Jonas: Hvad ville du tro måske kan ligge bag en mangel på kvalificeret arbejdskraft?

Transskription Parti (Anonymt). Navn (Anonymt) Peter Petersen. 23.10.13 00.00: Jonas: Jamen, som vi skrev i email'en lidt, så er det en, til dels, mere eller mindre generel diskussion om arbejdsmarkedet, og så ville det være dine synspunkter på hvad udfordringerne er, og så kunne vi godt tænke os at snakke lidt om international konkurrenceevne, og individualisering på arbejdsmarkedet. Så helt generelt, så ville det være dejligt at høre fra dit synspunkt, hvad udfordringerne på arbejdsmarkedet kan siges at være nu. IP: Jeg tror det handler om, at sikre at vi har kvalificeret arbejdskraft til stede inden for en meget kort årrække. Jeg tror på at vi kommer til at mangle arbejdskraft inden for to til tre år, det er så småt på vej og det tror jeg simpelthen er afgørende for at bevare vores konkurrenceevnekraft og bevare virksomheder i danmark, så er det vi kan sikre der er den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til vores virksomheder. Og det er sådan set det vigtigste, det er også derfor vi har taget fat i og lave erhvervsuddannelserne, det er også derfor vi har fat i og sige at folkeskolereformen er nødvendig fordi menneskerne går ud af skolen uden og have lært at læse og skrive. Så det er sådan set nok den mest afgørende ting, så er der også for at vi kan fastholde arbejdspladser i danmark, sådan helt specielt set. Virksomhederne skal simpelthen lettes på deres høje afgift og skattetryk, fordi nogle vælger stadigvæk at flytte ud til indien eller østeuropa, og derfor er det afgørende at vi for sænket skatte og afgift trykket, og det er jo nok også der. Den påvirker jo arbejdsmarkedet i hvor mange arbejdspladser er der? Og hvor er det virksomederne gerne vil investere i fremtiden? Fordi de skulle gerne investere i danmark, fordi det er et godt sted og drive virksomheder og producere ting. 2.53: Jonas: Hvad ville du tro måske kan ligge bag en mangel på kvalificeret arbejdskraft? IP: Jamen årsagen er jo at, virksomhederne er blevet mere specialiserede, de har foretaget en lang række investeringer i automatisering af processer, og når man så skal have mennesker til at styre robotter, så kræver det yderligere kvalifikationer, og så er der ikke brug for de mange ufaglærte, så er der brug for nogle flere faglærte. Hvis prognosen siger at vi kommer til mangle mellem 30 og 40 tusinde faglærte i løbet af ti år, så er det jo dét vi skal have fokus på, at sikre. For hvis ikke virksomhederne kan få de her faglærte, så placerer de jo virksomhederne et andet sted. 3.38 Jonas: Hvad er det der er vigtigst for og prøve at forbedre den situation med kvalificeret arbejdskraft og international konkurrenceevne? IP: Der er to ting, det ene det er at vi sænker virksomhedernes omkostningsniveau, det andet det er at vi gennem vores folkeskole, gennem vores uddannelsessystem, sikrer at de her unge mennekser tager en ungdomsuddannelse og en erhvervskompetence og

uddannelse efterfølgende. Og at vi for talt faget op igen, altså det og tage en erhvervskompetencegivende uddannelse, at det bliver noget man godt kan ranke rykken og sige at man er igang med at blive håndværker, eller man er igang med at blive..pause smed, eller industriteknikker, eller hvad det nu er. Jeg hører ikke til dem der synes der er overordentligt vigtigt at nå målsætningen til 60% der skal have en vidergående uddannelse, jeg mere optaget af at der er nogen flere der tager en erhvervskompetencegivendeuddannelse, fordi det er hvad industrien har brug for. Så det er det. 4.57: Jonas: Hvordan tror du en fokus på international konkurrenceevne vil se ud, hvordan det behov vil se ud fra individplan, altså hvordan vil det påvirke enkelte personers liv? At vi forsøger at forhøje den her konkurrenceevne. Eller hvordan ser det ud fra individets synspunkt? IP: Jeg tror jo at, vi skal i fremtiden hver især, og det vil der være forventninger om at vi hver især, er effektive når vi er på vores arbejde, og vi leverer 37 timer om ugen, at når man er på arbejde så er det effektivt. Den fokus vil være der, og den vil være der, og den vil være der o større målstok end tidligere, virksomheder har jo skåret til, slanket, fordi hvis de ikke gjorde det så var de