BRIEF SPECIALOPERATIONER - luftkapaciteters centrale rolle Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen FORSVARSAKADEMIETS FORLAG
Forsvarsakademiet BRIEF SPECIALOPERATIONER - luftkapaciteters centrale rolle Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 2100 København Ø www.fak.dk
Forsvarsakademiet Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografi sk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med aftaler mellem Forsvaret og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden Forsvarsakademiets skriftlige samtykke er forbudt i følge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser Forsvarsakademiet er Danmarks førende forskningsinstitution inden for militære studier. Vi forsker i et bredt felt af militære kerneområder såsom militære operationer, strategi, sikkerheds- og forsvarspolitik, militær ledelse, tværkulturel forståelse og militærhistorie. Akademiets fælles omdrejningspunkt er anvendt forskning i fremtidens konfl ikter. Forsvarsakademiets forskning og forskningsbaserede uddannelser skal være med til at sikre, at dansk forsvar kan kæmpe og vinde i morgendagens konfl ikter. Men den omfattende viden på akademiet skal ikke alene stilles til rådighed for forsvaret. Gennem publikationer bidrager akademiet også til at informere og nuancere den offentlige debat om danske og internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold. God fornøjelse ved læsning af Forsvarsakademiets publikationer! København maj 2012 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Postboks 2521 2100 København Ø Tlf.: 3915 1515 Fax: 3929 6172 Redaktør: Institutchef Ole Kværnø Layout: FAK ISBN: 978-87-995140-6-9 Udkommer kun i elektronisk form Forsvarsakademiets forlag
Forsvarsakademiet Indhold Specialoperationer luftkapaciteters centrale rolle... 4 Nuværende og mulige fremtidige danske specialoperationskapaciteter... 4 Flykapaciteter udfører specialoperationer de støtter ikke kun... 5 Udfordringer i forbindelse med styrkeprojicering... 6 Et praktisk eksempel... 7 Andre synergier, der kan opnås ved at integrere luftkapaciteter i specialoperationer... 9 Besætningen er afgørende i specialoperationer, ikke materiellet... 9 Sammenfatning...11 Slutnoter...11 3
Specialoperationer luftkapaciteters centrale rolle Af Lars H. Ehrensvärd Jensen, major, Forsvarsakademiet, Institut for Strategi Det første i Forsvarsakademiets serie af briefs om specialoperationer, Specialoperationer myter og fakta 1 beskrev og afl ivede en række myter, som kan hæmme en øget strategisk brug af specialoperationsstyrker. Briefet fremlagde også konkrete fakta om specialoperationer, som er nødvendige for at forstå specialoperationers strategiske muligheder i de alvorlige og diffuse sikkerhedspolitiske udfordringer, som Danmark og dets allierede står over for i fremtiden. Disse udfordringer omfatter ikke mindst besparelser inden for forsvaret på 2-3 mia. kr., som kan medføre væsentlige ændringer i brugen og sammensætningen af styrkerne. De massive besparelsers virkning på forsvaret forværres yderligere af forventelige fortsatte stigninger på 10-15 procent om året på militært materiel. Der er en reel risiko for, at det uafbrudte fald i forsvarets kvantitative kapacitet inden for en overskuelig fremtid medfører, at Danmark kun kan levere en rent symbolsk effekt i internationale operationer. Én af mulighederne for at tvinge den nedadgående kurve opad igen er at søge væsentligt mere værnsfælles løsninger, end der hidtil har været tradition for i dansk forsvar. Et af formålene med dette brief er derfor at argumentere for, at Danmark faktisk allerede råder over i denne sammenhæng uudnyttede kapaciteter, som af natur er værnsfælles. Nuværende og mulige fremtidige danske specialoperationskapaciteter Danmark har hidtil kun haft to specialoperationsenheder, Jægerkorpset og Søværnets Frømandskorps, som af historiske årsager er placeret under hhv. hæren og søværnet. Denne historiske baggrund medfører, at mange tror, at specialoperationsstyrker udelukkende består af enheder som de to nævnte. 