Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed. 3. udgave

Relaterede dokumenter
Læs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed

Læs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Ulla Neergaard & Ruth Nielsen. EU ret. 7. reviderede udgave

DEL 1 INSTITUTIONER, REGULERING OG RETTIGHEDER...

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden

Lov om forbud mod forskelsbehandling

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Det indre marked og introduktion til varernes frie bevægelighed

Lov om tjenesteydelser i det indre marked

Del I EU-rettens virkninger i medlemsstaterne. Fri bevægelighed. Domstolskontrollen

Martine Stagelund Hvidt. Danske sociale pensioner i EU-retlig og ligestillingsretlig belysning

Den europæiske arrestordre og retten til erstatning for frihedsberøvelse

Folkeret og dansk ret

Indholdsfortegnelse. Del I: EU-rettens virkninger i medlemsstaterne. Kapitel 1 EU-rettens forrang 13. Kapitel 2 Direkte virkning 16

Erhvervsjura EU-RET. Ikke-diskriminationsprincippet. EU-ret, 24. oktober 2006 ERHVERVSJURA. adjunkt., ph.d., Charlotte Bagger Tranberg

Forelæsning d. 7. februar 2013, Kompetencetildeling Se slide 02 om kompetencedeling i EU-ret mappe indhold

Sekundær EU-opholdsret

ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED

Lærebog i personskadeerstatning

ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED

Nye optjeningskrav i børne- og ungeydelsen. Forholdet til 883/04

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Notat om den danske regulering af udlændinges erhvervelse af udlejningsejendomme. mulighederne for stramninger

Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forskelsbehandlingsloven

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering

portræt af en generalklausul

TEKNISK GENNEMGANG AF E-HANDELSPAKKEN

KONKURRENCERÅDETS KONTROL MED ULOVLIG EU-STATSSTØTTE

Den europæiserede vikar

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

6269/17 jn/ag/kf/sl 1 DG B 1C

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER

Europa-Parlamentet OG Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

Notat til Europaudvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-457/12, S

FONDENES RETSFORHOLD

Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning. EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011 dom i Clauder-sagen (sag E- 4/11).

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Claus Juel Hansen Jonas Blegvad Jensen. Aktieoptionsloven. med kommentarer. 2.

Folketinget Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget & Erhvervsudvalget

Vikarloven med kommentarer

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 1

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Henrik Steffensen, Lykke Skødt, Jan-Christian Nilsen & Jan Fedders. Årsrapporten

Ny revisorlovgivning 2016/2017 De største ændringer Lars Kiertzner og Niklas Tullberg Hoff

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Merete Andersen. Moms 2. Fritagelser og lønsumsafgift

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52

Når revisorer sladrer særlige rapporteringspligter

Europaudvalget EUU alm. del E 23 Offentligt

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

Læs mere om udgivelsen på International handelsret studiehæfte

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Ruth Nielsen. Ligebehandlingsloven. med kommentarer

Børnevenlig retspleje

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

Juridisk vurderingsnotat om Metock-dommen. EF-domstolen afsagde den 25. juli 2008 dom i Metock m.fl. (sag C127/08).

Opkrævningsloven med kommentarer

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER

TRE SKRIDT FREM OG TO TILBAGE?

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Torben Kristensen. Offentlig revision. Juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision

JAKOB JUUL-SANDBERG. Forbedringer. - energibesparende foranstaltninger i lejeretlig belysning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Astrid Millung-Christoffersen. Virksomhedspant. Særligt ud fra et tingsretligt perspektiv

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( )

Nye Tider. Nye Krav.

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Besvarelsen må maksimalt have et omfang på anslag (inkl. mellemrum).

