SAMTALER OG OMSORG FOR

Relaterede dokumenter
Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

SALON3: BØRN, UNGE OG SORG

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

Krise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.

Samtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Når far eller mor får kræft

Jeg vil gerne tale om min sorg

Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Grundlæggende undervisningsmateriale

Mænd og sorg. Maja O Connor

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Preben Engelbrekt. Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc.

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Sorg- og krisehandleplan (dødsfald og ulykker)

Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Når børn mister. (Kilde til nedenstående:

12/1/15. HS Konference nov Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis

Demensstrategi

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Stress og kriser i livet

Møder med pårørende i SORG

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel

Sorghandleplan for Østerbyskolen

OmSorg. Handleplan for GXU

Håndtering af den svære samtale

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW

Sorg- og krisearbejde i forbindelse med dødfødsel

Sorg viser sig at være et sted, ingen af os kender, før vi når frem (Et år med magisk tænkning, Joan Didion)

SORGPLAN FOR BillundSkolen

Tab og sorg i skolehverdagen

Sorgplan for Karlskov Friskole

Krise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Når familien rammes af en demenssygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

Livet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr

Tab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for omsorg og kriser

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej Lynge tlf.: udflytteren@mail.dk

At leve videre med sorg 2

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

HVAD ER ADHD kort fortalt

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:...

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

Beredskab for krisehjælp i Viften

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske.

Vedvarende sorglidelse en ny diagnose

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention

Sorg er ikke hvad sorg har været

Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Køn og sorg - med fokus på mænd Maja O Connor, Århus Universitet

Handleplan - unge i sorg og krise

Transkript:

SAMTALER OG OMSORG FOR PÅRØRENDE VED LIVETS AFSLUTNING DEMENSDAGENE 2 019 2 4. MAJ G E R O N T O P S Y K O L O G S U S A N N E B O L L E R U P O V E R G A A R D

Oplæggets temaer 2 Pårørendes belastning, Et tabs og sorg perspektiv Samtaler Vurder og skræddersy støtte og indsats Inddragelse, samarbejde og guidet samvær Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019

De pårørendes belastninger At have forbudte følelser og føle skyld over at have dem, f.eks. Irritation og vrede over bebrejdelser fra den demensramte At ønske at livet sluttede for den demensramte At blive konfronteret med egen dødelighed At skulle omstille og ændre på omsorgsrolle i takt med forandringerne og de skiftende behov At forholde sig til følelser hos den demensramte - f.x. oplevelsen af, at blive umyndiggjort, utryghed, evt. udfordrende adfærd osv. At føle usikkerhed i forhold til plejecentret 3 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019

Sorg & krise - faseteori fx Cullberg Chokfasen karakteriseres ved, at den kriseramte tilsyneladende ikke reagerer på noget - kan virke lammet og uden følelser. Den kriseramte kan også give sig til at tale om ligegyldige småting, begynde at grine, jamre sig osv. Reaktionsfase Den kriseramte vil i denne fase være opfyldt af kaos og forvirring. Virkeligheden trænger sig på med et krav om erkendelse af det skete. Der kan være store mentale udsving mellem benægtelse og erkendelse. Bearbejdningsfasen Den kriseramte begynder at vende sig mod sin egen hverdag og tilpasser sig i sit nye liv. Begynder at forholde sig til den nye situation og til at livet skal gå videre. Lidt efter lidt et mere realistisk og mere nuanceret syn på det, der er sket, og på ens egen rolle Nyorienteringsfasen Omhandler at skabe nye kontakter, få nye interesser og kunne tale om hændelsen uden at blive overvældet af sine følelser. Mere manifest interessere for fremtiden. Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019 4

