Fremgang på småøerne for tredje år i træk Befolkningstallet på de danske småøer stiger nu for tredje år i træk. Det er første gang i tyve år, at vi har set en stigning tre år i træk. Måske er det endda første gang i 90 år, men det kan vi ikke vide med sikkerhed, da der er flere huller i data, når man går langt tilbage i tiden. Befolkningsfremgangen fra 2016 til 2019 er hovedsageligt sket for større øer, øer med en skole eller et dagtilbud og øer, der har en kortere sejltid. af Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & konsulent Sarah Steinitz 16. juli 2019 Analysens hovedkonklusioner For første gang siden 1999 har der tre år i træk været fremgang i befolkningstallet på de danske småøer. Fra 2016 til 2019 er folketallet gået frem med 55 personer, svarende til 1,2 pct. af befolkningstallet. Det er 10 ud af de 28 småøer, der har haft fremgang. Heriblandt Fur, Orø, Fejø og Agersø. Det er især de større småøer, hvor der bor over 150 mennesker, der går frem. Ligeledes er der en tendens til, at det især er øer med skole eller dagtilbud, der har fremgang, samt øer, hvor færgetiden er under 25 minutter. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77 20 Mobil 26 20 40 36 md@ae.dk Konsulent Sarah Steinitz Tlf. 33 55 77 16 Mobil 28 68 34 60 ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Flere mennesker bebor de danske småøer AE har pba. tal fra Danmarks Statistisk undersøgt befolkningstallet på 28 danske småøer 1. Tallene viser, at der fra januar 2016 til januar 2019 har været en fremgang i befolkningen på de danske småøer. Samlet set er befolkningstallet steget med 55 personer de seneste tre år på de små øer. Dermed ser vi nu en opbremsning af mange års fald i folketallet. Samlet set bor der i dag 4.538 personer på de 28 småøer. Fordi småøerne samlet set dækker over en forholdsvis lille gruppe mennesker, er der tale om små tal og små bevægelser i tallene. Det samlede folketal på småøerne er gået fra 4.483 personer i 2016 til 4.538 personer i 2019. Kigger man på figur 1, der viser det samlede befolkningstal på småøerne siden 1999, kan man altså se, at en længere nedadgående trend nu for første gang går lidt opad igen. Fremgangen på 55 personer svarer til en forøgelse af det samlede befolkningstal på 1,2 procent. Fremgangen kan dels skyldes tilflytning, dels at der bliver født flere børn på småøerne, eller at beboerne lever længere. Figur 1. Folketal på småøerne 1. januar, 1999-2019 5.600 5.400 5.200 5.000 4.800 4.600 4.400 4.200 5.600 5.400 5.200 5.000 4.800 4.600 4.400 4.200 Befolkningstal Anm.: Følgende øer er medtaget: Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Bågø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø Hjortø, Lilleø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø. Venø, Årø. Aksen begynder ikke i 0. Kilde: AE pba. DST, statistikbanken BEF4 Der findes befolkningstal, der går endnu længere tilbage. Her er det dog ikke muligt at følge udviklingen i hvert enkelt årstal, men der ses i stedet for udvalgte år, jf. figur 2. Ser man på udviklingen i befolkningstallet for de 28 småøer, så det ud til, at det er første gang siden 1925, at der har været fremgang i befolkningstallet tre gange i træk. Det skal dog pointeres, at der ikke findes tal for hvert enkelt år, hvorved ændringerne kan dække over flere år. Fx femårsintervaller. 1 Analysen omfatter de 27 øer i Sammenslutningen af Danske Småøer. Der er 28 øer i analysen, fordi DST opgør Askø og Lilleø hver for sig. 2
