Strategi for inklusion i Brøndby Kommune
|
|
- Jan Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategi for inklusion i Brøndby Kommune Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Brøndby Kommune
2 Strategi for inklusion i Brøndby Kommune, vedtaget af Børneudvalget oktober 2015 Styregruppe: Mette Grønvaldt, Fagchef for pædagogik og læring Frank Olsen, Fagchef for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Forfattere: Tina Slott, inklusionskonsulent for dagtilbud Camilla Poulsen, inklusionskonsulent for skoler
3 Indhold Forord... 4 Formål med en inklusionsstrategi... 4 Visioner i inklusionsstrategien... 4 Kendte udfordringer... 5 Fortsat udvikling af inklusionsarbejdet i dagtilbud... 5 Flere børn og unge i almene skoler og SFO... 6 Unge i ungdomsuddannelse... 7 Mål... 8 Delmål... 8 Indsatsområder... 9
4 Forord At være inkluderet betyder at opleve sig som en værdifuld deltager i fællesskabet. Hvor man trives, har positive relationer til jævnaldrende og voksne, samt udvikler sig optimalt i forhold til egne forudsætninger og potentialer på det faglige niveau. Definitionen fra Brøndby Kommunes Børne- og Ungepolitik spiller sammen med en forståelse af, at det er vigtigt for børn og unges læring og trivsel, at de er aktive deltagere i et læringsfælleskab i en skole- eller institutionskultur, som accepterer og anerkender alle de børn, der hører hjemme i lokalmiljøet. Børn og unge skal understøttes i at opnå en følelse af ligeværd og tillid til egne og fællesskabets muligheder. Det bærende princip bliver derfor også ønsket om at fastholde barnets tilknytning til deres almene miljø, så længe barnet trives, lærer og udvikler sig. I nærværende strategi er der en forståelse af, at øget inklusion skal styrke læringsmiljøerne for alle børn. Det betyder, at der ikke er nogen, der skal inkluderes mere end andre - alle skal inkluderes. På samme måde er der heller ikke nogen, der er mere specielle end andre - alle er specielle. I praksis flyttes fokus fra barnets eller den unges fejl og mangler til et fokus på deres ressourcer og bidrag til fællesskabet. Blikket flyttes dermed også til fælleskabets måde at være fællesskab på, og udsathed er således ikke en egenskab ved barnet eller den unge med en beskrivelse af den position, som barnet eller den unge befinder sig i. Formål med en inklusionsstrategi Formålet med en inklusionsstrategi er at skabe et arbejdsredskab i inklusionsarbejdet inden for og på tværs af fagområder. Strategien skal skabe fælles forståelse og mening med inklusion og danne grobund for sprog og handling, som alle kender betydningen af. Den skal lede frem til arbejdet med at udarbejde konkrete indsatser og aktiviteter, der skal løfte inklusion fra vision til virkelige oplevelser af deltagelse i betydningsfulde fællesskaber. Vi skal handle på både kort og lang sigt med en sideløbende etisk og værdimæssig debat. Inklusion handler således om ledelse på et overordnet niveau, og det handler især om den måde vi er sammen på i det daglige - børn, forældre, professionelle. Visioner i inklusionsstrategien Alle børn og unge skal opleve at være en del af et eller flere betydningsfulde fællesskaber Mangfoldighed i børn- og unges læringsfællesskaber skaber bedre udvikling, læring og trivsel Ingen hverken børn, unge, forældre eller medarbejdere må opleve at føle sig alene med en udfordring