2 NATO opstiller en række krav til en såkaldt Special Operations Task Group (som kan omfatte 100-400 mand), som en stat måtte ønske at bidrage med. Blandt andet kræves det, at task group en selvstændigt kan infi ltrere og eksfi ltrere (dvs. trænge uopdaget ind i fjendtligt territorium og trække sig ud derfra igen) med egne luftbårne, landbaserede og maritime infi ltrationsmidler. 3 Eksempler på sådanne midler er Hercules-fl y, helikoptere, faldskærme, skibe og både og køretøjer. På trods af at de to omtalte danske enheder har eksisteret i mere end 50 år, har Danmark ikke hidtil ønsket at opstille en komplet specialoperationsenhed. 4 Flyvevåbnet har hidtil ikke opstillet egne specialoperationsstyrker, som kunne indgå i et værnsfælles bidrag. Den historiske organisering af de eksisterende danske specialoperationsstyrker bidrager til, at fl yvevåbnets potentiale, når det gælder specialoperationer, ikke er bredt erkendt, hverken i eller uden for fl yvevåbnet. Dette brief, der udelukkende handler om fl ykapaciteters rolle i specialoperationer, skal derfor fuldstændiggøre billedet af Danmarks samlede muligheder inden for specialoperationsområdet. Hensigten er, at man i forbindelse med læsningen af de kommende briefs opfatter specialoperationer som et integreret værnsfælles anliggende, hvor luftbårne, landbaserede og maritime kapaciteter indgår i et ligeværdigt samarbejde. 4
Forsvarsakademiet Flykapaciteter udfører specialoperationer de støtter ikke kun Flyvevåbnet og det øvrige forsvar har i mange år opfattet sin rolle i forbindelse med specialoperationer som støttende. Denne opfattelse går igen f.eks. i forsvarsforlig 2010-14, hvor fl yvevåbnets bidrag til de andre værns operationer beskrives som transport eller troppetransport, altså transport af andre værns enheder og forsyninger. Kun kampfl ys opgaver opfattes som en selvstændig levering af effekt: en effekt, der kan beskrives som fysisk (kinetisk) ødelæggelse og psykologisk påvirkning. Beslutningstagerne har hidtil ikke erkendt, at Danmarks eksisterende luftkapaciteter kan spille en selvstændig rolle i specialoperationer. I forhold til nutidige specialoperationer er det utidssvarende. Som beskrevet i det første brief omfatter specialoperationer mange andre mulige effekter end fysisk ødelæggelse. Specialoperationer er blandt andet egnede til at dække behov i det sikkerhedspolitiske spektrum mellem diplomatiets arbejde og beslutningen om indsættelse af (afgørende) konventionel militær magt. Dvs., at specialoperationer er velegnede til at løse opgaver inden for den samlede ramme af militære, politiske, økonomiske og civile aspekter, sådan som NATO s nye samtænkningsstrategi, Comprehensive Approach, beskriver det. 5 Dette aspekt uddybes i seriens næste brief. De eksisterende specialoperationsstyrker altså de landbaserede og maritime bidrager desværre til den utidssvarende opfattelse ved at bruge uklare eller meningsforstyrrende begreber om de meget vigtige fl ykapaciteter. Det hæmmer eller blokerer direkte for det nødvendige paradigmeskifte. Landbaserede og maritime specialoperationsstyrker har eksisteret i mere end 50 år, mens egentlige luft-specialoperationsstyrker kun har været kendt et par årtier. Derfor bruger de gamle specialoperationsstyrker ofte begrebet enablers (kan oversættes til kapaciteter, som muliggør ) om fl y og helikoptere. Ligeledes bruger de begrebet assets (kan oversættes til materielle eller ikkefysiske kapaciteter ), som kan støtte dét, som de opfatter som den egentlige specialoperation. Disse begreber er meningsforvridende, fordi de cementerer opfattelsen