K ålbrok i k inakål. (Foto: L. A. Hobolth ). Kålbrok Kålbrok er en alvorlig skadevolder i kålproduktionen, og den kan medføre store tab p.g.a. misvækst. På både hoved- og siderødder dannes svulster, der varierer i størrelsen fra få mm til flere centimeter. Som følge af nedsat rodfunktion viser planterne symptomer på kvælstof- og vandmangel. I hvidkål rødfarves bladene. Angreb optræder tit pletvis, ofte i forbindelse med dårlig jordstruktur. Alle korsblomstrede arter, heriblandt også mange ukrudtsarter som f.eks. agersennep, agerkål og hyrdetaske. Angreb ses især i kinakål, blomkål og hvidkål. Angreb er værst i kulturer med svage" rodsystemer. Sporerne spirer ved en jordtemperatur på over 10 C. Angreb kan ses allerede ca. 6 uger efter fremspiring/plantning. Angreb kan opstå allerede under tiltrækningen, hvis f.eks. de planter, som jordpotterne står på, er forurenede med kålbroksmittet jord.
Levevis og smittespredning: Svampen overlever i jorden som hvilesporer, der kan holde sig smittedygtige i helt op til 10-20 år. De spirer bedst i jorder med lavt reaktionstal. I vandlidende jorder har sporerne gode muligheder for at bevæge sig i vandet hen til værtplantens rødder. Sporerne tiltrækkes af sekreter fra rødderne. Sporerne trænger ind i rødderne og pirrer cellerne til at dele sig, hvorved der opstår brokknuder. De syge rødder angribes efterhånden af forrådnelsesbakterier, hvorved hvilesporerne igen frigøres til jorden. Svampen spredes med smittet jord og angrebne planter. Bekæmpelse: Er af forebyggende karakter. Passende sædskifte med minimum 4 og helst 5 år mellem korsblomstrede afgrøder. Undgå korsblomstret ukrudt. Kalkning og dræning forebygger også angreb. Brug af kalksalpeter som gødningskilde hæmmer kålbrok. I forsøg er fundet, at angreb af kålbrok nedsættes væsentligt ved reaktionstal over ca. 7,5. En jordprøve kan afsløre smittetrykket. I drivhus udsås kinakål i jorden, og angrebsgraden opgøres efter ca. 6 uger. Spørg konsulenten vedrørende prøveudtagning m.v. Testen udføres af et laboratorium. Der er ingen realistiske muligheder for kemisk bekæmpelse. Forskellige produkter såsom kalkkvælstof, bor og trifluralin har nogen effekt, men effekten er ikke tilfredsstillende. Der er fundet sortsforskelle i modtagelighed i kinakålsorter. Udenlandske data kan ikke uden videre overføres til danske forhold, fordi der forekommer forskellige smitteracer af svampen. Latinsk navn: Plasmodiophora brassicae.
Håret engtæge Udseende: Håret engtæge er ca. 5 mm lang og relativt bred. Farven varierer fra grågrøn til brun. Det trekantede parti på ryggen er gulligt med sorte tegninger, ofte i form af et W. Nymferne er grønne. Havetægen (Lygus pabulinus) der ligesom håret engtæge tilhører blomstertægefamilien. Til venstre nymfe, til højre voksen. (Fra Haveplanternes skadedyr og deres bekæmpelse, P. Bovien og M. Thomsen). Levevis og spredning: Håret engtæge overvintrer som voksen i skov, hegn og markskel. De kommer frem i april, men først når lufttemperaturen er over 16-17 C, flyver de ind i markerne. Dette sker normalt fra midten af maj. Der er 1 generation om året, men overvintrede voksne kan leve langt hen på sommeren. Tægerne har stikkende-sugende munddele. Når de optager føde, suges plantevæsker op samtidig med, at der pumpes spyt ind. Dette indeholder giftstoffer, som kan give forskellige deformiteter. Tægerne foretrækker unge, saftspændte plantedele som skudspidser, unge blade og blomsterknopper. "Blind" blomkål 7l. (Foto: Gitte Kjeldsen Bjø r - n ). Symptomer ses fra midten af maj og langt ind i juni. Kål, gulerødder, selleri, jordbær m.fl. Angreb af tæger kan medføre krusede blade og hjerteløshed ("blinde" kål). Symptomerne er en blanding af mekanisk skade og giftvirkning af spyttet. Angreb ses ofte kraftigst langs hegn. Beskyttede områder som f.eks. tiltræknings- og hærdeplads kan være meget udsatte. På små planter kan selv et ringe antal tæger gøre betydelig skade ved at ødelægge vækstpunktet på planterne. Forebyggelse og bekæmpelse: Se under kåltæge. Latinsk navn: Lygus rugulipennis. lignede symptomer. Andre tægearter kan give Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
Kåltæge Udseende: Kåltægen er ca. 10 mm lang, ret bred og kraftigt bygget. Den er blågrøn, metalskinnende og med hvide eller røde pletter på bryst og vinger. Nymferne er gule og brune og er matte i farverne. Levevis og spredning: Kåltægen overvintrer som voksen i hegn o.lign. Herfra flyver de om foråret ind i markerne og opsøger korsblomstrede planter, som de suger på. Senere lægges æg på planterne, og larverne ernærer sig ved at suge plantesaft. Der er 1 generation om året. Keltæge, voksen og nymfe. (Fra Haveplanternes skadedyr og deres bekæmpelse, P. Bovien og M. Thomsen). Symptomer ses fra midten af maj og ind i juli, hvor angrebene hurtigt aftager. Kål og andre korsblomstrede planter. Angrebne blade får runde, gulgrønne pletter og bliver undertiden gennemhullede. Området er skarpt afgrænset til sundt væv. Skaderne er som regel begrænsede, idet kåltægen og deres larver ikke spredes over større afstande og derfor koncentreres i nærheden af overvintringsstederne. Den enkelte plante kan dog blive helt ødelagt. Forebyggelse og bekæmpelse: Angreb af tæger kan forebygges ved at dække med fiberdug eller insektnet. Da angreb oftest begynder langs hegn, vil en randbehandling ofte være nok. Flere behandlinger kan være aktuelle, da indflyvningen strækker sig over en længere periode. Latinsk navn: Eurydema oleraceum.
Kinakålmark 'b uf,4l ;"/ u. kraftigt bladfald 'cl. (Foto Gide Kjeldsen' -;Bjørn). Skulpesvamp (Alternaria) Navnet skulpesvamp dækker over to arter: Stor skulpesvamp og lille skulpesvamp, der kan skelnes på størrelsen af sporerne. Lille skulpesvamp er almindeligst på kålafgrøder, men begge svampe kan angribe både kål og raps. Skulpesvamp kan angribe alle dele af værtplanten, men symptomerne ses oftest på bladene. Angreb ses som runde, mørkebrune til sorte prikker eller pletter. Efterhånden bliver pletterne større, og et ringmønster i lyse og mørke nuancer ses. Pletterne kan være fra I mm til I cm i tværmål. De vil ofte være omgivet af gult bladvæv. I fugtigt vejr vil man med lup kunne se en brunsort belægning af sporer i pletterne. Angreb kan udvikles videre på lager. I blomkål kan selve hovedet også angribes. Svampene kan også være årsag til rodbrand.