ikke i markedet, så var hele arbejdspladsen væk. Det forudsager så en forventning til den enkelte om at man skal levere varen til de her lønkroner. Der er ikke plads til at der er nogle enkelte der lukrerer på andres indsats, hverken i det offentlige eller i det private, der er nogle gange nogle historier om nogle 'øv' dage, fordi man skal levere varen for den løn man nu for 6.52: Hvad er det så for en indstilling der er krævet for at vi kan øge den effektivitet vi for ud af hvad enkelt time? IP: Først og fremmest handler det om god ledelse, at virksomheder, virksomhedsejere, virksomhedsledere, på mellem niveau bliver endu dygtigere, til og arbejde med mennesker, at drive virksomheder, det tror jeg er afgørende, for at sikre at der er både høj produktivitet, det kommer jo af at menneskerne er glade for at gå på arbejde, og at de synes de kan se at de gør en forskel, og det handler om god ledelse. Og den bliver selvfølgelig nemmere hvis medarbejderne har den indstilling om at levere et produkt hver dag, det er bare en sur pligt. 8.15: Benjamin: I forbindelse med vores studier og sådan nogle ting, så læser vi meget om at arbejdsmarkedet er blevet mere individualiserede, medarbejdere skal selv stå for at tilrettelægge sit arbejde mere og mere, er det en udvikling som du kan genkende? IP: Pause Ja den kommer jo i takt med at vi bliver bedre uddannet ikke, og når man bliver bedre uddannet så har man sådan set også en forventning for de opgaver man nu får, frihed under ansvar, og det er sådan set bare, sådan en mere generel trend der er kommet, at man forventer at folk tager mere ansvar, det er vel naturligt, det er også det vi opdrager de unge mennesker til, og ikke bare står. Det er jo der vi måske har en konkurrencefordel i forhold til Kina i hvertfald pt. eller Indien eller sådan noget. Der er

mange medarbejdere på gulvet, de handler, eller hvis de først har løst en opgave, så går det først igang med den næste når ordren bliver givet, og der har jeg en forventning om at danskere på det danske arbejdsmarked er meget mere selvkørende, og fleksibilitet giver jo også større produktivitet, så det er der jo en forventning om og det tror jeg sådan set også de fleste gerne vil, altså have mere ansvar. 10.05: Benjamin: Det her mere ansvar, er det noget som man kunne forestille sig skabte nogle udfordringer for medarbejderne, for den enkelte? IP: Ja det kan jeg da godt se for mig, at hvis man ikke er vandt til at tage ansvar, eller føler at man ikke kan håndtere opgaven, så kan det jo godt give sig udslag i frustration, stress eller hvad det nu er. Men så synes jeg at det er op til en god leder at håndtere sådan noget, det kan være man ikke skal arbejder på det niveau, det kan være man skal arbejde på et andet niveau, men det er jo ledelsen der skal sikre at folk flytter rundt, eller får et andet arbejde, eller hvad det nu er. Vi kan jo glæde os over at vores arbejdsmarked er jo måske verdens mest fleksible arbejdsmarked, der er 700.000 job åbninger hvert år, utrolig mange job skift, hvis ikke man kan leve op til det ansvar man får i det pågældene job, så kan det godt være man skal prøve at søge noget andet. Men det er jo ikke til gang for hverken virksomheden eller den enkelte, hvis man er sat i en position, hvor man ikke kan løse opgaven, så må man prøve og finde en anden løsning inden det går galt, inden man bliver stresset inden man bliver sygemeldt. For så virksomheden jo ikke noget ud af det og den enkelte er jo også blevet syg. 11.45: Benjamin: Hvilke udfordringer skaber det i forhold til fælles forståelser af hvordan arbejdmarkedet er indrettet? I forhold til måske at gennemføre reformer af arbejdet. IP: Reformer af arbejdsmarkedet, hvad mener du der? Benjamin: Jamen altså for eksempel sådan noget som lønforhandlinger, arbejdstidsforhandlinger, konkurrence mellem individer og medarbejdere og sådan nogle ting. IP: Jeg tror at fremtiden bliver, at lønforhandlingen den bliver mere og mere individuel. Der var to historier igår tror jeg, om virksomheder der har meget mere individuel forhandling, det var nogle produktionsvirksomheder, det øgede deres produktivitet, og der var faktisk også medarbejdere der sagde at det var de mere tilfredse med, end alle bare var lønnet ens uanset hvor de