I modtager her spørgeskemaet, InklusionsProfilen, der tager udgangspunkt i 4

Relaterede dokumenter
2. I hvor høj grad er Inklusionsstrategiens mindset implementeret i dagtilbuddet/skolen? - Ledelsen

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Efter tabellen følger en kort oplistning af de elementer, der indgår i Herning Kommunes Inklusionsstrategi, men som ikke fremgår i ekspertgruppens

Pixiudgave Til fagprofessionelle

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

PROCEDURE FOR OMGÆNGERE BØRNEHAVE OG INDSKOLINGEN HERNING KOMMUNE

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Mål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie

Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Statusrapport om inklusion

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding

Statusrapport om inklusion

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Opfølgning på mål for Budget 2017

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Udviklingsplan for Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Netværk på dagtilbudsområdet

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats

Børnecenter Nord Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børneliv Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børneby Øst Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Styrkede pædagogiske læreplaner

Tilpasning af indsats

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI. Fritidshjem og -klubber

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber

Timring Læringscenter

FAKTA OM KOMMUNEN. Herning Kommunes samlede areal udgør 1.322,83 km2. 26 SKOLEDISTRIKTER

Mål i Budget 2018 Børn og Unge

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Udviklingsplan Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning

Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Tilsynsrapporten tager afsæt i de Kommunale mål og rammer for tilsyn hos kommunale dagplejere.

SINDING-ØRRE MIDTPUNKT

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Tilsynsrapport 2018 FOR DE KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER. Herning Kommune CENTER FOR BØRN OG LÆRING

Overblik over forandringer til Budget 2016

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011

Tema Beskrivelse Tegn

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

Ny Nordisk Skole-institution.

UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Overblik over forandringer til Budget 2016

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

EFFEKT OG KVALITET. Anne-Mette Brandt, dagtilbudschef Nina Jæger, dagtilbudsleder

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Udviklingsplan for Gullestrup Skole

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Kvalitetsstrategi. for evaluering og dokumentation

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016

PULS Tilsyn. Handleplan for tilsyn i Thisted Kommunes Dagtilbud August 2019

Rapport: 4,0 3,0 3,5 3,0

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER FORÆLDRENE. til en antimobbestrategi, der virker

EVALUERING AF PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017

Forældretilfredshed og Indhold

Højmark Børneverden Trivselspolitik & Antimobbestrategi

Den nye styrkede læreplan i Kløvedalen

Trivselsmåling

VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

Sammenhæng. Mål. Tegn

Den pædagogiske læreplan

FORÆLDRETILFREDSHED 2013

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Transkript:

Kære dagtilbud og skoler i Herning Kommune I modtager her spørgeskemaet, InklusionsProfilen, der tager udgangspunkt i 4 pejlemærker, der kendetegner en inkluderende institution/skole. De 4 pejlemærker er: Alle arbejder vidensbaseret og systematisk Forældre inddrages som en resurse Der tilbydes forskellige tiltag til forskellige behov Der arbejdes med en tydelig implementeringsplan i en evalueringskultur Der er 20 spørgsmål i alt, som er udformet på baggrund af Inklusionsstrategiens rammer for det inkluderende arbejde og de kommunale årsmål. Besvarelserne vil genere data, der er med til at indikere, inden for hvilke pejlemærker, I som dagtilbud eller skole med fordel kan sætte ind i den kommende periode i forhold til at arbejde så inkluderende som muligt. Spørgeskemaet vil tage ca. 15 min. at besvare. 1. Institutionstype? (1) Dagtilbud (2) Skole 2. I hvor høj grad er Inklusionsstrategiens mindset implementeret i dagtilbuddet/skolen? I høj grad I nogen grad I mindre grad

I høj grad I nogen grad I mindre grad Ledelsen (3) (4) (5) Medarbejderne (3) (4) (5) Forældrebestyrelsen (3) (4) (5) Forældrene (3) (4) (5) 1. Pejlemærke: Alle arbejder vidensbaseret og systematisk Beskrivelse af pejlemærke: Arbejdsgange skal være nedskrevet og kendt af alle i dagtilbuddet/skolen Hvor det er muligt, skal det bygge på et vidensbaseret grundlag Det gælder ift.: Ressourcepersoners placering og funktioner Beskrivelse af overgange på både generelt og differentieret niveau Implementerings- og evalueringsplaner for evidensbaserede programmer Inddragelse af forældre som en ressource Handleplaner og udviklingsplaner for alle børn Årshjul for internt/eksternt samarbejde 3. Hvor mange AKT uddannede ressourcepersoner arbejder i dagtilbuddet/skolen?