af, at fl ykapaciteter udelukkende støtter specialoperationer. Med de fremtidige komplekse globale udfordringer og de tidskrav, der er til hurtig og billig indsættelse, er det snarere fl ykapaciteterne som sætter grænserne for de samlede special operationskapaciteter, fremfor de landbaserede og maritime kapaciteter. Mange militære enheder kan sparke døre ind, men at kunne projicere den militære kapacitet i rette tid, på rette sted, i rette omfang og på rette måde er fremtidens globale strategiske udfordring. Flyenheder bør derfor opfatte sig som udførende frem for støttende i specialoperationer (på engelsk altså executing frem for supporting ). Hidtil har specialoperationsstyrkerne selv haft en tendens til at fokusere på den lokale effekt på selve målet, altså et fokus på de enheder, der sparker døren ind. Den slags aktiviteter er dog kun en del af den samlede specialoperation. NATO erkender i sin samtænkningsstrategi, Comprehensive Approach, at varige og stabile sikkerhedsløsninger kræver en pakke af samtænkte politiske, civile og militære midler. 6 Derfor kan 5
forsvarets opgave i fremtiden også omfatte levering af andre typer af effekter end hårde og kinetiske effekter. I forbindelse med specialoperationer bør man derfor ikke opfatte fl y og helikoptere som transportkapaciteter, men som effektleverandører. 7 Hvor et kampfly kan ses som leverandør af ødelæggelse, kan Hercules-fl y, Challenger-fl y og EH-101-helikoptere levere andre effekter, f.eks. diplomatiske, humanitære, informationsmæssige eller psykologiske effekter. Derfor bør disse fl ytyper opfattes som effektleverandører på linje med kampfl y; de leverer bare en anden strategisk effekt. I forbindelse med specialoperationer er investeringer i sådanne fl y derfor ikke blot et spørgsmål om at investere i usexet transportkapacitet. Derimod er det en investering i operative kapaciteter, som kan levere et meget efterspurgt bidrag i form af en strategisk effekt, som ikke kun er symbolsk. Udfordringer i forbindelse med styrkeprojicering En af NATO s tre kerneopgaver er krisestyring. 8 Begrebet krise kan defi neres som et tidspunkt i et handlingsforløb, hvor der nås et afgørende vendepunkt, hvor man er nødt til at handle, fordi krisen ellers vil forværres markant. En krise har altså et stærkt element af tidpres. Hvis en stat ønsker at bruge konventionel militær magt, øges udfordringerne i forbindelse med deployering og logistik drastisk, jo større afstanden er til hjembasen, og af presset med hensyn til hurtig effektlevering. Klima og geografi kan medføre yderligere udfordringer. Igangværende opgaver kan desuden mindske de styrker, der er til rådighed, i en sådan grad, at man ikke har realistiske handlemuligheder. Risikoen bliver simpelthen for høj, hvis man ikke kan understøtte de udsendte styrker med uddannelse, deployering, logistik og redeployering. Afgørende konventionelle operationer bliver derfor ofte økonomisk og politisk kostbare så kostbare, at de ikke er et reelt alternativ til at undlade at handle. Men man kan ikke styre en krise uden at handle. Evnen til at gennemføre specialoperationer udvider en stats strategiske handlemuligheder og kan reducere risikoen ved indsættelse af militær magt til et håndterbart niveau. Det skyldes de operative karakteristika, som adskiller specialoperationsstyrker fra konventionelle styrker. Først og fremmest er specialoperationsstyrker så små, at selv små stater magter at udføre strategisk deployering over meget lange afstande. Det er alment erkendt, at Danmark har en meget begrænset evne til langt rækkende deployering af konventionelle styrker, som er tunge og kræver et stort logistisk støtteapparat. Specialoperationsstyrker har et operativt og organisatorisk design, som kun kræver en meget begrænset logistisk støtte. Eksempelvis har Danmark allerede ressourcer til at indsætte en fl åde af køretøjer, som kan operere i op til tre uger uden logistisk støtte, mange tusinde km fra Danmark f.eks. til undsætning af nødstedte danske borgere. Hæren og fl yvevåbnet udarbejdede i 2006 et studie, Anvendelse af Air Power i specialoperationer, som blandt andet undersøgte, om Danmark magter en sådan undsætning langt fra Danmark, hvis man bruger specialoperationsteknikker. Det 6