Skulpesvampe angriber de fleste korsblomstrede afgrøder, men tillægges især betydning ved angreb på efterårshold af kinakål. Angreb kan ske tidligt efter fremspiring pga. frøsmitte, men epidemiske angreb ses først ved relativt høje temperaturer - 17-25 C er optimum. Levevis og smittespredning: Svampen overvintrer på frø, på korsblomstrede planter f.eks. vinterraps eller på planterester. Om foråret dannes talrige sporer i pletterne. Sporerne spredes med vinden over store afstande - der er målt sporer i luften 1800 m fra en smittekilde. Under lune og fugtige vejrforhold har skulpesvamp mange generationer, og den kan brede sig næsten epidemisk over en mark. Bekæmpelse: Flere kemiske midler har effekt. Statens Planteavlsforsøg arbejder på at opstille en varslingsmodel for skulpesvamp i kinakål baseret på klimadata. Foreløbige undersøgelser tyder på, at bekæmpelse kan være aktuel, når følgende tre klimaforhold har afløst hinanden : 1) Relativ luftfugtighed på over 85% og/eller regnvejr i mindst 13 timer ved 18 C - jo koldere, des længere tid. 2) Derefter relativ luftfugtighed omkring eller under 60% og evt. stigende temperaturer. 3) Til sidst skal der være fugt på bladene i mindst 7 timer, d.v.s. dug eller let regn/tåge. Det fremgår, at solrige dage efterfulgt af nætter med kraftig dug er gunstige for angreb af skulpesvamp. Hold afstand mellem raps- og kålmarker. Hold lagertemperaturen omkring 0 C. Der er sortsforskelle i modtagelighed. Latinske navne: Alternaria brassicae (stor skulpesvamp), Alternaria brassicicola (lille skulpesvamp). Alternaria hvidkål Cordsen N' 'sen). (Foto: L. A. Hobolth og Ghita Nærbillede af Alternariaplet - bemærk ringene i pletten og den gule zone omkring. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
Gråskimmel på hvidkål. (Foto: L. A. Hobolth). Gråskimmel Gråskimmel kan findes i marken og under lagring. Angreb resulterer i et brunt, blødt råd, hvorpå en grå pels af svampesporer ses. Belægningen kan også være hvid, hvis der ikke dannes sporer. I det angrebne væv kan fremkomme sorte hvileknolde (sklerotier). Mange forskellige plantearter og slægter. Fra fremspiring til høst, men især under lagring. Levevis og smittespredning: Svampen er allesteds nærværende og angriber især planter, som er svækkede af f.eks. såring eller udtørring. Under lagring kan svampen udvikle råd ved temperaturer under 0 C. I vækstsæsonen fremmer fugtighed og temperaturer på 15-20 C svampen. Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
Bekæmpelse: Undgå at svække planterne, bl.a. ved sår- og stødskader under høst og håndtering. Hold så lav lagertemperatur som muligt og høj relativ luftfugtighed for at undgå udtørring af produkterne. Kemisk bekæmpelse i vækstsæsonen har nogen effekt. Latinsk navn: Botrytis cinerea.
Korsblomstmeldug Meldug på hvidkål. (Foto: L. A. Hobolth). På alle overjordiske dele ses en hvid, melet belægning. Efterhånden fremkommer små, sorte prikker (kleistothecier ). I broccoli kan læsionerne blive mørke ved lave temperaturer. Kinakål kan blive helt hvide på yderbladene, og rosenkål får en mørk belægning på stokken. Denne belægning kan brede sig til hovederne. Angreb er oftest kun af mindre betydning. Alle korsblomstrede. Oftest sidst på sommeren. Levevis og smittespredning: Svampen overlever på levende planter og spredes med vinden over store afstande. 17-20 C og høj luftfugtighed fremmer udviklingen. BBladangreb af n '('tig. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen ). Bekæmpelse: Er sjældent nødvendig. Der er sortsforskelle i modtagelighed. Latinsk navn: Erysiphe cruciferarum.
Lys bladplet ly s bladplet på rapsplade. Betydende angreb ses sjældent i kål. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). Svampen har hidtil ikke været noget større problem i Danmark i kål. På bladenes over- eller underside fremkommer runde pletter med hvide, sneagtige punkter. Pletterne flyder efterhånden sammen og bliver mere brunlige og med sorte prikker. Under tørre vejrforhold ses de hvide punkter ikke særlig tydeligt. Bladribber og - stilke bliver brune og hårde, og i blomkål kan stokken blive misfarvet. Broccolihoveder kan få sorte pletter. Angrebne blade og stængler kan blive lidt deforme. Korsblomstrede. Fra foråret og resten af vækstsæsonen. Ældre angreb af i Nielsen).,i a plet. (Foto: Ghita Cordsen Levevis og smittespredning: Svampen overlever på planterester. Sporerne spredes med vind og regnplask. Frøsmitte er påvist, men betydningen er ikke klarlagt. Ideelle vejrforhold for svampen er et fugtigt, køligt efterår, en mild, fugtig vinter og et fugtigt forår. Bekæmpelse: Er ikke aktuel, idet svampen stadig betragtes som sjælden i Danmark. Sædskifte og nedpløjning af planterester. Der er sortsforskelle i modtagelighed. Latinsk navn: Cylindrosporium concentricum.
