Frederikshavn Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Frederikshavn Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Forsiden illustrerer politiregistrerede ulykker i Frederikshavn kommune i årene 2003-2007 opdelt på personskadeuheld (rød), materielskadeuheld (mørkeblå) og anden materielskadeuheld (lyseblå). Kontaktoplysninger: Ingrid Dissing Frederikshavn Kommune Teknisk Forvaltning Teknisk Service Planlægning og Projektering Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn E-mail: indi@frederikshavn.dk Telefon: 9845 6222 Jørgen Aakerberg Frederikshavn Kommune Park & Vejforsyningen Planlægning, Udvikling & Kommunikation Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn E-mail: joaa@frederikshavn.dk Telefon: 9845 6312
Frederikshavn Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2008 Frederikshavn Kommune 2008 3
4 Frederikshavn Kommune 2008
INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORORD 7 1.1 Trafiksikkerhedsplanens formål 7 1.2 Trafiksikkerhedsplanens indhold 7 1.3 Processen 8 2 STATUS PÅ EKSISTERENDE FORHOLD 9 2.1 Uheldsanalyse 9 2.2 Sortpletudpegning 11 2.3 Grå strækninger 11 2.4 Borgernes synspunkter 12 3 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN 13 3.1 Årlig sortpletudpegning 13 3.2 Trafiktællinger og hastighedsmålinger 13 3.3 Trafiksikkerhedsmæssig vurdering 13 3.4 Det landsdækkende samarbejde herunder det særlige samarbejde med Nordjyllands Politi og Rådet for Større Færdselssikkerhed 14 3.5 Evaluering af gennemførte trafiksikkerhedsprojekter 15 3.6 Borgerhenvendelser 15 3.7 Revision af trafiksikkerhedsplanen 15 4 VISION 16 5 MÅLSÆTNINGER 17 5.1 Delmål 17 6 INDSATSOMRÅDER 22 6.1 Fysiske forbedringer på udvalgte lokaliteter 22 6.2 Drift og vedligehold af vejnettet 22 6.3 Trafiksikre skolebørn 22 6.4 Samarbejde med skolerne 23 6.5 Samarbejde med borgerne 24 6.6 De unge trafikanter 24 7 FYSISKE FORBEDRINGER PÅ VEJNETTET 25 7.1 Liste over projekter 26 Frederikshavn Kommune 2008 5
I 2006 havde Danmark et rigtigt godt trafikår med få uheld og megen optimisme. Men pludselig i 2007 tippede det hele på hovedet. Der skete uheld på uheld over hele landet, og Frederikshavn Kommune var ingen undtagelse. Det ønsker vi ikke at opleve igen! Jens Hedegaard Kristensen, Formand for Teknisk Udvalg 6 Frederikshavn Kommune 2008
1 FORORD Trafiksikkerhed eller risiko for at komme til skade i trafikken har en stor betydning for den enkelte borgers dagligdag og lyst til at færdes i kommunen. Samtidig spiller trafiksikkerhed en vigtig rolle i en række andre henseender som f.eks. antallet af skoleelever som selv kan cykle eller gå til skole, de ældres mobilitet og helt generelt hvor attraktiv kommunen opfattes at bo i. At sparede antal trafikuheld og tilskadekomne også har en særdeles positiv indvirkning på kommunens økonomi er en positiv sidegevinst herved. Derfor er trafiksikkerhed et centralt punkt i Frederikshavn Kommunes dagligdag og et område, som kommunen vil arbejde målrettet med i de kommende år. De samlede omkostninger (i 2007-tal) til sundhedsvæsen, politi, materielskade, velfærdstab og produktionstab udgør 1,115 mio. kr. pr. trafikuheld, 2,611 mio. kr. pr. personskadeuheld og 2,009 mio. kr. pr. personskade. Før kommunalreformen var fordelingen af behandlingsomkostningerne i forbindelse med trafikulykker 15 % til staten, 45 % til amterne og 40 % til kommunerne. Efter kommunalreformen er den nye vurdering, at kommunernes andel er steget til ca. 80 %. Trafiksikkerhed skal spille sammen med sundhedsaspektet og handicapvenlige foranstaltninger. 1.1 Trafiksikkerhedsplanens formål For at kunne arbejde systematisk og sammenhængende med trafiksikkerhed har Frederikshavn Kommune udarbejdet nærværende trafiksikkerhedsplan. Planen skal indgå som et redskab i forbindelse med harmonisering og fastlæggelse af de fremtidige rutiner for kommunens trafiksikkerhedsarbejde, samordning af trafikdata og etablering af nye samarbejdsrelationer internt og eksternt i forhold til andre aktører på trafiksikkerhedsområdet. Ligeledes skal handlingsplanen fungere som kommunens information / aftale til borgerne om de trafiksikkerhedsinitiativer, som kommunen vil arbejde med i de kommende år. 1.2 Trafiksikkerhedsplanens indhold Da årsagerne til trafikuheldenes opståen ofte er komplekse og forskelligartede, skaber det et krav om, at trafiksikkerhedsplanen skal rumme en bred vifte af initiativer, som spænder fra fysiske ombygninger af veje og stier til kampagne- og kontrolarbejde og forbedring af driftsrutiner. Frederikshavn Kommune 2008 7
