RISIKORÅDGIVEREN MARTS 2015 INDHOLD 1 2 4 5 10 Foto: Borgmester Thomas Kastrup-Larsen 11 Leder Risikostyringens underforsyning af overblik Borgmesterstafetten Thomas Kastrup-Larsen Aalborg Kommune Risikostyringsnyt Brandkadet 2.0 Markedsnyt Skybrudssikring gør en forskel Varm tilhænger af direkte fjernvarmeforsyning Tågesikring og videoovervågning i intelligent samarbejde Selvsagt Bedemandsbudskabet Opslagstavlen
LEDER RISIKOSTYRINGENS UNDERFORSYNING AF OVERBLIK KALENDER 15. april 2015 Bestyrelsesmøde 16. april 2015 Danske Risikorådgiveres generalforsamling, Comwell Aarhus 16. - 17. april 2015 Danske Risikorådgiveres Risikostyringskonference, Comwell Aarhus 7. maj 2015 Erfamøde for kommunerne i Region Syddanmark 21. maj 2015 Danske Risikorågiveres temadag om forsikring og frivillige 1. oktober 2015 Erfa-møde for kommunerne i Region Midt- og Nordjylland Vi kender alle sammen de skemaer, der bruges til at vurdere en risiko. De findes i mange variationer. Det mest almindelige er det, der består af to akser, hvor den ene viser sandsynlighed for, at noget indtræffer, og den anden viser konsekvensen af det, der måtte indtræffe. Inden for de to akser kan vi så placere en hændelse, som vi forestiller os kan indtræffe. Nogle hændelser giver vi lav sandsynlighed og små konsekvenser, hvis de skulle indtræffe, andre og det er de værste vurderer vi har en høj sandsynlighed for at indtræffe, og de indtræffer tillige med store konsekvenser til følge. Skemaerne lægger typisk op til, at vi giver de forestillede hændelser forskellige farver. Grøn betyder, at vi ikke behøver at bekymre os om hændelsen, og rød betyder, at vi i den grad hellere må se at få sat gang i noget risikostyring. Nuvel. Når jeg hiver dette gammelkendte skema op af mølposen som eksempel, er det netop, fordi skemaet er lagt i en mølpose. Skemaer som disse er gemte og glemte og det er ikke, fordi jeg ønsker at bevare netop dette skema, der altid har forekommet mig at være lidt for fladt og banalt. Men fordi jeg gerne vil slå et slag for, at vi får udviklet nogle brugbare skemaer og modeller, som vi har lyst til at bruge gode redskaber, der giver os et overblik. For sagen er jo, at ingen af os i dag bruger hverken dette eller andre skemaer eller modeller. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har siddet til et risikostyringsmøde og set nogen tage et skema som ovennævnte i brug. Vi bliver præsenteret for skemaet, når vi bliver introduceret til vores fag, resten af tiden ligger det i skuffen. Og det gør det primært, fordi skemaet, ligesom andre modeller, ikke tilbyder os et overblik og klarsyn, som vi kan bruge som grundlag for beslutninger. Skemaer og modeller inden for risikostyring er enten nærmest intetsigende eller meget komplicerede at både bruge og forstå, således som vi kender dem fra fx den finansielle sektor. Det, vi har brug for, er skemaer og modeller, der er udviklet til vores arbejde, vores dagligdag, vores problemstillinger. Modeller og skemaer som på en enkel, men ikke banal måde giver os et overblik over komplekse forhold, og derved gør det muligt for os mere kvalificeret og hurtigere at vurdere en risiko og træffe de nødvendige beslutninger. Jeg vil gå langt som til at sige, at det er på kanten af det fagligt forsvarlige og acceptable, at vi så længe i risikostyringen har klaret os uden det overblik og den beslutningsstøtte, som gode skemaer og modeller altid udgør. Det skal jo helst ikke være sådan, at det ser ud som om, at vi træffer vores beslutninger på mavefornemmelser. Lad os komme i gang med udviklingen! Med venlig hilsen Steen Nedergaard Jensen Formand 1