Sorgteori: Fra fase teori til to-spors model Margaret Stroebe & Henrik Schut - Dual Process Model of Bereavement, 1999 Afviser forestillingen om, at sørgende gennemlever et ensartet forløb, hvor de bevæger sig fra en fase til en anden Sorg er forskellig fra menneske til menneske og fortsættes med forskellig intensitet resten af livet. Der løses flere opgaver samtidig og hele tiden penduleres mellem to spor, der handler om at erkende tabet og forholde sig til det nye liv. Ifølge tosporsmodellen lever man videre med tabet i bevidstheden og man integrerer sorg og savn i det videre liv. En vekselvirkning mellem at blive konfronteret med tabet og undgåelse af tabet og af på skift at opleve sorgens smerte og holde pause fra sorgen. 5 Et brud på at det er et negativt fænomen at fortrænge sorgen i perioder - og også et brud på billedet af at man på et tidspunkt skal se at komme videre Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019

Sorg: To spors model 6 Tabet At give slip på/ fortsætte/omforme bånd til afdøde Sorgarbejde Påtrængende genoplevelse af sorgen Benægtelse/undgåelse af restaurerede forandringer Det restaurerede Tage sig af det ændrede liv Gøre nye ting Adspredelse fra sorgen Benægtelse/undgåelse af sorgens følelser Nye roller, identitet, relationer Maja O Connor

Ventesorg Anticipatory grief beskrevet af Erich Lindeman under WW2 Den forberedte sorg. Begrebet for en tilstand, man kan være i, når man ved man skal miste som følge af et forudsigeligt tab Indebærer de samme følelser, men inden tabet er fuldført Tidligere forestillinger om at når man ved,man skal miste, tager man gradvist nogle bidder af sorgen og at det da bliver lettere den dag tabet er der. I dag viser forskning at det er mere indviklet end som så. En måde at give sprog og begreb til noget der kan være svært at beskrive 7 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard - Støtte til pårørende Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019

Sorg ved demens: Det langstrakte tab Det langstrakte gradvise tab kan medføre At man i sygdomsforløbet med demens fastholdes i en sorg/krise situation over meget lang tid 8 det er så langstrakt.du taber hele tiden man skal hele tiden nyindstille sig. sorgprocessen bliver evindelig.. eller man kan også sige at, den ikke rigtig kan komme i gang Eva Hultengren. Fra filmen Til demensen os skiller Til demensen os skiller Film fra Demens forandrer livet 2015 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019

Kompliceret sorg / Prolonged grief disorder Forlænget sorg; vedvarende sorglidelse, kompliceret sorgreaktion Ny diagnose i det amerikanske DSM V system Kommende diagnose i WHO ICD-11 diagnosesystem 2018 (DK 2020) Når sorg er invaliderende Sorgreaktioner der er lige så intense og vedvarende efter 6 måneder Risiko ser ud til at øges, hvis man har været i en pårørenderolle gennem længere tid. Der mangler forskning omkring kompliceret sorg hos pårørende vtil mennesker med demenssygdomme 9 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019

Samtaler? T Æ N K P Å E N P Å R Ø R E N D E, T I L E T M E N N E S K E M E D D E M E N S, D E R N Æ R M E R S I G D Ø D E N 10 H V A D K U N N E D U Ø N S K E D I G H V I S D E T V A R D I G? Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019

Beretning om et forløb 12 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019

Hvem taler jeg med? Vi skal skræddersy ikke one size fits all Relationen ægtefælle, barn, søskende/nevø-niece, forældre. Køn, baggrund... Nære Fjerne Personlighed 13 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019

Hvem taler jeg med? 14 Tilgang og behov for støtte afhænger af den pårørendes evne til mestring tilknytning til personen med demens netværk viden og baggrund. Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019

De tætte pårørendes opgaver 15 Give omsorg Bevare relationen Selv omsorg Reidun Ingelbretsen Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019

En personcentreret tilgang til pårørende 16 Ad modum Kitwood (Søren Kierkegaard, Carl Rogers) For at kunne støtte/ hjælpe må du tage vedkommendes perspektiv Kitwood: Grundlæggende menneskelige behov Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende

Forskellige rollemønstre - ægtepar Tilknytning, tab og mestring 17 Fire hovedformer Reidun Ingelbretsen :Demens i parforhold - 2002 Afhængighedsmønstre Afstandsmønstre Fællesskabsmønstre Åbenhed/dialogmønstre Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019

Samtaler med døden tæt på den svære samtale Gør brug af dine samtalefærdigheder Aktiv lytning Sæt dine forud antagelser på pause Personcentreret omsorg for pårørende Forstå behovet bag adfærden 18 Brug det almene og mellemmenneskelige i balance med den professionelle distance Hold igen med psyko-jargon Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019

Når en sygeplejerskestuderende eller ung læge beder mig komme med forslag til litteratur om sundhedsprofessionel kommunikation, foreslår jeg nu, at de skal læse en roman, gå i teatret eller bare i skoven. Det skuffer dem ofte ( ) I psykojargonen underkaster man sig og underkaster man andre. Sundhedsprofessionel kommunikation, der er baseret på psykojargonen, forekommer mig at være som et kondom; bestræbelsen er at beskytte to mennesker mod et møde på tilværelsens og sanselighedens betingelser 19 Sundhedspsykolog Bo Snedker Boman, citeret i Hansen 2016 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019

Samtaler om døden 22 Vi skal tale om døden når den er langt væk når den er tæt på, skal vi tale om livet Hospitalspræst Lotte Blicher Mørch Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019

Inddragelse og information, evt. guidning til samvær 23 Information og formidling, Overvej pjece om tegn og behov hos den døende i den sidste tid Indhold på pårørendeuddannelse, pårørendegrupper? Indhold til planlagte/ad hoc møder med pårørende Spontane møder Eksempel: Formidling til pårørende om den sidste tid Video: Teepa Snow: Letting go - not giving up Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard - Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019

Pårørende kan have brug for guidning til samvær Samvær når der ikke er (meget) kontakt Musik og sang Berøring Andre enkle sanseindtryk Præterapi Plejeopgaver Sige farvel, give slip. 24 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019

Efterværn Den pårørende kan opleve stor tomhed efter forløbet Tilbyde opfølgningssamtale? Fortsat tilknytning til enheden? Fx invitation til arrangementer. Som frivillig. Hvilke tilbud har kommunen/lokalområdet? Forebyggende medarbejdere Fortsætte i pårørendegruppe Forskellige sorggrupper 25 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019

Uenigheder og konflikter Søg som medarbejder støtte opad i systemet (leder, områdeleder) 26 Såfremt der opstår uenighed eller konflikter mellem pårørende Såfremt der er væsentlige uenighed mellem pårørende og plejepersonale Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019

Omsorg for medarbejderne Når vi støtter andre i sorg og med døden tæt på kan vi komme tæt på vores eget materiale Der kan være brug for et rum til at tale om og bearbejde dette Har relationen været rigtig god eller føles det tæt på pga. ens egne nære relationer Hvordan gør I? 27 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019

Referencer og inspiration 28 Else Hansen fra Demenslinjen, artikel: http://www.begravelsesguiden.dk/artikler/sorg/nar-et-menneskeforsvinder Finn Thorbjørn Hansen: At undres ved livets afslutning. Om filosofiske samtaler i palliativt arbejde. 2016 Irving Yalom: Som at se på solen - Om døden som eksistentielt grundvilkår. 2008 Tidsskriftet Omsorg, Nordisk tidsskrift for pallitativ medisin nr. 4 2018 (temanummer om demens) NVD Værktøjskasse til pårørende: Psykologiske udfordringer og reaktioner og Livet med demens i plejebolig 2019 REPHA. Sorgstøtte, Udgivelse: Når to bliver til en. SST Udgivelser om palliation og demens 2019 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard - Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019

Tak fordi I lyttede med 29 Gerontopsykolog Susanne Bollerup Overgaard - Støtte til pårørende - Omsorg ved livets afslutning Demensdagene 2019