i forhold til GMO. Det viser en nyere indenlandsk undersøgelse foretaget i Beijing. Således svarer 64.9% af respondenterne, at de har intet eller yderst begrænset kendskab til GMO. Kun 2.3% svarede at de havde godt kendskab til GMO. Ydermere vidste 62.8% af respondenterne ikke om de nogensinde havde konsumeret GMO-produkter. Umiddelbart menes GMO at ville komme til at spille en større rolle i fremtidens Kina. Det skyldes primært: 1) regeringens fokus på at højne bøndernes levevilkår for at mindske forskellen mellem land og by. Det sker gennem landreformen fra 2008, som vil kunne øge landbrugets produktivitet gennem åbning af mulighed for stordriftsfordele. 2) De investeringer den centrale regering har afsat til yderligere forskning i GMO. Den 2. Marts 2009 har det kinesiske ministerium for landbrug per indført strengere regler for tilsynet med GMO-forsøg. Det gælder især områder indenfor forsøgssikkerhed, spaltningsgodkendelse, salg af frø samt kontrol med forskningsinstitutioner. Udover de nyligt godkendte ris og majs, har Kina tidligere godkendt 6 typer af genetisk modificerede afgrøder, som produceres kommercielt: bomuld, tomater, snerle, poppeltræer, papaya og tobak. 3. Mærkning i Kina Kinas første fødevaresikkerhedslovgivning blev d. 28. februar vedtaget af Standing Committee NPC og trådte i kraft d. 1. juni 2009. Denne beslutning om skærpet sikkerhed indenfor fødevareområdet er resultat af flere fødevareskandaler i Kina, såsom melaminsagen. Med lovgivningen, som kaldes Food Saftety Law, er National Food Safety Committee blevet etableret som er ansvarlig for at iværksætte en opstramning af reglerne for fødevaresikkerhed i Kina. Komiteen bliver bistået af en Nationalt Food Risk Assesment Commitee, som skal definere de specifikke indsatsområder. State Health Department sørger dertil for at ensarte reglerne for håndtering af råvarer indenfor landbruget, hygiejne forhold samt kvalitetskontrol af fødevare produktion. Som led i den skærpede sikkerhed samt kvalitetskontrol af fødevare, er produktion og handel af emballerede produkter uden mærkning forbudt. Nedenfor er en liste af de krav der bliver stillet til emballerede produkters mærkning: 1) Produkts navn, specifikationer, indhold og dato for produktion - 4 -
2) Ingredienser 3) Producents navn, adresse og kontaktinformation 4) Produkts holdbarhed 5) Produkts standard kode 6) Opbevaringskrav 7) Fælles betegnelse for tilsætningsstoffer 8) Bevillingsnummer for fødevareproduktion 9) Anden nødvendig information i overensstemmelse med lovgivning og reglementerede standarder skal tilføjes mærkningen Dertil skal mærkning af fødevareprodukter til børn og andre specifikke segmenter indikere ernæringsmæssige ingredienser samt indhold. Dertil skal al information samt instrukser på mærkning af importerede produkter være på kinesisk ifølge Food Saftety Law. Denne lovgivning og krav til mærkning af fødevarer har derfor betydning for danske virksomheder som producerer eller eksporterer til Kina. Dertil er danske virksomheder som er involveret i tilsætningsstoffer til fødevarer også berørte af lovgivningen, da det nu blevet vedtaget at tilsætningsstoffer alene må blive tilsat såfremt de forbedrer fødevarens kvalitet. Tilsætningsstoffer af ingredienser i fødevareproduktion som ikke lever op til kravet om at forbedre det samlede produkt vil fremover være forbudt dette er selvom tilsætningsstofferne i sig selv er harmløse. Dette er for at forhindre distributionen af tilfældige tilsætningsstoffer i fødevarer. Food Safety Law er resultatet af et tværgående ministeriel indsats på området, hvor AQSIQ forestår implementeringen for forbrugeren og producent mærkningen, mens Ministry of Health forestår regulering på det ernæringsmæssige område. Ministry of Agriculture er ansvarlige for at afdække de regulatoriske aspekter indenfor bl.a. GMO området. Der vil blive fuldt op på udviklingen af mærkning af fødevareprodukter i Kina, og dennes påvirkning af danske virksomheder. Dette vil blive gjort via løbende indberetninger. 