BORGMESTERSTAFETTEN THOMAS KASTRUP-LARSEN, BORGMESTER, AALBORG KOMMUNE Borgmester Thomas Kastrup-Larsen har overtaget depechen fra Viborg Kommunes borgmester, Torsten Nielsen. Her fortæller han, hvilke udfordringer Aalborg Kommune står overfor lige nu og i fremtiden. - Thomas Kastrup-Larsen, hvilke tre væsentlige og helt konkrete og jordnære risici står Aalborg Kommune overfor lige nu og i fremtiden, og hvordan håndteres de? De tre risici, jeg vil nævne her er: Thomas Kastrup-Larsen ønsker at give depechen videre til borgmester H. C. Østerby fra Holstebro Kommune. 1. Klima 2. Hærværk 3. Dimensionering af uddannelser I Aalborg Kommune har vi udarbejdet en klimastrategi, der tager højde for stigende vandstand i Limfjorden og Kattegat og ekstremt nedbør. Vi ønsker blandt andet at bygningerne omkring havnefronten skal hæves, så de ikke ødelægges når fjorden går over sine bredder. Derudover arbejder vi med grønne tage til at opsamle noget af regnvandet ved ekstremt nedbør. Vores kloakker skal også kunne klare større og kraftigere nedbørsmængder i fremtiden. Derudover har Aalborg Kommune et mål om at være CO2 neutrale i 2050 et mål som er realistisk, da vi allerede ligger under landsgennemsnittet. Vi benytter os allerede af vedvarende energi, og vi vil komme til at brude det på langt flere områder i fremtiden. I forhold til den hærværk, vi har set i kommunen, har vi formået at få den nedbragt væsentligt. Vi har et tæt samarbejde med beredskabet i Aalborg, som sender vægtere rundt til kommunens institutioner, og det har medvirket til, at vi har set et fald i antallet af hærværkshændelser. Det har så også haft den positive effekt, at vores forsikringspræmier er faldet. Den tredje risiko, borgmesteren fremhæver, er Uddannelses- og Forskningsminister Sofie Carsten Nielsens plan om dimensionering af uddannelser i Danmark. Ifølge borgmesteren vil dimensioneringen betyde en centralisering af uddannelserne omkring København og Aarhus, hvilket kan få store konsekvenser for Aalborg. Vi har haft en befolkningstilvækst på 2.400-2.500 borgere om året de sidste mange år, men hvis uddannelsesinstitutionerne bliver centraliseret omkring København og Aarhus, vil de unge søge derhen. Det er vores uddannelsesinstitutioner i Aalborg, der er vores vækstdriver, så vi håber selvfølgelig ikke, at vi mister uddannelsespladser og mister evnen til at fastholde de unge i Aalborg, fortæller borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Fremtidige risici Dimensionering af uddannelser er også dér, jeg ser en af de større risici for Aalborg Kommune i fremtiden. Vi er nødt til at have en arbejdsstyrke for at tiltrække erhvervslivet. For hvis vi ikke kan tiltrække og fastholde de unge i Aalborg, forsvinder erhvervslivet, afslutter borgmesteren. 2
RISIKOSTYRINGSNYT BRANDKADETTER I DANMARK - VERSION 2.0 Uddannelsen af brandkadetter i Danmark er ikke noget nyt fænomen, men Foreningen af Kommunale Beredskabschefer har taget initiativ til at få struktureret arbejdet omkring uddannelsen, og målet er at få oprettet brandkadetkorps i alle landets kommuner. Af Jeanne Sneftrup Jensen JS Kommunikation, konsulent for Danske Risikorådgivere Læs mere på: www.brandkadet.dk Baggrunden for initiativet er ifølge sekretariatsleder for Brandkadetter i Danmark (BID) Helle Aagot, en del af den brede indsats for at hjælpe børn og unge, der har nogle skolemæssige eller andre sociale udfordringer, som gør at de måske er i risiko for at droppe ud af skolen. Med uddannelsen lærer de grundlæggende egenskaber, som at indgå i et