Medieret frihed og ansvar

Ejendomsmæglerloven med kommentarer

Eksamensopgave EU ret, HA(jur.), maj 2019

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt

1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE AFGRÆNSNING KILDEKRITIK 5

JETTE THYGESEN. Emballage afgift. i miljø- og afgiftsretlig belysning. JuriST- og ØkoNomforbuNdETS

KONKURRENCE- OG KUNDEKLAUSULER

ÆNDRINGSFORSLAG

Strafferet og menneskeret

Del I EU-rettens virkninger i medlemsstaterne

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0638 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

FOR JURIDISK RÅDGIVNING

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Anders Ørgaard. Sikkerhed i løsøre. 9. udgave

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 2

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Medarbejdernes retsstilling ved grænseoverskridende overtagelse og fusion

DA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Martina Dlabajová for ALDE-Gruppen

DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 77. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/38/EF af 29. april 2004

RETTEN KARSTEN ENGSIG SØRENSEN POUL RUNGE NIELSEN JENS HARTIG DANIELSEN JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

EF-Domstolen underkender landbrugslovens bopælspligt

Ophavsretsloven med kommentarer

Forslag. Lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 12, 18, 40, 44 og 52,

Kommunerne og statsstøttereglerne

E-Handelsloven. med kommentarer

C Statistik over retssagerne ved Retten

Juridisk fortolkningsnotat om sagerne C-456/12, O. m.fl., og sag C- 457/12, S. m.fl.

Mødedokument ERRATUM. til betænkning

Orienteringsbrev til kommunerne nr. 10/08

Moms 3 Momspligtig værdi

Betalingskorrektion Omgørelse Skatteforbehold Omvalg

DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 77. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/38/EF af 29. april 2004

Transkript:

Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET Fri bevægelighed 3. udgave

Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed 3. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København 2018 ISBN 978-87-619-4043-8 Omslag: Axel Surland, Ljungbyhed Sats og tryk: AKAPRINT a/s, Aarhus Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes.

Indholdsfortegnelse Forord 5 Forkortelser 13 Kapitel 1: EU-Domstolen og dens fortolkningsstil 15 1. Introduktion 15 2. Generelt om EU-Domstolen 15 2.1. EU-Domstolens sammensætning 16 2.2. EU-Domstolens funktioner generelt 16 2.3. Sagstyper, m.m. 17 2.3.1. Traktatbrudssager 17 2.3.2. Annullationssøgsmål 18 2.3.3. Præjudicielle afgørelser 20 2.3.3.1. Hvem kan spørge 20 2.3.3.2. Hvem har pligt til at spørge 21 2.3.3.3. Acte clair-doktrinen 22 2.3.3.4. Ugyldighed 22 2.3.3.5. Hvad EU-Domstolen kan udtale sig om 22 2.3.4. Udtalelser om indgåelse af traktater med tredjelande 24 2.3.5. Passivitetssøgsmål 24 2.3.6. Erstatningssager 25 2.3.7. Personalesager 25 2.3.8. Voldgift 25 2.3.9. Foreløbige forholdsregler 25 2.4. Retten 25 3. EU-Domstolens fortolkningsstil 27 3.1. Ordlydsfortolkning 29 3.2. Sammenhæng og helhed 29 3.3. Formålsfortolkning (teleologisk fortolkning) 29 3.4. EU-rettens udviklingstrin 30 3.5. Objektiv og subjektiv fortolkning 30 4. Særligt vigtige principper etableret af EU-Domstolen 31 4.1. EU-konform fortolkning 32 4.1.1. Generelt om pligten til EU-konform fortolkning 32 4.1.2. Betydningen af fortolkning contra legem 34 4.2. Direkte virkning 34 4.2.1. Generelt om direkte virkning 35 4.2.2. Forskellige regeltypers direkte virkning 35 4.3. EU-rettens forrang 39 4.4. Statsligt erstatningsansvar for fejlimplementering 41 5. I øvrigt om domslæsning 44 5.1. Den formelle del 44 5.2. Det relevante retsgrundlag 47 5.3. De faktiske omstændigheder og de præjudicielle spørgsmål 47 5.4. Svarene 47 5.5. Sagsomkostninger og den operationelle del 48 Kapitel 2: Generelt om fri bevægelighed 50 1. Introduktion 50 2. Det indre marked 53 3. Vægtning af relevante retskilder 54 4. Anvendelsesområde og visse væsentlige begreber 56 4.1. Samspillet mellem de enkelte friheder 56 4.2. De berettigede, m.m. 56 4.3. De forpligtede, m.m. 57 4.4. Interne forhold 60 4.5. Økonomiske aktiviteter 61 4.6. Medlemsstaternes kompetencer 61 4.7. Omvendt diskrimination 62