4. Kina og WTO-forhandlingerne vedrørende landbrug Ambassaden i Beijing har gennem et stykke tid ført dialog med Ministry of Agriculture m.h.p. at få nærmere belyst kinesernes holdning til de fortsatte forhandlinger i Doha-runden. MoA konstaterer at modalitetsteksten for landbruget som blev udgivet i december sidste år, afspejler resultatet af forhandlingerne. Der er så at sige balance mellem rettigheder og forpligtelser medlemmerne imellem. Der tages hensyn til alle parter, hvilket er et godt grundlag for det næste trin i forhandlingerne. - 5 -
Den tekniske konsultation i Genève er blevet genoptaget, og Kina håber nu på, at hvert medlemsland vil forsætte med at kigge indad og gøre deres egen indsats jf. princippet om multilateralisme og fleksibilitet. Jo før en landbrugsmodalitetsaftale nås, desto før vil udviklingsmål som Doha har erklæret blive ført videre. Med hensyn til den næste fase af forhandlingerne, vil Kina stadig støtte princippet om G20 og G33, og Kina fremsætter desuden følgende punkter: 1) Forhandlingerne bør ske på grundlag af de modalitets retningslinjer som blev udgivet i december 2008. Det gælder således både at model perioden ikke bør overskrides for derved at influerer forfaldsplanen for indrømmelsesperioden, samt ikke genåbne forhandlingerne selektivt. 2) Doha-runden bør stadig forfølge målsætningen for implementering af udviklingsprocessen. Særlig og differentieret behandling af medlemmer er det afgørende element i forhandlingerne. 3) Forhandlingerne bør følge den multilaterale proces. Den kinesiske holdning er at disse principper afspejler konsensus blandt de fleste medlemmer, og Kina ser det derfor som den rigtige måde at opnå en vellykket afslutning på Doha-runden. 5. Kinesisk krav om H1N1-certifikat og desinfektion af containere med svinekød Den danske ambassade modtog fredag 18.9 brev fra AQSIQ med krav om at udstede certifikater i.f.m. forsendelser af svinekød til Kina, som erklærer at produkterne er fri for H1N1. Samme brev sendt til de øvrige ambassader hvor der p.t. foregår svinekødseksport til Kina. Sagen blev rejst overfor Ministry of Agriculture på et møde mellem Minister Sun og EU- Kommissær Vassiliou. MoA var tydeligvis ikke informeret om AQSIQs tiltag og kunne ikke svare på hvordan kineserne selv stiller krav til deres egne svineproducenter m.h.t. test af H1N1. På mødet mellem Minister Wang og Kommissær Vasilliou i eftermiddag vil sagen endnu engang blive rejst for at indskærpe at der ikke er H1N1-risiko for mennesker ved at spise svinekød. Vassilliou vil forsøge at få kineserne til at trække deres krav tilbage. På teknisk niveau blev der arbejdet på at søge afklaring af certifikat- og testkravene samt kravet om desinfektion af containere til Kina da det i den foreliggende meddelelse ikke er præcist beskrevet hvilke inspektioner, testmetoder og desinficering der skal anvendes. Afklaringen skete i et samarbejde mellem EU-kommissionen, Canada, Frankrig, Italien, Spanien og Danmark i Beijing. Der blev lavet oplæg til landenes respektive ministerier/styrelser m.h.p. at specificere kinesernes krav. - 6 -