fællesskab og have respekt for sig selv og andre. Det kan være en livlinje for mange, der ellers aldrig føler, at de er blevet taget alvorligt af andre voksne omkring dem. Ikke alle er indrettet til at sidde på skolebænken på traditionel vis, og uddannelsen til brandkadet byder på mange praktiske opgaver, som falder nogle unge nemmere, fortæller Helle Aagot. Tidligere erfaringer Det at uddanne sig til brandkadet startede i Vejle, Greve, København og Roskilde Kommuner, som et led i at indgå en bedre dialog med udsatte unge og undgå forhindringer, når brandvæsenet rykkede ud til brande i udsatte boligområder. Det har man også til dels opnået, og med det nye initiativ ønsker man, at sikre videreførelsen af de gode erfaringer fra de beredskaber, der i de seneste år har tilbudt lokale unge en uddannelse som brandkadet. Alle er velkomne! Brandkadetter i Danmark ønsker med initiativet at skabe noget som alle børn og unge kan profitere af både dem, som er træt af at gå i skole eller har andre udfordringer i livet; og dem, som har en interesse i at snuse til brandfaget. Derfor er initiativet også rettet mod alle unge mellem 10 og 18 år og ikke kun sårbare børn og unge, som førhen har været den primære målgruppe. Grunden til at man har bredt målgruppen ud til at omfatte alle unge mellem 10 og 18 år er, ifølge Helle Aagot, at man ikke ønsker at stigmatisere nogle gruppe af unge, men ønsker at byde alle velkommen i fællesskabet på lige fod. Alle bliver indbudt i det fællesskab, der omgiver det at være brandkadet i Danmark. Mottoet er En gang medlem af brandmandsfamilien altid medlem af brandmandsfamilien!. Hvad får man med sig? Alle har brug for at føle sig som en del af et fællesskab, så ud over at lære at være tro mod sig selv, vise handlekraft i forskellige situationer, udvise respekt for andre og sig selv, lære disciplin til at holde ved og gennemføre uddannelsen, oplever de unge en høj grad af fællesskab når de uddanner sig til brandkadet. Det er alle egenskaber og færdigheder, de unge kan bruge og tage med sig videre i uddannelsessystemet eller ud på arbejdsmarkedet. 3
Uddannelsen lærer de unge grundlæggende ting inden for brand og førstehjælp. Områder, hvor det er påkrævet at kunne samarbejde og tage imod en ordre. Derfor er disciplin en meget vigtig del af uddannelsen. Ligesom disciplin er vigtig, når noget bliver kedeligt, men hvor det er nødvendigt at være vedholdende for at nå i mål. Uddannelsen har også en forebyggende virkning i og med, at de unge bliver ambassadører og fungerer som rollemodeller og kan påvirke andre unge til en mere forebyggende adfærd, hvorved flere hærværksbrande kan undgås. God gevinst for samfundet En af de helt store gevinster for samfundet ved initiativet er, at man har mulighed for at nå nogle af de unge, der ellers ville være droppet ud af skolen og give dem en tro på at de rent faktisk kan gennemføre en uddannelse. Initiativet er en del af den brede forebyggende indsats inden for børne- og ungeområdet, og er med til at forebygge hærværksbrande og anden kriminalitet, som nogle gange opstår fordi mange føler sig uden for fællesskabet. Vi har allerede set, at vi faktisk gør en forskel i nogle af de områder, der har været problemer med hærværksbrande. De unge er blevet bedre til at indgå i fællesskaber og de brandmænd, der kommer i socialt udsatte boligområder, har en langt bedre dialog med de unge. Og det hele udmønter sig i færre brande, afslutter Helle Aagot. 4
