Outcome indikatorer i neurorehabilitering Eksempel på brug af data fra Dansk Hovedtraume Database

Relaterede dokumenter
Sygepleje relevante komplikationer efter svær traumatisk hjerneskade

Dansk Hovedtraume Database. Årsrapport 2019

Forskningsstrategi for Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, med udefunktion på Hvidovre Hospital

Dansk Hovedtraume Database. Årsrapport 2017

KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB JUNI 2019

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Dansk Hovedtraume Database. Årsrapport 2015 (patienter fra 2012/2013 og fulgt op i 2013/2014) Voksne og Børn

F S O S K o n f e r e n c e m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Hvor er Sygeplejen? Indblik i elektroniske patient journaler og andre databaser i USA

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

EPS. Årsrapport Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje

Forebyggelse af tryksår hos patienter med svær hjerneskade; et observationsstudie

Direktører (oversættelse af politiske ambitioner og visioner til drift og udvikling)

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital Tlf: Mobil:

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Kirsten Nordbye-Nielsen, MHSc, PT Projektleder CPOP

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.

National anvendelse af PRO i Danmark

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Forskelle i behandlingskvalitet på sygehusene: Rigsrevisionens beretning

Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade i Region Hovedstaden

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Service og kvalitet Sygehus Vendsyssel

Anvendelse af data i forbedringsarbejde

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Databaserne, indikatorer og forskning

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Service og kvalitet Sygehus Himmerland

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen

Palliative tilbud til personer med ALS

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?

Psykiatrisk sygepleje

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

Incitamenter til kvalitet. DRG-konferencen Lene Jørndrup

Værdibaseret styring eksempler på konkrete effektmål, som regionerne

Vi bygger for livet Agenda

Forskningsrådet DASYS Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland

Dansk Intensiv Database Årsrapport 2011

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013

Forskningsrådet DASYS Stilling og ansættelsessted. Mobil: / (fastnet)

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Audit på forebyggelige genindlæggelser

Dansk Intensiv Database Årsrapport 2011

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade

Service og kvalitet Aalborg Universitetshospital

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi

Forebyggelsesafdelingen

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

Dansk Intensiv Database

Binta Diallo. Rejsebrev fra Malaga modul 11. Perioden: 27 januar til den 28 april Rejsebrev fra Malaga

Program til CPOP DAG. Torsdag den 22. maj 2014 Messe C Fredericia

Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

PRO-data som redskab til patientinddragelse

Her sygeplejenormering vigtig, og hvordan kan den vurderes? FSOS konference

Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Jens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats

Tyngde Start-Slut, Alle

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Bornholms Hospital begyndte at arbejde med værdibaseret styring i 2016, Hjertecentret på Rigshospitalet i 2017 og de øvrige projekter i 2018.

Skadestuernes virksomhed 1998

Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Formål/mål Beskrivelse Metode Faggruppe Kontaktperson/afsnit Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter. Litteraturgennemgang

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Præsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering.

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

National databasedag 2015

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med depression

Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Transkript:

Outcome indikatorer i neurorehabilitering Eksempel på brug af data fra Dansk Hovedtraume Database Lene Odgaard, Datamanager, PhD, Sygeplejerske, Neurorehab i DGI-byen, København, 17.juni 2019 Hvad er vores rolle? Kan / skal vi måle sygeplejefaglig kvalitet i neurorehab? Hammel Neurorehabilitation Centre and University Research Clinic 1

Fundamentals of Care Framework Rapporter om lav sygeplejefaglig kvalitet Mid Staffordshire hospital scandal Care Quality Commision reports Garling Report Hvorfor måle? Sygeplejen må have en klar stemme for at kunne påvirke sundhedsvæsnet og det politiske niveau. (International Learning Collaborative 2019) 2

SYGEPLEJE SENSITIVE outcome indikatorer i neurorehabilitering Lene Odgaard, Sygeplejerske, datamanager, PhD Neurorehab i DGI-byen, København, 17.juni 2019 Hammel Neurorehabilitation Centre and University Research Clinic 3

Agenda Hvad er Dansk Hovedtraume Database? Mulige sygepleje sensitive outcome indikatorer 4

Hvad er Dansk Hovedtraume Database Mulige sygeplejesensitive outcome indikatorer Klinisk kvalitetsdatabase Formål: monitorere behandlingskvalitet Inklusionskriterier Svær traumatisk hjerneskade (GCS 8) Indlagt til HS-rehab

Hvad er Dansk Hovedtraume Database Mulige sygeplejesensitive outcome indikatorer Formål: Monitorere kvaliteten af behandling... Indikatorer med tilhørende standarder Indikatorer opgøres i årsrapporter Hvert 2. år 6