5 Kendte udfordringer Brøndby Kommune ligger relativt højt på det såkaldte socioøkonomiske indeks, der bl.a. regulerer den økonomiske udligning mellem kommunerne. Et højt socioøkonomisk indeks kan bl.a. hænge sammen med at mange borgere er uden for beskæftigelse, har lavt uddannelsesniveau og lav indkomst. Kommunen har samtidig relativt mange elever, der modtager specialundervisning. 1 Brøndby Kommunes skoler inkluderer, set over en længere årrække, stadig flere børn i almenområdet. Men der ligger fortsat en stor og fælles udfordring i at nå målet fra KL og Regeringens økonomiaftale på 94 % inkluderede i 2015 stigende til 95 %. I 2013/14 var andelen af elever, der modtager undervisning i den almene undervisning i Brøndby 91,4. På dagtilbudsområdet er 98,9 % inkluderet, hvilket er et resultat, som bør fastholdes og videreføres i et overgangssamarbejde, samtidig med at kvaliteten fastholdes eller forbedres. I forhold til ungdomsuddannelser har Brøndby Kommune en stor opgave i at leve op til den nationale målsætning om, at 95 % af de unge, der afslutter folkeskolen i 2015 skal fuldføre en ungdomsuddannelse. Det er en udfordring, hvis løsning starter i folkeskolen, men som også kræver særlig fokus på samarbejde i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Fortsat udvikling af inklusionsarbejdet i dagtilbud Tidlig indsats Al forskning viser, at der er store menneskelige og samfundsmæssige gevinster ved at sætte ind med en tidlig pædagogisk indsats. Jo tidligere vi kan gøre børn til deltagere og give dem en oplevelse af at blive mødt, jo bedre vil barnets potentialer komme til at udfolde sig. Dagtilbud kan gøre en forskel fra den tidligste alder, men der er også en risiko for, at det modsatte sker, at børn præget af negativ social arv fastholdes 2. Der er derfor god grund til at fastholde fokus på at forny og forandre den pædagogiske praksis på måder, der skaber kvalitative forbedringer for børn i udsatte positioner. Overgang fra dagtilbud til skole Dagtilbud lægger et fundament for tilegnelsen af sociale kompetencer, der er vigtige for fremtidig trivsel og læring. Høj trivsel i dagtilbud og en god skolestart giver større sandsynlighed for at barnet trives gennem skoletiden med social og skolemæssig succes (SFI s forskningsoversigt 2014). Dagtilbudslovens 5 foreskriver, at dagtilbud i samarbejde med skolerne skal skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidsliv. Det er afgørende, at dagtilbud og skole har samme forståelse af barnets skoleparathed og skolens børneparathed. Ellers risikerer man, at dagtilbuddet forbereder barnet på noget, som er mindre relevant for skolestarten, og at skolen forventer ting af barnet, som det ikke er blevet forberedt på af hjem og dagtilbud. 1 Inklusionsfremmende styringsmodeller, Undervisningsministeriet, Jensen, Bente, VIDA,
6 I 2014 var tallet for skoleudsættelser i kommunen 32, og der var 13 afslag på ansøgninger om skoleudsættelse. Der kan i daginstitutionerne være en usikkerhed ift. hvordan man arbejder, og hvad der forventes af børnene i børnehaveklassen, og dermed også, hvornår et barn kan vurderes som skoleparat. I Brøndby Kommune er der gennem årene skabt mange gode traditioner for samarbejdet mellem daginstitutioner og distriktsskolen med aktiviteter, som er lokalt forankrede. Samarbejdet mellem dagtilbud og skoler praktiseres dog forskelligt i de tre distrikter i Brøndby. Der ligger således en udfordring i at sikre en pædagogisk kontinuitet fra daginstitution til SFO/skole. Flere børn og unge i almene skoler og SFO Faglighed og trivsel Målsætningerne er siden udvidet med mål fra skolereformen fra 2014, hvor mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test og elevernes trivsel skal øges. I forhold til læsning ligger flere af skolerne i Brøndby Kommune over eller meget tæt på det nationale måltal. Der ligger nu en fælles opgave i at fastholde det høje niveau af gode læsere i det videre skoleforløb. 