ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt eksporten af varige forbrugsvarer, der har været hårdt ramt, men udsigten til øget forbrugsvækst vil løfte eksporten af de varige forbrugsgoder. Af seniorchefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk, 3377 3912 Øget forbrug på de danske eksportmarkeder De private forbrugere på de danske eksportmarkeder bruger flere penge, hvilket danske eksportvirksomheder nyder godt af. Den samlede danske eksport af varer målrettet mod de private forbrugere, f.eks. fødevarer, medicin, beklædning og møbler, er stigende. Og udsigterne for 2015 og 2016 peger på yderligere fremgang. Væksten i det samlede privatforbrug på de danske eksportmarkeder er tiltagende, og der er i 2015 udsigt til den største forbrugsvækst siden 2007. Pct. 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 Forbrugsvækst på de danske eksportmarkeder Årlig real forbrugsvækst vægtet i forhold til dansk eksport 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Anm.: Sammenvejninger består af 38 af Danmarks største eksportmarkeder (dækker 90 pct.), som er vejet sammen efter deres betydning for eksporten. Kilde: OECD, Consensus Economics, Danmarks Statistik og DI-beregninger
Finans- og gældskriserne var hårde ved det europæiske forbrug Den samlede vækst i privatforbruget på de danske eksportmarkeder 1 aftog kraftigt under finanskrisen, og i 2009 var forbruget samlet set faldende på de danske eksportmarkeder. Væksten i privatforbruget på vores eksportmarkeder aftog også ganske markant i 2012 og 2013, hvilket primært skyldes eskaleringen af den europæiske gældskrise. Bedre tider for eksporten Siden starten af 2013 har der været økonomisk fremgang i eurolandene, produktionen er stigende og ledigheden er begyndt at aftage. Dette har løftet de europæiske forbrugeres humør, og de er begyndt at bruge flere penge igen. Forbrugerne er kommet i godt humør igen Samlet set har forbrugerne på de danske eksportmarkeder været i relativt godt humør siden starten af 2014. Den sammenvejede forbrugertillid ligger således over det historiske niveau og har over det seneste år ligget på det højeste niveau siden finanskrisen. 15 Eksportvægtet forbrugertillid Afvigelser fra gennemsnitlig forbrugertillid (2005 til idag), sæsonkorrigeret 10 5 0-5 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015-10 -15-20 -25 Anm.: Sammenvejet forbrugertillid i forhold til det enkelte lands betydning for dansk eksport af forbrugsvarer. Kilde: Macrobond, Danmarks Statistik og DI, sidste obs. juni 2015 På tværs af lande er der stor forskel på, hvor optimistiske forbrugerne er. Blandt vores europæiske eksportmarkeder har Finland, Sverige, Holland og Irland nogle af de mest optimistiske forbrugere, mens humøret blandt de sydeuropæiske forbrugere fortsat er lidt mere afdæmpet. De sydeuropæiske lande har været hårdt ramt Den hårde økonomiske nedtur og de høje ledighedsniveauer svækkede især tilliden blandt de sydeuropæiske forbrugere. Forbrugerne i Italien, Spanien, Portugal og Grækenland hørte for et par år siden til blandt dem, hvor forbrugertilliden var 1 De danske eksportmarkeder består af en sammenvejning af 38 af Danmarks største eksportmarkeder, som aftager 90 pct. af eksporten af forbrugsgoder. Landene er vejet sammen i forhold til deres betydning for eksporten. 2
lavest. Over de seneste par år er de dog samtidig blandt dem, hvor humøret er blevet løftet mest. Landene har gennemført en række vidtgående, og stærkt nødvendige, reformer, som har skabt utryghed blandt forbrugerne. Men recessionen er vendt til økonomisk fremgang, og ledigheden er begyndt at falde, hvilket gradvist har løftet humøret igen. 10 0-10 -20-30 -40-50 -60-70 Forbrugertillid i Sydeuropa Sæsonkorrigerede nettotal -80-90 Grækenland Italien Spanien Portugal 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Macrobond, sidste obs. juni 2015 Græsk forbrugertillid i tilbagegang igen Græsk økonomi er kommet i modvind igen, og der har over de seneste måneder været stor usikkerhed om udviklingen, hvilket har svækket forbrugernes tillid til fremtiden. Over det seneste år har der også været store fald i forbrugertilliden i Rusland, Brasilien og Tyrkiet. Bortset fra enkelte undtagelser, er det ellers en forholdsvis generel tendens på de fleste af vores eksportmarkeder, at forbrugerne er kommet i bedre humør over de seneste år. Godt humør bliver omsat til øget forbrug At forbrugerne er kommet i bedre humør og er begyndt at bruge flere penge kan også ses på omsætningen i detailhandlen. Forbrugerne i USA og Sverige kom sig hurtigt over chokket fra finanskrisen og har øget deres forbrug siden 2009. De europæiske forbrugere har også brugt flere penge over de seneste to år. Siden finanskrisen er der ikke blevet solgt så mange varer i de europæiske butikker som nu. 3
