Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog
Elever Forældre Lærere Pædagoger Konsulenter Ledelser Deltagelse for alle
Inkluderende undervisning? Salamanca 1994 Det grundlæggende princip i den inklusive skole er, at alle børn så vidt muligt skal gennemgå læreprocessen sammen, uanset hvilke vanskeligheder de måtte slås med, og uanset hvor forskellige de er.
Det nye er, at vi er gået fra et ideal til praksis.
Inklusionsteori I 5
Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på institutionerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion bør se ud på institutioner Det væsentlige er, at værdierne bag institutionernes handlinger bliver tydelige, da det er fra disse værdier, at handlingerne sættes i gang. 6
Fra en fejlfindingsmodel til en social model Skal barnet tilpasses systemet? Eller. Er vanskeligheder samfundsskabte? 7
Men vi har faktisk meget viden om, hvordan
Lige et blik på dagtilbud.
Heckman - Nobelprismodtager
Først et blik på dagtilbud Børnehavens betydning for børns udvikling SFI 2009 Bente Jensen IUP, AU 2009 Virkningsfulde tiltag i dagtilbud Clearinghouse 2013 Effekter af daginstitutionstilbud AU 2013 Skoleparathed Clearinghouse 2013
Effekter af daginstitutionstilbud Børn der har gået i vuggestue, klarer sig bedre i folkeskolen end børn, der har gået i dagpleje Børn, der har gået i vuggestue, får højere karakter i dansk og matematik ved afgangsprøverne Vuggestuebørnene har en større sandsynlighed for at begynde på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.
Skoleparathed Dagtilbud af høj kvalitet har en direkte positiv effekt på skoleparathed, mens en tidlig start i dagtilbud (15 måneder) har en negativ effekt på børns skoleparathed i forhold til udviklingen af deres sociale kompetencer. Dette ses især, når dagtilbuddene er af medium eller lavere kvalitet Brugen af standardiserede skoleparathedsvurderinger og indsatser har en positiv effekt på antallet, som vurderes skoleparate. Forskningsdokumenterede vurderingsværktøjer og indsatser har også en positiv effekt på børns kognitive og sociale udvikling.
Clearinghouse forskningsserien 2012 nummer 11 Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen Systematisk review
Reviewspørgsmål Hvad er effekten af, at man inkluderer børn med særlige behov i grundskolens almindelige undervisning og hvilke pædagogiske metoder anvendt hertil viser sig at have en positiv effekt? 15
Inklusionstiltag rettet mod skolen Inkluderende almenskole og specialklasse/skole Fælles værdigrundlag Pædagogiske tilgange til inklusion på almenskoler Collaborative teaching Lærerassistenter (pædagoger).
Almenskolerne. Fagligt >> socialt Yngste trives bedst Ændres på mellemtrinnet.
Specialtilbud. Faglig motivation og selvtillid Modstridende resultater 1) Faglig udvikling dalende med alderen 2) Ingen signifikant forskel 3) Ingen motivation for at arbejde med vanskeligheder.
Men Flere studier viser, at der ingen negativ effekt er i forhold til almenelevernes faglige og sociale udvikling Effekten af specialtilbud på elever med særlige behov Skal speciallærere tænkes ind i en ny kontekst?
Fælles værdigrundlag/målsætning Fælles forståelse for målsætningen Lærere/pædagoger med negativ holdning påvirker alle elever Tilfældige tiltag har ingen længerevarende effekt.
Uden et fælles værdigrundlag så 21
Etableringen af inkluderende kulturer Forudsætning for en institutions udvikling uanset, hvilke idealer en organisation gerne vil realisere Det er på baggrund af disse fælles værdier, at strategier og praksis udvikles. 22
Forandringselementer Resultat MANGLER Praksis Operationelle En hurtig start som Strategier første skridt. ebber ud. Evaluering. Fælles værdier MANGLER Praksis Operationelle første skridt. Evaluering. Nervøsitet, frustrationer. MANGLER Operationelle Lav prioritet. Fælles værdier Strategier første skridt. Evaluering. Fælles værdier Strategier Praksis MANGLER Tilfældige forsøg, falsk start. Fælles værdier Strategier Praksis Operationelle første skridt. Evaluering. Godt på vej! 23
Pædagogiske tilgange til inklusion på almenskoler tydelige målsætninger og en klar struktur for inklusionstiltag elevplaner, der er udarbejdet af lærere, pædagoger, ressourcepersoner, forældre og eleverne selv, viser en positiv effekt i forhold til elevens aktivitetsniveau i undervisningen, faglige udvikling, selvtillid og selvsikkerhed og relation til klassekammerater Elever/børn med særlige behov har gavn af tydelige målsætninger for deres faglige og sociale udvikling adgang til ressourcepersoner.