Trafikuheldene sker spredt over kommunen og kun nogle af disse uheld vil kunne forhindres gennem ændring af vejudformningen. For andre uheldstyper, som f.eks. uheld med unge, vil det være nødvendigt at arbejde med adfærdsregulerende tiltag gennem kampagner og samarbejde med ungdomsskoler, mens fysisk hastighedsdæmpning er effektiv overfor høj hastighed. Ligeledes vil politiets kontrol ofte være det væsentligste element i andre sammenhænge. FAKTABOKS Frederikshavn Kommune vil medvirke til, at antallet af dræbte og tilskadekomne reduceres med 40 % inden udgangen af 2012 set i forhold til året 2005. For at arbejde effektivt med trafiksikkerhed og sikre en opfyldelse af trafiksikkerhedsmålsætningen, skal der således arbejdes på de tre hovedfronter kontrol, kampagne og samarbejde og på den front, der omfatter de fysiske ændringer på vejnettet. Samtidig opnås der ofte en synergieffekt ved både at arbejde med fysiske løsninger, kontrol og kampagner/samarbejde på samme tid. En række af initiativerne forudsætter, at Frederikshavn Kommune samarbejder med andre aktører. Dette gælder f.eks. politi, Vejdirektoratet, presse, virksomheder, Kommunernes Landsforening, Rådet for Større Færdselssikkerhed, Regionerne og ikke mindst kommunens borgere. Der er behov for en øget indsats fremover, hvis det skal lykkes at nedbringe antallet af uheld i Frederikshavn Kommune. Med denne trafiksikkerhedsplan har kommunen skabt grundlaget og rammerne for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde og det er nødvendigt, at alle aktører bidrager aktivt for at nå handlingsplanens mål. 1.3 Processen I forbindelse med udarbejdelse af trafiksikkerhedsplanen har Frederikshavn Kommune lagt stor vægt på inddragelse af kommunens borgere. Derfor har kommunen løbende orienteret om processen igennem diverse medier. Frederikshavn Kommune vil gerne takke borgerne for deres mange input til trafiksikkerhedsplanen. For at kortlægge de udfordringer, der skal tages hånd om i de kommende års trafiksikkerhedsarbejde, er der gennemført en række analyser. Disse er afrapporteret i en særskilt statusrapport. Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af Trafiksikkerhedsudvalget i Frederikshavn Kommune med assistance fra Grontmij Carl Bro. Trafiksikkerhedsudvalget består af repræsentanter fra Teknisk Forvaltning, Børne- og Kulturforvaltningen samt Nordjyllands Politi og er rådgivende for Teknisk Udvalg. 8 Frederikshavn Kommune 2008
2 STATUS PÅ EKSISTERENDE FORHOLD For at kortlægge trafiksikkerheden i Frederikshavn Kommune samt foretage en udpegning af de problemstillinger, der skal fokuseres på i de kommende års trafiksikkerhedsarbejde, er der gennemført en uheldsanalyse på baggrund af politiregistrerede trafikuheld. Der er derudover foretaget en sortpletudpegning, en grå strækningsanalyse og en spørgeskemaundersøgelse via Internettet samt inddraget øvrige borgerhenvendelser, hvor kommunens borgere har haft mulighed for at give deres mening til kende vedrørende trafiksikkerheden på vejene i Frederikshavn Kommune. Data er behandlet i en særskilt statusrapport. Hovedkonklusionerne herfra er sammenfattet nedenfor. 2.1 Uheldsanalyse Vi har det seneste år set et skred i typen af uheld, fra krydsuheld i byerne til flere strækningsuheld på åbent land. Og det er hastigheden på åben strækning, der er synderen. De yngre mennesker med manglende rutine undervurderer, hvor hårdt hastigheden slår, når de taber herredømmet og kører af vejen. Carl Aage Christensen, medlem af Trafiksikkerhedsudvalget, Nordjyllands Politi Der er gennemført en uheldsanalyse på baggrund af de politiregistrerede uheld, som er sket på kommunens veje i perioden fra 1. januar 2003 til 31. december 2007. Uheldsanalysen omfatter kun de uheld, der er sket på kommunens veje, dvs. uheld fra de tidligere Frederikshavn, Skagen og Sæby kommuner samt fra ca. 100 kilometer tidligere amtsveje. Uheldsanalysen omfatter ikke uheld på statens veje. I analyseperioden er der registreret i alt 507 uheld, som er fordelt på 228 personskadeuheld med 262 tilskadekomne (heraf 15 dræbte, 137 alvorligt tilskadekomne og 110 lettere tilskadekomne) og 279 materielskadeuheld. Ekstrauheld indgår ikke i analysen. Figur 1 og figur 2 viser henholdsvis antallet af uheld og antallet af personskader fordelt på år. Frederikshavn Kommune 2008 9
120 100 80 Uheld 60 40 20 0 2003 2004 2005 2006 2007 Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur 1 Politiregistrerede uheld på kommunens veje fra 2003 til 2007 fordelt på personskadeuheld og materielskadeuheld. 70 60 50 Personskader 40 30 20 10 0 2003 2004 2005 2006 2007 Dræbt Alvorligt tilskade Lettere tilskade Figur 2 Politiregistrerede personskader på kommunens veje i perioden 2003 2007. I 2007 er antallet af uheld på niveau med antallet i 2003, men der er nu sket en stigning i antal personskader på 14 %, mens antallet af materielskadeuheld er faldet med 13 %. I forhold til Trafiksikkerhedsudvalgets målsætning om en 40 % reduktion i antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne i år 2012 i forhold til år 2005 går udviklingen pt. i den forkerte retning i Frederikshavn Kommune. 72 % af uheldene er sket i byerne, mens 28 % er sket i åbent land. Generelt sker der flest uheld i kryds, hvor også antallet af personskader samt skadesgrad er størst. 10 Frederikshavn Kommune 2008
