LÆNGSEL. LUNDBYE OG KIERKEGAARD Undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen på Nivaagaards Malerisamling, Ribe Kunstmuseum og Skovgaard Museet.
LÆNGSEL. LUNDBYE OG KIERKEGAARD Introduktion To af den danske guldalders vigtigste personligheder er kunstneren Johan Thomas Lundbye (1818-1848) og filosoffen og teologen Søren Kierkegaard (1813-1855). Lundbyes malerier og tegninger har været elsket og beundret i over 150 år. Kierkegaards overvejelser om livet, troen og kærligheden er stadig aktuelle ca. 150 år efter, at han døde. Lundbye og Kierkegaard var stort set jævnaldrende, Kierkegaard fem år ældre end Lundbye, og de døde begge tidligt. Trods dette efterlod de sig begge en omfattende og vigtig produktion. Kierkegaards skrifter fik stor indflydelse på Lundbyes indstilling til sit liv og sin kunst. Lundbyes liv var præget af en længsel, der drev ham til at stille spørgsmål til sig selv som kunstner og menneske. I sin læsning af Kierkegaards skrifter følte han, at han fik mange svar på sine spørgsmål. Lundbye skriver i et brev Du kender nok af Søren Kierkegaards Opbyggelsesskrifter til at skønne, at han deri viser veje for tanken og vor hele åndelige stræben, som kunne udfylde livet, selv om vi led totalt skibbrud i verden, og jeg har tit velsignet ham derfor. Johan Thomas Lundbye (1818-1848) Selvportræt, 1841 Ny Carlsberg Glyptotek Kierkegaard og Lundbye har begge mange overvejelser om livets mening, sammenhængen mellem liv og tro, mellem kunst og verden. Lundbye genkender mange af de spørgsmål, som han stiller sig selv, i de spørgsmål, som Kierkegaard stiller i sine bøger. De spørgsmål kan man også stille sig selv i dag men kommer man mon frem til de samme svar som Kierkegaard og Lundbye? Grundlaget for udstillingen og dette undervisningsmateriale er en undersøgelse af de emner og temaer, som Lundbye og Kierkegaard har til fælles i deres værk. Det er en indgang til at arbejde med kunsten, filosofien, historien og teologien for mellemtrinnet og udskolingen. Materialet er delt op i temaer, som kan bruges sammen eller enkeltvis og som forberedelse til eller under et besøg i udstillingen. Søren Kierkegaard (1813-1855) Portræt tegnet af N. Chr. Kierkegaard
Tema: Længsel efter den jordiske og den himmelske lykke Lundbyes længsel var delt mellem drømmen om en jordisk lykke i livet og en himmelsk lykke i evigheden. Da han var 24 år gammel, skrev han i sin dagbog: Stræb først efter Guds rige og hans retfærdighed Jeg stræbte efter himmel og jord med lige begær, og, mest efter jordisk lykke, det var syndigt! Lundbye kunne ikke fortrænge drømmen om en jordisk lykke, der for ham omfattede en kærlig kvinde og et hjem. Både i sin kunst og sit liv stræbte han efter balancen mellem det jordiske og det himmelske, mellem det fysiske og det åndelige, men følte sig altid splittet. Man kan tolke det ud fra hans kunst, hvor Lundbyes værker veksler mellem motiver, hvor himlen er det dominerende, og motiver, hvor han fokuserer på det jordnære i billeder af planter og dyr, som i de to eksempler herunder. Bøgerod med bregner, 1838 Den opadgående sol over havet,1838 Ribe Kunstmuseum Kierkegaard overvejede også, hvad lykken var. Kierkegaard drømte også om lykken med en kvinde og forlovede sig, men afbrød kort tid efter forlovelsen, da han ikke mente, at hans triste og alvorlige personlighed passede til et lykkeligt familieliv. Han opgav den jordiske lykke og valgte et liv, hvor tanker, ideer og overvejelser var det vigtigste, og hvor han havde meget tid til at skrive. Spørgsmål: Hvad kunne et eksempel på jordisk lykke være i dag? Hvordan ville et billede af det se ud? Tror du på en himmelsk lykke og hvad er det himmelske for dig? Hvad længes du efter?