Den danske ambassade fik efter kontakt til AQSIQ nærmere informationer om hensigten med tiltaget og vurderer at det var hovedsageligt politisk motiveret. Derfor blev der også udtrykt usikkerhed fra AQSIQ angående de mere specifikke krav til test og desinficering. Canada forberedte breve på ministerniveau til AQSIQ, Ministry of Commerce og Ministry of Health som blev overbragt af Canadas ambassadør i Beijing til de respektive ministerier. Disse breve tiltrak opmærksomheden på den risikoløse handel med svinekød i relation til H1N1 og opfordring til at trække tiltaget tilbage og genåbne for svinekødsimport fra Alberta og Quebec. Kommissær Vassilliou lagde stort pres på AQSIQ (Minister Wang Yong) for at trække kravet om H1N1-certifikat tilbage, idet hun fremhævede at tiltaget måtte ses som protektionistisk. Svaret kom prompte fra AQSIQ Director General Mr. Yu Taiwei at det eneste de kinesiske myndigheder efterspurgte var en mere intensiv inspektion for at sikre kvaliteten af svinekødseksporten til Kina. Det fortsatte politiske pres var således vigtigt og der var da også taget initiativer fra EUkommissionen til fortsat at lægge pres for at få kineserne til at trække tiltaget tilbage. Der blev sendt et brev på Viceministerniveau for at skabe mere opmærksomhed omkring det tekniske i sagen og at det volder problemer at skulle argumentere for smittespredning via kød efter WHO og FAO tydeligt har konstateret ingen risiko. Desuden problemerne i at teste for virus i kød. Også USA er vågnet op, idet de arbejder på at få genåbnet for amerikansk svinekød, hvilket forventes at ske indenfor overskuelig fremtid. Der er således 3 relativt store aktører som reelt kan få Kina til at ændre mening. På mødet mellem Vassilliou og Wang blev det nævnt at tiltaget var midlertidigt. Dog vurderes det at blive svært at gøre dette operationelt eksempelvis ved at sætte deadline for en revurdering af tiltaget efter eksempelvis 6 måneder. På det tekniske niveau var der behov for en meget hurtig reaktion fra Danmark. De 60 dages frist for indførelse at H1N1-certifikat var reelt for kort tid til at indføre inspektion, test af kød samt desinficering af containere, idet der den 17. november ville blive stoppet containere i kinesisk havne, som ikke har det krævede certifikat. Sagen endte medio november med at kineserne reelt trak deres krav tilbage ved at kræve at der skulle udstedes certifikat med garanti for H1N1 frie svinebesætninger og dermed intet krav om desinfektion eller test af kød. - 7 -
6. Ny lov om dyrebeskyttelse i Kina Kina har udarbejdet et udkast til landets første omfattende lov om dyrebeskyttelse. Udkastet, der dækker krænkelser og misbrug mod dyr, forventes at blive endeligt vedtaget i Den Nationale Folkekongres i august 2009. Ved vedtagelse af loven, vil det være første gang, at begrebet "dyrevelfærd" er tilføjet til eksisterende kinesisk lovgivning. Den nuværende kinesiske dyrelovgivning omhandler alene beskyttelsen af vilde og truede dyrearter. En ny lov om dyrebeskyttelse i Kina ses som en opprioritering af området. Ifølge lovudkastet vil svære overtrædelser kunne medføre fængselsstraf, mens mindre overtrædelser vil kunne medføre bøder op til 600 RMB og tilbageholdelser af op til 15 dage. Loven har været undervejs siden december 2008, hvor det første kinesiske Dyrebeskyttelses Research Center blev etableret i Shaanxi provinsen. En lov om dyrebeskyttelse har været af stor nødvendighed i Kina, eftersom relativt hyppige tilfælde af dyremishandling har fundet sted. Det seneste tilfælde fandt sted i byen Hanzhong i Shaanxi provinsen i maj måned, hvor 30.000 hunde blev aflivet som følge af rabies udbrud. Omkring 6.200 mennesker blev angiveligt bidt af hunde og 12 døde. D. 19. september 2009 blev loven udgivet til offentligheden af professor Chang fra China Academy of Social Sciences, og den omfatter udover bestemmelser om at beskytte både kæledyr, også hvordan skal husdyr opdrættes, transporteres og slagtes. Den omfatter desuden beskyttelse af vilde dyr i fangenskab og forsøgsdyr. Udkastet