Forsyning Helsingør Vand A/S Hellebæk Vandværk R I S I K O V U R D E R I N G I F O R H O L D T I L G A M L E D E P O T P Å S K I B S T R U P December 2015 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx
Indholdsfortegnelse 1 Resume... 3 2 Risikovurdering Skibstrup Losseplads... 3 3 Konklusion... 5 4 Referencer... 11 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx Side 2 af 11
1 Resume Risikovurderingen viser, at 17 % af vandpartiklerne umiddelbart nedstrøms lossepladsen strømmer ned til det dybereliggende grundvand. Der er konstateret udslip af forurening fra lossepladsen til sekundært grundvandsmagasin. Forureningen er strømmet mod ØNØ og har udbredt sig over et område som vist på figur 3 og /1/. Simuleringerne viser, at risikoen for nedsivning af forurening til det primære grundvandsmagasin er lille i dette område. Konklusionen er derfor, at risikoen for at indvindingsboringerne forurenes er relativ lille. Skulle forurening alligevel nedsive til det primære grundvand, er der simuleret en transporttid på godt 40 år til den nærmeste ramte indvindingsboring 183.19 og de fleste vandpartikler når indvindingsboringerne indenfor 50-75 år, figur 5. Med de simulerede transporttider vil en stor andel af evt. forureningsudslip fra lossepladsen være nedbrudt eller fortyndet kraftigt før det når indvindingsboringerne. 2 Risikovurdering Skibstrup Losseplads Da Skibstrup losseplads er beliggende I indvindingsoplandet til Hellebæk Vandværk er der gennemført en supplerende risikovurdering. Lossepladsen er ifølge /1/ beliggende i et kuperet morænelandskab med en kvartær lagserie på samlet 50-70 meter underlejret af tertiært Danienkalk. Lossepladsfyldet findes fra kote ca. +17 meter til kote ca.+ 41 meter, og hæver sig op til ca. 15 meter over det omkringliggende terræn. Under lossepladsfyldet findes et dæklag med en tykkelse på 5-15 meter dog lokalt uden dæklag. Under dæklaget findes et sekundært grundvandsmagasin af smeltevandssand og grus med en samlet tykkelse på 20-30 meter. I det sekundære grundvandsmagasin er der konstateret en større og to mindre forureningsfaner /1/ der har udbredt sig med strømningsretningen mod nordøst. Der foregår i dag en afværgeoppumning ved lossepladsen der fikserer forureningen således at denne ikke mere indgår i det grundvandsdannende opland. Der er dog altid den risiko for at noget forurening slipper. På det gamle depot var der ikke samme grad af kontrol og det er i denne fase at forurening har påvirket det sekundære grundvandsmagasin under lossepladsen. Strømningsretningen i kalken er mod ØNØ ved lossepladsen som det fremgår af potentialelinierne af figur 1. I de mere terrænære jordlag er strømningsretningen 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx Side 3 af 11
mere divergerende og der er bl.a. en strømningsretning i en mere nordlig retning mod kysten. Risikovurderingen er foretaget ved at der i modelcellerne umiddelbart nedstrøms lossepladsen og den i modellen indlagte afværgeoppumpning er tilført 50 partikler til det øverste modellag i hver modelcelle. Disse partikler er derefter sporet for at se om de ender i de dybere grundvandsmagasiner eller strømmer af via de overfladenære jordlag. Modellen er kørt i 500 år. Modelsimuleringerne er kørt med den ansøgte indvindingsmængde for kildepladsen samt den ansøgte fordeling på boringsniveau. Risikovurderingen viser, at i området umiddelbart nedstrøms lossepladsen, strømmer ca. 17 % af partiklerne ned til de dybere jordlag Alnarpssandet og kalken. Figur 2 viser start placeringen af de partikler der når ned til Alnarpssandet og kalken. Af figuren fremgår det, at i hovedstrømningsretningen fra SSV mod ØNØ, er det en relativ lille andel af partiklerne der når de dybereliggende grundvandsmagasiner. Den største risiko er ved udslip mod nord eller ved udslip fra den sydøstlige del af lossepladsen. På figur 3 er vist et detailbillede af startplaceringen af partiklerne sammen med den ca. placering af Skibstrup gamle losseplads samt udbredelsen af de tre forureningsfaner i sekundært grundvandsmagasin /1/. Det fremgår at i området, hvor der er konstateret forureningsfaner i det sekundære grundvandsmagasin, er andelen af partiklerne der når det primære grundvandsmagasin minimal, og langt under de 17 % som gælder for nedstrøms området som helhed. På figur 4 er vist transporttiden