Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 Tjen en formue på din Pension sider Se 4 pensionsselskabers gennemsnitlige afkast Pension og penge: Scor kassen med et par klik
Det er en god ide at regne lidt på afkast og omkostninger, inden man overvejer at skifte pensionsselskab. Nogle selskaber tager gebyr, hvis man vil skifte. Foto: Iris Tjen en formue på din pension Det er vigtigt at tjekke både omkostninger og afkast, når man vælger pensionsselskab Af Kaare Kronberg kaak@bt.dk Pensionsselskaberne har forskellige afkast og omkostninger, og det kan være helt afgørende for, hvor meget du i sidste ende får, når du skal nyde alderdommen. BT har spurgt de fire største pensionsselskaber om, hvad afkastet er på en såkaldt gennemsnitsrentepension, som dækker over cirka 75 procent af danskernes pensionspenge. Her fremgår det, at især PFA har haft et godt afkast i løbet af kriseårene. I 2008 var PFA så- PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 2
steret 100 kroner, mens Nordea Liv & Pension ligger på nogenlunde samme beløb. Tager man en pensionsopsparing på 500.000 kroner ville den altså lyde på 720.000 i PFA, mens den ville ligge på cirka 645.000 kroner hos de øvrige. Ifølge Forbrugerrådet er det dog langtfra det eneste, kunderne skal holde øje med. - Det er vigtigt at se på omkostningssiden, når du vælger pensionsselskab. Hvis et pensionsselskab har høje omkostninger, bruger de typisk flere ressourcer på at kortlægge de gode investeringer. Men det er slet ikke dokumenteret nogen steder, at der er en sammenhæng mellem de selskaber, der bruger mange penge på investeringer, og det afkast, kunden får, siger Martin Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet. Han mener især, at man skal være varsom, når pensionsselskaberne gerne vil spekulere endnu mere i ens penge. ledes de eneste, som havde et plus på investeringsafkastet, og PFA har generelt klaret sig bedre end konkurrenterne i Nordea Liv & Pension og Danica Pension, hvis man ser bort fra 2009. Du kan her på opslaget se, hvordan det er gået med din pension i løbet af krisen. Ifølge Jørgen Svendsen, pensionsrådgiver og partner i AFPR, så er det rigtig mange penge, der er tale om. PFA i front Ifølge hans beregninger, så har PFA givet 144 kroner per investeret 100 kroner fra 2008 til 2012. Tilsvarende har Danica Pension 129 kroner per inve- Spekulation - Der er en tendens til, at man rådgiver kunderne i at lægge deres penge over i meget aktivt forvaltede ordninger. Fordi det giver en masse handel, og dermed genereres der indtjening til de finansielle virksomheder. Det kan godt være, at de påstår, at de kan generere et højere afkast, men der er en god sandsynlighed for, at det bliver ædt op af højere omkostninger, siger Martin Bruun Pedersen. Pensionsionsselskabernes omkostninger for 2012 - der udregnes i ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent), er endnu ikke klar hos alle pensionsselskaberne. 3
Danica I Danica er afkastet på et gennemsnitsrenteprodukt før skat følgende: 9,2 procent i 2012, 6,8 procent i 2011, 5,8 procent i 2010, 7,1 procent i 2009 og -1,2 procent i 2008. Danica oplyser, at de har et kursværn på 1,2 procent for 60.000 kunder ud af de 460.000, som har et gennemsnitsrenteprodukt. Nordea Liv & Pension I Nordea Liv & Pension er afkastet på et gennemsnitsrenteprodukt før skat følgende: 9,7 procent i 2012, 6,7 procent i 2011, 7,7 procent i 2010, 7,3 procent i 2009 og -2,6 procent i 2008. Nordea Liv & Pension oplyser, at de ikke har et kursværn. PFA I PFA er afkastet på et gennemsnitsrenteprodukt før skat følgende: 10,6 procent i 2012, 11,2 procent i 2011, 8,0 procent i 2010, 6,6 procent i 2009 og 2,1 procent i 2008. PFA oplyser, at de ikke har et kursværn. SEB Hos SEB er afkastet