Den lille kålflue. (Foto: Jens Bligaard). Lille kålflue Udseende: Den lille kålflue er ca. 6 mm lang og askegrå og minder om husfluen, men er lidt mindre. Larven, der i udvokset stand er 8-10 mm lang, er en glat gullighvid lemmeløs maddike uden hoved. Puppen er rødgul til rødbrun, tøndeformet og lidt mindre end larverne. Levevis og spredning: Den lille kålflue overvintrer i jorden som puppe. Klækning sker fra slutningen af april til begyndelsen af maj afhængig af temperaturen. De voksne fluer er gode flyvere og kan opsøge værtplanter over ret store afstande. Planter med en rodhalsdiameter på ca. en centimeter foretrækkes til æglægning. Æggene, der er ca. 1 mm lange og mælkehvide, lægges enkeltvis eller i grupper med 2-8 æg. I perioder kan der findes mere end hundrede æg pr. plante. Fluerne kan foruden omkring stænglen også lægge æg på blade og i bladhjørnerne. Udviklingen fra æg til larve tager 4-8 dage afhængig af temperaturen, og larvens udvikling tager 3-4 uger. Der er 2-3 generationer pr. år. Den lille' kålflues æg ve d en kålplantes rodlhals. Æggene ile lægges ofte i ca. cm's dybde omkring eller direkte på stænglen. (Foto: Jens Bligaard). Kålfluens I. generation findes i marken fra begyndelsen af maj. Larverne kan ses i rødder og stængler fra midten af maj og gennem hele juni. 2. generation optræder fra begyndelsen af juli og helt ind i september, og larverne kan findes fra midten af juli, og hvis der er tale om en 3. generation, helt hen i oktober. De voldsomste angreb ses normalt i juli og august. Kål generelt. Store arealer med raps øger opformeringen af l. generation. På unge planter ødelægges rodhalsen af larvernes gnav, og planterne visner og dør. På lidt større planter vil et svagt angreb hæmme udviklingen, men angrebet kan være så kraftigt, at selv store planter visner. Der ses også angreb i hovederne specielt i kina-, hvid- og rosenkål, hvor
der ofte optræder sekundært råd, hvilket gør hovederne usælgelige. Forebyggelse: Undgå dyrkning på for indelukkede arealer, da fluerne ernærer sig i læhegn og flyver ud fra disse for at lægge æg. Dækning med fiberdug eller insektnet kan forebygge angreb. Om muligt undgås udplantning når der er kraftig æglægning. Et godt sædskifte kan have nogen virkning, men fluerne kan flyve over ret store strækninger (1-2 km). Tidspunkt og intensitet af kålfluens æglægning varierer meget fra år til år. (Statens Planteavlsforsøg, Lyngby). I hovedkål er der sortsforskelle med hensyn til angreb i hovederne: Sorter med kort stok har større tendens til at blive ødelagt i hovederne end sorter med lang stok. I tidlige kulturer, hvor forfrugten var kål, og som dækkes med plastik og/eller fiberdug, vil overvintrende pupper kunne klækkes. Æglægningen vil dog ofte være begrænset, da de voksne fluer ikke kan søge føde på de sædvanlige trækplanter. Angreb af kå lfluens i unge blomkålplanter. Til højre sund plante. (Foto: Jens Blegerd). Angreb af l. generation kan forebygges ved at så frø bejdset eller coatet med insektmiddel eller ved at nedfælde granulat ved såning. Udplantningsplanter kan beskyttes ved en opvanding af jordpotten med et insektmiddel før udplantning eller ved granulatudlægning ved udplantning. Bekæmpelse: Æglægning kan registreres ved hjælp af filtrullefælder, som sættes rundt om stænglerne på kålplanterne. Fluen lægger sine æg i fælderne, og registrering af æglægning kan foretages. Filtfælderne kan ikke bruges i kinakål, men man kan udplante nogle få planter blomkål til filtfælderne. Bekæmpelse af større larver i rodhalsen er meget vanskelig. Derfor er en rettidig bekæmpelse af største betydning. Latinsk navn: Delia radicum Filtfælde rundt om kålplantens stænge til registrering af kålfluens æglægning. (Foto: Jens Bligaard).
Bladribbesnudebille Udseende: Bladribbesnudebillen er ca. 3 mm lang og grå med gullig behåring, rødgule fødder og en lang snude. Når den bliver forstyrret, ruller billen sig straks sammen og lader sig falde til jorden. Larven, der bliver ca. 4 mm lang, er hvid med brungult hoved og uden lemmer. Bladribbesnudebille. Angreb aj bludribbesnudebillens larve i l k inakål, dannes barnlige minegange i bladstill,, og blad ribbe (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). (Tegning: Haveplanternes skadedyr og deres bekæmpelse, P. Bovien og M. Thomsen Levevis og spredning: Snudebillen overvintrer som voksen i hegn, krat o. lign. samt i jorden i eller nær ved sidste års kål- eller rapsmark. De kommer frem i april-maj og kan flyve over betydelige afstande i forbindelse med flytning til og fra overvintringsstederne. Æggene lægges i bladstilke og stængler. Efter 5-6 dage kommer larverne frem og gnaver mineagtige gange i vævet. Ca. 3 uger efter forpupningen kommer de voksne snudebiller frem igen. Disse opholder sig på korsblomstrede planter for at optage næring, hvorefter de allerede i august flyver til overvintring. Der er 1 generation pr. år, men bladribbesnudebillerne er fremme i stort antal både om foråret og i sensommeren før overvintringen. De første bladribbesnudebiller ses i slutningen af april i de tidlige plastik- og/eller fiberdugdækkede kålafgrøder. Efter en kort ædeperiode begynder æglægningen. I fiberdugdækkede afgrøder lægger bladribbesnudebillen æg igennem fiberdugen, hvis bladene ligger presset mod denne. Bladribbesnudebillerne lægger æg over en lang periode, så man kan se angreb fra maj til juli. Bladribbesnudebillens larve i bladribbe (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). på kinakål. Kinakål og blomkål. Raps og andre korsblomstrede frøafgrøder, samt agersennep og agerkål. udarbejdet at Landbrugets Råadgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
Angreb viser sig i kinakål som brunlige minegange i bladstilke og bladribber, hvor også larverne kan findes. Ofte er der sekundært råd i de angrebne blade. De yderste blade kan fjernes, så man får et salgbart produkt, men ofte opstår der et kraftigt råd. I blomkål og hovedkål forårsager larverne miner i bladstilkene. Bekæmpelse: Kemisk bekæmpelse sættes ind, så snart man finder de første bladribbesnudebiller. Den sikreste bekæmpelse opnås ved at fjerne fiberdugen inden sprøjtning. Latinsk navn: Ceutorhynchus pallidactylus.
