Globaliseringen Handlen stiger mere end produktionen 600 Indeks 1950=100 500 400 Handel med landbrugsvarer 300 200 Landbrugsproduktion 100 Kilde: WTO 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 tg/rsc delegeret/2005 1
Udviklingen i Brasiliens eksport til EU Nye udfordringer Tons 600.000 Kilde: Landbrugsraadet 500.000 Kylling Oksekød Svinekød 400.000 300.000 200.000 100.000 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 tg/rsc delegeret/2005 2
Produktivitetsudviklingen (2004) Styrkeposition 100 Vækst siden 1990 Kilde: Landbrugsraadet 75 50 25 0 Industrien Jern og metal I alt Landbrug Fødevareindustrien Engroshandel Detailhandel Offentlige tjenester Finans og forsikring Byggeriet tg/rsc delegeret/2005 3
Produktivitet i landbruget i.f.t. udlandet Styrkeposition 7 6 Årlig stigning i pct. 1980-2002 Kilde: ILO 5 4 3 2 1 0 Danmark Tyskland Spanien Frankrig Sverige Finland USA Brasilien New Zealand Australien Canada tg/rsc delegeret/2005 4
Landbrugets samlede investeringer Mio. kr. 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Avlsbygninger heraf svinestalde Inventar Samlet tg/rsc delegeret/2005 5
Lønudviklingen i Danmark og udlandet 150 145 140 135 130 125 120 115 110 105 Lønudviklingen siden 1994 Danmark Udlandet 100 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 tg/rsc delegeret/2005 6
Udflagning af arbejdskrafttung industri Kødindustrien Stærk binding til landbrugsproduktion Relativt høje fragtomkostninger Begrænset holdbarhed Textilindustrien Ingen reel binding til landbrugsproduktionen Lave fragtomkostninger Ubegrænset holdbarhed Store veterinære barrierer afhængig af afsendelsesland Forenet produktion af produkter til hvert sit marked (grisens mange enkeltdele) Meget stærk offentlig regulering Løntung Ingen veterinære barrierer Produktionen kan specialiseres fuldt ud Begrænset offentlig regulering Løntung tg/rsc delegeret/2005 7
Strukturudvikling/opkøb Smithfield Vion Danske slagterier Svineproduktion/slagtning/forædling i USA Slagtning/forædling i Spanien Forædling i UK Forædling i Frankrig Forædling i Polen Tyske/hollandske slagterier Slagtning/ forædling i Holland Opskæring/forædling i Tyskland Slagteri/forædling i UK Slagteri/forædling i Polen tg/rsc delegeret/2005 8
Verdens største detailhandelskæder 2004 Auchan, F Target corp., USA Costco Corp., USA Rewe, D The Kroger C., USA Tesco, UK Ahold, NL Metro, D Carrefour, F Mia. US $ Wal-Mart, USA 0 50 100 150 200 250 300 tg/rsc delegeret/2005 9
Timeomkostninger -Kr. pr. time 150 125 100 75 50 25 0 Omkostninger kr. pr. time Brasilien Ungarn Canada USA UK Spanien Frankrig Tyskland Danmark Holland tg/rsc delegeret/2005 10
Produktionsomkostninger Kr. pr. kg slagtekrop 2004 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 Kr./kg slagtekrop Brasilien Canada Spanien USA Frankrig Holland Danmark Sverige Tyskland Ungarn UK tg/rsc delegeret/2005 11
Levendefødte grise pr. kuld 12,5 12,0 11,5 11,0 10,5 10,0 9,5 9,0 8,5 8,0 Antal pr. kuld Ungarn USA Brasilien Canada Spanien Tyskland UK Holland Sverige Frankrig Danmark tg/rsc delegeret/2005 12
Samfundets krav til svinesektoren Miljørigtig produktion God dyrevelfærd Høj fødevaresikkerhed Konkurrencedygtige priser for forbrugerne tg/rsc delegeret/2005 13
Konkurrenceparametre - miljø Gylle- og lugthåndtering Danmark Canada USA Brasilien 4 2 3 1 1 = bedste konkurrenceevne Danmark har høje omkostninger på grund af en meget restriktiv lovgivning i relation til både gylle og lugt. Danmark har et lille landbrugsareal, som er en begrænsende faktor for udvidelse af produktionen. tg/rsc delegeret/2005 14
Miljøindsats Kvælstof Fosfor NH 3 -fordampning tg/rsc delegeret/2005 15
Stalde til slagtesvin 30-102 kg Udvikling i NH 3 -fordampning mulig reduktion Staldtype Stald fra 1985, fuldspaltegulv Stald fra 1985, fuldspaltegulv Delvis spaltegulv (god drift) 1980 erne: - fuldspaltegulv [ Ammoniakfordampning År Kg N/DE Reduktion 1985 2004 29 18-2004 18 9 39 50 % 2004 - delvis spaltegulv tg/rsc delegeret/2005 16
Miljøindsats Hvad har vi? Hvad vil vi? Siden 1985: Femdoblet udnyttelsen af svinegødningen Udskillelse af kvælstof/ slagtesvin er reduceret med over 30% Ammoniakfordampning faldet med 22% Udledning af fosfor/ha reduceret med næsten 30% N-reduktion på 44% P-reduktion på 25% Reduktion af ammoniak fordampning med over 40% Reduktion af lugtgener Effekt: Dynamisk udvikling Balance med natur og miljø/faldende dyreenheder tg/rsc delegeret/2005 17
N-udvaskningen og dyreenheder 1000 tons N Mio. DE 450 3,0 N-udvaskning Dyreenheder 400 350 311 300 250 200 150 100 50 207 162 2,0 1,0 0 1985 1988 1991 1994 1997 2000 2003 Anm. Antal dyreenheder er incl. pelsdyr. Kilde: DMU/DJF (N-udvaskning), Danmarks Statistik og Dansk Landbrug (DE). 0,0 tg/rsc delegeret/2005 18
Forventet udvikling i husdyrholdet Mio. DE 3,0 2,5 Kvæg Svin Andre husdyr 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Anm. Opgørelsen er incl. pelsdyr. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Landbrug. 2001 2015 (før korrektion for fodereffektivitet) 2015 (efter korrektion for fodereffektivitet) tg/rsc delegeret/2005 19
Miljøpolitik Fokus på folkesundhed frem for marginale forbedringer i naturen Amterne fører slingrekurs på tyndt fagligt grundlag Håb i forbindelse med Kommunalreformen Klare regler tak! Ny miljøgodkendelsesordning over 75 DE tg/rsc delegeret/2005 20
1. Miljøregulering må ikke bremse udviklingen Landsudvalgets krav: En VVM-godkendelse må højst tage ét år Det kumulative princip (Fleksibilitet i flytninger af dyreenheder) Udflytningsmuligheder skal styrkes 1 Dyreenhed = 100 kg N ab lager (Mulighed for egne tal og 3 års gennemsnit) Investeringer i nye stalde er til gavn for miljøet tg/rsc delegeret/2005 21
Konkurrenceparametre - dyrevelfærd Danmark Canada USA Brasilien 1 3 4 2 1 = bedste konkurrenceevne Danmark er nummer 1 i kategorien dyrevelfærd, på grund af Danmarks evne til at udnytte sin dyrevelfærdsstatus til at få markedsadgang. Danmark er i stand til at imødekomme behovet hos de kunder, som ønsker specifikke dyrevelfærdskrav. tg/rsc delegeret/2005 22
Dyrevelfærd Hvad har vi? 60% løsgående søer Overbrusningsanlæg Kampagne for dyrevelfærd Hvad vil vi? Nye staldsystemer Fortsætte kampagner Ensartet vurdering og ensartet udmelding ved kontrol af dyrevelfærd Effekt: Foretrukne importør Sikret konkurrenceevne tg/rsc delegeret/2005 23
2. Dyreenheder må ikke være en begrænsende faktor Stordriftsfordele op til 750 DE Grænser på 250 DE og 500 DE skal væk Soholdet favoriseres tg/rsc delegeret/2005 24
Ejerkrav nuværende regler 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Investering, mio. kr. 3,7 medarb. 3,3 medarb. 2,2 medarb. 30 kgs produktion (280 DE) Søer + ½ slagtesvin (450 DE) Slagtesvin (750 DE) Stalde og dyr jordkrav tg/rsc delegeret/2005 25
Lempede ejerkrav forslag Dansk Landbrug Ejerkrav: 25 pct. af første 120 DE, 50 pct. af resten 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Investering, mio. kr. 3,7 medarb. 3,3 medarb. 2,2 medarb. 30 kgs produktion (280 DE) Søer + ½ slagtesvin (450 DE) Slagtesvin (750 DE) Stalde og dyr jordkrav tg/rsc delegeret/2005 26
Investering i bedrift (Pris på jord: 150.000 kr. pr. ha) Antal søer Antal smågrise Antal slagtesvin 1.050 - - 660 16.500-400 10.000 9.700 - - 25.150 Antal DE Harmonikrav Ejerkrav nu Ejerkrav forslag DL 250 179 77 68 280 200 98 79 450 321 220 139 750 536 434 247 Investering: Stald + besætning Jord (nuværende krav) Jord (forslag DL) Bemanding á 1.800 t 21,2 12 10 4,2 20,7 15 12 3,7 21 33 21 3,3 22 65 37 2,2 Samlet investering: Nuværende ejerkrav, mio. Nyt ejerkrav (forslag DL), mio. 33,2 31,2 35,7 32,7 tg/rsc delegeret/2005 27 54 42 87 59
Overimplementering af EU-direktiver Underimplementering i andre EU-lande: Dyrevelfærd Transportforordning Antibiotika og dyrlægebesøg EU nitratdirektiv Vandrammedirektiv Nej til dansk enegang tg/rsc delegeret/2005 28
Andelsselskabernes markedsandele (2004) Grovvarer 81 Kartoffelmel 92 Salg af grønsager og frugt 30 Markfrøproduktion 74 Salg af pelsdyrskind 98 Ægproduktion 56 Kvægslagtninger 60 Svineslagtninger Osteproduktion 89 88 Smørproduktion Mælkeindvejning 98 97 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 pct. tg/rsc delegeret/2005 29
Beskæftigelse 2003 350.000 300.000 302.362 250.000 200.000 195.277 164.279 198.154 150.000 100.000 50.000 33.089 58.622 60.812 38.777 0 Ressourceområder Turisme Transport Møbler/Beklædning Medico/Sundhed Energi/Miljø IT/Kommunikation Bygge/Bolig Fødevarer tg/rsc delegeret/2005 30
Eksport 2003 mia. kr. 160 140 120 100 142,903 118,053 80 60 40 20 0 69,000 34,577 48,334 58,579 59,100 52,020 ressourceområder Turisme Transport Møbler/Beklædning Medico/Sundhed Energi/Miljø IT/Kommunikation Bygge/Bolig Fødevarer tg/rsc delegeret/2005 31
Omsætning ( mia. kr.) i fødevaresektoren 2003 600 538,425 500 400 387,197 427,146 300 305,273 200 100 25,765 100,460 115,947 140,110 0 Ressourceområder Turisme Transport Møbler/Beklædning Medico/Sundhed Energi/Miljø IT/Kommunikation Bygge/Bolig Fødevarer tg/rsc delegeret/2005 32
Fødevaresektoren et samfundsmæssigt ressourceområde Fødevaresektoren: Største sektor når det gælder omsætning Næststørste når det gælder beskæftigelse og eksport Har store berøringsflader til andre industrier Globaliseringsrådet bør sætte fokus på fødevaresektoren tg/rsc delegeret/2005 33
Udenlandske afdelinger 1 - evne til at samarbejde på kundebehov I alt i udlandet DC: 101 salgs- og produktionsafdelinger Tican: 4 salgs- og produktionssteder TiCan = tg/rsc delegeret/2005 = = = = =Meat Systems = = Tulip Ltd. (UK) = G12 dec. 34 2003
Udenlandske afdelinger 2 evnen til at samarbejde på kundebehov = tg/rsc delegeret/2005 = = = =Meat Systems = = = 35 G11 dec. 2003
Fødevaresektoren om 10 år Stadigvæk andelsbaseret Færre og større anlæg En større del af indtjeningen til landmanden stammer fra forædling i udlandet Virksomhederne vil indgå grænseoverskridende alliancer Mere højteknologiske virksomheder end i dag Det samlede agroindustrielle kompleks er blevet udvidet med flere spillere og et samlet større eksportpotentiale tg/rsc delegeret/2005 36
Hvorfor har den danske svinesektor succes? Canadisk undersøgelse siger: Det er naturstridigt, at den danske svinesektor har den position på verdensmarkedet, som Danmark reelt har det skyldes: Den vertikale integration Danmark bruger mere på forskning og udvikling end andre lande tg/rsc delegeret/2005 37
Hvorfor F&U? tg/rsc delegeret/2005 38
Jordbrugs- og fødevareforskning Forarbejdning LMC MAPP KVL SFI DJF DFVF RISØ FØI Primærproduktion DFU DMU Grundforskning Myndighedsberedskab tg/rsc delegeret/2005 39