på de bonusberettigede kundemidler følgende: 12,2 procent i 2012, 6,2 procent i 2011, 11,5 procent i 2010, 6,1 procent i 2009 og -3,1 procent i 2008. SEB oplyser, at deres gennemsnitstal, som de øvrige pensionsselskaber har oplyst til BT, ikke kan anvendes, fordi de ikke kun omfatter kundegrupper med gennemsnitsrenteprodukt. Tallene er dog det tætteste man kommer. Sammenligningen her skal derfor tages med forbehold. SEB oplyser, at de ikke har et kursværn. Sådan har vi gjort BT har spurgt de fire største pensionsselskaber, der administrerer langt den største del af danskernes pensionsformue, om, hvad det gennemsnitlige afkast var på deres gennemsnitsrenteprodukt. Ifølge Jørgen Svendsen, pensionsrådgiver og partner i AFPR, ligger 75 procent af pensionsaktiverne fortsat i disse gennemsnitsrenteprodukter. BT har ligeledes spurgt om pensionsselskaberne har et såkaldt kursværn, som groft sagt betyder, at det koster penge for pensionskunder at skifte pensionsselskab. 4
YDERLIGERE FÅ ENDNU MERE UD AFPÅ BT.DKTOPPEN MED PLUS FÅ ADGANG TIL ENDNU MERE PLUS TILBYGNING ADDITION BT.DK/PLUS MERVÆRDI ENDNU MERE Abonnement PÅ 29 kr TOPPENKøb abonnementyderligere på bt.dk/plus Fri adgang til PLUS i en måned Pris pr. måned Pr. år 249 kr MERVÆRDI Stk-vis ADDITION Køb PLUS guider og artikler ENDNU NDNU MERE Pris fra 3-29 kr Køb nu på bt.dk/plus TILBYGNING EKSTRA YDERLIGERE OVEN I HATTEN EKSTRA ADDITION På bt.dk/plus får du nemt og hurtigt adgang til rejseguider, sundhedstips, produkttest og meget mere. Bliv medlem for kun 29 kr./måned eller køb stk-vis fra 3-29 kr. Spar penge og tid på din bil, bolig, træning, ferie og meget andet. 5
Kunder straffes for at skifte pensionsselskab Af Kaare Kronberg kaak@bt.dk Pensionsinvesteringer, der ikke har givet pengene nok igen, betyder, at tusindvis af kunder i Danica Pension, Topdanmark og Skandia må betale penge til deres pensionsselskab, hvis de vil skifte det ud med et nyt. Pensionskunder kan typisk vælge mellem et markedsrente- og gennemsnitsrenteprodukt. Kunder med en gennemsnitsrente er sikret et afkast på deres pension, uanset om pensionsselskabets investeringer skulle give mindre end det lovede afkast eller ligefrem ende i minus. Og det er en række af de kunder, som har garantirenten, der nu må hoste op med penge, hvis de vil skifte pensionsselskab. - Danica Pension har givet kunderne en højere gennemsnitsrente, end selskabet har tjent i afkast, og så er der opstået et underskud. For at kunderne ikke bare skal stikke af, fordi de kan se, kassen er tom, så har man et kursværn, så kunderne kommer til at betale for den manko, hvis de vil skifte selskab, forklarer Jørgen Svendsen, pensionsrådgiver og partner i AFPR. Jens Christian Nielsen, der er cheføkonom hos Danica Pension, forklarer, at man har cirka 460.000 kunder med en traditionel pensionsordning 6 i Danica, og at 400.000 af kunderne ikke er omfattet af kursværnet. 1,2 procent for at skifte - De 60.000, der er omfattet af et kursværn, betaler altså ikke kursværnet, hvis de skal på pension og have deres penge udbetalt. Det er kun i forbindelse med, at de skifter pensionsselskab, at de skal betale et kursværn på 1,2 procent. For at kunderne ikke bare skal stikke af, fordi de kan se, kassen er tom, så har man et kursværn, så kunderne kommer til at betale... Det er kun Danica, Topdanmark og Skandia, som har et kursværn. Er det fordi de andre selskaber har været bedre til at investere penge end jer? - Både ja og nej. Det afhænger også af de garantier, kunden har. Vi har mange kunder, hvor pensionsudbetalingerne er garanteret og er baseret på en gennemsnitlig rente på mellem 3,5 og 4,5 procent. Hvis vi nu ikke havde nogen garantier, så var der jo slet ikke behov for et kursværn, siger Jens Christian Nielsen.