4. Foreligger der en beskrivelse af AKT funktionen og arbejdsopgaven? (3) Beskrivelsen er under udarbejdelse 5. Hvordan vurderes kvaliteten af AKT funktionen ift.? Høj kvalitet Udemærket kvalitet Lav kvalitet Vejledning af medarbejdere? (1) (2) (3) Vejledning af forældre? (1) (2) (3) Hvor fleksibelt kan AKT funktionen udføres? (1) (2) (3) 6. Foreligger der en beskrivelse af overgangene ift. den generelle praksis? (3) Beskrivelsen er under udarbejdelse 7. Foreligger der en beskrivelse af overgangene ift. den differentierede praksis, der er rettet mod børn i udsatte positioner? (3) Beskrivelsen er under udarbejdelse

8. Laver dagtilbuddet en overgangsvurdering på alle skolestartere i Hjernen&Hjertet?, på alle, kun nogle 8. Har skolen fulgt op på overgangsvurderingen ved at orientere sig i den samlede Børneprofil og integreret den viden i barnets elevplan?, ift. alle børn, kun på nogle børn 9. Hvilke evidensbaserede metoder anvendes i dagtilbuddet/skolen? (1) LP (2) PALS (3) DUÅ (4) Herningmodel Dagtilbud (7) Herningmodel Skole (5) Idrætsinstitution (6) Andet 10. Hvor tilfredse er I med jeres evidensbaserede program? (1) Meget tilfreds (2) Tilfreds

(3) Mindre tilfreds (4) Utilfreds 2. Pejlemærke: Forældre inddrages som en ressource Alle dagtilbud og skoler arbejder med det inddragende forældresamarbejde. Dagtilbuddets/skolens værdigrundlag skal indeholde en handleplan for forældreintroduktionen eller en henvisning til en selvstændig handleplan for forældreintroduktionen. Handleplanen kan fx indeholde bud på rollefordelingen, gensidige forventninger til samarbejdet samt en skabelon for mødestrukturen til diverse forældremøder. Alle dagtilbud og skoler skal have en vidensbaseret antimobbestrategi, der er kendt på alle niveauer, både af børn, forældre, medarbejdere og ledelse. Antimobbestrategien skal både omfatte et forebyggende og indgribende perspektiv. Dagtilbuds- og skoleledelsen udarbejder en procedure for henholdsvis det generelle og det udvidede forældresamarbejde, der inddrager forældrene som en ressource. (Udvidet forældresamarbejde = Forældresamarbejdet om børn i udsatte positioner) 11. I hvor høj grad inddrages forældrene i det inkluderende arbejde i dagtilbuddet/skolen? (4) I meget høj grad (1) I høj grad (2) I nogen grad

(3) I mindre grad 12. Omfatter værdigrundlaget: Ja Nej Handleplanen er under udarbejdelse En handleplan for forældreintroduktion? (1) (2) (3) En henvisning til en handleplan for (1) (2) (3) forældreintroduktion? 13. Foreligger der en procedure for det generelle forældresamarbejde? (3) Proceduren er under udarbejdelse 14. Foreligger der en procedure for det udvidede forældresamarbejde? (3) Proceduren er under udarbejdelse