Det er fortrinsvis mænd i aldersgruppen 16 17 år og 25 40 år, der som fører er involveret i uheld og kommer til skade. Det er primært personbiler, der er involveret i uheld. Uheldene er fortrinsvist eneuheld eller krydsuheld. 15 % af alle uheld er cyklistuheld. 16 % af alle uheld er knallertuheld (kun knallert 30). I 23 % af alle uheld har en fører været spirituspåvirket. Der sker flest uheld i sommermånederne juli og august. Der sker flest uheld om fredagen. Det er primært i eftermiddagsspidstimen, at der indtræffer uheld. Hovedparten af alle uheldene er eneuheld, hvor der også sker flest personskader. Der sker dog også mange personskader mellem krydsende køretøjer uden svingning. 2.2 Sortpletudpegning På baggrund af uheldene fra 2003 til 2007 er der gennemført en sortpletudpegning på baggrund af tæthedsmetoden. I Frederikshavn Kommune er det valgt at definere kryds som sorte pletter, hvis der er registreret mindst 3 personskadeuheld. De sorte pletter på strækninger udpeges ved hjælp af en glider med en længde på 400 meter. De strækninger, hvor der er sket mindst 3 personskadeuheld indenfor 400 meter i analyseperioden betragtes som sorte pletter. Der er i alt udpeget 6 sorte pletter, heraf 3 i kryds og 3 på strækninger. 2.3 Grå strækninger Foruden de sorte pletter arbejdes der også med grå strækninger. Grå strækninger defineres som en længere homogen strækning (2 10 kilometer), hvor der er forholdsvist mange uheld og et forholdsvist ens uheldsbillede. I Frederikshavn Kommune er der i analyseperioden udpeget 4 grå strækninger. Frederikshavn Kommune 2008 11
2.4 Borgernes synspunkter Et er, hvor uheldene sker, et andet er, hvor mennesker føler sig utrygge og oplever, at vejforholdene bør forbedres. Med denne viden samlet i en Trafiksikkerhedsplan får vi et virkelig godt materiale til kommende indsatsområder. Ingrid Dissing, Formand for Trafiksikkerhedsudvalget, Teknisk Forvaltning Der er i maj 2008 gennemført en spørgeskemaundersøgelse via kommunens hjemmeside på Internettet. Her havde kommunens borgere mulighed for at give deres mening til kende vedrørende trafiksikkerheden i Frederikshavn Kommune. Der er indkommet 94 borgerhenvendelser omkring farlige og utrygge lokaliteter samt forslag til bedre trafiksikkerhed i kommunen. Derudover har kommunen arbejdet med borgerhenvendelser i forbindelse med den daglige enkeltsagsbehandling. Disse øvrige borgerhenvendelser er også medtaget i analysen. Trafiksikkerhedsudvalget har tidligere adspurgt skolerne for ønsker til forbedret trafiksikkerhed, hvorfor disse projekter også omtales. Analysen af de indkomne oplysninger fra borgerne viser, at det, der berører flest borgere, i prioriteret rækkefølge er: Høj hastighed Manglende cykelsti Farlige kryds Dårlige oversigtsforhold Mange biler/lastbiler Biler der ikke holder tilbage Borgernes synspunkter har indgået som en del af grundlaget for udpegning af, hvilke tryghedsrelaterede temaer, der skal indgå i trafiksikkerhedsplanen. Endvidere afspejles borgernes kommentarer i den del af trafiksikkerhedsplanens vision, der omhandler tryghed. Med borgerundersøgelsen får man inputs fra en bred skare af borgere, der repræsenterer hele kommunen, alle typer transportmidler og forskellige tidspunkter at færdes på vejene på. Man får således et godt billede af hverdagstrafikken. Det er dermed ikke kun borgergrupper eller interesseorganisationer, der kommer til orde og får indflydelse, men alle borgere, der har noget på hjerte. Grontmij Carl Bro as 12 Frederikshavn Kommune 2008
3 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN Der pågår en lang række daglige trafiksikkerhedsaktiviteter i Frederikshavn Kommune, som ikke er relateret til konkrete projekter eller temaer. Det drejer sig om at sikre opdaterede trafikdata, samarbejde med andre vejbestyrelser, andre forvaltninger mv. Disse aktiviteter er fortsat en væsentlig forudsætning for de kommende års trafiksikkerhedsarbejde. 