iøvrigt var i virksomheden eller hvilken funktion de havde. Altså nu tager vi bare helt generelt, gulvet, hvis det var der produktionen foregik i. Så jeg tror det bliver mere individuelt, det afspejler vel helt generelt udviklingen i samfundet, så har vi jo arbejdsmarkedet parter. DALO (13.50) der ligesom skitserer rammen, og det er vel udemærket at man har ligesom rammen her, det er her man har lagt og sagt, det kan være gældende overenskomst man kan forhandle sig frem til, men så at man indenfor det kan man så individuelt ledere og medarbejdere imellem aftale sig frem til forskellige ting, det synes jeg sådan set lyder meget fornuftigt. Altså jeg tror jo ikke alle er tilfredse i hjemmeplejen rundt omkring, med at de for ens løn, der er voldsomt stor forskel i motivation, i indsats, i sygefravær og alt muligt andet, og lønsigten er den samme, det tror jeg sådan set frustrerer mange mennekser.

Jonas: Tror du også at det kan være en form for hindring, hvis nu, altså det er jo meget forsåeligt, hvis folk har et andet niveau eller position, et andet niveau af arbejde endda måske, og synes der er et godt argument om at få flere penge, tror du så at det er en decideret negativ effekt det har på folk som ikke har det sådan, eller tror du bare det vil motivere dem til at arbejde hårdere? IP: Altså jeg tror at de fleste mennesker synes at der skal være en sammenhæng mellem den indsats man yder, og den løn man nu for, eller de muligheder man i øvrigt kan opnå, og vi er jo forskellige, og der er jo nogen der i nogen perioder har større ambitioner for ens eget privatliv og det er der man lægger fokus, end deres arbejdsliv, og der er andre der har fokus på at det er arbejdslivet der skal have en skalle, og det er mindre privatliv. Det skal jo et eller andet sted afspejle sig i den løn man nu får, muligheder der er. Og det synes jeg sådan set der skal være, og det tror jeg sådan set også det er de fleste steder. Det var bare lidt nyt, at der var virksomheder igår, som hvad skal man sige, siger vel at overenskomsten det er bunden, og så tager man i øvrigt den individuelle forhandling, og ikke at der bliver fastsat et afdelingstillæg der gælder alle mennesker eller alle ansatte indenfor den gældene overenskomst i den virksomhed, sådan er det måske nogle steder. Det var lidt nyt, når vi taler store virksomheder, for med små og mellemstore virksomheder, der er det meget individuelt allerede. Der er det meget individuelt, der taler man med sin chef og så snakker man om det. Det er når vi kommer højere op i nogle større virksomheder, så er der den almindelige løndannelse som der nu har været traditionelt, specielt indenfor det offentlige. 17.20: Jonas: Hvor store virksomheder var det? IP: Ja det ved jeg ikke, der var vel 40-50 medarbejdere. Jonas: Men der er også fra vores side, når vi studere, så er der en masser diskussioner omkring individualisering, så er en af de ting man kan snakke om er magtbalancen, og hvorvidt en individualisering, såsom individuelle lønsamtaler, og den forventning om at man skal lægge nogle interessetimer ind, og tage ansvar. Så bliver der tit snakket om, om det kan påvirke magtbalancen mellem ledere, organisation og medarbejdere. Hvad ville du synes om det? IP: Altså, jeg synes jo mere ansvar til den enkelte kan tage, go bedre er det, det udfordrer ledelsen, det kan gøre at ledelsen bliver endu skarpere, endu dygtigere, jeg ser sådan set kun at det kan være med til at øge den produktivitet vi hele tiden snakker om at vi skal sikre, og den er under pres, den har ikke flyttet sig så langsomt som vi gerne vil have den til. Så jeg ser det sådan set kun som et udtryk for at vi på alle niveauer i virksomheder bliver endu dygtigere, og det tror jeg sådan set på at vi gør ved at ansvaret flytter nedad. Under den forudsætning at man er i stand til at tage ansvaret, det var også det jeg sagde, hvis man ikke er i stand til at tage ansvaret, så er det jo ikke sikkert man skal have den rolle, så må man finde en anden funktion til den pågældene. 19.25: Benjamin: Ved sidste folketingsvalg, der gik socialdemokraterne og SF til valg på den her 'fair løsning'. Hvor det gik ud på at danskerne skulle arbejde tolv minutter mere, er en længere arbejdsuge en løsning på danmarks udfordringer?