Collaborative teaching instruktion/efteruddannelse i en kollaborativ undervisningsmodel øger den reelle undervisningstid, især hvis speciallærer og lærer udveksler undervisningsroller interventionen gives i indskolingen. Tolærerordninger synes at være mest effektfulde i indskolingen der er afsat tid til regelmæssig planlægning og evaluering af undervisningen der er et velfungerende samarbejde mellem special- og almenlærer der er adgang til supervision fra andre professionelle psykologer, ledere, konsulenter mm
En kollaborativ undervisningsmodel
Lærerassistenter lærere og lærerassistenter samarbejder om at give støtte til mindre grupper i klassen i undervisningen elever med særlige behov oplever støtten som en del af den almindelige undervisning, således at de føler sig mindre stigmatiserede planlægning og evaluering af forløb foregår i et regelmæssigt samarbejde mellem lærere og lærerassistenter Støtten er indarbejdet i et team-undervisningstilgang, hvor lærerassistenterne bliver brugt som en ressource for mindre grupper af elever støtten gives i de mindre klasser, hvor lærerassistenterne primært giver støtte i klassen og til grupper af elever.
Inklusionstiltag rettet mod elever Elevformidling (peer tutoring) Tiltag rettet mod elever med ADHD/ADHD lignende adfærd/social emotionelle vanskeligheder
Elevformidling (peer tutoring) pensum/opgaver tilpasses elevgrupperne lærerne er bevidste om, hvad formålet med undervisningen er om det er social eller faglig udvikling lærerne konstant fører tilsyn med og støtter alle elever lærerne får instruktion/efteruddannelse i elevformidling eleverne inddeles i grupper ud fra deres faglige niveau der arbejdes med programmer for elevformidling, hvor der er dokumenteret evidens for positiv effekt.
Interventionstiltag rettet mod elever med ADHD/ADHD lignende adfærd/social emotionelle vanskeligheder der gives positiv adfærdsstøtte læreren har kendskab til evidensbaserede undervisningsmetoder, der gavner elever med ADHD der er tæt kontakt mellem eleverne og lærerne eleverne lærer at benytte selvregistrerings interventioner interventioner implementeres af lærere og elever i fællesskab og når det har en positiv effekt på klasserumsklimaet der er præcise målsætninger for eleverne der interveneres på yngre elever pensum/opgaver er tilpasset til den enkelte elev.
Viden om inklusion
Syv forskellige inklusionsstrategier 1. Undervisning for alle 2. Fælles værdigrundlag 3. Pædagogiske tilgange til inklusion 4. Collaborative teaching (tolærerordning) 5. Lærerassistenter 6. Elevformidling (peer tutoring) 7. Interventionstiltag rettet mod elever med ADHD/ADHD lignende adfærd/social-emotionelle vanskeligheder
Strategi definition af strategien Pædagogisk idé fundament for strategien Praksis hvordan omsættes strategien i praksis Evidens hvad siger forskningen
Men i løbet af de næste godt to år får vi meget mere faktuel viden
Mere viden om inklusion Evalueringsredskab til specialskoler RCT forsøg på interventioner Evaluering af inklusionsrådgivere Dokumentationsprojektet Panelundersøgelsen.
INKLUSIONSPANELET
Inklusionspanelet skal finde ud af hvad læringsfællesskaber undervisningsmetoder fritidsaktiviteter betyder for elevernes inklusion og udvikling.
Formålet er at give skoler praksisnær viden om, hvordan inklusionsfremmende indsatser virker. Mere end 16.000 elever og adskillige skoler og kommuner fra hele landet er med.
Tak for opmærksomheden!