3.1 Årlig sortpletudpegning Der gennemføres en årlig sortpletudpegning med baggrund i en 5-årig periode, når det endelige uheldsmateriale for det foregående år foreligger. Herved sikres, at kommunen hele tiden har overblik over de mest uheldsbelastede lokaliteter på kommunens vejnet og derved har mulighed for at vurdere, om det er de rigtige lokaliteter, der planlægges ombygget. Teknisk forvaltning gennemgår hvert år kommunens sorte pletter og hvor vi tidligere så op mod 7-8 uheld på farlige lokaliteter, så er grænsen for, hvad vi kalder en sort plet i dag nede på 3-4 uheld. Hvert uheld er stadig ét for mange, men tallene siger os, at vores løbende trafikindsatser fjerner særligt farlige steder. Jørgen Aakerberg, medlem af Trafiksikkerhedsudvalget, Teknisk Forvaltning 3.2 Trafiktællinger og hastighedsmålinger Der gennemføres løbende trafiktællinger og hastighedsmålinger for primærvejnettet. Herved sikres et overblik over trafikkens og hastighedsniveauets udvikling på det kommunale vejnet. Dette anvendes fremadrettet i forbindelse med at identificere problemområder og til at kvalificere debatten vedrørende trafiksikkerhed i kommunen. I forbindelse med etablering af nye trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger på vejnettet foretages der trafiktællinger og hastighedsmålinger før og efter etablering af foranstaltningerne. Dette sker ofte i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner. 3.3 Trafiksikkerhedsmæssig vurdering Der gennemføres en trafiksikkerhedsmæssig vurdering af alle vejprojekter inden udarbejdelse af det endelige projekt samt af lokalplaner og byggemodninger. Dette medvirker til at integrere trafiksikkerhed og tryghed i enhver opgave på vejområdet. Frederikshavn Kommune 2008 13
! Trafiksikkerhedsmæssig vurdering er en systematisk trafiksikkerhedsvurdering af projekter. Formålet er at gøre nye og ombyggede veje så sikre som muligt. Ved den trafiksikkerhedsmæssige vurdering gennemgås projekterne med sikkerhedsbriller. Herved sikres, at anlæggene lever op til den nyeste viden inden for trafiksikkerhed. Fremtidige kommuneplanrammer og lokalplaner med indflydelse på vejnettet og trafikken vil blive gennemgået med sikkerhedsbriller på. Konkret betyder det, at planmaterialet gennemgås med henblik på at sikre, at der etableres trafiksikre og trygge forbindelser for alle trafikanter såvel i som uden for de nye områder. Desuden skal de fremtidige bolig- og erhvervsområder udformes således, at der så vidt muligt undgås gennemkørende trafik og høj hastighed på boligveje, på vigtige skoleveje, igennem centerområder mv. Derudover er der samarbejde med skolerne med henblik på at vurdere trafiksikkerheden på skolevejene. 3.4 Det landsdækkende samarbejde herunder det særlige samarbejde med Nordjyllands Politi og Rådet for Større Færdselssikkerhed Der vil fortsat være fokus på et tæt samarbejde med politiet og derigennem forsøge at systematisere kontrollen af spirituskørsel, lygtekontrol, manglende selebrug og hastighedskontrol (herunder automatisk hastighedskontrol) på vejnettet i kommunen. Dette skal også ses i sammenhæng med de kampagner, der ligeledes forventes gennemført. Et centralt element er påvirkning af den trafikale adfærd, således at trafikanterne i højere grad overholder hastighedsgrænserne, tager hensyn til lette trafikanter, respekterer fodgængerfelter osv.. Frederikshavn Kommune indgår i en løbende dialog med Vejdirektoratets Vejcenter Nordjylland med sigte på at koordinere og samarbejde om forbedring af trafiksikkerheden og trygheden på den del af statsvejnettet, der går gennem kommunen. Frederikshavn Kommune deltager aktivt i det landsdækkende trafiksikkerhedssamarbejde og i de ERFA-grupper, der er nedsat i Vejcenter Nordjylland indenfor områderne drift, trafiksikkerhed, planlægning, vintervedligeholdelse samt ledelsesforum. 14 Frederikshavn Kommune 2008
3.5 Evaluering af gennemførte trafiksikkerhedsprojekter Der bliver løbende gennemført evaluering af udførte trafiksikkerhedsprojekter for at undersøge, om de etablerede projekter har haft den ønskede effekt. Dette er med til at sikre, at kommunens ressourcer fremadrettet bliver anvendt på projekter, der viser sig at have en gavnlig effekt på trafiksikkerheden. 3.6 Borgerhenvendelser I forbindelse med udarbejdelse af trafiksikkerhedsplanen har borgerne haft mulighed for at kommentere de trafikale forhold i kommunen. Disse har på lige fod med øvrige borgerhenvendelser efterfølgende dannet baggrund for en del af trafiksikkerhedsplanens aktiviteter. For til stadighed at have en pejling på de forskellige problemstillinger, opfordres borgerne fortsat til fremover at indmelde trafikale problemstillinger. 3.7 Revision af trafiksikkerhedsplanen Endelig er det vigtigt, at trafiksikkerhedsplanen holdes ajour og at målsætningen følges. Derfor vil der årligt ske en opfølgning på de politiregistrerede uheld samtidig med at det anbefales, at der sker en revision af trafiksikkerhedsplanen hvert 4. år således, at trafiksikkerhedsarbejdet til stadighed gennemføres der, hvor der er mest brug for det. Ved fremtidige revisioner bliver der mulighed for at inddrage registrerede skadestueuheld fra Regionernes sygehuse ifølge oplysninger fra Regionerne. Frederikshavn Kommune 2008 15