3 I forhold til matematik er resultaterne i Brøndby Kommune svingende for såvel de enkelte skoler og kommunen som helhed, og de viser ikke den ønskede opadgående udvikling indenfor faget. Det tyder på, at indsatsen omkring matematik ikke er helt så systematisk og udbredt som indenfor dansk og læsning. Det bliver en udfordring at øge antallet af inkluderede børn i almenskolerne samtidig med, at elevernes trivsel fastholde og læse- og regneresultater øges eller fastholdes, så de nationale mål overholdes i Ressourcer Forskningen peger på, at økonomiske incitamenter har en strategisk virkning i forhold til at lykkedes med inklusion 4. I budgetterne på skoleområdet er brugen af økonomiske incitamenter, som har til formål at fremme inklusion, således også begyndt at fylde mere og mere i kommunerne I Brøndby Kommune er budgettet for specialundervisningsmidler primært centralt uden et betydeligt økonomisk incitament til skolerne. Det kan være en udfordring, da det kan begrænse udnyttelsen af de fordele og muligheder, der er ved decentralisering af specialundervisningsmidler, som f.eks. mere optimal og fleksibel udnyttelse af ressourcerne på den enkelte skole, lokale kapacitetsopbygning og styrkelse af den lokale ledelse. 5 3 Kvalitetsrapport 2013/14, Brøndby Kommune 4 Hanne Bertelsen, Kurt Houlberg, Inklusionsfremmende styringsmodeller, Undervisningsministeriet, Camilla Dyssegaard, Per Nikolaj Bukh, Inklusionsfremmende styringsmodeller, Undervisningsministeriet, 2014
7 Unge i ungdomsuddannelse Uddannelsesparathed Vejledningsreformen angiver, at det forventes, at ca. 80% af en årgang vil kunne erklæres uddannelsesparate allerede i 8.klasse. Dette er ikke tilfældet for Brøndby Kommune, hvor seneste måling i nov/dec 2014 viser, at antallet af ikke-uddannelsesparate elever er højere end estimeret 6. UU har en forpligtigelse til i samarbejde med skolen at udarbejde en vejledningsplan for den indsats, der skal etableres af UU, skolen og hjemmet i fællesskab. Dette arbejde pågår pt. og det forventes, at en del af de elever, som indsatsen rettes imod vil kunne erklæres uddannelsesparate. Der er dog fortsat i 2015 ca. 5 % af de unge i Brøndby Kommune, som vurderes ikkeuddannelsesparate efter 9. og 10. klasse. Flere i erhvervsuddannelse Det er en national målsætning, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse, der enten er adgangsgivende til videreuddannelse eller kompetencegivende fagligt. Som et led i denne nationale målsætning er det en ambition at styrke erhvervsskolernes succes med at få flere unge til at påbegynde og gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. 6 UU-Center Syd
8 Må l Fortsat udvikling af inklusionsarbejdet i dagtilbud Fortsat udvikling af inklusionsarbejdet på småbørnsområdet og fastholdelse af 98,9 % inkluderede børn i dagtilbud Børn og unge i almenskoler og SFO Andelen af børn der inkluderes i vores almene pædagogiske miljøer i skolerne er i 2018 mindst 93,1 %. I 2020 mindst 96 %. Unge i ungdomsuddannelse Prognosen for en afgangsklasseårgangs fuldførelse af en ungdomsuddannelse skal i 2020 være steget til 90 %. Målet er på sigt 95 % Delmå l Fortsat udvikling af inklusionsarbejdet i dagtilbud Den tidlige indsats overfor børn i udsatte positioner i dagtilbud skal fastholdes og fortsat udvikles Sikre en pædagogisk kontinuitet i overgang fra dagtilbud til skole Børn og unge i almenskoler og SFO Trivsel og læringsresultater skal fastholdes på nuværende niveau eller stige Flest mulige ressourcer anvendes til at hjælpe børns udvikling og trivsel i almenmiljøet Unge i ungdomsuddannelse Flere skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse Andelen af 8. klasseelever, der kan erklæres uddannelsesparate skal i 2020 være 80 %
9 Indsåtsområ der Fire udvalgte indsatsområder udgør fundamentet for igangværende og fremadrettede indsatser og aktiviteter. Handletiltag vil på baggrund af målene løbende blive beskrevet og udviklet indenfor rammerne af de for området gældende aftaler og planer. Inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber Fysiske rammer Indeklima, lydniveau, belysning og afskærmningsmuligheder er faktorer, der har betydning for, hvordan børne- og ungefællesskaber kan trives. Derfor vil vi have læringsmiljøet i børneperspektivet for øje i vedligeholdet, forbedringen og etableringen af vores fysiske rammer. Børns og unges