IP: Man kan sige at hvis det var, så havde regeringen vil indført det. Det er vel det korte svar. Jeg er ikke sikker på vil løser Danmarks problemer ved at sige til folk de skal arbejde tolv minutter mere, i min optik så er det, det ved ikke, om jeg opfatter det som latterligt forslag at komme med, efterfølgende er der jo ikke noget der hænger sammen. Det har finansministeren jo selv, mere eller mindre indrømmet. Jeg tror at vi skal koncentrere os om at de 37 timer vi nu enige om at vi skal arbejde, at de bliver brugt effektivt, og ikke brugt på alt muligt andet, og at vi for tilstrækkelig fleksibilitet ind i arbejdstiden. Det er både noget som virksomhedsejere tror jeg kan leve med, det er noget medarbejdere i almindelighed ønsker, mere fleksibilitet. For også iøvrigt at kunne få familielivet til at fungere. Så det..jeg har ikke hørt om det siden. 21.12: Benjamin: Hvad kunne være formålet med at hæve arbejdstiden? IP: Der var jo beregninger der viste at det ville give 'x' antal mere i statskassen, fordi det kommer vel an på om man vil give løn for de ekstra tolv minutter eller om man ikke ville give løn, det står lidt uklart for mig om det var privat eller om det kun var det offentlige eller om det var omvendt, at dem der arbejdede i det offentlige ikke skulle have løn for de sidste tolv minutter. Men ja, hvis allesammen arbejdede lidt mere uden at få løn, så ville det selvfølgelig give en eller anden gevinst. Men, jeg er lidt skeptisk overfor det altså, jeg synes helt grundlæggende bare at vi skal koncentrere os om, ligesom vi skal koncentrere os om at de milliarder som vi bruger i den offentlige sektor som helhed, at vi bruger dem mere effektivt, så skal vi sådan set også bare sørge for den tid vi levere på vores job, at den også bruges lidt mere effektivt, inden vi begynder at snakke om at udvide arbejdstiden. Fordi der er altså mennesker, nu snakker vi 37 timer, fordi det er generelt, men mange mennesker arbejder jo ikke bare 37 timer, de arbejder jo en del mere, så at begynde og tale om at Man kan også sige, det er noget skævt, fordi dem der i forvejen arbejder lang tid er højt lønnet. Det vil ingen forskel gøre. Det vil være alle dem i den blå kedeldragt, der hedder bjarne, der skulle levere noget mere tid, og det er jeg ikke sikker på, og det var heller ikke det de ville, altså de sagde jo stop, det var derfor det ikke blev til noget. 23.10: Jonas: Hvad med en mulig.., altså nu leger vi bare med forskellige scenarier, men en mulighed, hvor man sænker arbejdsugen, men så til gengæld arbejder længere som helhed i ens liv, til når man er 80 for eksempel? IP: Jeg tror, at de ændringer vi lavede omkring efterlønnen og folkepensionsalderen, at den stiger i takt med at vi lever længere, det synes jeg sådan set er rigtig fornuftigt. Og jeg hører ikke til dem der siger, at hvis vi nu bare nedsætter arbejdstiden, så er der også plads til os alle på arbejdsmarkedet, det skaber også udfordringer og have mange mennesker ansat på deltid, i forhold til at have nogle få ansat på fuldtid, jeg tror på man taber noget produktivitet, man taber noget ledelseskraft, hvis man vil fordele arbejdet blandt de ledige der nu er, qua at man går ned i tid, og nu er det jo heller ikke, altså historisk set så er arbejdsløsheden jo ikke voldsomt høj. Så i øjeblikket handler det jo sådan set om, at vi sørger for, at de ledige kommer med i møllen var jeg ved at sige, den mølle der handler om at vi har 700.000 jobskift om året, og der skal vi gerne have de ledige ind i den, i stedet for at de står herude på peronen ikke. Så det synes jeg, ja. Så jeg synes ikke at man skal sætte arbejdtiden ned, og hæve arbejdsalderen til 80. Det må man gerne gøre men det skal ikke komme af at man skylder i banken eller sådan noget, 'timebanken'.