! Teknisk Udvalg har nedsat et Trafiksikkerhedsudvalg, der består af 4 repræsentanter fra Teknisk Forvaltning, 3 repræsentanter fra Børne- og Kulturforvaltningen (skolerne) samt 2 repræsentanter fra Nordjyllands Politi. Trafiksikkerhedsudvalget rådgiver Teknisk Udvalg i trafiksikkerhedsspørgsmål. 4 VISION I forbindelse med oprettelsen af Trafiksikkerhedsudvalget i august 2007 har Frederikshavn Kommune udarbejdet et kommissorium, hvoraf det fremgår, hvilke visioner og målsætninger kommunen har indenfor trafiksikkerhedsområdet. Visionen for trafiksikkerhedsarbejdet i Frederikshavn Kommune er følgende: Motivere til en mere trafiksikker adfærd og iværksætte trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger på kommunens veje Medvirke til, at der ved planlægning, information og vejledning sikres et trafiksikkert miljø Arbejde for sikre skoleveje Deltage i det landsdækkende samarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed, Vejdirektoratet, Politiet og andre kommuner samt i det regionale samarbejde med Vejcenter Nordjylland Deltage i national udveksling af viden på området. Det er ønsket, at alle kommunens borgere skal kunne færdes sikkert og trygt på vej- og stinettet. Dette indebærer bl.a., at en del af vejnettet skal indrettes på de lette trafikanters og de handicappede trafikanters præmisser eller med faciliteter for disse. Et målrettet og koordineret trafiksikkerhedsarbejde skal medføre, at den trafikale adfærd ændres, så ansvarlighed, gode trafikvaner og god trafikkultur bliver naturlige elementer på vejene i Frederikshavn Kommune. Samtidig sætter Frederikshavn Kommunes nye sundhedspolitik motion og bevægelse på dagsordenen så der skal være trygt og sikkert at færdes på Frederikshavn kommunes vej- og stinet. 16 Frederikshavn Kommune 2008
5 MÅLSÆTNINGER Færdselssikkerhedskommissionen har i handlingsplanen fra 2007 som målsætning, at antallet af dræbte og tilskadekomne skal reduceres med 40 % inden udgangen af 2012 set i forhold til året 2005. Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning om at reducere antallet af personskader, hvilket betyder, at Frederikshavn Kommune vil medvirke til, at antallet af dræbte og tilskadekomne i de politiregistrerede trafikuheld på kommunens veje inden 2012 er reduceret til 26. 70 60 56 57 62 50 43 44 40 30 26 20 10 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Tilskadekomne i trafikken på kommuneveje Mål for antallet af tilskadekomne i trafikken på kommuneveje Figur 3 Målsætningen om 40 % reduktion i antallet af tilskadekomne på kommuneveje i Frederikshavn kommune. Målet skal nås uanset en eventuel stigning i trafikken eller andre udefrakommende faktorer, som kan have indvirkning på antallet af trafikuheld. 5.1 Delmål Som supplement til trafiksikkerhedsmålsætningen for reduktionen i antal dræbte og tilskadekomne i trafikken er der yderligere medtaget en række delmål, der skal understøtte, at trafiksikkerhedsmålsætningen nås. Frederikshavn Kommune 2008 17
Overholdelse af hastighedsgrænser Det er veldokumenteret, at der er en direkte sammenhæng mellem hastighed og antallet af dræbte og kvæstede i trafikken; jo højere hastighed jo større ulykkesrisiko og desto alvorligere konsekvenser. Der vil derfor blive fokuseret på overholdelse af hastighedsgrænserne i de kommende års trafiksikkerhedsarbejde. Det er i denne sammenhæng væsentligt ikke kun at fokusere på de store hastighedsoverskridelser. En overskridelse på 10-15 km/t kan i en kritisk situation betyde forskellen mellem lettere og dødelige skader. Fx vil risikoen for en fodgængers død ved påkørsel med en hastighed på 30 km/t være 5 %, mens en hastighed på lidt over 50 km/t vil betyde en risiko på 50 % [Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan 2007].! Vejdirektoratet har for 2005 beregnet, at hvis alle bilister havde ændret deres hastighed, så deres gennemsnitsfart overholdt hastighedsgrænsen, ville der på landsplan have været sparet ca. 40 dræbte og 600 tilskadekomne. Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan 2007. Der er desværre stadig en social accept af små hastighedsoverskridelser på vejnettet. Dette ses også på vejene i Frederikshavn Kommune og det kan formentlig desværre ikke undgås før der er sket en holdningsændring blandt befolkningen. Særligt på lokalvejene er det vigtigt, at der er en god sikkerhed og tryghed. På lokalvejene skal trafikken afvikles på de lette trafikanters præmisser, hvilket vil sige med lav hastighed. Som det ses af den følgende hensigtserklæring, er der derfor skærpede krav for hastighedsniveauet på lokalveje. Hensigtserklæring:! Hvor Trafiksikkerhedsudvalget har kendskab til lokalveje i byområder, hvor 85 %-fraktilhastigheden ligger mere end 10 % over hastighedsgrænsen, vil det blive vurderet, om der skal etableres hastighedsdæmpning eller anden regulering. Det samme gælder for trafikveje i byområder og veje i landområder, hvor 85 %-fraktilhastigheden ligger mere end 20 % over hastighedsgrænsen. 85 %-fraktilhastigheden er et udtryk for den hastighed, som 15 % af trafikanterne overskrider. 18 Frederikshavn Kommune 2008