MARKEDSNYT SKYBRUDSSIKRING GØR EN FORSKEL De ejendomsejere, der har sikret sig mod skybrud og voldsomme regnmængder, er glade for deres investering. De nye tiltag er blevet testet af naturen flere gange, og de bestod. Af Lars Solberg Gaihede a/s Kontaktoplysninger Gaihede a/s Peter Elle Silberg Tlf.: 41 78 57 00 Før bygherrer investerer i skybrudssikring, skal de desværre ofte selv have oplevet det frygtelige besvær med oversvømmelse i deres bygninger. Men de ejendomsejere, der har haft regn- og kloakvand i deres bygning og efterfølgende har skybrudssikret, er tilfredse med deres investering. Gaihede, ingeniører & arkitekter, har siden det historiske uvejr den 2. juli 2011 skybrudssikret adskillige ejendomme og institutioner i København. Bygningerne har nu klaret flere perioder med voldsom regn. Natten til den 31. august sidste år kom den seneste ultimative test. I løbet af få timer faldt op til 135 mm nedbør, men skybrudssikringen bestod med glans. Blandt andet hos ejendommen Vestergården, som ligger mellem Lyshøjgårdsvej, Kjeldgårdsvej og Vigerslev Allé i Valby. Her er der 162 lejeboliger. Mange beboeres kælderrum blev ramt i 2011, hvor kloakvand ødelagde både værdifulde og personlige ting. Ikke en dråbe Efterfølgende udarbejdede Gaihede en plan for skybrudssikring af ejendommen. Der kom blandt andet nye kloakker og højvandsslukkere, og nu er vandet på den rigtige side af murene, fortæller ejendomsmester Stefan Von Der Recke fra Privatbo, der administrerer ejendommen. Skybruddet i 2011 ramte mange hårdt, så der var da beboere, som var nervøse for, at det ville ske igen. Men jeg var rolig. Jeg stolede på de tiltag, der var investeret i, og det holdt stik. Der kom ikke en dråbe inden for, siger Stefan Von Der Recke. Hos Gaihede er bygningskonstruktør og projektleder Agica Hasanbegovic, ikke overrasket. Vestergården er et godt eksempel på den måde, vi skybrudssikrer på. Her er ingen lappeløsninger. Vi tænkte hele ejendommen igennem, inden der blev valgt den rette skybrudssikring, siger han. 2. juli 2011 var en hård oplevelse for beboere i Vestergården i Valby. Oversvømmelse og kloakvand ødelagde både værdifulde og personlige ting. En skybrudsikring har forhindret en gentagelse. (Foto: Jens Fischer) 5
Vestergården forblev tør, og det samme gjorde en række andre projekter, som virksomheden har håndteret - blandt andet det store aktivitets- og idrætssted Grøndalscentret i Københavns nordvest-kvarter, som ejes af Københavns Ejendomme. Stedet næsten druknede i regn i 2011. Aktivitets- og idrætsstedet Grøndalscentret i Københavns Kommune er nu også sikret mod skybrud. (Foto: Jens Fischer) Godt samarbejde Sammen med Københavns Ejendomme iværksatte Gaihede en række løsninger for bygningen og anlægget uden om. For at håndtere Grøndalscentrets udfordringer i forhold til indtrængende regnvand og kloakvand har vi måttet tænke bredt, og vi iværksatte flere tiltag. Vi har etableret en ny ACO-rende i asfalten, en barriere til P-kælderen og mange andre former for skybrudsikring ude og inde. Og det har været effektivt, fortæller bygningsingeniør i Gaihede, Peter Elle Silberg Ingeniør i Københavns Ejendomme, Jørgen Nielsen, kalder projektet meget vellykket og mener det blandt andet skyldes en unik proces. Det var et utraditionelt og stort projekt, og stillede store krav til de helt rette løsninger, men det lykkedes takket være et kanongodt samarbejde med Gaihede, der var rigtigt gode til at lytte og sætte sig ind i vores behov og ønsker undervejs i hele processen, siger Jørgen Nielsen fra Københavns Ejendomme. Der er stadig nok at gå i gang med. Det seneste voldsomme skybrud i august har medført, at virksomheden stadig har haft travlt med over 100 nye sager med massive skader. Mange af de steder investerer nu i skybrudssikring. 6