Hvad er Dansk Hovedtraume Database Mulige sygeplejesensitive outcome indikatorer Forskning Kvalitetsudvikling 7

Hvordan måle sygepleje kvalitet i neurorehab? Antal patienter med komplikationer Forebygge alle? Traumatisk hjerneskade: meget lidt litteratur Formål: At kvantificere komplikationer efter svær traumatisk hjerneskade (Forarbejde til at fastlægge sygepleje sensitive indikatorer) 8

Komplikationer INDIKERERER NIVEAUET AF SYGEPLEJEFAGLIG KVALITET Øger dødelighed Forlænger hospitalsophold Nedsætter livskvalitet 9

Komplikationer Kliniske diagnoser (behandlingskrævende) 10

Komplikationer Bevægeindskrænkning af hofte-, knæ-, ankel-, nakke-, skulder-, albue-, eller håndled på baggrund af forkortning af bløddele, eksempelvis muskel, sene, ledbånd eller ledkapsel 11

Komplikationer Tryksår grad 1 eller højere ifølge International pressure ulcers classification system (EPUAP) 12

Registrering i databasen HSindlæggelse Under HSrehab HSudskrivelse 1-års opfølgning Skaden Prævalens af hver komplikation = Antal patienter med komplikationen ( ) Total antal patienter 13

Deltagere Udtræk fra Dansk hovedtraume Database, skadet 2011 2015 (n=581) Ekskluderet Alder < 15 år (n=35) GCS > 8 (n=62) GCS missing og PTA < 15 dage (n=0) GCS og PTA missing (n=11) Duplikater (n=3) >1 indlæggelse til HS-rehab (n=1) Ved eller under Indlæggelse til HS-rehabilitering (n=469) Ekskluderet Død (n=14) Udskrivelse fra HS- rehabilitering (n=455) Et-års opfølgning (n=431) Ekskluderet Død (n=24) 14

Karakteristika ved indlæggelsen (n=469) Mænd 78% Alder <35 år 38% 35 64 år 45% 65 år 17% Dage fra skade til HS-rehabilitering 14 dage 19% 15 60 dage 76% > 60 dage 5% Dage fra HS-indlæggelse til HS-udskrivelse 14 dage 3% 15 60 dage 39% > 60 dage 57% 15

Procent Procent 50 40 Urinvejsinfektion Mindst 37 % 53 50 40 Pneumoni Mindst 12% 30 30 32 20 20 10 10 14 Mulig 0 sygeplejesensitiv Standard 0 Ved Periode eller under prævalens indlæggelsen indlæggelse til udskrivelse indikator Andel af patienter med UVI under HS-rehabilitering Under 35 % Mulig sygeplejesensitiv indikator Standard Periode Ved prævalens indlæggelse indlæggelse til Andel af patienter med pneumoni under HS-rehabilitering Under 10 % 16

Procent 50 40 Kontrakturer Mindst 5 % Mulige sygeplejesensitive indikator Andel af patienter med kontrakturer Standard 30 Ved indlæggelsen til HS-rehab Under 5 % 20 10 18 Under indlæggelsen til HS-rehab Under 5 % Ved udskrivelsen fra HS-rehab Under 5 % 13 Ved 1 års opfølgning Under 5 % 0 Periode Ved eller prævalens under indlæggelsen til udskrivelse Udskrivelse: 16% 1-års opfølgning: 13% Ved indlæggelse 17

Procent 50 Tryksår 40 Mindst 4% 30 20 10 0 18 Ved eller under indlæggelsen Periode prævalens indlæggelse til udskrivelse Mulig sygeplejesensitiv 14 indikator Eksisterer allerede Standard Mindre end 5 % Ved indlæggelse 18

Sygeplejefaglig kvalitet i neurorehabilitering kan måles (Bidrager til sygepleje identitet i neurorehab?) Eksisterende data i Dansk Hovedtraume Database kan bruges til dette (Hvad med andre databaser?) De kliniske kvalitets databaser er et indlysende valg hvis vi gerne vil monitorere og forbedre sygeplejen i neurorehabilitering (Kan vi indføre (andre) sygeplejesensitive indikatorer) i databaserne?) lene.odgaard@midt.rm.dk 19

20

Period prevalence admission to discharge Complication Our stud y US 1 Singapore 2 Italy 3 Turkey 4 Australia 5 UTI 53 47 53 Pneumonia 32 17 30 Joint contractures Pressure ulcers 18 16 (Ancle contractures) 18 14 ( stage2) - 26 (stage not defined; admission prevalence) DVT 4 3 7 (stage not defined) 1 Seel 2013; 2 Ng 2005; 3 Zampolini 2012; 4 Safaz 2008; 5 Singer 2004 21