Krusesygegalmyg Udseende: Krusesygegalmyggen er kun 1,5 mm og derfor svær at få øje på. Larverne er ca. 2 mm, lysegule og uden lemmer. Larverne kendes på, at de bukker sig helt sammen og springer", når de lægges på et fast underlag. Optræder ofte i stort antal. Kruses. -, egal - gens larve. De bukl,( sig helt sammen og "springer", når de lægges på et fast underlag. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). Levevis og spredning: Larverne overvintrer i jorden, hvor der året i forvejen var angreb. Efter et kort puppestadium kommer myggene frem. Æg- og larveudviklingen gennemføres på få uger. Spredning sker kun i voksenstadiet, men ikke over store afstande. På unge planter lægges op til 40 æg på oversiden af unge blades stilke eller bladplader og ofte ind imellem de små blade i hjerteskuddet. Æggene klækkes efter 4-10 dage, og larverne begynder at suge på bladstilke og -ribber. Larverne afgiver et stof, som opløser plantevævet, så de kan opsuge det i flydende form. Der er 3-5 generationer om året. I. generations larver kan begynde udviklingen allerede i slutningen af maj, men på åbne arealer vil angreb sædvanligvis først ses omkring midten af juni eller senere. Angreb kan forekomme i hele vækstsæsonen, men med vekslende intensitet. Angreb af [krusesygegalmyg i broccoli. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). Broccoli, blomkål, hovedkål, grønkål, rosenkål, kålroer og raps. Opsvulmning af bladfod og -stilk, sammenbøjning af de unge blades nederste dele og krusning af bladene ("krusesyge"). Bladene bøjer ind over plantens hjerteskud, der herved bliver klemt. Angreb på unge kålplanter kan føre til hjerteløshed ("blinde" kål) eller misdannede hoveder. Ofte ses symptomerne først i randen af marken på grund af myggenes ringe flyveevne. Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
Forebyggelse og bekæmpelse: Et godt sædskifte samt mere end 200 meters afstand mellem nye og gamle kålmarker. De voksne myg er svære at finde i marken, så man skal holde øje med de første misdannelser i kålen. Larverne findes på overfladen af stilke og blade. Når man opdager de første angreb, er der ofte nogle få dage til flyvemaksimum. Angreb kan også forekomme på tiltræknings- og hærdepladsen. Behandl evt. småplanterne umiddelbart før udplantning. Latinsk navn: Contarinia nasturtii
Kålbladlus Udseende: De vingede kålbladlus er ca. 2 mm lange og har kun lidt voks på kroppen. De uvingede er dækkede af et gråligt pudderagtigt vokslag. Kålbladlus er udpræget kolonidannende. Æggene er små, aflange og skinnende sorte. Angreb a f bladlus i hvidkål. (Foto: Lars A. Hobolth). Levevis og spredning: Kålbladlus overvintrer som æg på kål og andre overvintrende korsblomstrede planter. Da mange æg går tabt i vinterens løb, er udgangsbestanden om foråret ofte lille. Æggene klækkes i april, og de unge kålbladlus optager føde på blade og skud. Senere produceres vingede bladlus, som spreder sig og angriber nye, unge kålplanter. Antallet af kålbladlus varierer meget fra år til år. Det skyldes blandt andet, at de angribes af forskellige nytteinsekter. Vejrforholdene har stor betydning: Varmt, tørt vejr i anden halvdel af sommeren giver en hurtig opformering af lus, mens køligt og vådt vejr forhindrer opformering. Kålbladlus er vektor for forskellige virussygdomme, men disse tillægges ikke stor betydning under danske forhold. Indtil slutningen af juni er antallet oftest lille. Fra begyndelsen af juli og resten af vækstsæsonen kan kålbladlusen forekomme meget talrigt. Kål generelt (ikke kinakål), raps, korsblomstrede ukrudtsplanter. Ofte starter angrebet i kanten af blade og i skudspidser. De første symptomer er misfarvede violette eller gulhvide pletter på bladene. Senere begynder de angrebne blade at krølle og blive buklede. Ved kraftige angreb kan bladene ødelægges. På bladenes underside kan man se de tætte kolonier af bladlus, som er dækket af voks og honningdug. Ved angreb på mindre planter kan væksten hæmmes kraftigt.
Glimmerbøsse i Udseende: Glimmerbøssen er 2-3 mm lang, sortgrøn og metalskinnende. Den 4-5 mm lange larve er gullig med brunt hoved og to rækker brune pletter på oversiden. Gli e, ')y' ;se. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen ). Levevis og spredning: Om foråret, når temperaturen kommer over 15 C, kommer billerne frem fra overvintringspladserne i hegn o.lign. for at ernære sig af rapsens pollen. Billerne lægger også æg i knopperne, hvori larverne senere udvikler sig. Senere på sommeren ses glimmerbøsser ofte i enorme antal i mange forskellige blomster. Billerne er gode flyvere, som kan spredes over betydelige afstande. Der er 1 generation årligt. Normalt sker der først indflyvning i august, men glimmerbøssen kan optræde allerede fra midten af juni. Blomkål, broccoli, kinakål, raps m.fl. korsblomstrede planter. Glimmerbøsserne rasper overfladisk i broccoli og blomkål, hvorved der dannes gulbrune gruber, som forringer kvaliteten af produktet. I kinakål rasper de på bladene, hvorved der dannes talrige små huller. Udover de direkte skader er deres tilstedeværelse på produkterne et stort problem, da grønsager ikke må leveres med insekter på. Forebyggelse og bekæmpelse: I perioder med risiko for indflyvning kan afgrøden dækkes med fiberdug eller insektnet. Bekæmpelse er vanskelig, da angreb ofte kommer pludseligt og tæt på høsttidspunktet. Desuden sker indflyvningen over en lang periode. Valg af middel foretages under hensyn til høsttidspunkt og behandlingsfrist. Latinsk navn: Meligethes aeneus
Jordlopper Udseende: På korsblomstrede afgrøder kan der være tale om flere skadelige arter. Billerne er 2-3 mm lange. De har kraftigt udviklede baglår og kan springe. Dækvingerne kan være sortblå og metal skinnende eller gulstribede og metalskinriende. Levevis og spredning: Jordlopper overvintrer som voksne under sten, løv, barkflager o.lign. Jordlopperne kommer frem i det tidlige forår, hvor de ernærer sig af bladene. Æggene lægges i jordoverfladen. Larverne ernærer sig af rødderne uden at forvolde synlige skader. Gulstriber jordloppe. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). Den store gulstribede jordloppe lægger æg på bladene, hvor larverne laver miner. Efter et kortvarigt puppestadium i jorden kommer de unge biller frem, og de kan undertiden forvolde nogen skade på kål sidst på sommeren. Der er 1 generation pr. år. Især kimplanter skades. I maj-juni skades større planter også. I sensommeren kan den nye generation beskadige kål ved overfladiske gnav. Næsten alle korsblomstrede planter, men kål og raps er særlig udsatte. Kimplanter kan ædes helt før eller umiddelbart efter fremspiring, hvilket giver anledning til spring i rækken. Senere gennemhulles bladene i større eller mindre grad eller bladene afribbes delvis, hvorved kålplanterne svækkes. Larverne af den store gulstribede jordloppe laver miner i bladene. Angreb er værst i varmt og tørt vejr. Symptom r på angreb cif jordlopper. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen ). Forebyggelse og bekæmpelse: Angreb kan forebygges ved at så frø bejdset eller coatet med insektmiddel eller ved at nedfælde granulater ved såning. Udarbejdet at Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
Kemisk bekæmpelse kan ske, så snart man ser de første bladgnav på kimbladene. Latinske navne: Phyllotreta vittula (gul stribet kornjordloppe), Ph. nemorum (stor gulstribet jordloppe), Ph. undulata (bølgestribet jordloppe) m.fl.
