Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen ved roedyrkning til malkekvæg er følgende: et højt udbytte pr. ha stor andel for hjemmeproduceret foder til vinterperiodens foderration ved et højt ydelsesniveau dyrkningssikker afgrøde med en lang vækstperiode foderroen er god til at udnytte fast husdyrgødning foderroer er lette at tilpasse i foderrationen, hvor den erstatter betydelige mængder korn. Rodudbyttet skal være højt, over 9.000 FE/ha på uvandet sandjord og over 11.000 FE/ha på dyrkningssikker jord. Roearealet bør ikke være større, end det kan holdes fri for ukrudt ved håndhakning og radrensning. Ca. 0,05 ha foderroer pr. ko giver ca. 3,0 FE pr. ko dagligt til vinterfodring ved et normalt udbytteniveau og er særdeles værdifuldt i foderplanen. Sædskifte Roer placeres i sædskiftet efter korn, f.eks. i et 5-marksskifte: 1. helsæd, 2. kløvergræs, 3. kløvergræs, 4. korn, 5. foderroer. Af hensyn til risikoen for angreb af stankelbenlarver bør roer ikke dyrkes efter kløvergræs. Rodbrand og roenematoder forebygges ved et sædskifte med minimum 3 frie år mellem foderroer. Jordbund Vindudsatte arealer eller lavbundsjord med et højt humusindhold er mindre egnede til roedyrkning. Øvrige jordtyper er velegnede til dyrkning af foderroer. Sortsvalg Roden skal være ensartet, glat, fastsiddende, og topskiven skal være placeret ensartet over jorden. Udbuddet af ubejdset roefrø er begrænset, og der er kun få sorter at vælge imellem. Kyros har et tørstofindhold på ca. 16 pct. Den er glat og sidder ikke dybt i jorden. Kyros er derfor egnet under tørre forhold og på svære lerjorde. Derudover har Kyros en god kompensationsvækst ved manglende plantetal. Magnum har et tørstofindhold på 19-20 pct., og har en kraftig top, der konkurrerer godt med ukrudtet. Magnum er ikke så glat som Kyros, og har mere vedhængende jord. Magnum er egnet på vandet sandjord og mildere lerjorde. På internettet (www.lr.dk/planteavl) findes hvert år en oversigt over udbuddet af økologisk udsæd og frø, samt en beskrivelse af de regler, der gælder for brug af udsæd på økologiske jordbrug. Man kan også få oplysninger om økologisk udsæd hos den lokale planteavlskonsulent.
Udsæd og plantetal Roefrø skal være ubejdsede og leveres pilleret til standardstørrelse i pakninger à 100.000 frø. Roefrø må aldrig udsås til blivende bestand, når det ikke må bejdses. Hvis renholdelse af roerækker skal ske ved håndarbejde, er det hurtigst hvis rækkeafstanden er stor fx 23", d.v.s. 62,5 cm, som svarer til 16 km række pr. ha. Et plantetal efter udtynding på 65.000-70.000 anses for tilstrækkeligt. Ubejdset pilleret frø udsås derfor med 2 til 2,1 pakke pr. ha à 100.000 frø pr. pakke, d.v.s. at 2 ud af 3 kan borthakkes eller ædes af skadedyr. Et plantetal på ca. 70.000 pr. ha. svarer til følgende kombinationer af rækkeafstand og planteafstand. Række-afstand Planteafstand efter udtynding, cm 50,0 55,0 62,5 65,0 70,0 Km løbende række pr. ha 20,0 18,2 16,0 15,4 14,3 Frøafstand, cm ved 210.000 frø pr. ha 9,5 8,7 7,6 7,3 6,8 Partinummer Uanset om frøet er købt direkte hos frøfirmaet eller leveres af maskinstationen, bør man sikre sig frøets partinummer ved at gemme mærkesedlen fra frøpakningen. Frøpakningen bør man gemme til den økologiske kontrol. Jordbehandling Strukturskader skal undgås. Pløjning udføres så jævnt som muligt, og det bedste resultat opnås ved at bruge vendeplov med efterfølgende furejævning. Med denne jordbehandlingsteknik kan de fleste jordtyper pløjes og behandles i foråret, når jorden er passende tør. Forårspløjning vil ofte give en højere jordtemperatur og en hurtigere fremspiring. Nypløjet jord skal omgående tromles eller pakkes for at bevare jordens fugtighed. Såbedstilberedning På lette jordtyper kan der sås direkte efter jordpakkeren. For at fremprovokere ukrudt før såning kan der laves en falsk såbedstilberedning 8-10 dage før forventet såning. Overfladen skal være fast og plan med god struktur i dybden. Tvillingmontering på traktoren er en stor fordel, men husk også at sænke dæktrykket. Harvningen gennemføres i konstant og ensartet dybde. Såbedsharven med mange smalle tænder pr. meter er velegnet. Pakvalse eller rotorsmuldrer er med til at holde en konstant harvedybde. Pløjning og tilberedning af såbedet i mørke kan medføre en mindre ukrudtsfremspiring. Såning På økologiske brug er det vigtigt at bevare jordens fugtighed, indtil jordtemperaturen giver en rimelig hurtig fremspiring. Foderroerne sås i perioden mellem midten og slutningen af april, når jordtemperaturen er tilstrækkelig høj: ved for sen såning bliver jordtemperaturen for høj under fremspiringen, og risikoen for angreb af rodbrand stiger voldsomt. for tidlig såning giver en lav fremspiringshastighed af roerne og giver derved ukrudtet et forspring. 28 26 23 22 20