Forsvarsakademiet er netop en af specialoperationsstyrkernes kernekompetencer at klare sig i ukendt og risikofyldt terræn i lange perioder med meget begrænset støtte. Ved at indsætte de bedst uddannede og mest erfarne soldater og flybesætninger spredes og reduceres risikoen ved den samlede operation. Risikoen ved et eventuelt specialoperationsbidrag reduceres også af det operative design, hvor man altid stræber efter at udnytte overraskelsesmomentet for at opnå en lokal tidsbegrænset overlegenhed eller for at forblive uopdaget. 9 I specialoperationer bruges værnsfælles operative teknikker, som gør strategiske operationer med meget små ressourcer mulige. Normalt giver det ikke hverken politisk, økonomisk eller militær mening på et acceptabelt risikoniveau at lade en konventionel deling, et konventionelt kompagni eller en konventionel bataljon operere sammen med f.eks. et Hercules-fl y. Derimod giver det mening f.eks. at sammensætte en specialoperationspatrulje og et Hercules-fl y, fordi de sammen kan løse strategiske opgaver, der er forbundet med en kompleksitet og risiko, som konventionelle styrker ikke er uddannede og udrustede til. De anvendte special operationsteknikker kræver omfattende og langvarig uddannelse samt et højt erfaringsniveau. Operationerne har et højt risikoniveau (på kanten af det fysisk mulige), hvilket kræver et højt uddannelsesniveau hos de involverede for at sprede risikoen for fi asko: et uddannelsesniveau, som normalt ikke fi ndes blandt de konventionelle styrker. Det førnævnte studie viste blandt andet, at specialoperationsteknikker gør det muligt at projicere en betydelig større mængde kampkraft, end det almindeligvis antages, at Danmark magter. Det sker blandt andet ved at bruge luftbroteknikker. Et Hercules-fl y kan f.eks. med konventionelle teknikker projicere ca. 19 tons kampkraft til et givet sted 6.000 km fra Danmark på et døgn. Hvis man i stedet anvender improviserede landingspladser (såkaldte Tactical Landing Sites), så den taktiske fl yveafstand reduceres til 50-200 km, kan det samme fl y projicere omkring 95 tons kampkraft på en nat. 10 Med to-tre fl y kan Danmark således projicere 200-300 tons specialoperationskapacitet på en nat, og det kan give en afgørende strategisk effekt i en krisesituation. Et praktisk eksempel Det følgende eksempel kan illustrere de praktiske muligheder: Et antal danske nødhjælpsarbejdere er forsvundet i en sammenbrudt stat, hvor anarki og kriminelle bander hærger, 6.000 km fra Danmark. Ingen statsmagt hævder suverænitet. Den danske regering beslutter at iværksætte en evakuering. Det forudsætter, at man kan fi nde de nødstedte. Udenrigsministeriet går i gang med at skaffe brugstilladelse til en lufthavn i nærtliggende stater, og alle statens strategiske instrumenter bringes i spil: diplomatiske, politiske, økonomiske, juridiske, militære osv. Vi forudsætter, at det lykkes at få tilladelse til at benytte en lufthavn 500 km fra operationsområdet. Mens den lange og tunge transport udføres af civile luftfartsselskaber, afgår et Herculesfl y med en patrulje, som landsættes med faldskærm for at rekognoscere og indrette en taktisk 7