Kåltrips Udseende: Kåltrips er kun ca. I mm, smalle og mørkebrune. Larverne ligner de voksne, men er gullige. Populært kaldes trips også tordenfluer eller gnavpander. Voksne kåltrips. (Foto: Cvanamid Danmark AIS). Levevis og spredning: Kåltrips overvintrer som voksne i jorden, under blade, sten o. lign. 1. generation har så reducerede vinger, at de ikke kan flyve. 2. generation har fuldt udviklede vinger og kan flyve. Den voksne trips lægger 50-100 æg, der klækker og bliver til nymfer, som giver anledning til de største skader. I det tidlige forår skader tripsene især kimplanterne. I juli-august kan 2. generation beskadige hovedkål. Kål, raps, korn, sukkerroer, ærter og flere ukrudtsarter. I. generation suger på kimstængel og -blade, så væksten hæmmes. Især de yngste blade i hjerteskuddet angribes. Bladene bliver tykke og rødlige. De bliver ofte sølvgrå på undersiden, da tripsene udsuger cellerne, der så fyldes af luft. Ofte får bladene opadbøjede bladrande, så de til sidst kan blive skeformede. Angreb er især skadelige ved langsom fremspiring som følge af dårlig jordstruktur, kulde m.m. Angreb af kaltrips på kimplanter. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). 2. generation kåltrips rasper og suger på bladene i kålhovederne. Derved opstår der små vorteagtige, kallus-/korkdannelser på bladene, ofte et stykke inde i hovederne. Kallusdannelserne opdages ofte først, når de yderste dækblade fjernes. Herved nedklassificeres hovederne, eller der skal ske en kraftig afpudsning og større kassation for at opnå et pænt produkt. Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
Forebyggelse og bekæmpelse: Angreb af I. generation kan forebygges ved at s; frø bejdset eller coatet med insektmiddel elle ved at nedfælde granulater ved såning. Kemisk bekæmpelse kan ske, så snart man ser di første symptomer på kimplanterne. Angreb af 1. generation kan ikke forebygges ve( dækning med fiberdug, da tripsene overvintrer jorden. Angreb af 2. generation kan forebygges ved a undgå voksesteder med megen læ og ved dæk ning med fiberdug eller småmasket insektnet. Angreb af trips i hvikålshoved. Der opstår små vorteagtige, kallus-/korkdannelser på bladene, ofte et stykke inde i hovederne. (Foto: Hans Peter Mathiass en). Der er sortsforskelle m.h.t. hvor meget kål an gribes og skades af trips. Kålsorter, der danne hoved tidligt, er mere følsomme for angreb en( sorter med sen hoveddannelse. En hurtigtvok sende sort vil således angribes mindre ved set end ved tidlig udplantning. Unge kraftigt vok sende planter er mindre følsomme end ældre modne planter. Kål dyrket ved tætplanting ska des tilsyneladende mere end kål dyrket ved al mindelig afstand. Nogle undersøgelser pege også på, at kålens farve har indflydelse p; angrebets størrelse: Sorter med relativt mørk blade, der dækker hovedet godt, angribes min dre. Dette gælder både for hvid- og rødkål. Da trips ikke er lette at finde i afgrøden, kan mal v.h.a. indikatorplanter forsøge at bestemme hvornår tripsene flyver ind i marken. Son indikatorplante kan bruges forskellige blom strende planter eller en tidlig kålsort, som plan tes mellem de sene kål. Kemisk bekæmpelse er vanskelig, da tripseng ofte sidder skjult inde i hovederne. Latinsk navn: Thrips angusticeps. Andre tripsarter kan give tilsvarende symptomer. I Holland betragte Thrips tabaci (nelliketrips) som den mest skade lige i kål. Angreb af trips i hvidkålshoved. Der opstår små vorteagtige, kallun-/korkdannelser på bladene, ofte et stykke inde i hovederne. (Foto: Hans Peter Mathiassen).
Ghita : fot Den lille og store kålsommerfugl sen). Cord o Udseende: De voksne sommerfugle, som er ret store, ligner hinanden meget. De har hvide vinger med få sorte tegninger på. Æggene, som hos begge arter er keglelignende, kan skelnes fra hinanden : Den store lægger sine æg i hobe, og de er stærkt gule; den lille lægger sine spredt, og de er blegere gule. Æggene anbringes næsten altid på bladundersiden. Larverne kendes let fra hinanden : Den store, som bliver ca. 4 cm lang, er ret broget, hvidgrå med gule striber og mange sorte pletter, og de er ret hårede; den lille, som bliver ca. 3 cm lang, er ensfarvet grøn med gul rygstribe og tæt fløjlsagtig behåring. Pupperne er hos begge noget kantede af form, men lidt forskellig af farve: Den store er sortprikket, den lille er mere ensfarvet gulgrå. Levevis og spredning: Kålsommerfuglene overvintrer i puppestadiet. De voksne klækker i løbet af maj, og æggene l ægges primært på vilde korsblomstrede planter, hvor larverne udvikler sig. 1. generation er som regel fåtallig og uden økonomisk betydning. DDen lille kålsommerfugls larve. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). 2. generation klækkes i juli-august, og afkommet af denne optræder mere talrigt og kan i gunstige år forårsage store skader. De voksne kan flyve langt, og der kommer undertiden i ndivider langvejs fra. Klimaet øver stor indflydelse på opformeringen, således at en varm eftersommer giver anledning til stærke angreb. Svingende temperaturer og l uftfugtighed medfører at bestanden af larver reduceres. 2. generation begynder flyvningen i løbet af juli og kan fortsætte i næsten et par måneder. De værste angreb kommer i sensommeren og kan vare til langt hen på efteråret. Den sto Ni, re kålsommerfngls larve. (Foto. Ghita Cordsen Nielsen Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
Alle dyrkede korsblomstrede afgrøder kan angribes. Larverne af den store kålsommerfugl gnaver af de ydre blade, og ved tilstedeværelse af mange larver pr. plante efterlades kun bladribberne. Den lille kålsommerfugls larve foretrækker at gnave inde i kålhovederne, hvor de efterlader hullede blade og sorte, glinsende ekskrementer. Da den lille kålsommerfugl lægger sine æg enkeltvis, angribes ofte et stort antal planter i marken, og da den også gnaver dybere ind i hovederne, har den størst økonomisk betydning. Når larverne er fuldvoksne, forlader de værtplanterne. Forebyggelse og bekæmpelse: Dækning af kulturen med fiberdug eller insektnet i den aktuelle periode kan forebygge angreb. De voksne sommerfugle sværmer om dagen og kan let ses, når der er mange i marken. Bekæmpelse skal foretages, mens larver endnu er små med et Bacillus thuringienses præparat eller et insektmiddel. Da larverne ofte sidder skjult på bagsiden af bladene og et stykke inde i hovederne, kan de være svære at bekæmpe. Kålsommerfuglenes larver parasiteres i vid udstrækning af forskellige snyltehvepse. Ved bekæmpelse af kålbladlus bør man bruge selektive bladlusmidler, så man ikke skader bestanden af snyltehvepse. Latinske navne: Pieris rapae (lille kålsommerfugl) og Pieris brassicae (stor kålsommerfugl).