fællesskaber og disses ressourcer i fællesskabet Alle børn og unge skal have mulighed for at opleve sig som en betydningsfuld del af et fællesskab. Det gøres bl.a. ved at se mangfoldighed som en ressource, hvor alle børn og unge anses for værende unikke og for at have noget at give ind i et fællesskab. De professionelle skal have blik for de forskellige fællesskaber, børn og unge kan være og er en del af. Forældresamarbejde Forældrene er sammen med de professionelle voksne rollemodeller for vores børn og unge. Forældresamarbejdet har derfor stor betydning for udviklingen af inkluderende børnefællesskaber og læringsmiljøer. Forældrene kan bidrage til at skabe en fælles forståelse og tilgang til at støtte et barn/ung i en vanskelig situation. Vi skal derfor medvirke til at skabe en samarbejds og dialogkultur blandt forældrene, der understøtter børn og unges trivsel og læring i fællesskaber. Kultur og fritid Fritidsaktiviteter kan være medskabende for nye netværk/fællesskaber og styrke selvtillid og selvoplevelse. Vi skal derfor finde måder at fremme en aktiv fritid for børn og unge. Differentiering og læringsmål Mål for læring og social udvikling bliver tilpasset grupper og det enkelte barn/unges potentiale. Derfor indfører vi bl.a. et IT system, der på skoleområdet understøtter arbejdet med målstyret undervisning. Samtidigt sikrer vi den fornødne viden om læringsmål og differentiering hos de professionelle.
10 Inklusionskompetencer Viden om metoder Vi skal sikre tilstrækkelig teoretisk viden om metoder, der kan anvendes til at perspektivere og analysere praksis ift. inklusionsproblematikker og temaer, som fx Aktionslæring 7 eller SIP metoden 8. Systemisk og narrativ forståelse og tilgang Al arbejde med og dialog om børn og unge i Brøndby sker med en systemisk og narrativ tilgang. Her arbejdes der pædagogisk med konteksten omkring barnet/den unge ift. at løse en problematik, og hvor det narrative har fortællingen af udfordring, barn/ung og kontekst som udgangspunkt. Denne teoretiske tilgang kan bruges til at perspektivere, forstå og løse op for en problematik, som fx et lærerteam kan opleve i en klasse. Relationer: voksen/barn, barn/barn, voksen/voksen Relationen kan være af stor betydning for, hvorvidt og hvordan det lykkes at skabe en inkluderende fællesskabsfølelse. Det kan fx være en pædagog og en forælder, der har en god relation, der er medvirkende til, at de har et godt samarbejde omkring at hjælpe barnet til at trives i børnefællesskabet i børnehaven. Refleksion over egen rolle og praksis At forholde sig kritisk til, hvordan man som fagprofessionel agerer og underviser, og hvilken virkning dette måtte have på børnene/de unge. Refleksionen kan fx foregå i et forum sammen med en psykolog ved supervision, på tværfaglige møder i dagtilbuddene eller gennem aktionslæring. Kommunale tilbud (speciel og almen), herunder forældrekurser og tilbud til forældre De tilbud som kommunen har til børn, unge og forældre indenfor både almen og specialområdet skal tilgodese flest mulige af vores børn og unge. Tilbuddene skal medvirke til, at barnet/den unge får de bedste muligheder for på sigt at være en aktiv, deltagende medborger. Vejledernetværk Netværk med et sigte om at videndele og kompetenceudvikle fagprofessionelle med fælles faglighed og fokusområde, fx inklusionsnetværket for pædagoger/inklusionsansvarlige på dagtilbudsområdet og vejledernetværk for lærere/akt på skoleområdet. Netværkene skal medvirke til at kompetenceudvikling sker så tæt på praksis som muligt. 7 Aktionslæring er en metode, hvor medarbejderne systematisk afprøver nye metoder og hjælper hinanden med at observere og evaluere effekten af den nye metode. 8 SIP (Socialt inkluderende praksisanalyse) metoden, er en analyse og refleksionsmetode, hvor man sikrer, at alle aspekter af barnets liv bidrager til at belyse barnets udfordringer og ressourcer.