8 Indholdsfortegnelse 4.8. Omgåelse og misbrug 62 4.9. Sekundær regulering 63 4.10. Bagatelregel 64 5. Forbud 64 5.1. Diskriminationsforbuddet 65 5.2. Restriktionsforbuddet 66 5.3. Markedsadgang 67 5.4. Gensidig anerkendelse 68 6. Legitime hensyn 69 6.1. Traktatfæstede hensyn 70 6.2. Domstolsskabte hensyn 71 6.3. Betydningen af sondringen efter hindringens art 71 6.3.1. Den første tilgang 71 6.3.2. Den anden tilgang 73 6.3.3. Den tredje tilgang 74 6.4. Usikkerheden om retstilstanden 76 6.5. Egnethed 77 6.6. Det virkelige formål 77 6.7. Økonomiske hensyn 78 6.8. Grundretskontrol 79 6.9. Proportionalitetsprincippet 84 Kapitel 3: Varer 87 1. Introduktion 87 2. Kort om art. 34 TEUF 87 3. Begrebet varer 88 4. De berettigede og de forpligtede 89 5. Kvantitative indførselsrestriktioner 90 6. Foranstaltninger med tilsvarende virkning 91 6.1. Dassonville 91 6.2. Cassis de Dijon 92 6.3. Domspraksis i 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne 93 6.4. Keck 94 6.5. Påhængsvognssagen 94 6.6. Domspraksis efter Påhængsvognssagen 96 6.7. Sammenfatning vedrørende forbuddet i art. 34 TEUF 98 7. Legitime hensyn 99 7.1. Art. 36 TEUF 99 7.2. Cassis de Dijon-princippet 102 7.3. Grundretskontrol 105 7.4. Proportionalitetsprincippet 106 7.5. Sammenfatning 106 7.5.1. Kvantitative indførselsrestriktioner 107 7.5.2. Produktkrav 107 7.5.3. Anvendelseskrav 108 7.5.4. Øvrige krav, herunder i særdeleshed om markedsføring 109 8. Art. 35 TEUF vedrørende eksportrestriktioner 109 8.1. Forbuddets karakter 110 8.2. Eventuelle undtagelsesmuligheder 113 8.3. Sammenfatning 114 9. Art. 37 TEUF vedrørende statslige handelsmonopoler 114 9.1. Forbuddets karakter 115 9.2. Eventuelle undtagelsesmuligheder 117 9.3. Sammenfatning 118 10. Toldunion 118 10.1. Forbud mod told og afgifter med tilsvarende virkning 118 10.1.1. Forbuddets karakter 118 10.1.2. Eventuelle undtagelsesmuligheder 119 10.1.3. Sammenfatning 120 10.2. Diskriminerende interne afgifter 120 10.2.1. Forbuddets karakter 121 10.2.2. Eventuelle undtagelsesmuligheder 123 10.2.3. Sammenfatning 123