Kålmøl Larve af kålmøl. (Fra Haveplanternes skadedyr og deres bekæmpelse, P. Bovien og M. Thomsen). Udseende: Kålmøllet er en ca. 7-8 mm stor sommerfugl, som er let genkendelig på en hvid kantlinie på forvingerne. I hvile ses dette som en bred lys stribe langs ryglinien. Æggene er gullige og nyreformede. Larven er i begyndelsen rødlig eller gullig, senere bliver den ensfarvet grøn med en lidt mørkere stribe på oversiden. Den bliver ca. 10 mm lang. Puppen findes i en kokon afløst spind på planterne. Levevis og spredning: Kålmøl overvintrer enten som puppe eller voksen. Om foråret opsøger de voksne møl korsblomstrede planter, hvor hunnerne l ægger æg langs ribberne på bladenes underside. De nyklækkede larver borer sig ind i bladkødet og minerer her, medens de er i første stadium. Senere afgnaver de bladkødet efterladende oversidens yderste lag, såkaldte vinduer. Kokon med puppe af kålmøllet på undersiden af kålblad. (Fra Haveplanternes skadedyr og deres bekæmpelse, P. Bovien og M. Thomsen). I. generation er sjældent af økonomisk betydning, idet kålmøllet ikke overvintrer i stort antal. De efterfølgende generationer bliver normalt heller ikke store eller kun lokalt af en størrelsesorden, som er skadelig. Undertiden kan der komme tilflyvende kålmøl sydfra i så store mængder, at der kan blive tale om landsomfattende angreb. Især i varme somre kan kålmøl optræde i stort antal. Der kan udvikles 3-4 generationer pr. år, men det er som regel kun de to første, der bemærkes. Væsentlige angreb ses sjældent før juli enten som følge af invasioner sydfra eller efter opformering her i landet. Alle dyrkede korsblomstrede afgrøder kan angribes. Betydelige angreb kan forekomme i kål, kålroer og raps. "Vinduer" i kålblad. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). Mai 1995 Udarbejdet at Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
På bladene ses gennemsigtige partier ("vinduer"), der kan give afgrøden et sølvagtigt skær. Ved stærke angreb kan bladene blive næsten helt ribbede for bladkød. I blomkål kan larverne gnave ind i hovederne. Forebyggelse og bekæmpelse: Dækning af kulturen med fiberdug eller insektnet i den aktuelle periode kan forebygge angreb. Ved iagttagelser i markerne fra omkring midsommertid vil møllenes tilstedeværelse kunne afsløres, da de flyver op ved mindste forstyrrelse. Bekæmpelse foretages mens larverne er små med et Bacillus thuringienses præparat eller et insektmiddel. Da larverne ofte sidder skjult på bagsiden af bladene, kan de være svære at bekæmpe. Latinsk navn: Plutella xylostella
Agerugle Udseende: Ageruglen har gråbrune, jordagtige farver på forvingerne ofte med tydelige tegninger. Vingefanget er ca. 4 cm. Larverne, som kaldes knoporme, er skinnende gråbrune med svage længdestriber. De nyklækkede larver er kun 1,5 mm lange, mens larverne i sidste larvestadium er op til 4-5 cm lange. Ved forstyrrelser ruller de sig sammen til en ring. Puppen er ca. 2 cm lang og skinnende brun. Angreb af ageruglens larve i sent printet kinakål. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). Levevis og spredning: Ageruglen overvintrer som fuldt udviklet larve i jorden, hvor den forpupper sig i april-maj. Ageruglen har en generation årligt, men der kan forekomme 2 flyvninger i varme somre. Andet larvehold vil dog gå tabt. Ageruglen flyver om natten i maj-juli ofte med maksimum omkring månedsskiftet juni-juli. Æggene lægges over en lang periode fra slutningen af maj. Ægudviklingen og det første larvestadium tager ofte ca. 3 uger, men afhænger af temperaturen. I september-oktober nås sidste larvestadium. Ageruglen har et stort værtsregister, og lægger også æg på ukrudtsplanter. Derfor bør arealer, der skal bruges til sen udplantning af kål, renholdes, da larverne kan gå fra ukrudtsplanterne over på den nyetablerede afgrøde. Fra slutningen af juni og ind i september. Kinakål, rødbede, gulerødder, porre, kartofler, salat, kål, løg m.fl. Kål er normalt ikke meget udsatte for angreb, men ved sen udplantning i en ikke-renholdt mark, kan store knoporme give anledning til stort udfald i f.eks. kinakål. udarbejdet at Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
Forebyggelse og bekæmpelse: Man kan kontrollere kommende kinakåls- og blomkålsmarker ved at grave nogle ukrudtsplanter op. Finder man knoporme under planterne, kan man være sikker på, at der til trods for en jordbehandling før udplantning vil kunne opstå angreb på de nyplantede planter. Angrebsrisikoen er størst på lette jorde og i varme, tørre somre. Renholdelse forud for plantning af sene hold er vigtigt. Latinsk navn: Agrotis segetum. Andre uglearter som Mamestra brassicae (kålugle) og Lacanobia oleracea (haveugle) kan gøre skade i kål ved i august-oktober at gnave huller i bladene og inde i hovederne.
Agersnegle Udseende: Brunlige snegle, der i udvokset stand er ca. 5 cm. Lige efter ægklækning er sneglene kun få millimeter store. Agersneglen bærer ikke hus og er derfor henvist til at leve på fugtige steder. Agersnegl. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen ). Levevis og spredning: Sneglene overvintrer som æg, men kan i milde vintre overvintre i hegn og rabatter som voksne. Fra forår til efterår lægges 300-500 glas-klare æg pr. snegl i jordhuller o. lign. Efter 3-4 uger klækkes æggene. Allerede efter 1 måned er sneglene i stand til at formere sig. Sneglene lever i 6-8 måneder. Sneglene lever af alt plantemateriale, som de rasper i vha. en speciel tunge. De er meget afhængige af fugtighed for at undgå udtørring. Om dagen findes sneglene i jorden, men de kommer frem om aftenen eller ved fugtighed. Snegle kan findes løbende i hele vækstsæsonen. Kinakål. Mange forskellige plantearter angribes. Ved angreb i f.eks. kinakål ses bladgnav i form af huller i bladpladen og fra bladkanten. Slimspor viser, at snegle er årsagen. Forebyggelse og bekæmpelse: Mange forhold fremmer forekomsten af snegle. I kålmarker kan blandt andet nævnes: - knoldede jorder - porøse jorder - forfrugter med fugtigt mikroklima - plantevækst om efteråret (efterafgrøder) - planterester fra forfrugt fjernet sent - fugtige områder omkring marken (skov, vandløb o.lign.)