MARKEDSNYT VARM TILHÆNGER AF DIREKTE FJERNVARMEFORSYNING Teknologien er til, at vi dropper varmevekslere, mener Lars Andersen, serviceansvarlig hos Thisted Varmeforsyning Af Beth Werner journalist FreelanceFyn Yderligere oplysninger Lars Andersen Ansvarlig for Serviceafdelingen, Thisted Varmeforsyning Tlf.: 97 92 66 66 E-mail: service@thisted-varmeforsyning.dk De gode argumenter for at udskifte varmeveksleren med et automatisk læksikringsanlæg hos såvel private som erhvervsvirksomheder, står nærmest i kø hos Lars Andersen, ansvarlig i Serviceafdelingen hos Thisted Varmeforsyning. Han nævner de vigtigste, nemlig øget komfort og sikkerhed samt en økonomisk og miljømæssig gevinst. Fordele, som ca. 10 procent eller 500 hustande under Thisted Varmeforsyning nyder godt af efter de har tilvalgt den direkte fjernvarmeforsyning uden varmeveksler. Thisted Varmeforsyning leverer varme til 5.100 privat- og erhvervskunder, og står det til Lars Andersen, vil varmevekslerne hos samtlige kunder være fortid i løbet af en årrække. Kunderne bestemmer farten Det er umuligt at sætte et årstal på, for det er naturligvis kunderne selv, der bestemmer om og hvornår de ønsker at gå fra indirekte til direkte fjernvarmeforsyning, understreger Lars Andersen. Siden foråret 2012, hvor de første kunder fik udskiftet varmeveksleren med kombineret lækovervågning og et automatisk læksikringsanlæg, er vi i dag oppe på 500 kunder, der har valgt løsningen med direkte fjernvarmeforsyning. Det er lidt over tre procent om året, men jeg forudser, at tallet vil stige fremover. Selvom Varmeforsyningen i stort omfang oplyser og informerer kunderne om de muligheder - også for økonomisk tilskud - og fordele, der ligger i direkte fjernvarmeforsyning, spiller erfaringsudvekslingen borgerne imellem en rigtig stor rolle, når valget fra indirekte til direkte fjernvarmeforsyning skal træffes, siger Lars Andersen. Sikre og brugervenlige anlæg Lars Andersen fremhæver den høje sikkerhed, der er indbygget i de automatiske læksikringssystemer fra DanTaet, som Thisted Varmeforsyning har samarbejdet med de sidste tre år. Systemet holder øje med lækager 24/7. Endvidere foretager systemet én gang i døgnet en sivningskontrol af fjernvarmeinstallationen og her vil selv den mindste sivning afsløres. Systemsikkerheden er essentiel, når vi står overfor en kunde, som vi gerne vil tilbyde direkte fjernvarmeforsyning. Kunderne er jo vant til sikkerheden ved varmeveksleren, og derfor er det altafgørende, at vi kan tilbyde den samme sikkerhed, når vi fjerner veksleren, understreger Lars Andersen - og det kan vi, fordi DanTaet systemet efterlever forsikringsbranchens krav til læksikringssystemer, herunder løbende egenkontrol - og det er tilmed sådan at installation af læksikringen udløser rabat på kundens forsikring. 7
Et andet kardinalpunkt for Lars Andersen er leveringssikkerhed og service i forbindelse med opsætning og tilretning af systemindstillinger. Thisted Varmeforsyning er garant overfor brugerne af fjernvarmeforsyningen og derfor er det utroligt vigtigt for os, at sikkerheden og servicen er i top på de anlæg og systemer vi sælger videre til forbrugere, understreger han. Blandt landets fem billigste fjernvarmeværker Jo hurtigere Thisted Varmeforsyning får skrottet den sidste varmeveksler desto bedre for energiudnyttelsen, økonomien og naturligvis i sidste ende miljøet, er Lars Andersens overbevisning. Selvom Varmeforsyningen er et stykke fra at være i mål, hvad angår udfasningen af