25.15: Bejamin: Jeg ved ikke, Jeg læste en artikel forleden dag om, at mandag og fredag, der var der mange der sagde, det var de mindst effektive dage på ugen, jeg gik ikke i dybden med hvor grundig den undersøgelse var, men kunne det være et udtryk for at det er grænsen, altså der er man træt når man når til fredag. IP: Jamen jeg læste, jeg hørte den godt, at man også skulle annoncere større ændringer om tirsdagen, at man skal lave virksomhedsændringer og organisationsændringer. pause Ah, jeg tror ikke, nej det handler tror jeg om motivation, ledelseskraft, ledelsesevne, hvis man er dygtig til det, under den påstand så kan man også levere hver dag, også til at lave noget om fredagen, også til klokken fem. Det tror jeg. Altså jeg har selv været ude i det private arbejdsmarked i en årrække, det er jo lidt selvregulerende, hvis du så ikke laver noget lige så effektivt fredag, så må du jo laver noget om søndagen, så det er jo en til egens røv var jeg ved at sige. Hvis det bliver lidt for lang en morgenmadsseance om fredagen. 27.00: Benjamin: Så du ser ikke nogen umiddelbar effektivitetsøgelse ved at reducere arbejdstiden. IP: En effektivitetsøgelse ved at reducere arbejdstiden? Nej, det gør jeg ikke, Nej. 27.15: Jonas: Hvad nu hvis Danmark ikke for oparbejdet en stærk nok konkurrenceevne på internationalt plan, og vi måske ikke nødvendigvis blev mere effektive i vores arbejdstimer, hvad tror du det vil medføre? IP: Ja så vil det medføre et pres på vores velfærdssamfund, så har vi simpelthen ikke råd til at have 800.000 på overførselsindkomst næsten i den arbejdsdygtige alder, vi kan have svært ved at opretholde forældrepleje og børnepasning, sundhedsvæsen, i sådan et verdensklasseniveau som vi har det. Det er det der er udfordringen, så vi skal have skabt en produktion så vi kan skabe noget velstand altså. Fordi så kan politikerne jo fortsætte med at konstatere, at skatterne bliver færre, og at vi bliver flere ældre og at vi skal dele smørret lidt tyndere ud over brødet ikke. 28.40: Benjamin: Og der er igen, 800.000 på den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst siger du, hvis nu at man, du sagde godt nok at du ikke mente, at man ikke ville få mere arbejde hvis man satte arbejdstiden ned, men kunne det ikke godt få færre på overførselsindkomst og give flere unge mennesker lidt mere tid til at få børn, så der blev nogle større ungdomsgenerationer til at passe de ældre? IP: Jeg synes jo de skal have børnene mens de studere, så påvirker det ikke arbejdsmarkedet så meget. Benjamin: Nej så kommer de i de unge mødre, og forlænger studiet.