Jordbehandling kan reducere antallet af snegle. Jo længere jorden er sort mellem høst af forfrugten og såning/plantning af den nye afgrøde, jo mere ugunstigt er det for sneglene. Ved gentagne harvninger forstyrres sneglene, de udtørrer og deres fødegrundlag reduceres. Ved pløjning dør en del af sneglene. Til kemisk bekæmpelse anvendes specielle sneglemidler, som lægges ud i små bunker eller i striber mellem rækkerne, når sneglene er aktive. Midlerne virker ved at afslime sneglene, så hvis de optager fugtighed efter behandlingen, opnås der ikke en særlig god effekt. Gentagen behandling er nødvendig. Randbehandling kan ofte klare problemet. Latinske navne: Deroceras agreste, D. reticulatum.
Ung blomkålsplante hcsl beskadiget af. (Foto: Fruet og Grønt Rådgivningen Jylland). Fugle Arter: Duer, fasaner, råger m.fl. Duer og fasaner hakker af bladene på nyplantede kål. Råger kan i perioder specielt midt og sidst på sommeren gå i nyplantede kålmarker og trække planter med jordpotte op for at finde insekter under disse. Forebyggelse: Forebyggelse er vanskelig, da fuglene hurtigt vænner sig til fugleskræmsler, flagrende papirsstrimler m.m. Man kan købe en såkaldt fuglesirene, som udsender forskellige fuglelyde svarende til forskellige fugles advarselsskrig. Af andre muligheder kan nævnes et elektronisk fugleskræmsel, der oppustel og falder sammen igen efter en forudbestemt indstillelig tid. Overdækning med fiberdug eller insektnet er en anden og kostbar metode. Til gengæld er metoden en sikker foranstaltning imod fugleskader. Udarbejdet at Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
Kålskimmel An wh <ifiulskimmel på blomkål. (Foto: L. A. Hobolth). Kåilskinrnu l på broccoli. (Foto: L. A. Hobolth). På undersiden af angrebne blade ses en gråviolet skimmelbelægning. På samme område på oversiden af bladene ses en gulfarvning. Pletterne er tit afgrænsede af bladnerverne og antager derfor et kantet udseende. Ved tidlige angreb kan kimblade og det første løvblad falde af, mens det sjældent sker med ældre blade. Efterhånden som angrebet breder sig, bliver det angrebne væv lyst brunt og pergamentagtigt. Til tider kan angrebne blade antage et spættet udseende, fordi mange små mørke prikker ses. På kålhoveder kan svampen forårsage talrige nedsunkne små prikker, der er fra få mm til et par cm store. På blomkåls- og broccolihoveder ses også brune til sorte striber i ledningsstrengene, der fører ud i den øverste del af hovedet og ud i blomsterne. Angreb kan brede sig under l agring. Angreb på kålhovedet kan resultere i sekundære angreb af bakterier. I radiser ses sorte nekroser på den opsvulmede del af roden. Indeni ses en brun misfarvning, som kan strække sig fra toppen eller fra siden af roden i jordoverfladen. Belæj-ni g af kålskirnmol pi bladundersidh,. Ghita Cordsen Niels(~i). (Foto: Alle korsblomstrede arter inkl. ukrudtsplanter. Der er flere linier af svampen, som er knyttet til bestemte værtplanter. F.eks. angriber linier på kål og broccoli kun kålarter, mens linien på radis kun fremkalder svage angreb på kål. Svampen trives ved relativt lave temperaturer og ses derfor hovedsageligt forår og efterår. Især kimplanter er modtagelige. uaarbejaet at Lanabrugets Haagivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
Levevis og smittespredning: Svampen overlever som hvilesporer i planterester i jorden. Når nye rødder begynder at vokse, vokser svampen og angriber nye skud, hvor sporulering sker. Sporerne spredes med vinden over større afstande. Koldt (10-15 C) og fugtigt vejr er gunstigt for svampen - under disse betingelser kan en ny sporegeneration dannes på 4-5 dage. Svampen kan vokse og danne sporer helt ned til 5 C. Bekæmpelse: Sædskifte med ophold i dyrkningen af modtagelige afgrøder. Afstand til rapsmarker. Kemisk bekæmpelse har nogen effekt. Der er sortsforskelle i modtagelighed. Latinsk navn: Peronospora parasitica. A;,, b af k kålskimmel på kimblad. (Foto: Ghita i Coi 'sen Nielsen).
Mrr ~harieli<r i hvidkål. (Foto: Ghii Cordsen Niels(it). Beniærk de mange små sorte spor,'j:ii e, so, Lejrer s~^ i ringe. (Foto: Ghita Cordsen Nie lstn). Kålbladplet (Mycosphaerella) Kålbladplet - eller ringplet, som sygdommen også kaldes - er ikke en ny sygdom i Danmark, men var en alvorlig skadevolder i kål i 1917-20. Derefter aftog sygdommen og har i en lang årrække ikke været til at finde. I 1 980'erne bredte sygdommen sig i Holland og Tyskland mod vest i takt med den øgede vinterrapsdyrkning. Siden efteråret 1993 er svampen igen fundet i flere tilfælde om efteråret i hvidkål i Danmark. Symptomerne er meget karakteristiske. I begyndelsen ses gråbrune ringede pletter, der er 0,5-2 cm (sjældent op til 5 cm) i diameter på de ældste blade. Ved stærke angreb kan pletterne flyde sammen, og bladene gulner og visner. Det sikreste kendetegn er de mange små sorte sporehuse, som lejrer sig i ringe i bladpletterne. Sygdommen kaldes derfor også ringplet. Kålbladplet kan forveksles med kåltørforrådnelse (Phoma lingam). Phomas sporehuse er dog Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
større og optræder ikke så talrige eller i ringe, men er spredt i bladpletterne. I starten - før sporehusene bliver synlige - kan angreb af kålbladplet forveksles med angreb af skulpesvamp (Alternaria) Mange forskellige korsblomstrede planter. Smitte af kålplanter kan ske fra 2-3 uger efter såning, hvor de første blade er fuldt udviklede, til kort tid før høst. Infektioner, der er sket om foråret, kan være hvilende og uden symptomer sommeren over og derefter bryde ud, når vejrforholdene igen bliver kølige og fugtige. Levevis og smittespredning: Svampen overlever på planterester og trives under fugtige forhold og ved moderate til lave temperaturer, d.v.s. 5-20 C. Angreb ses hovedsageligt på ældre blade eller i bladspidsen af unge blade. Efter høst kan angrebet brede sig fra de ældre blade til yngre blade. Denne spredning kan ske helt ned til o C, d.v.s. også på lager. Bekæmpelse: Hold et sundt sædskifte og vær omhyggelig med at nedpløje smittet plantemateriale efter høst. Afpudsningsaffald fra smittede kål skal også nedpløjes eller skaffes af vejen. En grundig afpudsning inden indlagring kan nedsætte kvalitetsforringelsen og udbyttetabet samt mindske risikoen for sekundære infektioner af bl.a. gråskimmel. Da smittet vinterraps kan være årsag til de første angreb i kålmarker, er det vigtigt at undgå naboskab mellem kål- og rapsmarker. Det er usikkert, om frøinfektion er mulig i kål. I tyske og hollandske forsøg er der fundet stor variation i modtageligheden hos sorter af hvidkål, rosenkål og blomkål. Kemiske midler med nogen effekt findes, men en god bekæmpelse opnås ikke. Latinsk navn: Mycosphaerella brassicicola.