Indholdsfortegnelse 9 10.3. Forholdet mellem art. 30 og 110 TEUF 124 10.4. Forholdet til art. 34 TEUF 126 Kapitel 4: Tjenesteydelser 128 1. Introduktion 128 2. Kort om art. 56 TEUF 130 3. Begrebet tjenesteydelser 131 3.1. Ydelser mod betaling 131 3.2. Forholdet til de andre fri bevægelighedsregler 132 4. De berettigede og de forpligtede 134 5. Diskriminationsforbud og/eller restriktionsforbud 135 5.1. Nationalitet 136 5.2. Krav om etablering 136 5.3. Bopælskrav 137 5.4. Krav om tilladelse, registrering m.v. 137 5.5. Skat 137 5.6. Forbud mod visse salgsformer 138 5.7. Forbud mod reklamer 138 5.8. Hindringer for arbejdsgivere, der bevæger arbejdskraft 139 5.9. Forbud mod spil og lotteri 140 5.10. Sundhedsydelser 141 6. Legitime hensyn 142 6.1. Ordre public 142 6.2. Udøvelse af offentlig myndighed 143 6.3. Domstolsskabte hensyn 144 6.3.1. Sikringen af sammenhængen i en beskatningsordning, m.m. 144 6.3.2. Den sociale sikringsordnings økonomiske ligevægt 144 6.3.3. Beskyttelsen af arbejdstagere 146 6.3.4. Den sociale beskyttelse 146 6.3.5. Formål af kulturel art 147 6.4. Grundretskontrol 147 6.5. Proportionalitetsprincippet 149 6.6. Sammenfatning vedrørende legitime hensyn 150 7. Servicedirektivet 151 7.1. Ikrafttræden og gennemførelse 151 7.2. Formål 151 7.3. Anvendelsesområde, m.m. 151 7.4. Definitioner 154 7.5. Centrale bestemmelser vedrørende fri udveksling af tjenesteydelser 155 7.6. Centrale bestemmelser vedrørende tjenestemodtageres rettigheder 159 7.7. Sammenfatning 160 Kapitel 5: Etablering 161 1. Introduktion 161 2. Kort om art. 49 og 54 TEUF 162 3. Begrebet etablering 163 4. De berettigede og de forpligtede 164 5. Diskriminations- og/eller restriktionsforbud 165 5.1. Nationalitet 167 5.2. Bopæl 168 5.3. Forbud mod etablering i flere lande 169 5.4. Kvalifikationskrav 169 5.5. Begrænsninger i adgangen til at anvende professionelle titler 169 5.6. Diskriminerende oversættelser 170 5.7. Beskatning 171 5.8. Begrænsning af antallet af tilladelser 172 5.9. Kollektive kampskridt 173 6. Legitime hensyn 173 6.1. Om art. 52 TEUF 173 6.1.1. Den offentlige orden 174 6.1.2. Den offentlige sikkerhed 174 6.1.3. Den offentlige sundhed 175 6.2. Udøvelse af offentlig myndighed 176

10 Indholdsfortegnelse 6.3. Domstolsskabte hensyn 178 6.3.1. Beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder 179 6.3.2. Sikring af sammenhængen i en beskatningsordning, m.m. 179 6.3.3. God handelsskik 179 6.3.4. Forbrugerbeskyttelse 180 6.4. Grundretskontrol 180 6.5. Proportionalitetsprincippet 181 6.6. Sammenfatning vedrørende legitime hensyn 181 7. Servicedirektivet 181 7.1. Definitioner 182 7.2. Centrale bestemmelser vedrørende etableringsfrihed for tjenesteydere tilladelser 183 7.3. Centrale bestemmelser vedrørende etableringsfrihed for tjenesteydere forbudte krav og krav, der skal evalueres 186 7.4. Sammenfatning 191 Kapitel 6: Kapital 192 1. Introduktion til kapitalens fri bevægelighed 192 2. Kort om art. 63 TEUF 194 3. Begrebet kapitalbevægelser 194 4. De berettigede og de forpligtede 197 5. Interne forhold 198 6. Diskriminationsforbud og/eller restriktionsforbud 199 6.1. Nationalitet 200 6.2. Krav om administrativ tilladelse 201 6.3. Bopælskrav 201 6.4. Krav vedrørende kreditinstitutters etablering, m.v. 203 6.5. Privatisering 203 6.6. Beskatning 205 6.7. Arv 209 7. Legitime hensyn 210 7.1. Hensynene i art. 65 TEUF 211 7.1.1. Hensynet til i skattelovgivningen at sondre imellem skatteydere 212 7.1.2. Nødvendige foranstaltninger, offentlig orden og sikkerhed, m.m. 213 7.2. Domstolsskabte hensyn 215 7.2.1. Sikring af energiforsyningen, m.m. 216 7.2.2. Bevarelse af sunde og lige konkurrencevilkår på markederne 217 7.2.3. Nødvendigheden af at sikre skattebetalingen og en effektiv skattekontrol, m.m. 217 7.2.4. Sammenhængen i beskatningsordningen 218 7.2.5. Den fysiske planlægning, m.m. 219 7.2.6. Opretholdelse af et landbrugserhverv, m.m. 219 7.2.7. Rent økonomiske hensyn 221 7.2.8. Den offentlige sundhed, m.m. 221 7.3. Grundretskontrol 222 7.4. Retssikkerhedsprincippet 222 7.5. Proportionalitetsprincippet 223 7.6. Sammenfatning vedrørende legitime hensyn 224 Kapitel 7: Arbejdskraft 225 1. Indledning 225 2. Retskilder 227 2.1. Primærretten 227 2.1.1. Traktatbestemmelser: art. 45, 18 og 20-25 TEUF 227 2.1.1.1. Art. 45 TEUF 227 2.1.1.2. Det generelle forbud mod diskrimination pga. nationalitet i art. 18 TEUF 228 2.1.1.3. Udveksling af unge arbejdstagere 228 2.1.1.4. Unionsborgeres fri bevægelighed, art. 20-25 TEUF 229 2.1.2. Almindelige retsprincipper og grundlæggende rettigheder. EU s Charter om grundlæggende rettigheder 229 2.2. Sekundærlovgivningen 229 2.2.1. Forordningen om vandrende arbejdskraft 229 2.2.2. Forordningen om koordinering af social sikring 230 2.2.3. Opholdsdirektivet 232 2.2.4. Håndhævelsesdirektivet vedrørende arbejdskraftens fri bevægelighed 232