landingsplads et sted i ødemarken nær det sted, hvor man formoder, at de nødstedte befi nder sig. Samtidig afgår et andet Hercules-fl y med kommando- og kontrolelementer til lufthavnen, hvor man opretter en fremskudt operativ base. De civile fl y fl yver nu 15 specialoperationskøretøjer (ca. 5 tons pr. stk.), 60 specialoperatører, et infanterikompagni (ca. 120 infanterister) og 50-100 soldater og civile specialister (juridiske rådgivere, tolke, elektronisk krigsførelsespersonel, militærpoliti, hundeførere, læger osv.) samt jordpersonel til fl yene til operationsområdet. Samtidig fl yver tre EH-101-helikoptere med skiftende besætninger de 6.000 km til operationsområdet, hvilket tager ca. 1,5 døgn. (Søværnets fl eksible støtteskibe udgør en fremragende operativ og logistisk platform for specialoperationer, hvis der opstår behov for støtte nær kysten 11 ). Efter yderligere et døgn bringer to Hercules-fl y de 15 køretøjer og 60 specialoperatører til den nu operative taktiske landeplads. Der er tale om en afstand på ca. 300 km. De 15 køretøjer fortsætter derefter de 200 km til målområdet. De har forsyninger til tre uger, kan køre over 1.500 km uden genoptankning og skal stedfæste de nødstedte. Samtidig opretter styrken en ny taktisk landingsplads ca. 15 km fra målet. Infanterikompagniet fl yves til denne landingsplads og marcherer til målet, hvor det deltager som angrebsstyrke, hvis det bliver nødvendigt. Landingspladsen skal også støtte de tre helikoptere, herunder med genoptankning, hvilket kan ske ved at indsætte et Hercules-fl y med en stor indenbordstank med brændstof eller ved at tanke direkte fra fl yets tanke. Scenariet beskrives ikke yderligere her. Ifølge en konventionel tankegang kan det måske virke umuligt, at en lille stat skulle kunne udføre den slags operationer. Men i 2000 udførte Storbritannien faktisk en lignende værnsfælles operation i Okra Hills nær Freetown i Sierra Leone (6.000 km fra Storbritannien) med kapaciteter, som ikke overstiger Danmarks. I Operation Barras befriede tre CH-47 Chinook-helikoptere, tre Lynx-helikoptere, specialoperationsstyrker, et infanterikompagni og fl ådeskibe seks britiske gidsler. 12 Israel befriede i en lignende operation i Entebbe i Uganda (4.000 km fra Israel) i 1976 over 100 israelske gidsler i en værnsfælles specialoperation med ca. 100 mand og fi re Hercules-fl y. 13 En tredje kendt operation med samme operative design var Operation Eagle Claw i 1980, hvor USA forsøgte at befri 53 amerikanske gidsler fra ambassaden i Teheran i Iran. 14 Operationen mislykkedes, blandt andet på grund af manglende samarbejdsvilje, integration og samtræning på tværs af værnene. Det medførte, at det amerikanske forsvar i 1986 fra politisk hold fi k ordre om at oprette en værnsfælles specialoperationskommando for at forhindre en gentagelse af fi askoen. 15 Denne kommando, USSOCOM, har siden været model for lignende specialoperationsstrukturer i mange andre lande, dog ikke Danmark. Formålet med det førnævnte eksempel er at vise, at Danmark med eksisterende midler faktisk kan gennemføre en sådan operation. 16 Det er klart, at en sådan opgave indebærer risici og kræver politisk mod, men det kan ikke udelukkes, at et sådant behov kan opstå. Opgaven ligger på kanten 8
Forsvarsakademiet af Danmarks evne, men risikoen kan mindskes ved at indsætte en veluddannet og velkoordineret specialoperationsenhed med bidrag fra alle forsvarets komponenter. En sådan enhed kan anvendes i mange andre sammenhænge, blandt andet til NATO-bidrag, men også i forbindelse med humanitære opgaver, f.eks. i forbindelse med naturkatastrofer, som har ødelagt katastrofeområdets infrastruktur. Enheden kan også bruges i FN-opgaver til at dække tidsgabet mellem en fredstraktat bliver underskrevet og til den konventionelle fredsstyrke kan være plads og operativ. Sammensætningen af styrken afhænger helt af opgavens karakter, men fl ykapaciteterne er under alle omstændigheder afgørende. Andre synergier, der kan opnås ved at integrere luftkapaciteter i specialoperationer Luftmagt (air power) er et effektfuldt