IP: Nej fordi hvorfor skal man have særlig opmærksomhed hvis man er mor og 25, det bare fordi vi er blevet sådan, ja normalen er blevet at man er 30 når man får barn idag. Nej fordi den tankegang den holder simpelthen ikke, at vi skal dele arbejdet ud, det er i princippet det du spørger om, skal vi dele arbejdet ud til de ledige, og mellem de ledige og dem der er på arbejdsmarkedet, altså hvis vi skal opretholde den konkurrencekraft, så skal vi jo sådan set sikre at vi er så effektive som overhovedet muligt, så efterspørgselen bliver større, altså efter de ledige, det er den vej jeg ville gå ikke. Og hvis vi skal skabe den der konkurrencekraft, jamen så skal skat og afgifter sættes ned, og for at være i stand til det, så skal vi jo, et, det har du selv foreslået, skære ned i de penge vi bruger på at få de ledige ud i arbejde, i øvrigt sørge for at den offentlige sektor ikke bare stiger, fordi vi vil hellere bruge pengene på at sænke skat og afgifter, end at gøre den offentlige sektor større, jeg tror ikke på det der med, at vi kan lade de unge, jeg tænker på det der med, kan vi ikke lade de unge blive lidt mere i studiet, så de kan tage det med ro, og de kan få nogle børn, jo altså de må godt få nogle børn, men skal ikke være længere tid om, fordi vi har sådan set om nogle få år brug for de her unge mennesker, altså jeg tror at den her problemstilling med, med at vi ser de her mange hundrede tusinde uden for arbejdsmarkedet. Ja det vil vi se i en årrække, fordi vi har mange førtidspensionister de kommer ikke tilbage, de 250.000 af dem, de kommer ikke sådan bare lige tilbage på arbejdsmarkedet. Så har vi nogle dagpengemodtagere, og nogle kontanthjælpsmodtagere vi kan få med på banen igen ikke. Men de skal jo med fordi der er en efterspørgsel efter dem, og det er den efterspørgsel vi skal lave, det er virksomhederne der kan lave den. Så meget rundt om det her det handler simpelthen om efterspørgsel, qua virksomhedens vækst, og afgørende driver i det her. 31.53: Jonas: Kan man sige der er andre måde at øge vores konkurrenceevne på, eller om der er andre ting der kan drive det fremad? Altså vi snakkede for eksempel med et andet parti, og hans sagde for eksempel at, det at der er god velfærd her og at der er gratis universiteter, og at god velfærd også er attraktivt for internationale virksomheder, for deres medarbejdere. IP: Jamen det spiller ind, det er der ikke nogen tvivl om, altså universiteter og højt niveau på det, og højt niveau i vores ungdomsuddannelser, det betyder også noget ikke, at vi har en veluddannet arbejdskraft, ingen tvivl om det, de kan tage selvstændige beslutninger som vi også har talt om. Jeg siger bare at hele forudsætningen for at vi kan have det, det er jo at nogle virksomheder der giver nogle penge, så det er jeg sådan set enig i, at der er flere ting der spiller ind og påvirker hindanden, jeg tror bare at det helt afgørende driver, det er at virksomhederne de leverer varen. Ja. 33.15: Jonas: Nu er jeg jo selvfølgelig ikke uddannet i økonomi, men jeg kunne jo godt tænke mig at spørge om, hvad det er der gør vækst til den afgørende faktor i at forbedre situationen? IP: Ja hvis du ikke har vækst, altså i øjeblikket har vi jo sådan set nul vækst i Danmark, og vi kan se at landene omkring os, nogle af dem har i hvert fald højere vækstrater end vi har. Og det betyder bare at de har flere muligheder for, at bruge penge på deres universiteter fremadrettet, de har flere muligheder for at bruge penge på deres folkeskoler og deres ældrepleje, og hvis ikke vi har vækst så kan vi jo ikke, bruge hvad skal man sige, kan vi jo ikke i den kommende fremtid investere i, når vi snakker ti femten år frem investere i vores sundhedsvæsen, som vi har gjort historisk set, eller investere i vores universiteter, som vi har gjort historisk set, hvis ikke vi har vækst så er pengene der ikke, så det er derfor vi

siger, at i den kommende 2020 plan. Der er vi nødt til at skabe noget vækst, for at vi i 2020 og derud af, så vi stadigvæk kan investere i vores sundhedsvæsen, og investere i vores ældrepleje osv. osv. Så vi siger, vi bliver nødt til først at skabe noget vækst, og det kan vi ikke skabe hvis vi gør den offentlige sektor større, det er sådan set der problemstillingen den ligger, med nul vækst så kan du ikke udvikle den offentlige sektor på sigt, så står den jo stille. 35.05: Jonas. Er der nogensinde diskussioner om andre former af økonomi, jeg har læst noget om at have en alternativ økonomi, eller at have en grøn økonomi, hvor jeg kan forstå at vækst spiller en anden rolle. Er der nogensinde nogle diskussioner om det? IP: Det er jeg ikke istand til at svare på, det kan godt være der er, men. Jonas: Det er ikke noget du.. IP: Det er ikke noget jeg deltager i, jeg er arbejdsmarkedordfører så det er primært det, arbejdsmarkedpolitik, og så lidt økonomi. 36.04.