Sikre skoleveje En af kommunens væsentligste opgaver i trafiksikkerhedsarbejdet er at sikre skolebørnenes sikkerhed og tryghed på deres vej til og fra skole. Børn skal lære at begå sig i trafikken ved at færdes i trafikken. Derfor iværksættes en række initiativer som både skal sikre, at eleverne kan færdes sikkert på vej- og stinettet og, som samtidig skal motivere eleverne (og deres forældre) til, at de bliver selvtransporterende i trafikken. Gennem et koordineret samarbejde mellem skolerne i Frederikshavn Kommune og Trafiksikkerhedsudvalget skal der sættes fokus på trafiksikkerheden omkring skolerne og i det hele taget lære børn, hvordan man mest sikkert færdes i trafikken. Delmål 1:! I samarbejde med skolerne og Børne- og Kulturforvaltningen er det et mål, at 90 % af samtlige skolebørn fra 3. klasse og opefter transporterer sig selv til og fra skole i år 2012. Delmål 2:! Ved udgangen af 2012 må ingen skolebørn komme til skade i trafikken på deres vej til eller fra skole. I perioden 2003-2007 kom 0-2 skolebørn til skade pr. år på deres vej til/fra skole. Unge trafikanter (16-24 år) Unge i alderen 16-24 år kommer 4 5 gange så hyppigt til skade i trafikken som alle de øvrige aldersgrupper. Uheld blandt unge trafikanter skyldes ofte manglende respekt for færdselsloven kombineret med manglende erfaring / rutine. Det er særligt manglende respekt for hastighedsgrænserne og promillegrænsen samt manglende brug af sele, der medfører de mange alvorlige færdselsuheld blandt unge trafikanter.! Hensigtserklæring: Der skal arbejdes på at forbedre trafikkulturen og moralen blandt de unge trafikanter. Derudover skal der arbejdes på at forbedre deres forståelse for sammenhængen mellem deres handlinger / adfærd og risikoen for at komme til at gøre skade på dem selv eller andre i trafikken. Frederikshavn Kommune 2008 19
Fjernelse af særligt uheldsbelastede lokaliteter På det kommunale vejnet er der i alt registreret 6 sorte pletter, hvor der tilsammen er sket 23 trafikuheld over den 5-årige periode fra 2003 til 2007. Lokaliteterne er udpeget som en sort plet, hvis der i løbet af 5 år er registreret mindst 3 personskadeuheld i et kryds eller 3 personskadeuheld inden for 400 meter på strækningen. Delmål 3:! Ved udgangen af 2012 skal der være gennemført foranstaltninger til reduktion af uheldsantallet ved alle de udpegede sorte pletter ligesom der bør være sket forbedringer i de øvrige udpegede uheldsbelastede lokaliteter. Spiritusuheld Ca. 25 % af samtlige uheld i Frederikshavn Kommune er sket, hvor én af parterne har været påvirket af spiritus. Og ca. 25 % af alle personskader er sket i disse uheld. Det er derfor særligt vigtigt, at der gennem kampagner og politiets spirituskontrol sættes øget fokus på dette område således, at der herigennem kan opnås en adfærdsændring.! Delmål 4: Der skal årligt sættes fokus på spirituskørsel via lokale og landsdækkende kampagner, hvor der i samarbejde med Nordjyllands Politi vil blive foretaget spirituskontrol på vejnettet i Frederikshavn Kommune. En fjerdedel af samtlige trafikuheld i Frederikshavn Kommune har alkohol involveret, så spørg: Er du helt sikker på, at du kan køre hjem? - selv om det er pinligt. Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist. Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist Landsdækkende kampagne - et resultat af et samarbejde mellem kommuner, politi, Vejdirektoratet og Rådet for Større Færdselssikkerhed. 20 Frederikshavn Kommune 2008
Eneuheld Eneuheldene udgør 29 % af alle uheldene i kommunen. Eneuheldene sker oftest i byerne, men de alvorlige eneuheld sker i åbent land. Årsagen til eneuheld er oftest høj fart, men i 54 % er spiritus skyld i eneuheld.! Delmål 5: Der sættes årligt lokal fokus på spiritus- og hastighedskampagner. Frederikshavn Kommune 2008 21