strategisk instrument. Det er hurtigt at indsætte, relativt risikofrit og kan operere over meget lange afstande. Under de rigtige forudsætninger er luftmagt meget egnet til at skabe teknologisk asymmetri i magtanvendelsen på en måde, som en modstander vanskeligt kan forsvare sig mod. Udfordringen i forbindelse med luftmagt er, at det ofte er vanskeligt at anvende denne magt med tilstrækkelig sikkerhed mod utilsigtede følgeskader. Med de store krav til overholdelse af krigens love, som Vesten stiller sig selv, kan en skruppelløs fjende ofte beskytte sig mod fl yangreb ved at skjule sig blandt civile. Udfordringen bliver da ikke så meget selve målbekæmpelsen, men snarere at fi nde og identifi cere målene og nedkæmpe dem med mindst mulig risiko for at skade uskyldige civile. Ved at anvende luftmagt inden for rammen af specialoperationer kan man ofte neutralisere mål, som ellers må udelukkes på grund af risikoen for utilsigtede følgeskader. I den forbindelse kan en bedre integration af luftmagt i specialoperationer ligeledes medføre en synergieffekt, som markant forbedrer muligheden for at anvende luftangreb. Man kan nemlig indsætte specialoperationsstyrker, som skjult observerer mål, og som kan dirigere fl yangreb til at foregå lige netop i det splitsekund, hvor forudsætningen for fl yangreb er opfyldt: altså når der er minimal risiko for at skade civile. Denne teknik har været anvendt med stor succes i de seneste krige. I Afghanistan i perioden 2001-02 organiserede ca. 300 specialoperatører landkomponenten (den nordlige alliance), og sammen med luftkomponenten fjernede de Taliban fra magten på kun 49 døgn. Det skete uden deltagelse af konventionelle vestlige landstyrker. En bedre integration af luftmagt i specialoperationer forbedrer således de strategiske kapaciteter ganske væsentligt. Besætningen er afgørende i specialoperationer, ikke materiellet I den begrænsede viden, som er udbredt om fl yoperationer som en del af specialoperationer, er der indbygget en myte om, at luftspecialoperationer kun kan udføres med særligt udviklede, højteknologiske og særdeles kostbare specialoperationsfl y. 17 Dette er ikke korrekt. Storbritanniens specialoperations-eskadriller har løst meget vanskelige opgaver med fl y, som ikke er væsentligt 9
mere sofi stikerede end Danmarks. Den førnævnte befrielse af gidsler i Sierra Leone i 2000 er et eksempel. Ser man på NATO s defi nition af specialoperationer i policydokumentet MC 437/1, er luft-specialoperationer omfattet af den generelle defi nition på specialoperationer, nemlig: aktiviteter, som udføres af særligt organiserede, uddannede og udrustede militære styrker for at opnå militære, politiske, økonomiske eller informationsmæssige mål med ukonventionelle militære midler i fjendtlige, utilgængelige eller politisk sensitive områder. 18 MC 437/1 uddyber dette ved at fastslå, at forskellen mellem konventionelle operationer og specialoperationerne især ligger i de anvendte operationelle teknikker og operationsmetoder og den markant højere grad af fysisk og politisk risiko ved specialoperationer. Det er bemærkelsesværdigt, at NATO netop ikke betragter højteknologi som en afgørende faktor for specialoperationer. De fl este specialoperationer kan i virkeligheden udføres af ganske almindelige fl y og helikoptere. 19 Det, som defi nerer luftkapaciteternes værdi og rolle i specialoperationer, er i stedet specialoperationsstyrkernes universelle sandhed : Mennesket er vigtigere end materiellet. 20 Specialoperationsbesætningen fl yver konventionelle fl y bedre end kollegerne fra de konventionelle styrker, dvs. mere præcist og i et barskere og farligere miljø. Denne besætning spreder desuden risikoen bedre og bruger konventionelt materiel på innovative måder. Det er internationalt anerkendt, at det er besætningen, ikke materiellet, som sætter grænserne for fl ykapaciteter i specialoperationer. 