11 Flerfagligt og tværorganisatorisk samarbejde Samarbejde mellem PPR, SSP, tandpleje, sundhedspleje, familierådgivere m.fl. I det flerfaglige og tværorganisatoriske samarbejde er omdrejningspunktet ressourcetænkning, netværk og koordination indlejret i nemme og uformelle kontaktformer. Samarbejdet kan f.eks. omhandle handleplaner og erfaringsudveksling omkring et barns trivsel og udvikling, og det kan være indlejret i en bestemt mødestruktur som tværfaglige møder. Flerfaglige møder Møderne er båret af principper om tidlig indsats og en helhedstænkning omkring børn, unge og deres familier. Tværfaglige møder kan fx være SSP-møde, KOM-møde, Mini-Kom, Familiehus-netværksmøder, tværfaglige møder i dagtilbud m.m. Flerfaglige møder stiller krav til deltagernes evne til at perspektivere og reflektere over problemstillinger i andre faglige kontekster end ens eget. Samarbejde om overgange, fx hjem/dagtilbud, dagtilbud/skole, skole/ungdomsuddannelse Samarbejde om overgange er indlejret i faste mødestrukturer, hvor der deles viden om det der virker, og hvor indsatser omkring børn og børnefællesskaber koordineres. Overgangssamarbejdet kan f.eks. være når pædagoger fra dagtilbud deltager på skolernes KOM-møder op til sommerferien for at give nye børn i skolen den bedst mulige skolestart. Forældresamarbejde Der arbejdes med en tidlig indsats i forhold til børn/unge med hurtig kontakt til og dialog med forældre, som får en rolle som aktive medspillere og medskabere i samarbejdet. Det kan f.eks. faciliteres af processuelle netværksmøder med en uvildig mødeleder for at styrke helhedsbehandlingen omkring familien.
12 Ledelse Give arbejdet retning På børne- og ungeområdet er ledere med til at sikre fastholdelse af inklusionsstrategiens formål igennem initiativer, der giver fælles forståelse og mening med inklusion. Dialog med medarbejderne om pædagogiske og didaktiske spørgsmål, herunder høje forventninger til børnenes udviklingspotentialer Ledere i dagtilbud og skoler er nærværende og tæt på undervisningen/den pædagogiske praksis. Det skaber mulighed for at give den rette sparing og vejledning i forhold arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Det er vigtigt, at ledere bevarer de høje forventninger til alle børn og voksne, da det er med til at skabe gode betingelser for inklusion. Rammer for at det pædagogiske personale kan samarbejde om udvikling af praksis Ledere på børne- og ungeområdet sætter samarbejdet om praksisudvikling på dagsordenen. Det kan f.eks. være at prioritere den tid, der skal anvendes til dette for medarbejderne. Koordinering på tværs af fagområder og på tværs af institutioner og skoler I dagtilbud og skoler holdes der løbende tværfaglige møder med leder, pædagogiske medarbejdere, PPR-medarbejdere og andre relevante medarbejdere. En tovholder på møderne koordinerer aftalte indsatser. Forældres samtykke søges altid inden mødet. Kommunikation og gennemsigtig i forhold forældre og eksterne samarbejdspartnere Ledelsen skal være med til at sikre et fælles anerkendt sprog ved en fælles forståelse af inklusion og i måden at tale om det. Det kan f.eks. være igennem dialog med personale og bestyrelser om, hvordan inklusion italesættelse blandt børn og voksne i og uden for dagtilbud og skoler. Kompetenceudvikling Ledelsen skal kvalificere lokale medarbejdere, der i sparring og dialog sikrer kvalitet i inklusionsarbejdet. Det kan f.eks. være ved uddannelse af inklusionsvejledere, der indgår i netværk på tværs af kommunen.