120 Stigende detailsalg på de store eksportmarkeder Detailsalg i faste priser, sæsonkorrigeret indeks 2007 = 100 125 USA Sverige Storbritannien EU Norge 115 110 105 100 95 90 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Macrobond Stigende eksport af forbrugsvarer Danmark eksporterer forbrugsvarer for 250 mia. kr. årligt Danske virksomheder eksporterer samlet set varer der er målrettet de private forbrugere for knap 250 mia. kr. årligt. Fødevarer og medicin er de største eksportgrupper, men eksporten består eksempelvis også af beklædning, møbler, husholdningsapparater, legetøj og smykker. Det tiltagende privatforbrug på vores eksportmarkeder har været med til, at løfte dansk eksport af forbrugsvarer. Opgjort i løbende priser har den samlede eksport af forbrugsvarer aldrig været større 2. Seks ud af ti danske varer der eksporteres til de private forbrugere, sælges på de europæiske markeder. Eksport af varer til forbrug Sæsonkorrigeret vareeksport i løbende priser 2007 = 100 200 180 EU Verden uden for EU 160 140 120 100 80 60 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Danmarks Statistik 2 Der findes desværre ikke mængdeopgørelser over eksporten af forbrugsvarer. 4
Størst fremgang uden for EU Stor forskel på tværs af produkter Det er især eksporten til forbrugerne uden for EU, der har været i fremgang. Eksporten til de europæiske forbrugere har været præget af den lave vækst i forbruget, men salget er langsomt på vej op igen. På tværs af de forskellige forbrugsgoder er der forskel på, hvordan de har klaret sig over de seneste år. Eksport af varer til forbrug Sæsonkorrigeret vareeksport i løbende priser 2007 = 100 150 140 130 120 Fødevarer, medicin og andre ikke-varige forbrugsvarer Beklædning, legetøj og andre halvvarige forbrugsvarer Møbler, smykker, husholdningsapparater og andre varige forbrugsvarer 110 100 90 80 70 60 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Danmarks Statistik Stigende eksport af ikke-varige forbrugsgoder Køb af varige forbrugsgoder er blevet udskudt... svinger mere med humøret Eksporten af ikke-varige forbrugsvarer, som eksempelvis fødevarer og medicin, er den gruppe af varer, der har været mindst påvirket af de foregående års lave forbrugsvækst. Ikke-varige forbrugsvarer er karakteriseret ved, at produktet forsvinder, når det er brugt, og at man er nødt til at genanskaffe produktet hele tiden. Jo mere varige produkterne er, jo længere holdbarhed har de. Dette gør det nemmere at udskyde beslutninger om genanskaffelse, hvilket er forklaringen på, at disse produkter har været hårdere ramt af de seneste års krise. Forbrugerne har ventet lidt længere end normalt med at købe nyt tøj og endnu længere med at købe nye møbler og husholdningsapparater. Eksporten af forbrugsvarer afhænger i høj grad af forbrugernes humør. Det er især salget af mere luksusprægede produkter og varige forbrugsgoder, der er påvirket af forbrugernes forventninger til fremtiden. Salget af møbler, smykker mv. faldt kraftigt i kølvandet på finanskrisen, og med udbruddet af den europæiske gældskrise faldt salget igen. Eksporten af de varige forbrugsvarer begyndte først at stige igen i starten af 2014, og den er fortsat 20 procent under niveauet fra 2007. Øget forbrug vil trække mere gang i eksporten Øget forbrug styrker danske eksportmuligheder I 2015 og 2016 er der udsigt til stigende privatforbrug på vores 20 største eksportmarkeder, bortset fra Rusland. Det øgede 5
privatforbrug styrker de danske eksportmuligheder i de kommende år. Samlet forbugsvækst på Danmarks største eksportmarkeder Samlet realvækst i privatforbrug 2015 og 2016 Kina Indien Indonesien Israel Estland Polen Island Tyrkiet New Zealand Letland Spanien USA Mexico Australien Sverige Slovakiet Tjekkiet Sydkorea Storbritannien Irland Canada Ungarn Tyskland Sydafrika Norge Frankrig og Monaco Portugal Schweiz Nederlandene Belgien Østrig Japan Grækenland Finland Slovenien Brasilien Italien Rusland -10-5 0 5 10 15 20 25 Pct. Kilde: OECD, EU-kommisionen, Consensus og DI-beregninger Størst fremgang i Asien Det er især i Asien, at der er udsigt til markant fremgang i forbruget. Væksten vil derimod være lavest i bl.a. Rusland, Italien, Brasilien, Finland og Grækenland. 6