Den hurtigste og bedste fremspiring sikres ved at placere frøet i en sådybde på 2,5 cm og i kontakt med fugtig jord. Gødskning Fastsættelse af næringstoftilførslen skal ske efter forholdene i den enkelte mark, dvs. forfrugt og den mængde, husdyrgødning der er tilrådighed på bedriften. Husdyrgødning udnyttes effektivt p.g.a. den lange vækstperiode. Kvæggylle eller ajle er effektiv til at give roerne en god vækst fra starten. Fosfor- og kaliumbehovet fastsættes ud fra jordens fosfor- og kaliumtal, det forventede udbytteniveau og fosfor- og kaliumbalancen for sædskiftet som helhed. Magnesium kan tilføjes med Dolomitkalk ved for lavt magnesiumtal. Følgende tabel giver en oversigt over behovet for tilførsel af fosfor, kalium og magnesium: Uvandet JB 2+4 JB 5-9 JB 1+3 Udbytteniveau, FE/ha 9000 12000 12000 Fosfor (Pt 2-4), kg P/ha Kalium (Kt 7-10),kg K/ha Magnesium (Mgt u. 5), kg Mg/ha Fig. 1 illustrerer, hvorledes et godt såbed ser ud i dybden. Kvæggylle bør tilføres før såning. Ved en god fordeling af gyllen kan hele næringsstofbehovet dækkes af gylle. Hele kvælstofbehovet kan dækkes ved at tilføre 40-50 ton kvæggylle pr. ha af normal kvalitet. Den bedste effekt og det højeste udbytte opnås ved at nedfælde gyllen enten før eller efter pløjning. Gylle kan også nedfældes mellem rækkerne i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Nedfældning af gylle på dette tidspunkt har ofte resulteret i relativt store merudbytter. Ved den metode er det dog nødvendigt at give 30-35 ton gylle pr. ha nedharvet før såning. Reaktionstallet bør ikke være unødvendigt højt for jordtypen for ikke at fremprovokere mangan- og bormangel. Ukrudt Ukrudtsbekæmpelsen skal planlægges godt, - især håndhakningen, hvor arbejdskraften skal være til rådighed og roearealet afpasses herefter. Der er mest positive erfaringer med erfaren og voksen arbejdskraft. Et "falsk såbed" til foderroer kan anvendes til at fremprovokere en del ukrudt. Og det kan gøres på følgende måde: 8-10 dage før planlagt såning etableres et jævnt fast såbed. Arealet lades urørt indtil umiddelbart før såning, hvor der harves op med en let harve. Det er vigtigt, at jorden ikke udtørres unødvendigt før såning. 27 185 21 36 246 28 39 267 30
1. radrensning gennemføres så snart der er fremspiret ukrudtskimplanter. Radrenseren er mest effektiv over for planter på kimbladstadiet. Man kører efter såmaskinens markeringer. Man skal bruge tallerkner, så roerne ikke tildækkes, og man skal rense så tæt på rækken som muligt. Man bør rense hver gang, der er ukrudt på kimbladstadiet dvs. i alt 3-4 gange. Se dyrkningsvejledning om radrensning. Udtynding og håndhakning skal begynde så tidligt som muligt. Udsættes hakningen, øges tidsforbruget, som normalt er 50 til 100 timer pr. ha. afhængigt af, hvor trænet mandskabet er, og mængden af ukrudt. Hakningen er nemmest, hvis roerne er radrenset lige før hakningen. Det er vigtigt at få al ukrudtet fjernet ved første hakning. Jo mere grundig 1. hakning er, jo hurtigere og nemmere kan man udføre 2. hakning. Ved senere rensninger skal der skubbes jord ind under roerne, så de får støtte, efter at hakkejernet har fjernet jord rundt om planterne. Ved de sidste rensninger må jorden gerne nærmest hyppes op omkring roerne. Derved dækkes evt. nyfremspirede ukrudtsplanter i rækkerne. Hvis 1. håndhakning er 100% effektiv, kan radrensningen, hvor hyppeeffekten udnyttes optimalt, gøre at indsatsen til 2. hakning bliver betydeligt mindre. Ukrudtsharvning kan bruges som supplement til radrensning og hakning. Roerne kan tåle ukrudtsharvning med langfingerharve