6 INDSATSOMRÅDER I de kommende 4 år skal trafiksikkerhedsarbejdet i Frederikshavn Kommune være koncentreret om følgende (ikke prioriterede) indsatsområder: Forbedring af de fysiske forhold på udvalgte veje Drift og vedligehold af vejnettet Trafiksikre skolebørn Samarbejde med borgere / interessenter / politi og relevante samarbejdspartnere De unge trafikanter Lokale, regionale og landsdækkende kampagner (med fokus på hastighed, spiritus, sele, skolestart) 6.1 Fysiske forbedringer på udvalgte lokaliteter I de kommende år vil der blive arbejdet på at gennemføre en række ombygninger på kommunens veje for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden. Heri indgår fjernelse af de sorte pletter. For at systematisere dette og få mest sikkerhed og tryghed for kommunens midler er der i forbindelse med trafiksikkerhedsplanen opstillet en række forbedringsforslag, som er gengivet sidst i planen. Økonomi Omfanget af de forslag, der realiseres, afhænger af de midler, der årligt afsættes hertil på kommunens budget, men der skal afsættes tilstrækkelige midler pr. år frem til 2012, hvis målet skal nås. 6.2 Drift og vedligehold af vejnettet I forbindelse med drift og vedligehold af vej- og stinettet skal der være særlig fokus på trafiksikkerhed. 6.3 Trafiksikre skolebørn Skolebørnenes sikkerhed og tryghed er et af de centrale punkter i trafiksikkerhedsarbejdet. Udover at der iværksættes en række bløde indsatser vil børnenes sikkerhed og tryghed blive prioriteret højt, når der sker fysiske ombygninger på vejnettet. Trafiksikre skolebørn har samtidig en direkte forbindelse til sundhedsaspektet ved at få flere børn til at gå og cykle til og fra skole. 22 Frederikshavn Kommune 2008
6.4 Samarbejde med skolerne Trafikpolitik på skolerne Trafiksikkerhedsudvalget vil motivere og medvirke til, at der udarbejdes trafikpolitikker på de enkelte skoler. Trafikpolitikker kan f.eks. omhandle: Hvilke ruter eleverne bør benytte for at komme til skole Hvordan forældre, der afleverer deres børn, bør opføre sig i trafikken Motivere til, at børnene bliver selvtransporterende Færdselstræning Etablering af skolepatruljer Samarbejde med Politi og Kommune Ønsker til fysiske forbedringer på vejnettet Kampagner Trafiksikkerhedsudvalget vil deltage i kampagner omkring skolestart, brug af cykelhjelm og forældres ansvar i forbindelse med børnenes transport til og fra skole. Færdselstræning Trafiksikkerhedsudvalget anbefaler, at skolerne arbejder med at udvide elevernes færdselstræning. Dette kan både være træning af elevernes færdigheder til at færdes i trafikken og deres viden omkring eksempelvis færdselsloven, hastighedens betydning ved færdselsuheld, lastbilchaufførers blinde vinkler og generel sammenhæng mellem handlinger / adfærd og risiko for at komme til skade i trafikken. Årligt møde mellem skole, Trafiksikkerhedsudvalget og politi Trafiksikkerhedsudvalget afholder årlige møder med færdselskontaktlærerne samt repræsentanter for skolebestyrelserne og politiet. Sikre skoleveje Trafiksikkerhedsudvalget vil løbende arbejde med at forbedre sikkerheden og trygheden på skolevejene gennem fysiske forbedringer på vej- og stinettet. Frederikshavn Kommune 2008 23
6.5 Samarbejde med borgerne Trafiksikkerhed begynder med dig men opgaven løses i fællesskab. Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan 2007 Herved forstås, at borgerne skal involveres og engageres i trafiksikkerhedsarbejdet. For at dette kan blive en realitet skal borgerne have mulighed for at indgå i dialog og engagere sig i sit lokalområde, på sin arbejdsplads, i daginstitutionen, skolen, foreninger etc. Samarbejde med transporttunge virksomheder Kommunen vil arbejde for, at der ikke forekommer gennemkørende tung trafik på lokalveje, herunder gennem boligområder. Dette vil f.eks. ske gennem samarbejde med transporttunge virksomheder og / eller regulering af de trafikale forhold. 6.6 De unge trafikanter Uheldsanalysen viser, at der sker et stort antal uheld (og personskader) med personer i alderen 16 til 24 år. Derfor vil kommunen i de kommende år gennemføre en række indsatser for at nedbringe antallet af tilskadekomne blandt de unge trafikanter. Kampagner For at nedbringe antallet af uheld blandt de 16 24-årige vil kommunen deltage i nationale kampagner, som henvender sig til denne trafikantgruppe. Dialog med kørelærere om trafiksikkerhed Kommunen vil løbende være i dialog med kørelærere med henblik på at udveksle viden omkring de unges færdsel i trafikken. Kørelærerne kan f.eks. få oplysninger om, hvor på vejnettet unge har været involveret i alvorlige trafikuheld og i køreskoleundervisningen tale om dette. De uheld, vi nu ser flere og flere af, er soloulykker i åbent land, hvor hastigheden spiller en stor rolle. De handler ikke om vejens beskaffenhed, men om trafikanternes adfærd på vejen. Jørgen Aakerberg, medlem af Trafiksikkerhedsudvalget, Teknisk Forvaltning 24 Frederikshavn Kommune 2008
