VUGGESTUEN KATRINEBJERGPARKEN (SDT)

VUGGESTUEN KATRINEBJERGPARKEN (SDT)

INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Vuggestuen Katrinebjergpa ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Randersvej. Vuggestuen Katrinebjergpa består af 1 vuggestuer, 0 børnehaver og 0 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 45 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 0 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 0 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 0 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Vuggestuen Katrinebjergpa Jens Baggesens Vej 9 Tlf.: 87138034 Dagtilbudsleder: Birthe Holst Andersen E-mail: bihoa@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Katrinebjergparkens Vuggestue åbnede 1. september i 1970 Fagbos nybyggeri på hjørnegrunden overfor Universitetet. Her har vuggestuen stadig til huse, blot er den udvidet med en stue mere i 1993. Vuggestue er en selvejende institution med egen bestyrelse og dagtilbudsleder. Bestyrelsen, som består af forældre til børn i vuggestuen, samt 2 personaler, vælges på generalforsamlingen i september. Bestyrelsen vælges for et år af gangen. Vuggestuen har 17 fastansatte i huset, herudover har vi en kontorassistent der er tilknyttet på timebasis. Rengøring er udliciteret til et rengøringsfirma. Vuggestuen er normeret til 44 børn i alderen fra 0 og 2 år. For at imødekomme nedskæringer og forholdet med mange børn på deltids pasning forsøger vi at have 12 børn på alle stuer fremover. Børnene er fordelt på 4 stuer. Stuerne har navn efter årstiderne. På vinterstuen samles de ældste børn til en storbørnsstue inden de skal i børnehave. På vinterstuen er der færre personaletimer end på de 3 andre stuer, som rummer de mindste børn, der har brug for mere praktisk støtte. I Katrinebjergparkens Vuggestue skal barnet være i centrum. Barnet skal opleve, at det bliver set, hørt og lagt mærke til. Vi forsøger at tage udgangspunk i det enkelte barn og dets behov. Hverdagen tilrettelægges ud fra barnets præmisser. Vi har særlig fokus på den kontakt og det samspil der skal være til stede mellem mennesker. Her skal først og fremmest være et trygt og omsorgsfuldt miljø, der gør det muligt for barnet at udvikle sig optimalt. Personalet er engagerede medarbejdere, der har noget på hjerte i forhold til deres arbejde. Medarbejdere der kan begejstre og begejstres. 4 KVALITETSRAPPORT

SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1. 4-kløversamarbejde 2. Bus-fællesskabet 3. Robuste Børn 4. Personaleudvikling - projekt med individuel plan 5. Projekt Fællesskaber for alle. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: AD 1-3 og 5 Vi har fælles sprogvejleder. Hvis det giver mening kommer medarbejdere på kursus sammen. Vi har 2 årlige aftenarrangementer hvor vi bla. har haft oplæg om udsatte børn. Den 5 juni har vi fælles P-dag på UNO centret, hvor emnet er samarbejde på tværs af institutionerne. Vi har fra februar måned hyret en it- medarbejder i løntilskud, som på skift skal rundt i vores 4 dagtilbud og her bl.a. arbejde med vores hjemmesider. Haft udlånt/lånt medarbejdere. Af sociale arrangementer deltager vi i DHL stafetten og har holdt julefrokost sammen. AD 2- Det er vigtigt at bevare en stabil og kontinuerlig brug af bussen, så den bliver anvendt optimalt. Lade os inspirere af den fælles logbog, specielt med henblik på at finde spændende og attraktive lokaliteter. Vigtigt at skabe tværgående fællesskaber blandt børn og medarbejdere. AD 4 - Deltaget i forskellige kurser omkring, sprog og motorik, der kan bringe nyt ind i det daglige arbejde. - Haft særlig fokus på forældresamarbejdet både i dagligdagen, på møder og fælles foredrag. - Cafe møde med forældreundervisning - Strukureret medhjælper undervisning/ vejledning, så der er en fast procedure, når der kommer nye til. Vi haft en udskiftning på 8 medhjælpere inden for et halvt år. - Udvidet samarbejdet på tværs af stuerene, både ift det konkrete pædagogiske arbejde, samt deling af personale og faglige emner. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: 5 KVALITETSRAPPORT AD 1-3 og 5- Vi kan se, at det har en positiv effekt i hverdagen, at vores samarbejde mellem institutionerne fungerer rigtigt godt både på ledelses og medarbejderplan. Udlån af medarbejdere har være nemmere, da man har haft kendskab til de medarbejdere, man skal arbejde sammen med i en periode. At personalet gerne vil samarbejde med hinanden har også haft en afsmittende effekt på børnene. Der er kommet mere faglig sparring på tværs af institutionerne. AD 2- Gennem brugen af den elektroniske kalender, har vi opnået en effektiv udnyttelse af bussen. Logbogen fungerer som insprirationskilde. Børnene får skabt venskaber på tværs af dagtilbuddene. Etableret et fagligt fællesskab mellem medabejdere på tværs af institutionerne AD4-Den særlige fokus på disse områder har påvirket os, så vi er blevet fagligt fælles klogere og har lavet ændringer på bl.a sprogarbejdet. Herunder dialogisk oplæsning og udarbejdelse af billed bøger til de sprogsvage børn. -Samarbejde omkring forældresamarbejdet er blevet diskuteret og gennem arbejdet, så der er mere ens retningslinier for forældresamtaler i huset. Forældre tilslutning til undervisningscafe har været stor og ønskes gentaget. - Medhjælpere kommer bedre og hurtig ind i arbejdet, når de kender til det pædagogiske arbejde og hvilke forventninger der er til dem. - Pædagogisk har vi indført åbne stuer hver torsdag formiddag. Vi hjælper hinanden meget mere i hverdagen. Har nogen stuer færre børn, hjælper de stuer, som har alle børn den dag. Dette giver et fællesskab og sparer vikartimer.

FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børn og unges trivsel, læring og udvikling. Af samme grund er forældresamarbejdet et emne, som optager rigtig mange dagtilbud i Aarhus Kommune. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... -At forældre kan være trygge ved at aflevere barnet i vuggestuen og har tillid til at vi tager os godt af derres barn. - At forældre oplever at der er et tæt og positivt samarbejdsrelation omkring barnet. - At forældre oplever sig respekteret for deres måde at være forældre på. - At vi udfører et professionelt stykke arbejde, som vi altid er parat til at videre give til forældrene. Som resultat ser vi, at... -Forældrene giver udtryk for at de er glade for personalet og den måde som vi arbejder på. -Vores samarbejde går begge veje, med lyst og vilje til at møde hinanden omkring barnets trivsel og udvikling. -Vi er gode till at arbejde specifikt med det enkelte barn vanskeligheder og give forældre redskaber til at komme videre hermed. -Forældre har en grundlæggende viden om vores pædagogiske praksis, de tanker og teorier der ligger bag. 6 KVALITETSRAPPORT

FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en meget tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: 2009 2011 Kommunen...kontakten til personalet/dagplejeren 83,0% 97,4% 88,9% 84,4% For at grundlægge et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det vigtigt, at man har et klart billede af de indbyrdes forventninger, man har. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andel forældre, der i høj eller meget høj har...: 2009 2011 Kommunen...en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 53,8% 68,6% 58,1% 7 KVALITETSRAPPORT

Kvalitetsrapport for dagtilbud Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet med dagtilbuddet skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 97,4% 94,3% 87,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt. 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 92,3% 91,7% 84,4% 8 KVALITETSRAPPORT

LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på - Alle situationer er læresituationer - At personalet er til stede og til rådighed både fysisk og psykisk. Har et bevidst formål med det samspil der er og på de aktiviter og opgaver der finder sted. - At det enkelte barn får mulighed for deltage i meningsfulde samspil og aktiviteter - At det enkelte barn oplever sig inkluderet - At barnet oplever sig stimuleret og støttet i deres dagligdag i vuggestuen. - Legens betydning - Vi har øje for den gode stemning Som resultat ser vi, at... - Vi ser et personale der er nærværende og anerkendende i deres samvær med børnene. Der har lyst til at yde omsorg og skabe mulighed for udfoldelse. - Vi har sat pædagogiske mål, men er bestemt meget lydhør overfor barnets initiativer. vi oplever at læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg. ved at vi som voksne skaber og understøtter situationer, der giver barnet mulighed for oplevelser-handling- forståelse. - Vi strukturer og fanger situationer i deres hverdag, som de lærer noget af. Vores pædagogiske bevisthed om at det er barnet der skal agere og gøre ting er for os vigtig. - Vi tager ansvar for at være medskaber af læringsrummet, hvor vi præsenter dem for forskellige aktiviteter, hvor vi inspirer og får dem med til at deltage i det fællesskab der er. - Vi hele tiden reflekter over egen og fælles praksis. - Vi oplever et hus hvor der er en god grundstemning. 9 KVALITETSRAPPORT

Delmål: "Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau." BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er 1. At skabe en tryg og meningsfuld hverdag for barnet Vi har fokus på at dele børnene op i små grupper i løbet af dagen, så der bliver mere ro til leg og tæt til en voksen. Det giver bedre opmærksomhed at have et tæt fokus på 3 til 4 børn frem for en hel gruppe. 2. Anerkende og involvere os i barnets initiativer Vores arbejde med Marte Meo i huset giver et samlet udgangspunkt for at anerkende og følge barnets initiativer. Vi prioterer at være i øjenhøjde med barnet, så vi kan skabe øjenkontakt og få øje på det barnet er optaget af. Vi støtter barnet i at udfolde sig og afprøve egne potentialer og i at øve sig og kæmpe lidt for sagen. 3. Støtte op om samspil og relationer Vores fokus på samspil og nærvær, gør at vi hjælper barnet til at takle forskellige situationer og følelser der opstår i løbet af dagen. Legens form og indhold er snævert forbundet med barnets kommunikative og kognitive udvikling, derfor vil vi støtte barnet i meningsfulde aktiviteter og samspil ud fra barnet nærmeste udviklingszone. Vuggestuens indretning er også et element vi har fokus på i forhold til udvikling og læring. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes alsidige personlige udvikling. 10 KVALITETSRAPPORT

Forældrenes tilfredshed Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbudets indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : 2009 2011 Kommunen...indsats til at udfordre det enkelte barn 76,0% 88,9% 82,4% 73,4%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 88,0% 88,2% 88,2% 81,1% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: Talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er 1. At barnet skaber kontakt og kommunikerer Personalet er kommunikerende om det barnet ser/gør og det den voskne ser/gør i alle de gøremål og sammenhænge der er i løbet af dagen. 2. At barnet lærer at forstå sin omverden Personalet er opmærksom på alle de mange stunder i hverdagen, hvor der er anledning til at samtale om det barnet er optaget af. Det kan være fælles oplevelser, barnets undren over ting og handlinger. Italesætte barnets og egne følelser og oplevelser. 3. At udvikle barnets ordforråd og forståelse af sproget og sprogets regler Hverdagsaktiviteter hvor vi stimulerer barnets sproglige kompetencer. det kan være synge, danse, rim og remser, læse bøger. Her bruger vi dialogisk læsning. Billeder af barnets ting og omgivelser, der giver mening og lyst til at skabe kontakt og give sproglig mestring. 11 KVALITETSRAPPORT

Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sprog-lige udvikling SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Men det er også et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger og har derfor stor betydning for barnets mulighed for at deltage i fællesskaber og sociale sammenhænge. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er Sprogvurderingen. Sprogvurderingen gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i samarbejde med forældrene. I Aarhus Kommune gives sprogvurderingen dog som et tilbud til alle forældre. Men det er et lovkrav, at der gennemføres en sprogvurdering, hvis der på forhånd er en formodning om, at barnet har behov for støtte i sin sproglige udvikling. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Derfor er det i Aarhus Kommune besluttet at sprogvurdere alle børn med dansk som andetsprog - både når de er omkring 3 år, og inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at sikre, at børnene får den støtte til at lære dansk, som de måtte have brug for. 0 Antal obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal gennemførte sprogscreeninger af før skolestart børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 12 KVALITETSRAPPORT

Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for :...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats DET KOMMUNEN 92.8% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats 44.7% 53% Andel børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/12 65.6% 30.3% 13 KVALITETSRAPPORT

KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer inden for kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er... 1. At gøre barnet nysgerrig og støtte barnet i forskellige måder at udtrykke sig og opleve p Vuggestuens udsmykning består både af købt og hjemmelavet kunst, som man kan se og rører ved Børnene bliver tilbudt forskellige materialer der er rettet mod deres alder. Vi har fælles sang og bevægelse for alle hver fredag formiddag 2. At lære barnet om danske traditioner. Vores madordning gør det muligt at der serveres danske klassikkere. Bla holder vi en mini julefrokost. Herudover holder vi julefest, fastelavnsfest, vuggestuens fødselsdag og selvfølgelig børnenes egne. 3. At give mulighed for oplevelser, teater, musik, museer mv. Vi holder fast i vores musik og teater Vi tar med Børnebussen ud til forskellige museer og børnekulissen. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier. Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : 2009 2011 Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi 78,0% 86,8% 79,4% 83,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 14 KVALITETSRAPPORT

NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere dets omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, det er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er 1. At barnet oplever en narurlig glæde ved at være ude i naturen Vi forsøger at få alle børn til at være glade for at være ude. Dette på en stille og rolig facon, der støtter barnet til at kunne magte opgaven på det, for dem, store uforusigelige areal. 2. At barnet kan finde udfordringer ved at være ude i alt slags vejr Når barnet er på storbørnsstuen, vil barnet også komme ud i regn, sne og frost. Legeplads med ting der kan plukkes og spises 3. At barnet lærer at værne om naturen og dets ressourcer Først og fremmest, som voksen selv at være det gode eksempel. Spar på vandet, når du vasker hænder. Ikke lege med at trække vand ud i wc Samle skrald op og ikke smide det du har. Spise det du har, før end du får nyt. Få viden om hvordan man behandler dyr og planter. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj... vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til natur og naturfænomener. 15 KVALITETSRAPPORT

TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på - Trivsel handler for os om at opleve sig værende noget værd og have betydning for andre. Vi ved at kvaliteten af den kontakt der foregår, har stor og vital betydning for vores tilknytningsmønster, hjernens udvikling og intersubjektive kompetencer. Vi ønsker at gøre vores bedste for at det enkelte barn bliver set, hørt og forstået, så deres selvværd udvikles på en sund måde. -Vi er optaget af at barnet bliver så robust at det kan magte livet, også når der er bump på vejen, hvad enten det er fysisk eller psykisk. - Vi holder meget af udendørdlivet, og kommer så vidt muligt ud i alt slags vejr. Vi tror glæden ved udelivet bygges op i en tidlig alder. - At barnet får mulighed for pauser i løbet af dagen, hvor de får tid til at puste ud, for så at kunne indgå i samspillet igen. Også at barnet holder ferie og fridage fra Vuggetuelivet, hvor de sammen med deres forældre kan samle nye kræfter til hverdagen i Vuggestuen. - At være selvhjulpen efter evne er et fokusområde for os. Det barnet selv kan, skal det også have mulighed for at gøre. Vi opmundre altid til at kunne ved at følge barnets nærmeste udviklingszone. - For os spiller kosten en vigtig faktor. Vi har en fuldkostordning, hvor der serveres sund mad af økologiske råvarer. Råvarer der passer efter dansk årstid. Vi begrænser de søde sager. Som resultat ser vi, at... - Hvis vi generelt ser på vores børnegrupper, ser vi børn der er i god trivsel, børn der er glade for at komme i Vuggestuen. Børn der viser glæde ved kontakt og er kontaktsøgende. Børn der grundlæggende er domineret af vitalitet. der forholdsvis hurtigt kommer over de oplevelser og små fortrædeligheder, som hverdagen byder på. Børn der kan klare normale forandringer, uden at verden går i stykker af den grund. - Vi har rigtig mange børn, der elsker at komme ud. De indtager legepladsen og udforsker alt hvad udforskes kan. Sol, regn, sne er bare et ekstra element. - De børnehaver, som vi sender vores børn videre til giver positiv respons for vores børns evne til at kunne selv. De kan mærke at vi arbejder med selvhjulpenhed på alle planer. - Vores børn er ikke kræsne, de glæder sig til at spise den gode mad. Mange børn spiser rigtig meget mad her, mad som de ikke kunne drømme om at spise derhjemme. Forældrene er særdeles tilfredse med vores kostordning. Faktisk bliver vi ofte valgt på grund af vores berømte kostordning. 16 KVALITETSRAPPORT

BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er 1. At barnet oplever glæde ved at bruge sin krop i samspil med andre -Give barnet mulighed for at bevæge sig. Kravle-løbe-klatre-hoppe er en del af hverdagen. Ofte er det de sammme forløb der bliver gentaget, måske med en lille ny tvist. Vi opmundrer ved at se og sætte ord på det barnet gør, herved opmuntre vi dem til at vise endnu mere af deres motoriske tiltag. -Vores indretning både ude og inde støtter barnets mororiske udvikling -Vi sætter masser af musik og bevægelse i gang dagligt, men har også mere struktureret forløb. Vi prioriterer at have en musikpædagog, der kommer en gang om ugen på storbørnsstuen og laver forløb med musik og bevægelse. 2. At barnet lærer at være selvhjulpen, udvikler motoriske færdigheder og får kontrol over e -Vi giver tid til at barnet kan få lov til at prøve. -Vi giver den omsorg der skal til, når det er svært og bøvlet Hjælper barnet til at mærke egne grænser. 3. At barnet får sunde og gode spisevaner. Vores fokus på sansning omkring mad er vigtig for vores børn, der både skal lære rent motorisk at spise, men også skal se, mærke, lugte, smage og lytte. At børnene forsøger sig til forskellige smagsindtryk Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes brug af krop og bevægelse 17 KVALITETSRAPPORT

OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og en stor trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN - 9,3% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN - 13,8% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT

Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: 2009 2011 Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet - 100,0% 97,2% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT

RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og Unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på - At alle føler sig velkommen i huset -At alle har oplevelsen af at være positivt tilknyttet andre og være betydningsfuld -Om barnet trives både fysisk og psykisk -At barnet får den rette støtte og udvikler sig optimalt -Om barnet har en god voksenkontakt og har social adfærd over for andre børn -At vidensdele og samarbejde, så barnet får en fælles styrket indsats fra alle Som resultat ser vi, at... -Vi tænker i ressourcer og på det hele barn, fremfor at fokuser på mangler -Vi har fokus på ekstra voksenkontakt -Vi har fokus på det positive og anerkendende samspil -Vi tilpasser det pædagogiske arbejde til barnets kunnen -Vi bruger videooptagelser, som vi analyser ud fra Marte Meo modellen. - Vi anser vores indsats for en susses, når de forhold, som gav anledning til bekymring er aftagende eller forsvundet. 20 KVALITETSRAPPORT

Kvalitetsrapport for dagtilbud BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er 1. At barnet er nysgerrig og har tillid og tryghed til andre Vi har fokus på både at udvise og kræve rummelighed, så hvert enkelt barn oplever sig selv som socialt grundlæggende kompetent. -Vi har fokus på kvalitet af det samspil der er i voksen/barn og barn/barn. Vi kan se at de voksnes tilgang til barnet, har grundlæggende betydning for barnets udvikling. - At barnet trives i vuggestuen 2. At barnet er med hvor tingene sker Det gælder om at være med til at lege, være med til at bygge det høje tårn og hoppe i puderne. Se hvad andre laver og have mulighed for at være med. Vi har fokus på at barnet er interesseret i de andre børn og de voksnes gøren og laden. Give plads til at barnet kan tage initiativer 3. At barnet lærer hvordan man handler i forskellige situationer At vi øver med barnet i at manøvrere i forskellige sammenhænge og erfare de muligheder og betydninge, de hver især giver. Her øver barnet sig i at se og analyser forskellige sociale samspil og de lærer at indgå i dem, forandre dem eller forlade dem. Lære at begå sig, hvordan deler man legetøj Lære at vente på hinanden (mad garderobe ect.) Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... 21 KVALITETSRAPPORT...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sociale kompetencer Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj

FORÆLDRENES TILFREDSHED Delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab. Børn og unge har forståelse for og respektere andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet. 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 84,6% 83,3% 80,6% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed). 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen 97,0% 97,3% 97,1% 87,2% 22 KVALITETSRAPPORT

Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der finder, at dagtilbuddet har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal være over 70 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle. 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 85,7% 87,5% 75,7% Mobning er et gruppefænomen, som er kendetegnet ved, at der i en gruppe sker en systematisk udelukkelse af enkelte individer. Det er desværre noget, som flere børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor mobning, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets...: 2009 2011 Kommunen...indsats for at begrænse mobning 79,0% 63,2% 81,3% 76,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 23 KVALITETSRAPPORT

SBESTYRELSENS UDTALELSE Udtalelse til kvalitetsrapport Vi noterer med glæde, at kvalitetsrapporten på langt hovedparten af de berørte områder afspejler høj kvalitet i dagtilbuddet. Dette bekræftes bl.a. af den høje forældretilfredshed som generelt ligger over kommunens gennemsnit. Bl.a. svarer 97,2 % af forældrene, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbuddet. Vi oplever en institution hvor trivslen både blandt børn og personalet er høj. Dette ses bl.a. ved en meget stabil og engageret medarbejdergruppe der er stolte over deres faglighed og som har et lavere sygefravær end gennemsnittet i kommunen. Vi oplever en institution der, til trods for flere sparerunder de seneste år, formår at give vores børn en tryg og udviklende hverdag, hvor det enkelte barn bliver set, hørt og anerkendt. Dog har den økonomiske situation bevirket, at der nu permanent tages 4 ekstra børn ind, således at der er 12 børn på alle stuer hele året. Vi er opmærksomme på, at dette giver en ekstra udfordring for både børn og personale, og det er noget vi løbende følger op på i bestyrelsen. Vi har siden kvalitetsrapporten 2009 arbejdet, på forskellig vis, med at gøre bestyrelsen mere synlig i vuggestuen. Der er bl.a. udviklet en velkomstfolder fra bestyrelsen, der udleveres med en personlig hilsen til alle nye forældre i institutionen, med oplysninger om bestyrelsens arbejde og hvem man kan kontakte hvis man har noget på hjerte. Derudover gør vi opmærksom på os selv ved de forskellige arrangementer i vuggestuen. Derudover har vi haft fokus på, at tiltrække flere forældre til generalforsamlingen. Dette lykkedes til fulde i, hvor der mødte så mange op, at mødet måtte flyttes til lokaler uden for institutionen for at rumme alle. Personalets kompetenceudvikling er noget der vægtes højt, og der arbejdes løbende med fælles uddannelse af hele personalegruppen. Vi oplever at det øgede fokus på samarbejde i 4-kløveret er meningsfuldt og udbytterigt for hele personalegruppen. Kostordningen, med økologisk fuldkost, er et stort aktiv for institutionen, og gang på gang noget der fremhæves blandt forældrene som meget værdifuldt for børnenes udvikling og læring. På vegne af bestyrelsen ved Katrinebjergparkens Vuggestue Anja Fynbo Christiansen Formand 24 KVALITETSRAPPORT