fra 4-6 bladsstadiet. Harvning kan være effektiv overfor nyfremspiret frøukrudt, mens de ukrudtsplanter, der har overlevet 1. hakning har en størrelse, hvor de også kan overleve ukrudtsharvningen. Alternativt kan gasbrænding bekæmpe tidligt spirende ukrudt. Den skal foretages senest, når 5% af roerne er kommet op. Gasbrænding kan i gunstige situationer halvere tidsforbruget til hakning. På forårspløjet mild jord, kan effekten af gasbrænding være lille, hvis det er meget varmt i fremspiringsfasen. Det skyldes, at roerne spirer frem samtidig med ukrudtet. Fordelen ved gasbrænding er kun til stede hvis marken er relativ ensartet, så fremspiringen bliver ensartet. Man skal holde øje med roernes udvikling i den mest lune del af marken, dvs. nær læhegn og på sydvendte skråninger. Denne del af marken kan evt. brændes først. Man kan lægge en glasplade over et par rækker for at få et varsel om fremspiringen. Gasbrændere, der sidder i en lukket kasse, er mindre følsomme for vind. Der skal brændes på tørre planter. Ukrudtsplanterne behøver ikke så meget varme, at de svides af, men blot så de yderste celler "blancheres". Planterne har fået nok, når der ved at trykke bladene mellem to fingre kommer en mørk plet. Så vil planterne visne i løbet af nogle timer. Sygdomme Rodbrand forebygges via sædskifte og ved ikke at så roerne i meget kold eller meget varm jord - for tidlig og for sen såning øger risikoen for rodbrand. Den høje udsædsmængde tillader også et vist plantebortfald. Bladsvampe. I visse år optræder der angreb af bladsvampene bedemeldug, Ramularia og bederust, men oftest er problemet begrænset. Skadedyr Roenematoder, stankelben og runkelroebiller forebygges via sædskifte. En høj udsædsmængde tillader et vist plantebortfald som følge af tripsangreb og andre skadedyr. I økologiske forsøg er set, at meget ukrudt giver mindre skadedyrsangreb i roerne i de tidlige vækststadier, fordi skadedyrene også angriber ukrudtet. Tæger kan til tider angribe roerne, men angreb er ofte begrænset til markranden. Angreb af ferskenbladlus og dermed virusgulsot forebygges ved at fjerne roekuler og planterester i god tid før fremspiring af roerne. Produktionsstyring Ved en rækkeafstand på 62,5 cm vil en planteafstand på 22-23 cm sikre et plantetal på ca. 70.000 planter pr. ha, og produktionsgrundlaget er sikret. Omsåning: Er der en bestand på 35-40.000 roeplanter pr. ha eller derover jævnt fordelt først i maj eller senere, er der ingen grund til at kassere afgrøden. Omsåning med foderroer er ofte uaktuelt på grund af øget risiko for rodbrand. Byg/ærter til helsæd er et bedre alternativ. Rækkerne lukker. Normalt udviklede foderoer vil lukke rækkerne inden den 25. juni. Dette kan tages med i et skøn over kommende års forsyning med grovfoder sammenholdt med udbytter af græs og helsæd. I tørkeperioder kan det være nødvendigt at vande for at sikre stabil produktion i resten af vækstperioden.
Stokløbere og ukrudtsroer Fra midten af juli til først i august skal alle stokroer rykkes op, og ukrudtsroer afhugges dybt. Efter den tid skal alle frøbærende stokroer fjernes og uskadeliggøres. Er der sket en frøspredning, bør spiredygtige frø ikke indarbejdes dybere end 3-5 cm i jorden om efteråret, for at få frøene fra ukrudtsroerne til at spire frem og blive ødelagt enten før eller i næste afgrøde. Aftopning og ensilering Den ideelle aftopning er direkte i rodskiven. Højst 10 pct. må aftoppes for dybt. Til langtidsopbevaring, over 3 måneder, må højst 5 pct. være dybt aftoppet. Ensilering skal ske på fast bund, hvor saftafløb enten udnyttes til fodring eller ledes til gylle- eller ajlebeholder. Hvis toppen ensileres oven på tør-stofrig helsædsensilage eller samensileres med halm og roepiller eller grønpiller, kan saftafløb begrænses meget. Opbevaring Roekuler. Formes efter skabelon til sikring af en god opmåling og mulighed for kontrol med beholdningens størrelse i løbet af vinteren. Kulen dækkes omgående med et lag halm, når den første frost forventes. Dækning med plastik udsættes så længe som muligt, især hvor der er mange højt aftoppede roer i beholdningen. Ved udsigt til varig frost foretages den endelige dækning med halm og/eller plastik.