Indholdsfortegnelse 11 3. Personelt anvendelsesområde 233 3.1. Pligtsubjekter 233 3.2. Rettighedssubjekter: arbejdstagerbegrebet i EU-retten 234 3.2.1. Førstegangsjobsøgende 234 3.2.2. Arbejdstagere i job 235 3.2.3. Tidligere beskæftigede, der har bevaret deres arbejdstagerstatus 236 3.2.4. Forhenværende arbejdstagere, der ikke længere har kontakt med arbejdsmarkedet 237 3.2.5. Familiemedlemmer til vandrende arbejdstagere 238 3.3. Rettighedssubjekter: arbejdsgivere 238 4. Job i den offentlige administration 239 5. Grænseoverskridende aspekter, rent interne forhold og diskrimination af egne statsborgere (omvendt diskrimination) 240 6. Forbud mod diskrimination pga. nationalitet 241 6.1. Det EU-retlige lighedsprincip 241 6.2. Direkte og indirekte diskrimination 242 6.2.1. Direkte diskrimination 242 6.2.2. Indirekte diskrimination 242 6.2.2.1. Territoriale tilknytningskrav (bopæl mv.) 243 6.2.2.2. Nødvendige og unødvendige sprogkrav 244 6.3. Hvilke vilkår må der ikke diskrimineres med hensyn til? 245 6.3.1. Indrejse og ophold 245 6.3.2. Løn og arbejdsvilkår 245 6.3.3. Sociale fordele og skat, art. 7, stk. 2 i forordningen om vandrende arbejdskraft 245 6.3.3.1. Rettighedssubjekter efter forordningens art. 7, stk. 2 245 6.3.3.2. Bredt begreb om sociale fordele 246 6.3.3.3. Forholdet mellem art. 7, stk. 2, i forordningen og art. 24 i Opholdsdirektivet 247 6.3.3.4. Skat 248 6.3.4. Ret til bolig 248 6.3.5. Uddannelse 248 6.3.5.1. EU-arbejdstageres faglige uddannelse 248 6.3.5.2. EU-arbejdstageres families uddannelse 249 7. Restriktionsforbud 249 8. Retfærdiggørelse 251 8.1. Legitime hensyn 251 8.2. Proportionalitet 253 9. Grundretskontrol 253 10. Udstationering 254 10.1. Generelt om udstationering 254 10.2. Retsgrundlaget 254 10.2.1. Diskriminations- og restriktionsforbuddet i art. 56 TEUF 254 10.2.2. Udstationeringsdirektivet 255 10.2.3. Håndhævelsesdirektivet vedrørende udstationering 255 10.2.4. 2016-2018 ændring af udstationeringsdirektivet 255 10.2.5. Udstationeringsloven og Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede 255 10.3. Hvilket lands lov skal bruges på udstationerede arbejdstagere? 256 10.3.1. Udgangspunktet i Romkonventionen 256 10.3.2. Kernevilkårene i udstationeringsdirektivet 256 10.3.3. Uden for kerneområdet. Ordre public 257 10.4. Myndighedskontrol 258 10.4.1. RUT-registret 258 10.4.2. Forholdet til art. 56 TEUF 259 10.4.3. Forholdet til håndhævelsesdirektivet 261 10.4.4. Bedre adgang til oplysninger 261 10.4.5. Effektive klageordninger for udstationerede arbejdstagere 262 Kapitel 8: Unionsborgerskab 263 1. Indledning 263 2. Regelgrundlag vedrørende unionsborgerskab 265 2.1. Primærret 265 2.2. Sekundærlovgivning 265 2.2.1. Opholdsdirektivet 265 2.2.2. Før Opholdsdirektivet 266 2.3. Praksis fra EU-Domstolen 267