er ikke udstedt af nogen officiel organisation, men betegnes som en "ekspert-version'. Udkastet har skabt en del opmærksomhed i offentligheden, da det specielt kom frem at loven præcisere at løver ikke må anvendes i cirkus, og hane kampe er forbudt. Dyrevelfærd er det centrale element i loven, og nogle kinesiske analytikere kritiserer udkastet for at strække sig for langt, da det er urealistisk i Kinas nuværende situation at forlange absolut lighed mellem mennesker og dyr. 7. Udvikling for anvendelse af pesticider i Kina Ambassaden deltog d. 16. juli i et informations udvekslingsmøde indkaldt af det kinesiske Ministry of Agriculture (MoA) og Center for Agriculture and Biosciences International (CABI). Repræsenteret var 5 EU ambassader, EU s delegation til Kina, Institute of Plant Protection (IPP), samt Chinese Academy of Agricultural Sciences (CASS). - 8 -
Brugen af pesticider og ukrudsfjerner er atter vendt tilbage som et globalt tema, og ikke mindst i Kina hvor brugen heraf er vokset markant frem siden 2004, som det fremgår af nedenstådende figur. Det kinesiske marked for pesticider er yderst differentieret, og er kendetegnet ved at få større internationale aktører præger markedet med op mod 2.600 mindre regionale kinesiske producenter. Tilsammen fører de kinesiske producenter op mod 20.000 forskellig registrerede produkter. Mængden af aktører og produkter medfører at den kinesiske regering har voldsomme udfordringer af både fagligt og logistisk karakter, når det gælder overvågning, regulering og kontrol af industrien samt anvendelsen i praksis. I 2005 blev China Good Agricultural Practice (ChinaGAP) etableret og den seneste statistik viser at der findes op mod 700 ChinaGAP certificerede kinesiske virksomheder. D. 24. februar 2009 blev Kinas fuldførelse af implementeringsprocessen afsluttet, og Kina blev officelt godkendt til certificering af GlobalGAP standarder. GlobalGAP er er redskab til at skabe fuld gennemsigtighed i landbruget via en samlet integreret global standard for områder indenfor afgrøder, husdyr og akvakultur. Ifølge den nuværende kinesiske lovgivning stilles der dog ingen krav til certificering for hverken detailhandlen eller brugerne for anvendelsen af pesticider. Ifølge IPP og CABI medfører dette et betydeligt problem for industrien og miljøet, og for også at kunne imødekomme tilsagn fra regeringen om at mindske forbruget af pesticider i Kina. Research foretaget via et nystartet fælles IPP og CAAS labetorium i Beijing viser, at det kinesiske forbrug af pesticider vil kunne mindskes med op til 50%, såfremt der implementeres certificering på området. Det vil alene kunne ske ved en gennemgående reform på området. Nødvendigheden af en sådan reform blev hyppigt diskuteret i dette forum, og det kan bestemt ikke afvises at der i fremtiden vil ske lovgivningsmæssige ændringer på området. Det forventes - 9 -
at IPP og CAAS via deres fælles laboratorium vil udbygge samarbejdet, så der på sigt vil ske større fremskridt på området, end det hidtil har været tilfældet. Det lægger dog fast at det kinesiske landbrugsministerium allerede på nuværende tidspunkt synes at virkeliggøre deres vision om at udvise en større åbenhed, ved i højere grad end tidligere at facilitere mere åben dialog. Ambassaden vil følge op på yderligere optræk til en gennemgående reform på området. 