ned til kalken. Ved udslip mod nord er der en relativ lille transporttid ned til kalken. Andre partikler strømmer over 100 år før de registreres i kalken længere nedstrøms (mod NØ). På figur 5 er vist transporttiden for de partikler der når indvindingsboringer og afværgeboringer. Der strømmer vandpartikler til flere af indvindingsboringerne ved Hellebæk kildeplads på baggrund af modelsimuleringerne. Flest vandpartikler strømmer der til indvindingsboringerne 183.19 og 188.383 der er nogen af de nærmeste til lossepladsen, samt den nedstrøms boring 188.795. På figur 6 er vist et histogram over transporttiden til indvindingsboringerne ved Hellebæk. Den største frekvens af partikler når indvindingsboringerne i intervallet 50-75 år. 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx Side 4 af 11
Transporttiden er mindst til boring 183.19 (mindste på godt 40 år) og transporttiden stiger nedstrøms. Dog er der også i den fjerneste boring 188.795 simuleret transporttider under 100 år. Med de simulerede transporttider vil en stor andel af evt. forureningsudslip fra lossepladsen være nedbrudt eller fortyndet kraftigt før det når indvindingsboringerne. Men transporttiden er heller ikke større end at man skal have stor fokus på at kontrollere forureningen forsvarligt på lossepladsen. 3 Konklusion Risikovurderingen viser, at 17 % af vandpartiklerne umiddelbart nedstrøms lossepladsen strømmer ned til det dybereliggende grundvand. De generelt hurtigste transporttider haves ved udslip direkte mod nord i forhold til lossepladsen, så her skal man være særlig opmærksom på at der ikke forekommer udslip. Der er dog simuleret en minimums transporttid til den nærmeste med simuleringerne ramte indvindingsboring (183.19) på godt 40 år, så der er tid til at reagere såfremt uheldet er ude. Der er konstateret udslip af forurening fra lossepladsen til sekundært grundvandsmagasin. Forureningen er strømmet mod ØNØ og har udbredt sig over et område som vist på figur 3 og /1/. Simuleringerne viser, at risikoen for nedsivning af forurening til det primære grundvandsmagasin er lille i dette område. Konklusionen er derfor, at risikoen for at indvindingsboringerne forurenes er relativ lille. Skulle forurening alligevel nedsive til det primære grundvand, er der simuleret en transporttid på godt 40 år til den nærmeste ramte indvindingsboring 183.19 og de fleste vandpartikler når indvindingsboringerne indenfor 50-75 år, figur 5. Med de simulerede transporttider vil en stor andel af evt. forureningsudslip fra lossepladsen være nedbrudt eller fortyndet kraftigt før det når indvindingsboringerne. Men transporttiden er heller ikke større end at man skal have stor fokus på at kontrollere forureningen forsvarligt på lossepladsen kombineret med overvågning nedstrøms lossepladsen. Den nærmeste indvindingsboring, Boring 183.21, rammes ikke umiddelbart af forureningen (på baggrund af simuleringerne). 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx Side 5 af 11
Figur 1 Oversigtskort over placering af Skibstrup Losseplads, startposition for partikler samt Hellebæk Vandværks indvindingsboringer 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx Side 6 af 11
Figur 2 Startplacering af partikler der når Alnarpssand og kalk. 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx Side 7 af 11
Figur 3 Detailbillede af startplacering af partikler der når Alnarpssand og kalk sammen med placering af Skibstrup gamle losseplads og udbredelse af forureningsfaner i sekundære grundvandsmagasin 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx Side 8 af 11
Figur 4 Den simulerede transporttid samt placering af partikler, hvor de når kalken. 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx Side 9 af 11
Figur 5 Den simulerede transporttid til indvindingsboringer (og afværgeboringer) 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx Side 10 af 11
Histogram 600 500 Antal partikler 400 300 200 100 0 0 50 75 100 100 150 500 More År Figur 6 Histogram der viser frekvensen af vandpartiklernes transporttid fra området nedstrøms Skibstrup Losseplads til indvindingsboringerne 4 Referencer /1/ Falkenberg, Poul og Fogde, Steen: Bedre monitering af perkolatudsivning fra lossepladser Skibstrup Losseplads. Artikel Vand & Jord, nr. 156 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx Side 11 af 11