Tema: Det danske landskab Som kunstner var Lundbye under stærk indflydelse af professor i kunsthistorie på Kunstakademiet, Niels Laurits Høyen, der talte for en national eller dansk kunst som det eneste rigtige. Det blev derfor også Lundbyes mål at male det kære Danmark med al den simpelhed og beskedenhed, som han syntes var så karakteristisk for landet. Lundbye ville bevare det danske landskab med sine spor af historien i form af oldtidshøje, som med udvidelsen af landbruget og dermed pløjningen af jorden til flade marker ofte blev ødelagt. Han ville tegne en gravhøj så smukt, at bonden ville skåne den under sin pløjning. Lundbye søgte det ægte modsat det falske, kernen frem for overfladen. I en af sine dagbøger skrev han: den kærlige beskuer, der ikke lader sig blænde af en smuk skal, men forlanger kerne, [ ] hvor man ser maleren har haft langt større kærlighed til naturen end til intetsigende ros. De mange små billeder, som Lundbye laver, viser denne simpelhed og beskedenhed, men også en stor kærligheden til naturens detaljer. Landskabsstudie, åben egn, før 1840 Kierkegaard skrev også om skønheden og enkelheden i naturen, men mente, at det er svært at gengive naturens simpelhed eller umiddelbarhed i kunsten eller poesien, fordi billeder og tekst altid er resultatet af overvejelser og ikke skabt spontant. Den enkelhed, som liljen på marken og fuglen under himlen har, som Kierkegaard udtrykker det, kan ikke kopieres. Det var dog det, som Lundbye stræbte efter i sin kunst. Spørgsmål: Hvordan ville et typisk dansk landskab se ud for dig? Hvilke ting i naturen synes du er særligt danske? Kan et billede af naturen eller et digt om naturen være smukkere eller bedre end selv at befinde sig i på en mark eller ved en kyst?
Tema: Dyrene Da Lundbye begyndte at studere på Kunstakademiet som 13-årig, var det i overbevisning om, at han ville være dyremaler. Han kunne godt lide dyr, at arbejde med dyr gav ham ro, og han vendte tit tilbage til at male dyr, selv om han også malede andre ting. Min gamle lyst til at tegne og male dyr er atter vågnet stærkere, så jeg har i stalde og vandinger, i fårehus, lo og kalvebåse dejlige motiver. Jeg kan med sandhed sige nu har jeg det godt, Gud være lovet!, skrev han, da han var 25. Den enfoldighed og rolighed, som Lundbye fandt hos dyrene, søgte han også i sit eget liv, men han havde svært ved at finde den. Han havde det dog godt, når han malede dyr, og det tyder hans mange dyrebilleder også på. Især køer og hjorte kastede han sin kærlighed på. Han ville indfange dyrenes enfoldige væsen, deres simple liv, hvor dyrene ikke bekymrede sig om andet end mad og drikke. For Lundbye virkede dyrene lykkelige, mens han havde svært ved at finde lykken i sit eget liv og længtes efter den. Brølende køer ved et stænge, 1847 Parti af Dyrehaven med hjorte og hinde, 1838 Nivaagaards Malerisamling Kierkegaard skrev om, hvad det er, der gør mennesket mest lykkeligt eller ulykkeligt. For Kierkegaard var den mest lykkelige den person, der kan være nærværende, mens den ulykkelige er den, der er fraværende. Den nærværende lever i virkeligheden, lever i nuet, mens den fraværende lever i en drømmeverden, hvor minder om fortiden eller håb for fremtiden fylder mere, end hvor man er nu og her. Denne lykke, dette nærvær og at leve i nuet fandt Lundbye hos dyrene, og hos sig selv, når han malede dyrene. Spørgsmål: Tror du, at et dyr kan være lykkeligt eller ulykkeligt? Kan det at være sammen med dyr påvirke dit humør? Hvad ville gøre dig lykkelig eller ulykkelig? Hvordan kan man være fraværende eller nærværende?