varmevekslere og dermed optimal udnyttelse af den energi, der forsyner Thisted borgerne med varme, er Thisted Varmeforsyning blandt de fem billigste på listen over landets i alt 459 fjernvarmeværker. Sol, halm, geotermi, affald og lidt gas er de foretrukne brændselstyper, og de valg er bl.a. med til at sikre den miljørigtige drift, som rangerer højt på Thisted Varmeforsynings liste over visioner. En anden er stabile lave priser, hvilket virksomheden tydeligt leverer ved at være blandt landets fem billigste, når det gælder opvarmning af et standardhus på 130 m2. Lars Andersen, Thisted Varmeforsyning, har kundernes økonomi såvel som deres sikkerhed og komfort på hjerte, når han anbefaler at udskifte varmeveksleren med et læksikringssystem 8
MARKEDSNYT TÅGESIKRING OG VIDEOOVERVÅGNING I INTELLIGENT SAMARBEJDE Tågesikring har potentiale til mere end automatisk at fylde et rum med tåge på få sekunder og forhindre en indbrudstyv i at stjæle noget. Operatørerne på landets kontrolcentraler vil fremover få tåge som redskab til straks-uddrivelse af uønskede personer i et lokale. Af Martin Skaar Jacobsen Protect A/S Kontaktoplysninger: Protect A/S Tlf.: 86 72 18 81 E-mail: info@protectglobal.com www.protect.dk Aktivering af en tågekanon sker stadig i langt de fleste tilfælde, når alarmsystemet fra en bevægelsessensor får besked om et indbrud. Men ved at koble tågekanonen til internettet og udnytte den rivende udvikling inden for videosikring er der imidlertid skabt helt nye måder at udnytte sin tågeinstallation på. Kontrolcentralen affyrer tågen I stedet for at lade bevægelsessensoren aktivere tågekanonen, kan intelligente kameraer give operatøren på kontrolcentralen besked om, at noget er galt og dermed er det operatøren, der råber tyven an, advarer ham og i sidste ende affyrer tågen i forhold til, hvad der præcist sker i kundens lokaler. Politiets forlængede øjne Affyres tågesikringen giver ikke kun intelligente, men også termofølsomme kameraer, en ekstra bonus. Termofølsomme kameraer kan nemlig gengive omridsene af personer i tågen, så det er muligt for kontrolcentralen at følge indbrudstyvene helt til dørs, efter tågen er aktiveret. Vælger indbrudstyvene mod forventning at fortsætte deres ugerninger i tågen, er det også muligt for operatøren at informere politiet om tyvenes placering og aktivitet samt om de fx har gidsler eller er bevæbnede. Protect gør løsningerne mulige med tågekanoner og tilbehør og ser store muligheder i at udvide brugen af tågesikring. Meget realistiske muligheder En af Protects samarbejdspartnere er kontrolcentralen og vagtfirmaet Securitas. Adm. direktør i Securitas, Tom Laursen, har fulgt med på sidelinjen i virksomhedens udvikling af nyskabende produkter og ser mange nye muligheder i dem. Efter IP-kameraernes indtog ser jeg de nye muligheder med virksomhedens tågesikring med IP som meget realistiske, og kombinationen skaber bestemt forretningsmuligheder, som vores virksomhed og vores kunder vil nyde godt af, har Tom Laursen udtalt. Nem montering af IP - også i eksisterende installationer Det er produktet IPCard, der sælges løst og efter lynhurtig montering i tågekanonen gør det muligt at fjernkontrollere tågekanonen på internettet. Er det en installation med mange tågekanoner vælges i stedet IntelliBox IP. 9