Figur 2. Folketal 1. januar, småøer, 1901-2019 12.000 10.000 8.000 6.000 2.000 0 12.000 10.000 8.000 6.000 2.000 0 Befolkningstal Anm.: Følgende øer er medtaget: Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Bågø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø Hjortø, Lilleø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø. Venø, Årø. Kilde: AE pba. DST, statistikbanken BEF4 Det ses dog også af figur 2, at selvom den seneste udvikling fra 2016 til 2019 dækker over en lille fremgang i befolkningstallet på 55 personer, så har befolkningstallet for småøerne været faldende siden 1920 erne, hvor der boede mere end 10.000 personer på de danske småøer. Nu bor der under det halve, nemlig omkring 4.500 personer. Større øer har oplevet fremgang, mindre øer har oplevet fortsat fald i folketallet Fremgangen på 55 personer eller 1,2 procent fra 2016 til 2019 dækker over, at nogle øer har oplevet langt større stigninger, og andre har oplevet fald. Hvordan udviklingen har set ud på de enkelte øer fremgår af tabel 1. 10 af øerne har haft fremgang i befolkningstallet fra 2016 til 2019. Det gælder øerne Agersø, Bjørnø, Bågø, Drejø, Fejø, Fur, Hjarnø, Omø, Orø samt Strynø, mens 15 øer har haft faldende befolkningstal. Det er fx øer som Barsø, Birkholm, Endelave og Lyø. Det skal dog pointeres, at der er tale om forholdsvis små forskydninger. Flere af ændringerne er på 5 personer eller derunder. Går vi helt ned og kigger på de enkelte øer, ser det ud til, at øens størrelse, færgetiden til fastlandet, og om der findes en skole eller daginstitution på øen, spiller en rolle for befolkningsudviklingen. 3
Tabel 1. Befolkningstal på danske små øer, 2016-2019, 1. januar 2016 2019 Ændring Agersø 174 189 15 8,6 Anholt 145 127-18 -12,4 Askø 39 36-3 -7,7 Avernakø 114 106-8 -7,0 Barsø 22 15-7 -31,8 Birkholm 12 8-4 -33,3 Bjørnø 34 35 1 2,9 Bågø 24 27 3 12,5 Drejø 65 69 4 6,2 Egholm 44 44 0 0,0 Endelave 167 156-11 -6,6 Fejø 442 473 31 7,0 Femø 119 119 0 0,0 Fur 765 780 15 2,0 Hjarnø 106 113 7 6,6 Hjortø 7 7 0 0,0 Lilleø 7 6-1 -14,3 Lyø 96 86-10 -10,4 Mandø 43 33-10 -23,3 Nekselø 19 17-2 -10,5 Omø 156 163 7 4,5 Orø 850 933 83 9,8 Sejerø 351 336-15 -4,3 Skarø 32 31-1 -3,1 Strynø 186 188 2 1,1 Tunø 114 111-3 -2,6 Venø 195 180-15 -7,7 Årø 155 150-5 -3,2 Total 4.483 4.538 55 1,2 Anm.: Følgende øer er medtaget: Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Bågø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø Hjortø, Lilleø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø. Venø, Årø. Kilde: AE pba. DST, statistikbanken BEF4 4
Nedenfor har vi kigget på, hvordan befolkningstallet har ændret sig samlet set på øerne, fordelt efter øens størrelse i 2016. Samlet set har de ti øer, der havde mere end 150 beboere i 2016 oplevet en fremgang på i befolkningstallet på 3 procent fra 2016 til 2019. Omvendt har de mindre øer, der havde op til og med 150 beboere i 2016, oplevet en reduktion i befolkningstallet samlet set i samme periode på 5 procent. Tabel 2. Udvikling i befolkningstallet fordelt øens størrelse 2016-2019 Mindst 150 beboere (1. januar 2016) 107 3,1 Optil og med 150 beboere (1. januar 2016) -52-5,0 I alt 55 1,2 Anm.: Øer med mindst 150 beboere i 2016 omfatter: Agersø, Endelave, Fejø, Fur, Omø, Orø, Sejerø, Strynø, Venø og Årø. De resterende 18 øer har op til og med 150 beboere. Kilde: AE på baggrund af DST, statistikbanken BEF4 samt oplysninger. I tabel 3 har vi fordelt udviklingen siden 2016 efter om transportafstanden til fastlandet er på mindst 25 minutters sejlads. 