21 Men råder Danmark over sådanne besætninger? Som anført i Forsvarsakademiets brief, Specialoperationer myter og fakta, defi neres specialoperationsstyrker ved at være særligt udvalgte, særligt trænede, særligt udrustede og særligt designerede (til at udføre specialoperationer). 22 Danske piloter opfylder umiddelbart disse kriterier. Det er senest dokumenteret i forbindelse med Libyen-operationen i 2011-12, hvor de fi re danske F-16-fl y leverede en mere præcis effekt i sværere opgaver og i et langt højere operationstempo, end selv store allierede stater magtede det. Danske piloter udvælges efter meget strenge kriterier og har altid været blandt de bedste internationalt. Som et resultat af den strenge udvælgelse er specielt vores piloters fl yvefærdigheder helt i top, hvilket netop er det, der kræves i forbindelse med specialoperationer. Flyvevåbnet har allerede erfaringer med specialoperationslignende missioner. Flyvevåbnets Hercules-fl y lander på interimistiske landingspladser i Afghanistan, kaster forsyninger ud fra stor højde til tropper på jorden og opererer regelmæssigt under vanskelige vejrforhold på Grønland. Flyvevåbnets helikopterpiloter samarbejder regelmæssigt med Rigspolitiets Aktionsstyrke i meget komplicerede helikopteroperationer. Flyvevåbnet træner jævnligt sammen med Jægerkorpsets og Søværnets Frømandskorpset. Flyvevåbnet kan derfor umiddelbart designere besætninger som specialoperationsbesætninger uden på nogen måde at ligge under den internationale standard tværtimod. Det vurderede en amerikansk ekspert i luftspecialoperationer på fl yvevåbnets årlige Air Power Seminar i 2010. 23 10
Forsvarsakademiet Det eneste, som kræves, for at fl yvevåbnet umiddelbart kan oprette en egentlig specialoperationskapacitet, er således, at man beslutter sig for det og begynder at udføre specialoperationer med de eksisterende fl y og besætninger. Sammenfatning Det er velkendt, at Danmark råder over en stærkt begrænset kapacitet inden for strategisk lufttransport i hvert fald så længe det drejer sig om projicering af konventionel militær kapacitet. Når det gælder projicering af en værnsfælles specialoperationskapacitet har Danmark imidlertid væsentligt større muligheder. Ved at benytte specialoperationsteknikker kan Danmarks kapacitet forøges betydeligt, både for så vidt angår hurtighed og reduktion af risikoen. Et af elementerne er i den forbindelse at benytte de nævnte taktiske landingspladsteknikker, hvorved man omgår det normale behov for at råde over en lufthavn. Danmark kan med eksisterende kapacitet opstille et meget efterspurgt internationalt bidrag. En sådan kapacitet vil udvide Danmarks strategiske handlemuligheder væsentligt. Man kunne endda sagtens forestille sig scenarier, hvor Danmarks specialoperationsbidrag udelukkende bestod af fl y og dertil knyttet planlægnings- og logistikkapacitet, men ingen jægersoldater eller frømænd. Et sådant bidrag ville være en såkaldt Special Operations Air Task Group. Dette brief har haft til formål at ændre den udbredte opfattelse af, at specialoperationer begrænser sig til at omfatte enheder som f.eks. Jægerkorpset og Søværnets Frømandskorps. I fremtidens specialoperationer vil luftkapaciteter i mange tilfælde være en dimensionerende faktor for et lands muligheder for at udføre specialoperationer. Det næste brief i Forsvarsakademiets serie om specialoperationer forventes publiceret primo oktober 2012, og det behandler de strategiske effekter af og muligheder med special operationer. Briefet forudsætter, at læseren forstår, at specialoperationer er et værnsfælles anliggende, som kan integrere Danmarks samlede kapaciteter, herunder Flyvevåbnet, men også andre strategiske instrumenter end rent militære. Derefter følger medio oktober 2012 et brief om danske specialoperationskapaciteters status og strategiske udviklingsmuligheder. Slutnoter 1 Lars H. Ehrensvärd Jensen (2012), Specialoperationer myter og fakta, København, Forsvarsakademiet. http://forsvaret.dk/fak/publikationer/briefs/documents/myter%20og%20fakta.pdf 2 Rick Newton (2006), NATO SOF aviation a vector to the future, Joint Special Operations University, Hurlburt Field, Florida, JSOU Report 06-8, side 2. 