12 Indholdsfortegnelse 2.4. Litteraturen 267 3. Grænseoverskridende aspekter, rent interne forhold og diskrimination af egne statsborgere (omvendt diskrimination) 267 3.1. Grænseoverskridelse og/eller status som unionsborger som link til EU-retten 268 3.2. Hvornår der er et grænseoverskridende aspekt 271 3.3. Indlændingediskrimination (Omvendt diskrimination) 272 4. Ret til indrejse og ophold 272 4.1. Opholdsret for delgrupper 273 4.1.1. Erhvervsaktive (arbejdstagere og selvstændige) 273 4.1.2. Personer med tilstrækkelige ressourcer til at være uafhængige af værtslandets sociale system 273 4.1.3. Studerende 274 4.1.4. Familiemedlemmer til unionsborgere med opholdsret 275 4.2. Opholdsret i forskellige perioder 275 4.2.1. Opholdsret indtil 3 måneder 276 4.2.2. Opholdsret i perioden fra 3 måneders ophold til 5 års ophold 276 4.2.3. Mere end 5 års ophold. Tidsubegrænset opholdsret 277 4.3. Administrative formaliteter 277 4.4. Bortfald af opholdsret 278 4.4.1. Urimelig byrde 278 4.4.2. Hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed 279 5. Forbud mod diskrimination af unionsborgere 280 5.1. Diskriminationsbegrebet 280 5.2. Det generelle forbud mod diskrimination i art. 18 TEUF 280 5.3. Ligebehandlingsreglen i Opholdsdirektivets art. 24 281 5.4. Ret til sociale og andre offentlige ydelser. Tilknytningskrav 283 6. Fri bevægelighed for familiemedlemmer til unionsborgere med opholdsret. Familiesammenføring 287 6.1. Hvilke familiemedlemmer? 287 6.2. Familiemedlemmers afledede ret til fri bevægelighed i tilfælde, hvor familiemedlemmet selv er unionsborger 288 6.3. Unionsborgeres krav på, at deres egen hjemstat tillader familiesammenføring 288 6.4. Bevarelse af familiemedlemmers ret til ophold 289 6.4.1. Efter unionsborgerens død eller udrejse 289 6.4.2. Efter skilsmisse 289 6.4.3. Efter ændring af unionsborgerens status 289 7. Andre rettigheder for unionsborgere 290 8. Grundlæggende rettigheder 291 Kapitel 9: Tredjelandsstatsborgere 293 1. Indledning 293 2. EU s kompetence og det danske retsforbehold 294 3. Aftaler mellem EU og tredjelande 295 4. Rettigheder for tredjelandsstatsborgere afledt fra deres relationer til unionsborgere 295 4.1. Ret til indrejse og ophold 295 4.2. Ret til ligebehandling 300 5. Direktiver om indvandring fra tredjelande 300 6. Asyl og migration 302 6.1. Dansk ret 302 6.2. Folkeret 302 6.3. EU-ret 302 Litteratur 305 Domsregister 318 Stikordsregister 325