15. Afkryds, hvis I arbejder med følgende forældre- og trivselsprogrammer: (1) Fri for Mobberi (dagtilbud og indskolingen) (2) Mobningens ABC (mellemtrinnet) (3) DropMob (skabelon til antimobbestrategi) (4) Den usynlige klassekammerat (dialogmateriale til forældresamarbejdet) (8) DCUM - Sammen mod mobning (6) Redskaber fra Forældrefiduser (7) Redskaber fra Børns Vilkår (9) Redskaber fra inklusionsklar.dk (5) Andet? 16. Foreligger der en antimobbestrategi/handleplan mod mobning i dagtilbuddet, som er velkendt på alle niveauer?, der ligger en antimobbestrategi/handleplan, som er velkendt af alle (3) Der foreligger en antimobbestrategi/handleplan, men den er ikke kendt af alle (4) Nej, der foreligger ikke en antimobbestrategi/handleplan 16. Foreligger der en antimobbestrategi i skolen, som er velkendt på alle niveauer?, der foreligger en antimobbestrategi, som er kendt på alle niveauer (2) Der foreligger en antimobbestrategi, men den er ikke kendt på alle niveauer (3) Nej, der foreligger ikke en antimobbestrategi 3. Pejlemærke: Der tilbydes forskellige tiltag til forskellige behov

Fundamentet for at kunne tage dette perspektiv er, at børn og voksne respekterer, at alle er forskellige og at det i sig selv er en styrke. Vi skal praktisere følgende citat: "Forskellighed har den fordel, at den i en globaliseret verden bidrager til børnenes udvikling af tolerance, accept og forståelse af, at vi er forskellige mennesker i vores samfund" Praksis er kendetegnet ved: Der anvendes aktivitetsdifferentiering, så alle børn og unge er aktive deltagere. Der er en klar taksonomi ved opstilling af læringsmål. Målene opstilles så præcise, at de er målbare og viser progressionen i læringen. Gennemsigtighed så forældrene kan følge progressionen. Testresultater bruges i dialogen omkring børnenes læring. Målene er synlige i læringsmiljøet og kendte for børnene og de unge. Læreplanstemaerne i dagtilbud skal bruges som udgangspunkt for de individuelle udviklingsplaner for børnene. Lederen har viden om, hvilke kommunale indsatser, der findes til at styrke, at alle børn kan være en del af fællesskabet. Forebyggende og tidlig opsporende indsats med CBF. Fra august 2016: En viden om RessourceCenterMøder, ELEVator og inddragende netværksmøder 17. I hvor høj grad arbejdes der med en inkluderende praksis ud fra følgende? Høj grad Nogen grad Mindre grad Slet ikke Differentierede læreprocesser (3) (2) (1) (4)

Høj grad Nogen grad Mindre grad Slet ikke Klasseledelse/gruppeledelse (3) (2) (1) (4) Pædagogisk IT (3) (2) (1) (4) Målbevidst læring (3) (2) (1) (4) 18. Har du som leder kendskab til Herning Kommunes forebyggende og behandlende indsatser i CBF (fx PMTO, DUÅ, KIFF mm.)? (2) Jeg kender nogle, men ikke alle (3) Nej 19. Har dine medarbejdere kendskab til Herning Kommunes forebyggende og behandlende indsatser i CBF (fx PMTO, DUÅ, KIFF mm.)?, alle har kendskab (2) Nogle har kendskab (3) Ingen har kendskab 4. Pejlemærke: Der arbejdes med en tydelig implementeringsplan i en evalueringskultur Dagtilbud og skoler skal løbende arbejde med at implementere og vedligeholde inkluderende og evidensbaserede indsatser i egen organisation for at sikre målopfyldelse.

20. Findes der implementerings- og evalueringsplaner for de inkluderende og evidensbaserede indsatser/programmer, som dagtilbuddet/skolen arbejder med? Ja Nej Implementeringsplaner (1) (2) Evalueringsplaner (1) (2) 20a. Indeholder implementeringsplanen opgaver på: Ja Nej Lederniveau? (1) (2) Medarbejderniveau? (1) (2) Forældreniveau? (1) (2) 20b. Indeholder evalueringsplanen en oversigt over møder, der vurderer effekten af de inkluderende læringsmiljøer? Mange tak for jeres besvarelse.

De generede data vil blive sendt efterfølgende og disse vil være udgangspunkt for en årlig kvalitetsdialog med forvaltningen. Første kvalitetsdialogsamtale vil ligge i første/andet kvartal af 2017. Data fra spørgeskemaet er også udgangspunkt for udfyldelsen af forandringsmodellen og indsatsplanen også kaldet radiomodellen. For dagtilbud vil dialogen finde sted på det årlige kontraktmøde. For skoler vil dialogen finde sted på et årligt opsamlingsmøde på kvaltietsrapporten.