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs merePolitik for udviklende fællesskaber
Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:
Læs mereKollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.
Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereBrobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereInklusionsstrategi for Bolderslev Skole
Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Forord I Aabenraa Kommune har vi gennem de sidste par år arbejdet på at udvikle Den inkluderende skole, hvor der er plads til menneskers forskellighed. Der er lavet
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs merePixiudgave Til fagprofessionelle
Pixiudgave Til fagprofessionelle Alle børn og unge er en del af fællesskabet - Herning Kommunes Inklusionsstrategi Implementeringsperiode 2016-2020 November 2015 Forord Denne pixiudgave af Alle børn og
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereDe 7 Netværk 2014-15
Skole Samspil skole & fritid SSP Koordinering Ungdomsskole Samle fagligheder UU Understøtte uddannelsesparathed Ungdomsklub Trivsel, personlig og social udvikling Børn og unge Læring og trivsel Netværksklubber
Læs mereBørne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:
1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,
Læs mereBilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser
Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereSTRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I
1 I SKOLE OG SFO En pædagogisk kurs at styre efter i hverdagen Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet (Bent Madsen, 2011) 2 INDHOLD
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereBallerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan
Læs mereDer mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.
Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereUdkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm
Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3
Læs mereStøttepædagoger/pædagogisk vejledning
Hjælp til inklusion i Brøndby Kommunes dagtilbud Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Pædagogisk følgeskab og inkluderende praksisudvikling Indhold 1. Hjælp til inklusion 2. Støttepædagogrollen 3. Hvem
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereInklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereKvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012
Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Børn og Skole 2012 Forord.... 3 Kerneydelse: Hvad siger Dagtilbudsloven?... 3 Hvad er høj kvalitet i kerneydelsen i vores dagtilbud?... 3 Faktorer der er medvirkende
Læs mereFuresø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole
Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereBarnet i overgangen. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen
Barnet i overgangen Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Præsentation Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner Organisationsudvikling Forandringsprocesser Samarbejde og kommunikation
Læs mereAt 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om
Læs merebørn og unge er et fælles ansvar
Vores børn og unge er et fælles ansvar Allerød Kommunes børne- og ungepolitik 2007 RUMMELIGHED MEDINDFLYDELSE ANSVARLIGHED SAMARBEJDE SAMMENHÆNG OG HELHED SUNDHED OG TRIVSEL SÅRBARE BØRN OG UNGE UDVIKLING
Læs mereAug Kommissorium for ressourceteams
Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mere1: Oversigt over effektmål
1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere
Læs mereProfilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema
Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereIntegrationspolitik 2016-2020 2016-2020
Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt
Læs mereSammen om De Yngste - SYNG
Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereRammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune
Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune jf. 5 i dagtilbudsloven - Kommunale, selvejende og private institutioner, dagplejen og private pasningsordninger Gældende fra oktober 2015 Godkendt af
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereAnsøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015
Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereEvaluering af ressourcepædagoger
Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 1 JOB OG FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLECHEF Børn og Unge, Aarhus Kommune, søger en fritids- og ungdomsskolechef
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,
Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse
Læs mereSammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune.
Sammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune. Børn og Kultur vil hermed præsentere Assens modellen for hvordan der arbejdes konkret og pædagogisk med overgange for børn. Modellen indeholder
Læs merePrincipper for inklusion
Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs meree.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune
e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune Forord Der er mange milepæle i de fleste menneskers liv, og overgang
Læs mere