2 Tabel 3. Udvikling i befolkningstallet fordelt på sejltid 2016-2019 Lang sejltid, mindst 25 min. -68-4,1 Kort sejltid, under 25 min. 123 4,4 I alt 55 1,2 Anm: Opdelingen på sejltid til og fra øen pba. Ø-passet lavet af Sammenslutningen af Danske Småøer. Kilde: AE på baggrund af DST, statistikbanken BEF4 samt oplysninger fra Sammenslutningen af Danske Småøer De øer, der har en sejltid på 25 minutter eller derover, har samlet set haft et fald i befolkningstallet på 68 personer eller ca. 4 procent siden 2016, mens de øer 3, der har en sejltid på under 25 minutter, samlet set har haft en fremgang på 123 personer eller 4,4 procent siden 2016 4. Se figur 3 og tabel 2. På samme vis har vi set på, hvordan det går på øerne alt efter, om der er en skole eller daginstitution på øen. 5 I tabel 3 ses udviklingen i befolkningstallet, fordelt på om øen har skole eller daginstitution. Det overordnede billede er, at befolkningstallet på de øer, som har en skole eller et dagtilbud, er steget med 71 personer fra 2016-2018., mens de øer, som ikke har skole eller dagtilbud, samlet set har haft en tilbagegang i befolkningstallet på 27 personer. Det skal dog pointeres, at der er en tendens til, at det især er de større småøer, der har en skole. 2 Følgende 17 øer har mindst 25 minutters transporttid: Anholt, Askø, Avernakø, Birkholm, Bågø, Drejø, Endelave, Femø, Hjortø, Lilleø, Lyø, Mandø, Omø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø. Man kører dog til Mandø. Det er muligt to gange dagligt. Køreturen tager 45 min. Orø har to færger. Den ene tager 6 min. 3 Blandt de 17 øer, hvor transporttiden er mindst 25 minutter til fastlandet, har alle på nær 6 øer haft et fald i befolkningstallet fra 2016 til 2019, når man ser på de enkelte øer. De seks øer har enten haft uændret befolkningstal eller meget små stigninger 4 Blandt de 11 øer, hvor transporttiden er under 25 minutter, har 7 af øerne haft en stigning i befolkningstallet eller uændret befolkningstal. De resterende fem øer har enten haft en mindre tilbagegang på under 10 personer bortset fra Venø, der har haft et fald i befolkningstallet på 15 personer. 5 Kategoriseringen er foretaget af Sammenslutningen af Danske Småøer. Følgende øer har enten skole eller dagtilbud: Anholt, Fejø, Fur, Omø, Orø, Sejerø, Strynø, Tunø. Endelave skole er lukket i 2018. 5
Tabel 4. Udvikling i befolkningstallet fordelt på, om øen har skole eller dagtilbud 2016-2019 Har skole eller dagtilbud 102 3,4 Har ikke skole eller dagtilbud -47-3,2 I alt 55 1,2 Anm: Opdelingen på om øen har skole eller ej er lavet af Sammenslutningen af Danske Småøer. Kilde: AE på baggrund af DST, statistikbanken BEF4 samt oplysninger fra Sammenslutningen af Danske Småøer Der kan være mange forklaringer på, at befolkningstallet på de danske småøer er i fremgang. Det kan både skyldes øget nettotilflytning; at der fødes flere børn på øerne, og så kan der være en effekt af, at folk i det hele taget lever længere (hvilket i mindre grad trækker befolkningstallet ned end tidligere). Faktum er dog, at flere danske småøer nu oplever en fremgang i befolkningstallet for første gang i lang tid. En fremgang, der nu har holdt tre år i træk. Nogle øer kæmper fortsat med at holde fx købmanden og skolen kørende, og med at få færgetiderne til at gå op, så de passer til både pendlere, erhvervsdrivende og turister. Den danske stat, EU-midlerne og kommunerne rundt om i landet spiller en stor rolle for at holde hånden under udviklingen på øerne især der, hvor det er svært i disse år. Denne analyse peger på, at befolkningsudviklingen kan vende. Flere af øerne oplever markant fremgang i disse år, bl.a. en ø som Fejø, der for bare et par år siden sloges med faldende folketal. Forudsætningen for at det er muligt at vende udviklingen er ofte, at der er den basale infrastruktur. Det handler i ø-sammenhæng om bl.a. færgetider, indkøbsmuligheder, skole og internet. 6