SELVSAGT BEDEMANDSBUDSKABET ANSIGTERNE BAG KLUMMEN SELVSAGT Denne måneds pen: Michael Vindfeldt Advokat (L), partner SIRIUS advokater Øvrige klummeskribenter: Kasper skov-mikkelsen Direktør SikkerhedsBranchen Min farfar arbejdede som HK'er i mange år, indtil han i en relativ fremskreden alder foretog et karriereskift og blev bedemand. Det var han glad for, men det var ikke uden udfordringer. For en af familiens "tanter", der altid var med til fødselsdage og lignende, ville helst ikke give ham hånd herefter. Han rørte jo hele tiden ved døde mennesker, og hun mente, at han jo kun bragte budskaber om død og - nå ja - død. At han så ofte kunne finde på at spørge, om man nu havde overvejet, hvordan man til sin tid gerne vil begraves, gjorde ikke stemningen mere munter. Jeg tror, at mange, der arbejder professionelt med risikorådgivning, kan nikke genkendende til, at budskabet om "hvad nu hvis" ikke altid bliver modtaget positivt. For hånden på hjertet - når der skal bygges, købes, projektudvikles eller indgås en aftale om dette eller hint, så er det jo ikke med den antagelse, at det hele nok går galt. De fleste af os er fødte optimister. Troen på fremtiden og på det bedste i mennesker. Derfor er risikorådgivning - og styring ikke altid den mest populære ting at beskæftige sig med. Som advokat kender jeg alt til den der følelse af, at man er bringer af det dårlige budskab - en stemningsdræber vil nogen måske sige. For de forelskede to, der skal giftes, tænker sjældent på, at en ægtepagt er en rigtig god ting, hvis ægteskabet ikke holder. Eller den klient, der kommer med et nyt og spændende udviklings- og byggeprojekt, tænker måske heller ikke så meget på, hvad nu hvis byggeriet ikke bliver færdigt til tiden, hvis der kommer oversvømmelser, eller hvis en kontraktpart går konkurs. "Hvor der handles, der spildes" er måske mere tilgangen. Men det kan vise sig at være en rigtig dyr tilgang. Professionel risikostyring er at tage den svære debat i rette tid og stille de ubehagelige spørgsmål på forkant - fremfor på bagkant. Kun på den måde kan man tage det oplyste valg - om man skal forsøge at gardere sig mod de værste risici. Og som risikorådgiver må man så nok leve med, at man til tider opfattes som lidt af en "bedemand". Iver Tarp Adm. direktør Glade Chefer 10
OPSLAGSTAVELEN Har du glemt at tilmelde dig? Skulle du have glemt at tilmelde dig Danske Risikorådgiveres konference den 16. og 17. april, så kontakt os hurtigst muligt på 93 99 84 00 info@danskerisikoraadgivere.dk TEMADAG OM FORSIKRING OG FRIVILLIGE Danske Risikorådgivere holder temadag den 21. maj 2015 om frivillige og forsikring. Invitation sendes til medlemmerne snarest, men reservér din plads nu ved at tilmelde dig på: info@danskerisikoraadgivere.dk BEMÆRK! Danske Risikorådgivere har fået ny mailadresse og telefon fra den 1. januar 2015 E-mail: info@danskerisikoraadgivere.dk Telefon: 93 99 84 00 11
DANSKE RISIKORÅDGIVERE - DET ER OS, DER STILLER SPØRGSMÅLENE Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for arbejdsmiljø, forsikring og sikring ansat i offentlige og private virksomheder. Danske Risikorådgiveres medlemmer arbejder hver dag med at identificere og vurdere risici, sikre mennesker og værdier og forebygge skader og ulykker. Foreningens medlemmer bidrager i gennem deres arbejde til proaktivt at sikre det danske velfærdssamfund. Danske Risikorådgiveres formål er at udbrede kendskabet til og være forum for risikostyring i Danmark. Foreningen skal være på forkant med udviklingen og medvirke til at dygtiggøre foreningens medlemmer gennem videns- og erfaringsudveksling, efteruddannelse og udvikling af viden og værktøjer. VI TAKKER FOR STØTTEN FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER: HOVEDSAMARBEJDSPARTNERE SAMARBEJDSPARTNERE Greenline Skadeservice Aps Døgnvagt tlf. 58 53 10 00 Greenline@pc.dk - www.greenline-ent.dk