Tema: Ude-hjemme I 1845 rejste Lundbye til Italien. Det var typisk for kunstnere dengang at rejse til udlandet for at studere kirker, byer, kunsten og naturen i udlandet for at blive inspireret, og med sine mange historiske monumenter var Italien et af de mest populære rejsemål. Selv om Lundbye syntes, at der var smukt i Italien, blev han ramt af en stærk hjemve. Han længtes hjem til det kære Danmark. Under rejsen skrev han i sin dagbog: jeg må indrømme: Campagnen [et landområde uden for Rom] er det dejligste, jeg har set; så stor, så nobel så jeg aldrig naturen nogen steder; men Jyllands heder skal til sin tid give mig vel ikke så rigt, men dog et kærere stof. Selv om Lundbye malede det italienske landskab og det simple bondeliv, som han også malede i sine danske billeder, så følte han sig ikke så fortrolig med de udenlandske motiver. Han lavede ikke så mange værker under rejsen, og kun få af hans små skitser blev til færdige, store malerier. Fontænen ved Loggia dei Mercanti i Florens, 1846 Landskab fra Civitelle i Sabinerbjergene, 1845 Kierkegaard rejste også kun i begrænset omfang og foretrak at opholde sig hjemme i København. En enkelt gang rejste han til Jylland, og ellers rejste han en række gange til Berlin. Den gang var det meget dyrere at rejse, end det er i dag. Lundbye kom ikke fra en velhavende familie, og Lundbye kunne kun rejse til Italien, fordi han fik et rejselegat. Kierkegaards far havde efterladt en pæn formue til sin søn, så han kunne have rejst meget mere, end han gjorde, hvis han havde villet det. Spørgsmål: Ville du helst bo et sted, hvor du kendte folk, eller ville du helst flytte et nyt sted hen for at opleve noget nyt og anderledes? Har du prøvet at have hjemve? Hvad var det, du savnede? Hvis du havde mange penge, ville du bruge dem på at rejse til udlandet eller rundt i Danmark eller noget andet?
Tema: Tro og religion I de sidste par år af sit liv gav Lundbyes læsning af Kierkegaards religiøse skrifter ham en ny indstilling til livet. Hans længsel rettede sig nu mod tanken om evigheden. Lundbye følte, at kristendommens fokus på det evige liv gav ham en ny horisont for tilværelsen. Troen gav livet en større mening og satte ham selv i et underordnet perspektiv. Lundbye skriver i et brev, Jeg ved ikke om Søren [Kierkegaard] skulle kunne gøre det mirakel: at føre en gennem refleksion til tro [ ]. Jeg bliver altid beriget hos ham og læser ham gerne. Netop refleksionen er et af de emner, som optog Kierkegaard meget, og som optog Lundbye i sin læsning af Kierkegaard. Kierkegaard mente, at man kan udvikle sig fra at være reflekteret til at være umiddelbar, og at tro er en måde at være umiddelbar på at have umiddelbar tillid til, at gud eksisterer, selv om man ikke kan nå frem til et bevis for det gennem refleksionen. Lundbye mente netop, at kunstneren burde være umiddelbar og ikke reflekteret sådan skabes den bedste kunst. På et personligt plan ville han gerne finde den ro, som troen og umiddelbarheden giver. I mange af Lundbyes billeder ses veje eller stier, der fører gennem landskabet, men hvor man ikke altid kan se, hvor de fører hen lige som man ikke ved, hvor gud vil føre én hen i livet, men må prøve at tro på, at man kommer et godt sted hen. Vinterlandskab i nordsjællandsk karakter, 1841 Vinterlandskab uden sne, 1848 Nivaagaards Malerisamling Skovgaard Museet Ofte er menneskene også meget små i Lundbyes billeder i forhold til den natur, der omgiver dem; den store, gudeskabte natur overfor det enkeltes menneskes korte og ubetydelige liv. Spørgsmål: Hvad betyder tro for dig er det forbundet med religion eller noget andet? Ville du gerne vide, hvor livet fører dig hen eller helst ikke? Hvorfor? Ville det give dit liv mere mening, hvis du vidste, hvad der skete efter døden om der var et evigt liv?