Phytopthora-råd i kinakel. (Foto: L. A. Hobolth). Phytophthora-lagerråd, Pythium-skulderråd Mycelium af Phytopthora i kinakål. Cordsen Nielsen). (Foto: Ghita Phytophthora-lagerråd kan være årsag til store tab som følge af råd i kinakål. Svampen er ikke særlig godt undersøgt. Sygdommen blev identificeret første gang i kål i Norge i 1967, i vinterhvidkål i England i 1976 og så vidt vides første gang som lagerråd i kinakål i Tyskland i 1983.. I kinakål og hvidkål ses et lyst, gråbrunt råd startende i bunden af hovedet. Råddet er i starten fast, men ofte kommer der sekundære angreb af blødrådbakterier. I stokken dannes tit hulheder. Et fint, hvidt mycelium kan til tider ses mellem kålens blade. Fra de nederste blade og rodstokken kan angrebet spredes op i hovedet. Sygdommen kan i værste fald give anledning til totalt lagertab. På Landbohøjskolen har man påvist, at svampen Pythium tracheiphilum ( intet officielt dansk navn) kan forårsage næsten de samme symptomer. En væsentlig forskel er dog, at lagerråd - som navnet siger - ses på lager, mens angreb af Mai 1995
Pythium ses i marken. Om der forekommer ondtagelser herfra, undersøges på Landbohøj skolen, ligesom Pythium-artens levevis undersøges. Pythium tracheiphilum blev konstateret i 1989 i Danmark, og den har givet anledning til betydelige marktab i kinakål, især i det sydlige Sjælland, men sygdommen menes også konstateret på Fyn og i Jylland. Forskellen på symptomerne, som de to svampe fremkalder, er, at lagerråddet breder sig ret ensartet fra snitfladen og opefter i både det indre og det ydre af hovedet, mens Pythium-angrebet typisk æder" sig indefter fra yderbladene. Yderbladene kan ved angreb af Pythium være hårdt angrebne ved bladgrunden, uden at angrebet har bredt sig opad, hvilket betyder, at selv veletablerede angreb ikke altid er iøjnefaldende under vandring i marken. Da angreb ofte optræder i skulderregionen, hvor der er kontakt til jorden, kan sygdommen kaldes Pythium-skulderråd". Korsblomstrede, men hvidkål og kinakål synes meget modtagelige. Phytophthora porri kan også angribe porre og løg (papirplet), men der antages at være tale om to forskellige former af svampen, hvorfor smitte fra porrer/løg til kål ikke menes at forekomme. Pythium tracheiphilum har også vist aggressivitet overfor hovedsalat og agurkfrugter. Lagerråd under lagring. Svampen Pythium tracheiphilum fremkalder lignende symptomer, men i vækstsæsonen. Angreb af Pythium er især set i lidt ældre sent-såede kulturer, gerne i september-oktober. Levevis og smittespredning: Phytophthora danner hvilesporer, der kan ligge i jorden i mange år. Det antages, at smitten sker via jord, der spredes til planterne via regnstænk eller ved høst. Fra stokken kan angrebet brede sig op i hovedet. 10-20 C er optimum for svampen. Under lagring kan angreb brede sig, selv ved 0 C. Pythium tracheiphilum antages at have samme levevis som andre jordboende Pythiumarter og kan overleve adskillige år i jorden. frem skredde nt i kinakål af Pythium tru /i i- philun. Bladbasis rådner, først på yderblade. Store, grå til lyst brune, senere blødrådne pletter ses på midtribber. Angrebet breder sig derpå til bladpladen på yder- og hovedblade. (Foto: Kaare Møller). Bekæmpelse: Sædskifte med ophold i kåldyrkningen. Nedpløjning af angrebne planterester. Kålene bør høstes rettidigt og under så tørre forhold som muligt, og køles hurtigt ned. Undgå jord på snitfladen. Opbevaring bør ske ved så lav lagertemperatur som muligt, og så tørt som muligt. Kemisk bekæmpelse er ikke mulig. Latinsk navn: Phytophthora porri (lagerråd), Pythium tracheiphilum (marksymptomer).
Kåltørforrådnelse (Phoma) Når Phoma lingam angriber kål, kaldes sygdommen ofte kåltørforrådnelse. Når raps angribes, kaldes sygdommen ofte rodhalsråd. Phoma på kinakål - bemærk d e små sorte sporehuse. (Foto: L. A. Hobolth. Alle plantedele kan angribes. Tidlige angreb fremkalder brune områder på roden omkring jordoverfladen. Brunfarvningen kan herfra brede sig opad og nedad. Roden kan omringes af angrebet og sortfarves. Angrebne planter dør, eller roden indsnøres i jordoverfladen ( rodhalsråd), hvilket bevirker, at planterne senere vælter ( vættesyge"). Et angreb af tørråd udvikles på roden (heraf navnet). På alle angrebne områder udvikles små, sorte sporehuse. På blade og bladribber fremkommer små, brune eller grå pletter, hvori de sorte sporehuse efterhånden fremkommer. Fra angrebne blade kan angrebet brede sig ind i hovedet. Angreb kan også spredes til rodstokken under høst og herfra brede sig til hovedet under lagring (ved over 0 C). De fleste korsblomstrede arter kan angribes, men modtageligheden varierer. Mest modtagelig er kinakål; herefter kommer rødkål, savojkål, rosenkål og hvidkål. Middel modtagelig er blomkål, broccoli og raps. Angreb kan ske i kimbladstadiet og indtil høst. Phoma på bladribbe af t kinakål. Nielsen). (Foto: Ghita Cordsen Levevis og smittespredning: Svampen kan overleve ca. 3 år på planterester i jorden og er frøbåren. Under fugtige betingelser spredes sporerne med regnplask eller med vinden over større afstande (0,5-4 km). Angrebet udvikles hurtigst ved 16-20 C og 100% relativ luftfugtighed. Bekæmpelse: Sædskifte med 4-5 år mellem korsblomstrede arter, nedpløjning af planterester og god afstand mellem gamle og nye marker samt afstand til vinterrapsmarker. En god etablering gør planterne mindre udsatte for væltesyge. Undgå at få Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
jord på planterne ved høst, og nedkøl til 0 C så hurtigt som muligt. Der er sortsforskelle i modtagelighed. Kemisk bekæmpelse har nogen effekt. Latinsk navn: Phoma lingam. Phomu på hvidkål - bemærk de sorte sporehuse. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). Phoma på rodstok af hvidal ål. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen i i ). Phoma på rodhalsen. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen ).