Forsøgsordning med biodiesel



Relaterede dokumenter
Forsøgsordning med biodiesel. Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport

Forsyning med højere iblandinger i afgrænsede flåder. Niels Bahnsen NIRAS A/S nba@niras.dk

Forsøgsordning med biodiesel: Teknisk demonstration af RME-blandinger

Forsøgsordning med biodiesel aktiviteter i 2008

CO 2 -tiltag her og nu

Ansættelsessted: Center for Grøn Transport - Trafikstyrelsen

Alternative drivmidler

FORSØG MED BIODIESEL. sammenfattende rapport

Maj Danske personbilers energiforbrug

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Forsyningsforsøg B5 biodiesel iht. EN 590. Kjær Andreasen, Daka Biodiesel Formand for styregruppen B5next

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Alternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER

Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport

Fremtidens alternative brændstoffer

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Muligheder på trafikområdet

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Fejlfinding og problemløsning. Smøreolier og brændstoffer

IDEKATALOG TIL VOGNMÆND

MAN Nutzfahrzeuge Aktiengesellschaft Serviceinformation

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler

Biogas til tunge køretøjer. Aalborg Trafikdage 2015 Christian Ege, sekretariatsleder

CO2-reduktioner pa vej i transporten

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Biogas og naturgas til tung trafik

Alternative drivmidler

Krav til det offentliges indkøb af transport

TEMAMØDE I DANSK NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT. Lars Overgaard Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport.

Indsats i Borgmesterpagten

Høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om forsøgsordning. med biodiesel

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva

Gastekniske dage Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

Information om biodiesel til busvognmænd

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Bilag 1 Teknisk notat vedr. TRU spm og 1212

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

UDKAST TIL UDTALELSE

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Fremtidens bilteknologier

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006

UdviklingsRåd Sønderjylland (URS)

Biogas til tung transport - her er hvad kommunerne skal vide. Gastekniske dage Knud Boesgaard, FREMSYN, 24. maj 2017

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

Afgrøder til bioethanol

Dansk Landbrugsrådgivning 2006 af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Hurup Thy

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Europaudvalget Miljø Bilag 2 Offentligt

ADDITIVES. Add power to your car.

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Ny teknologi i lastvogne. Claus Jensen Volvo Lastvogne Danmark A/S

SCANDIC OIL ACEA SPECIFIKATIONER

Naturgasbusser. DGF Gastekniske dage maj 2008 Asger Myken, DONG Energy

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Lastbiler på biobrændstoffer 25/9 2009

Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet

GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK

Dansk biomasse Bæredygtig udnyttelse

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

13:10 Kort introduktion til TINV inkl. opsummering omkring bæredygtige brændstoffer TINV, Lars Overgaard

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, Energistyrelsen

Alternative drivmidler

Håndtering og risikovurdering af biooliespild. Andreas Houlberg Kristensen Civilingeniør, ph.d.

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Biogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Biogas som drivmiddel i den tunge transport

Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik

Michael Stie Laugesen, Afdelingsleder - FDT Konference i Høje Taastrup d

Driving Green Biogas til transport 28. august 2014 Frank Rosager Chef for planlægning og udvikling

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

DPF INSTRUKTIONER OG CHECKLISTE

Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1)

Robust og bæredygtig bioenergi

Transkript:

Forsøgsordning med biodiesel Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport TØF årskonference 12-13. oktober

Baggrund EU s biobrændselsdirektiv 2003/30/EF forpligtede medlemslandene til at opstille et mål for andelen af biobrændstof i transportsektoren Danmark valgte 0,1% som mål, og hertil blev afsat 60 mio. kr. på finansloven 2006 til en forsøgsordning Forsøgsordningen skal sikre et vist forbrug af biodiesel og tilvejebringe tekniske, organisatoriske og økonomiske erfaringer samt erfaringer med forsyning i afgrænsede flåder af køretøjer Folketingets finansudvalg godkendte aktstykke 168 om anvendelsen af de 60 mio. kr. i perioden 2007-2009

Nuværende målsætning 5,75 % vedvarende energi målt efter energi skal indfases i løbet af og 2011. I 2020 øges dette til 10 % Målt efter volumen svarer dette til ca. 6,2 % biodiesel og ca. 9 % bioethanol Brændstofstandarder tillader op til 7 % biodiesel og 5 % bioethanol Derfor vanskeligt at nå målet 2. generations biobrændstof tæller dobbelt og vedvarende energi i elsektoren anvendt til transport tæller 2½ gang. Derfor er 2. generations biobrændstof og elkøretøjer interessante Højere iblandinger i afgrænse flåder (busser) også interessant

Projektudvælgelse Færdselsstyrelsen iværksatte efteråret 2007 en idéindsamling af projektforslag og udarbejdede en biodieselbekendtgørelse der regulerer forsøgsordningen. Det besluttes at forsøgsordningen kan omfatte koldpresset rapsolie og et forsyningsforsøg i et geografisk afgrænset område Annonceret efter projektansøgninger tilvejebragte december 2007 10 seriøse ansøgninger med et samlet budget på 170 mio. kr. Færdselsstyrelsen foretog en omhyggelig udvælgelse, hvorunder projekterne blev vurderet i forhold til nøgletal for biodieselforbrug og opfyldelse af ansøgningskravene

Projekterne 4 lovende projekter blev valgt og sat i gang i foråret 2008: Forsøg med forsyning af 5 % normgodkendt biodieselblanding i Region Midtjylland (Århus Kommune) ved DAKA (15,16 mio. kr.) Forsøg med blandinger af animalsk biodiesel (animalsk fedt methyl ester, AFME) ved Teknologisk Institut (15,16 mio. kr.) Forsøg med blandinger af vegetabilsk biodiesel (fx raps methyl ester, RME) ved Niras Rådgivende Ingeniører (17,43 mio. kr.) Forsøg med anvendelse af ren vegetabilsk olie (koldpresset rapsolie, KRO) ved Odense Kommune sammen med DTU og TI (7,35 mio. kr.)

Flåder Århus Sporveje (busser) De Grønne Busser, Århus (busser) Fynbus/Tidebuss, Odense (busser) Esbjerg Kommune (varebiler) Arla Foods (lastbiler mælketankvogne) City Trafik, København (busser) Fjordbus, Slangerup/ Roskilde (busser) Dansk Tank Transport A/S (lastbiler) Forsvarets Materieltjeneste (lastbiler) Bergholts Busser (turistbusser) Odense Kommune (renovationsbiler) Årstiderne og DHL (varebiler)

Status Forsøget med forsyning er afsluttet med udgangen af 2009. De øvrige projekter er afsluttet med udgangen af marts. De tekniske rapporter for de enkelte projekter findes på Center for Grøn Transports hjemmeside: http://www.fstyr.dk/grontransport Center for Grøn Transport udgiver en sammenfattende rapport og afholder seminar sidst i. Foreløbig dato 1. december.

Tre fokusområder: Brugere, dvs. forventninger, økonomi og garantiforhold i forhold til anvendelse af brændstoffet Teknologi dvs. bilernes indretning, service og miljø Forsyning dvs. frembringelse og levering af brændstoffet, love og standarder, bæredygtighed

Brugere Biodiesel EN590 i 5 (og 7) % blanding fungerer uden videre som brændstof i dieselbiler for den almindelige forbruger Biodiesel i højere iblandinger fungerer i afgrænsede flåder ved iagttagelse af visse forholdsregler Forholdsregler og forbehold for funktionen af koldpresset rapsolie Biodiesel og rapsolie generelt noget dyrere end almindelig diesel (0,6 4 kr./l) Tvungen iblanding 7 % i løbet af 2011. Ingen ændring i brændstoføkonomi og ydeevne for 7 % iblanding Lille forringelse af brændstoføkonomi og ydeevne for højere iblandinger

Teknologi vedr. biler Alle dieselbiler kan iflg. producenterne køre på 7 % EN590 biodiesel Ved højere iblandinger ofte krav om hyppigere olieskift, evt. udskiftning af brændstofslanger mv. Rapsolie kræver ombygning af bilens brændstoftilførsel samt hyppigere olieskift Ved megen tomgangskørsel skal motorolien skiftes hyppigt (især for rapsolie) Bilerne forurener som helhed ikke mere end med almindelig dieselolie, men forureningsmønsteret kan ændres noget (lidt mere NOx, mindre CO og HC, partikeludslippets karakteristik kan ændres).

Indflydelse på motorolie Ændringer i viskositet ved B30 RME og fossildiesel for bybus (Niras) Eksempel på udviklingen i fortynding af motorolie ved B100 AFME (TI, data fra Rethman) Viskositet: cst 100 90 80 70 Viskositetsændringer ved 40 C: Udvalgte køretøjer, 1A, 539 & 200S 0 10.000 20.000 30.000 40.000 km FD-2135 B30-2140 FD-2516 B30-2517 B30-2753 B30-2711 FD-2712 Frisk olie

Emissioner Motoreffekt (kw) RME i forhold til referencediesel (Niras) NOx sammenligning EPA Gns rullefelttest Lineær (Gns rullefelttest) 15% %-vis ændring 10% 5% 0% < -5% 0 20 40 60 80 100 Motoreffekt %(kw) RME (deaktive filtre) Ændringer i emissioner og ydelse, AFME i forhold til referencediesel (TI) Test 2 - RME Test 1 - RME B100 - MAN bus Euro III B100 - MAN Euro IV B30 - Volvo Euro III B15 - DAF Euro III B10 - VDL Euro IV Test 0 diesel 0 50 100 150 200 250 300 350 kw

Forsyning Forringede kuldeegenskaber (temperatur for udskillelse af paraffiner: CP, Cloud Point; CFPP, Cold Filter Plugging Point) - især for AFME RME er let at opblande i diesel For B5 AFME er udviklet 2-trins iblanding først B50 i tank og efterfølgende B5 ved udlevering. Opvarmning af B100 AFME før iblanding til B50 (eller B10-30). For B15 og B30 AFME vinterberedskab ved hård frost ved at gå ned i blandingsforhold. Risiko for mikrobiel vækst (dieselpest) ved langtidslagring

Paraffinudskillelse Krystallisering i B30 AFME udsat for ekstrem kulde (Foto: Kim Winther, TI)

Standarder og love EN590 for diesel tillader op til 7% biodiesel EN14214 for biodiesel skal opfyldes i EN590 Brændstofbekendtgørelsen skal opfyldes for diesel med op til 30 % biodiesel. EU s VE (vedvarende energi) direktiv 2009/28/EF opstiller mål for EU landende om anvendelse af en hvis andel af vedvarende energi i transporten VE direktivet har erstattet biobrændselsdirektivet

Bæredygtighed Biobrændstoffer kan mindske forbrug af fossile ressourcer og mindske klimapåvirkning CO2 dannes ved forbrændingen, men genoptages i planterne, forudsat at jordens biomasse ikke mindskes VE direktivet har CO2 reduktionsfaktorer for erstatning af fx diesel med forskellige biodieseltyper. AFME giver stor reduktion, RME en mindre reduktion. Krav om minimum 34 % reduktion, der skærpes. Ikke nok biomasse til at skabe uafhængighed af fossile ressourcer LCA: Ikke alle bioressourcer anvendt i transportsektoren udnytter det tilgængelige areal optimalt. For tunge køretøjer og fly svært at pege på andre muligheder.

Fremtidig teknologi og brændstof Dieselmotoren er interessant grundet høj virkningsgrad, men kræver lav selvantændelsestemperatur og letantændelighed (cetan) af brændstoffet Scania arbejder med bioethanol i dieselmotorer. Ethanolet er dog kraftigt additiveret for at sænke selvantændelsestemperatur og øge cetantallet. Med dual fuel brændstofsystem kan fx biogas benyttes i dieselmotoren. Forbrændingen starter på fx biodiesel, og fuldendes på biogas Hydrogen (brint) fra overskydende el kan bruges i dual fuel motorer eller til modificering af planteolie til biodiesel