7 FYSISKE FORBEDRINGER PÅ VEJNETTET På baggrund af uheldsdata, spørgeskemaundersøgelsen for borgere på kommunens hjemmeside og øvrige borgerhenvendelser er der udpeget 3 grupper af lokaliteter, hvor forholdene kan forbedres. Gruppe 1 omfatter lokaliteter, der kan karakteriseres som sorte pletter Gruppe 2 omfatter lokaliteter, der kan karakteriseres som grå strækninger Gruppe 3 omfatter de lokaliteter, som borgerne har udpeget For udvalgte projekter er der udarbejdet et groft anlægsskøn, baseret på generelle erfaringer med prisniveauet for den enkelte type forslag. I anlægsskønnet er ikke indregnet omkostninger i forbindelse med projektering, opmåling, tilsyn og arealerhvervelse. Anlægsskønnene må kun betragtes som vejledende, idet der ikke er foretaget nogen egentlig projektering på de enkelte forslag. Desuden er anlægsprisen stærkt afhængig af bl.a. geotekniske forhold, materialevalg, om der benyttes egen entreprenørafdeling eller eksterne entreprenører osv. Alle priser er ekskl. moms, med udgangspunkt i prisniveau år 2007. Alle projekterne i de tre grupper er beskrevet i den tilhørende bilagsrapport Konkrete projekter. Gærumvej i Frederikshavn er en borgerudpeget lokalitet. Frederikshavn Kommune 2008 25
7.1 Liste over projekter Alle udvalgte projekter i de tre grupper er i tabel 1 listet op med henblik på prioritering. Prioriteringen kan ske ud fra en vurdering af effekten i forhold til investeringen (den skønnede anlægsomkostning), dvs. hvor der spares flest uheld og personskader pr. krone eller opnås mest tryghed pr. krone. Et uheld kan (i 2007-tal) jf. de transportøkonomiske enhedspriser værdisættes til 1.115.000 kr., hvert personskadeuheld kan værdisættes til 2.611.000 kr., mens hver personskade kan værdisættes til 2.009.000 kr. Listen i tabel 1 er opdelt på uheldsbelastede lokaliteter og lokaliteter, hvor borgerne føler utryghed. Der skal over de næste 4 år afsættes mellem 2,3 mio. kr. og 4,0 mio. kr. årligt for at gennemføre de udvalgte projekter. 26 Frederikshavn Kommune 2008
Lokalitet Løsningsforslag Anlægsskøn (ekskl. moms) Sorte pletter Frederikshavnsvej - Sæby (ud for Hedebo Camping) Skagavej - Skagen Suderbovej/H.C. Ørsteds Vej/Niels Bohrs Vej - Frederikshavn Vendsysselvej/Flade Engvej - Frederikshavn Vestergade/Barfredsvej - Frederikshavn Rundkørsel el. lokal hastighedsbegrænsning kr. 1.500.000-4.000.000 el. kr. 20.000 Opstramning af geometri med cykelbaner og kr. 175.000-200.000 midterlinie Ensretning og lokal hastighedsbegrænsning kr. 55.000-75.000 Skiltning med lokal hastighedsbegrænsning kr. 20.000-60.000 Blåt cykelfelt kr. 15.000-20.000 Grå strækninger Hjørringvej Østervrå-Bjergetsvej Skævevej Brønden-Dybvad Østkystvejen Lyngså-Voerså Ålborgvej Sæby-Syvsten Borgerudpegede lokaliteter Etablering af nyt ATK-målested (automatisk hastighedskontrol) Etablering af nyt ATK-målested (automatisk hastighedskontrol) Etablering af nyt ATK-målested (automatisk hastighedskontrol) Etablering af nyt ATK-målested (automatisk hastighedskontrol) - - - - Bangsbovej - Sideheller med indsnævring til ét spor, evt. kr. 200.000-300.000 Frederikshavn hastighedszone Brønderslevvej - Cykelsti (ca. 200 meter) kr. 200.000-250.000 Østervrå (ml. Gjerholtsvej og Elbækvej) Drachmannsvej - Cykelbane kr. 1.100.000-1.500.000 Skagen Gl. Ålborgvej - Ændring af vigepligt kr. 300.000-500.000 Sæby Gærumvej - Nyt vejprofil med cykelbane og overkørbare kr. 4.500.000-6.000.000 Frederikshavn (ml. Bangsbovej/Hånbækvej midterheller og Søndergade) Hånbækvej/Koktvedvej - Svingbane og forlængelse af cykelsti, evt. trafikstyret kr. 75.000-110.000 / Frederikshavn signalregulering kr. 800.000-1.500.000 Hånbækvej - Ny krydsningshelle kr. 200.000-250.000 Frederikshavn Jernbanevej - Opstramning af kryds, hævet krydsflade, kr. 300.000-500.000 Strandby krydsningshelle, buslomme flyttes, afstribning, lokal hastighedsbegrænsning og kantpæle Knudensvej/Abildgårdsvej - Blåt cykelfelt kr. 50.000-80.000 Frederikshavn Frederikshavn Kommune 2008 27
Lokalitet Løsningsforslag Anlægsskøn (ekskl. moms) Nordsøvej - Skagen Råholtvej/Olfert Fischers Vej - Frederikshavn Aalborgvej/Nordens Allé - Sæby Tabel 1 Hævede krydsflader kr. 300.000-500.000 Større kurveradius, standsningsforbud, forlængelse af cykelsti og parkering flyttes kr. 200.000-300.000 Krydsningshelle og dobbeltrettet cykelsti kr. 75.000-100.000 Liste af forslag til forbedring af trafiksikkerhed og tryghed opdelt på sorte pletter, grå strækninger og borgerudpegede lokaliteter. I anlægsskønnet er ikke indregnet omkostninger i forbindelse med projektering, opmåling, tilsyn og arealerhvervelse. 28 Frederikshavn Kommune 2008
Frederikshavn Kommune 2008 29
Tryghed i trafikken er ikke en vare, man kan tage ned af hylden hos købmanden. Det er en tilstand, vi skaber for hinanden. Og når vi i kommunen sætter fokus på det nu, så håber vi naturligvis, at både skolebørn, forældre, unge og ældre i kommunen vil engagere sig og deltage aktivt i at fremelske den trafiksituation, vi ønsker for hinanden. Kommunen kan hjælpe med til at forbedre de fysiske forhold på vejene, men de mentale forandringer og ønsker om tryghed, skal vokse blandt folk. Jens Hedegaard Kristensen, Formand for Teknisk Udvalg 30 Frederikshavn Kommune 2008