Pension: Scor kassen med et par klik Tusindvis af danskere har glemte pensionsopsparinger. Hver tredje voksne dansker aner ikke, om de har små eller større pensionsopsparinger stående fra tidligere job. Seks ud af ti ved heller ikke, hvad de skal gøre for at få det opklaret. Det er ellers en god ide. For små pensionsopsparinger, man ikke længere indbetaler til, har en tendens til at blive ædt op, når renterne ikke er store nok til at dække de løbende omkostninger, der hober sig op år efter år. Og netop nu, i 2012 og 2013, er det rent faktisk gratis at flytte en glemt pension for beløb under 20.000 kroner over i nyt selskab, og altså derhen, hvor du i dag har din arbejdsgiver-administrerede pensionsordning. - Mange har måske tidligt i den erhvervsaktive karriere haft et kortvarigt jobforløb med en pensionsordning tilknyttet, der har givet en lille opsparing. Det er der mange, der glemmer eller ikke tænker over. Derfor er vi gået ud og har opfordret danskerne til for det første at tjekke efter, om de har noget stående, og for det andet aktivt tage stilling til, om de vil have gavn af at samle deres pensioner et sted, siger Anne Seiersen, underdirektør brancheforeningen Forsikring & Pension. En grovoptælling, foretaget af brancheforeningen, viste, Foto: Brian Bergmann En fripolice: Er en firmapension, der er sat i stå eksempelvis som følge af et jobskifte. 7
8 Fakta om pension Den sikre: Når du køber et gennemsnitsrenteprodukt, lover pensionsinstituttet, at du modtager et på forhånd fastsat beløb, den dag pengene skal udbetales. Det eneste, du skal gøre, er, at indbetale det aftalte pensionsbidrag i den aftalte periode. Den usikre: I et markedsrenteprodukt bliver de penge, du indbetaler til pensionen, forrentet med det afkast, der opnås ved investeringer på de finansielle markeder. Derfor svinger værdien af pensionsordningen med opog nedturene på de finansielle markeder. Det påvirker også de beløb, som du som kunde får udbetalt. Kilde: Forsikringogpension.dk at der ca. var 800.000 policer med mindre pensionsbeløb svarende til samlet set ca. 5 milliarder kroner eller omkring 0,35 procent af den samlede opsparing på arbejdsgiver-administrerede pensionsordninger. Anne Seiersen er til gengæld ikke i stand til at komme med et kvalificeret bud på det samlede antal såkaldte fripolicer, dvs. også de større glemte beløb. - Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at en fripolice ikke per definition er et problem. Det er ofte en god idé at samle sine små pensionsordninger, men ikke nødvendigvis altid. Eller kort sagt: Man bør undersøge det, siger Anne Seiersen. 42.000 ned i foret Ifølge den uafhængige rådgiver Jesper Ihlemann, partner i Optimal Pension, kan man tjene mange tusinde kroner ved at flytte en såkaldt fripolice: - Har du eksempelvis 100.000 kroner i fripolice og er 40 år, så kan du få 42.000 kroner mere i udbetaling ved at flytte din fripolice over på et pensionsdepot i en bank. Det viser vores beregninger, siger Jesper Ihlemann. Ifølge pensionsrådgiveren investerer man nemlig derefter i en indeksforening, et såkaldt børshandlet verdensindeks. - Det bedste er, at et børshandlet verdensindeks typisk ligger blandt markedets laveste, når man ser på omkostninger, hvis det er sat sammen rigtigt. Så her tjener man både på lave omkostninger, højt afkast og lav risiko, konstaterer Jesper Ihlemann. Alternativt kan man dog også blot flytte sine hvilende pensionsopsparinger over på sin nuværende arbejdsgiver-administrerede pensionsordning.