8. Opfølgning omkring den internationale økonomiske krises betydning for landbrug og forbrug Kina er som den første store økonomi på vej ud af krisen på, og i hvert fald på den korte bane igen inde i en periode med stigende vækst. Den kraftige stigning i væksten i 2. kvartal har primært baggrund i massive offentlige investeringer, solidt privat forbrug og private investeringer. Økonomien voksede i 2. kvartal med 7,9 pct. år/år en betydelig forbedring i forhold til de 6,1 pct. fra 1. kvartal - en relativ kraftig vækstfremgang fra 1. til 2. kvartal. Den finanspolitiske lempelse har stimuleret den indenlandske efterspørgsel voldsomt, og væksten i industriproduktionen er taget til som følge af bl.a. de massive infrastrukturprojekter, og privatforbruget udvikler sig fortsat yderst robust. Optimismen er tilbage i Kinesisk økonomi, selvom eksporten stadig er underdrejet - I juli var eksporten mere end 20 pct. under niveauet i samme periode sidste år. De mere gunstige konjunkturer er også afspejlet klart i konsensus skønnene for væksten i 2009 og 2010, jf. nedenstående figur. Dette gælder også for de internationale organisationer, seneste forudser IMF en vækst i år på 7,5 pct. og 8,5 pct. i 2010. IMF forventer kun små vækst-bidrag fra nettoeksporten og stadig øgede bidrag fra offentlige investeringer og forbrug, mens den private investeringslyst forbedres. - 10 -
Usikkerheden knytter sig til det længere sigt og der sættes spørgsmålstegn ved udviklingens holdbarhed. Fremgangen i investeringerne er til dels sket gennem meget massiv forøgelsen af bankudlån, som sandsynligvis også har medvirket til meget kraftige aktiestigninger, samt huspriser med risiko for kollaps og stigende nødlidende lån i banksektoren. Ensidig infrastruktur udbygning kan ikke over en længere periode drive den økonomiske udvikling. Det er uklart hvor meget de kinesiske forbrugere er villige til at øge deres forbrug mere permanent når visse offentlige incitamenter til køb løber ud I det omfang hvor verdenshandlen måske udvikler sig svagere end tidligere antaget. Det vil dermed fratage den kinesiske økonomi muligheden for endnu en eksportdrevet vækstfremgang, og bevæge den kinesiske økonomi mod ukendt farvand med endnu højere investeringer end tidligere som andre lande har oplevet under deres investering boom, f.eks. Japan i 1970 og 80erne. Det bliver virkelig interessant at se, hvor økonomien reagerer når den massive kreditvækst og de finanspolitiske lempelser rulles tilbage. Selvom Kinas økonomi er på vej ud af krisen, er situationen på fødevaresiden stadig svingende og de nuværende prognoser bliver løbende omjusteret derefter. USDA Foreign Agricultural Services GAIN, forventer at Kinas samlede kødproduktion vil stige med 4 % til 75,4 millioner metrik tons (MMT). Kinas oksekødsproduktion ventes at falde med 2 % til 6 MMT, grundet de høje priser på oksekød, jf. nedenstående figur. Det forventes af at forbruget af oksekød derfor vil falde til fordel for stigende efterspørgsel på billiger kødprodukter. På grund af det forventede fald i forbruget af oksekød ventes det at import af oksekød vil falde med 10 % til 9.000 MMT i 2009. Dertil er det forudset at Kinas eksport af levende kvæg samt eksport af oksekød vil falde med henholdsvis 9 % og 12 % grundet fald i global efterspørgsel som følge af den finansielle krise. Kinas svineproduktion forventes at stige i 2009, primært på grund af statens tilskudsprogram der skal sikre svineproducenters indtjening. Statens indgreb garanterer derved en stabil svineproduktion i Kina trods de lavere priser. De lavere priser på svinekød, jf. nedenstående - 11 -
figur, vil fremme efterspørgslen på svin og Kinas forbrug ventes at stige med omkring 5 % i 2009. Dog er det ventet at Kinas vækstfremgang, påvirket af finanskrisen, muligvis vil udligne den forventede stigning i efterspørgsel på svin. Det forventes derfor at import af svin til avl vil falde med 25 % og dertil ventes eksport svinekød vil falde med 6 % på grund af faldende efterspørgsel på det globale marked. Jacob Snog Ærenlund Statskonsulent Research: Mette Buus, praktikant - 12 -