3 MC 437/1, NATO Special Operations Policy, April 2006, Annex D, side D-1. 4 Peter Viggo Jacobsen, Forsvarsakademiet, påpeger, at Danmarks hidtidige policy om, at større stater skal stille fl y til rådighed for danske specialoperationer, ikke er mulig i fremtiden. De store lande vil ikke fortsat støtte Danmark. Det har man set adskillige gange i Afghanistan i perioden 2001-12. Peter Viggo Jacobsen, Har Danmark råd til nye krige?, Tidskriftet Ræson, nr. 01/12, side 71. 5 Her anvendes NATO s forkortelse MPEC, som står for military, political, economical og civilian. Hver 11
12 især kan de politiske, økonomiske og civile omfatte et utal af individuelle og koordinerede instrumenter, men her er MPEC-rammen anvendt som et overordnet begreb. 6 Se NATO s Strategic Concept (2010), pkt. 21. http://www.nato.int/nato_static/assets/pdf/pdf_ publications/20120214_strategic-concept-2010-eng.pdf 7 Alene navnet på fl yvevåbnets transportenhed understreger dette uheldige transportparadigme: Air Transport Wing Aalborg. 8 Se NATO s Strategic Concept (2010), pkt. 4. http://www.nato.int/nato_static/assets/pdf/pdf_ publications/20120214_strategic-concept-2010-eng.pdf 9 Lars H. Ehrensvärd Jensen (2012), Specialoperationer myter og fakta, København, Forsvarsakademiet, side 10 f. http://forsvaret.dk/fak/publikationer/briefs/documents/myter%20og%20fakta.pdf 10 Forudsætninger: Det er mørkt i ca. ti timer, dvs. som nær ved Ækvator. Hvert fl y foretager fem vendinger på en nat. Lasten består af køretøjer og soldater, som er trænet i denne type operationer, så losningen varer højst femten min. 11 Faktisk er det amerikanske forsvar ved at anskaffe udrangerede civile handelsskibe, som skal indrettes som special operationsplatforme. Danmark har allerede lignende kapaciteter i form af de fl eksible støtteskibe. 12 http://en.wikipedia.org/wiki/operation_barras 13 http://en.wikipedia.org/wiki/operation_entebbe 14 http://en.wikipedia.org/wiki/operation_eagle_claw 15 Den såkaldte Goldwater-Nichols Act lovgav om det amerikanske forsvars reorganisering med det hovedformål at standse værnenes rivalisering. Herunder oprettedes ved lov USSO- COM som en værnsfælles komponent i det amerikanske forsvar. http://en.wikipedia.org/wiki/ Goldwater%E2%80%93Nichols_Act 16 I det nævnte studie gennemregnede fl yvevåbnets operationsplanlæggere alle de vægt- og afstandsberegninger, som en sådan opgave omfatter. 17 Eksempler på sådanne specialoperationsfl y er HH-53 Pawe Low-helikopteren eller MC-130 Combat Talon-fl yet. 18 MC 437/1, NATO Special Operations Policy, April 2006, side 1-1, pkt. 4. Citatet er oversat af forfatteren. 19 Rick Newton (2006), NATO SOF aviation a vector to the future, Joint Special Operations University, Hurlburt Field, Florida, JSOU Report 06-8, side 6 ff. 20 Ibid., side vii, 21 Ibid. 22 Lars H. Ehrensvärd Jensen (2012), Specialoperationer myter og fakta, København, Forsvarsakademiet. http://forsvaret.dk/fak/publikationer/briefs/pages/forsvarsakademiet%20briefs. aspx#publication_d68ec86b-f574-4a31-943b-6fd70e908cd9, side 5 f. 23 Rick Newton, udtalelse på fl yvevåbnets Air Power Seminar 2010. Udtalelsen faldt i forbindelse med, at Rick Newton gav sit bud på fl yvevåbnets muligheder ud fra sine argumenter i artiklen NATO SOF aviation a vector to the future, Joint Special Operations University, Hurlburt Field, Florida, JSOU Report 06-8.
Forsvarsakademiet 13