Tidstavle: Johan Thomas Lundbye 1818 Johan Thomas Lundbye fødes den 1. september i Kalundborg, som den mellemste af syv brødre. Forældrene er stabskaptajn Joachim Theodor Lundbye og Cathrine, f. Bonnevie. 1826-36 Familien bor på Kastellet i København. Her bor også maleren Christian Købke, som inspirerer Lundbye. 1832-33 Lundbye bliver privatelev hos dyremaler Chr. Holm. Starter herefter på Kunstakademiet, hvor Lundbye møder malerne Thorald Læssøe og J.A. Jerichau og senere P.C. Skovgaard. 1835 Lundbye udstiller for første gang på Charlottenborg med værket En hund. Maler på samme tid landskaber og familieportrætter. 1836 Lærer maleren Lorenz Frølich at kende gennem Læssøe. Forældrene flytter til Frederiksværk. Lundbye bor hos en bror på Kastellet. 1838 Maler Landskab ved Arresø med udsigt til Flyvesandsbakkerne ved Tisvilde, købt af Kunstforeningen, vundet af Bertel Thorvaldsen. Bor i Nyboder, flytter derefter til Marmorpladsen. 1841 Maler Vinterlandskab i nordsjællandsk karakter. Forelsker sig i Louise Marie Neergaard, beslutter sig for at fri, men opgiver tanken igen. Lundbyes far dør den 13. juni. Bor i Frederiks Hospital hos vennen Fr. Krebs. 1842 Maler Åben egn i det nordlige Sjælland, købt af Kongen, senere en del af Den kgl. Malerisamling (i dag Statens Museum for Kunst). Påbegynder maleriet En dansk kyst, motiv fra Kitnæs ved Isefjorden. Skriver på samme tid dagbogen: Et Aar af mit Liv. 1843 Færdiggør En dansk kyst, købt af Den kgl. Malerisamling. Afslutter skrivningen af Et Aar af mit Liv. Læser dele af Søren Kierkegaards Enten Eller. 1844 Maler En kostald i en bondegård, købt af Den kgl. Malerisamling. Bor i Nyhavn. 1845 Den 5. juni rejser Lundbye til Italien over Tyskland. Udvikler undervejs figuren bakketrolden. 1846 Rejser tilbage gennem Nederlandene, ankommer til København 18. juni. Maler Kolås skov. Læser dele af En literair Anmeldelse af Kierkegaard. Bor hos maleren Jørgen Roed på Kongens Nytorv frem til 1848. 1847 Maler Malkeplads ved herregården Vognserup, købt af Den kgl. Malerisamling. Maler Et boelsted. Læser følgende bøger af Kierkegaard: Stadier paa Livets Vej, En literair anmeldelse (fortsat), Opbyggelige Taler i forskjellig Aand og Kjerlighedens Gjerninger. Forelsker sig i Georgia Schouw. 1848 Opholder sig 14 dage i februar på gården Godthåb i Hellebæk, i Nordsjælland. Melder sig som frivillig i krigen, rejser fra København den 18. april og dør den 25. april af et vådeskud og begraves samme dag på Bedsted kirkegård i Sønderjylland.
Tidstavle: Søren Kierkegaard 1813 Søren Kierkegaard bliver født den 5. maj på Nytorv i København. Forældrene er købmanden Michael Pedersen og Anne Sørensdatter Lund. Søren er det yngste af syv børn. 1819-34 Mellem september 1819 og december 1834 dør fem af Kierkegaards søskende. 1830 Indskrives som teologisk student ved Københavns Universitet. 1834 Kierkegaards mor dør den 31. juli. 1838 Kierkegaards far dør den 9. august. I september udkommer Af en endnu Levendes Papirer. 1840 Den 3. juni består Kierkegaard den teologiske embedseksamen. Den 8. september frier han til Regine Olsen (1822-1904). 1841 Den 29. september forsvarer Kierkegaard sin afhandling Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates for magistergraden. Den 11. oktober hæver han forlovelsen med Regine. 1843 Den 20. februar udkommer Enten Eller, udgivet af Victor Eremita, det første af Kierkegaards mange pseudonymer. Mellem maj og december udkommer To opbyggelige Taler, Gjentagelsen, Frygt og Bæven, Tre opbyggelige Taler og Fire opbyggelige Taler. 1844 Mellem marts og august udkommer To opbyggelige Taler, Tre opbyggelige Taler, Philosophiske Smuler, Begrebet Angest, Forord og Fire opbyggelige Taler. 1845 I slutningen af april udkommer Tre Taler ved tænkte Leiligheder og Stadier paa Livets Vei. 1846 Den 2. januar begynder ugeavisen Corsaren at udgive artikler, der satiriserer over Kierkegaard. I februar udkommer Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de philosophiske Smuler og den 30. marts En literair Anmeldelse. 1847 Den 13. marts udkommer Opbyggelige Taler i forskjellig Aand og den 29. september Kjerlighedens Gjerninger. 1848 Christelige Taler udkommer den 26. april. Avisføljetonen Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv udkommer i juli. 1849 Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen, Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger, Sygdommen til Døden og Ypperstepræsten Tolderen Synderinden udkommer. 1850 Indøvelse i Christendom og En opbyggelig Tale udkommer.
1851 I august udkommer Om min Forfatter-Virksomhed og To Taler ved Altergangen om Fredagen. I september Til Selvprøvelse Samtiden anbefalet. Kierkegaard opfatter hermed sit forfatterskab som afsluttet. 1854 Den 18. december udgiver Kierkegaard avisartiklen Var Biskop Mynster et Sandhedsvidne, et af de rette Sandhedsvidner er dette Sandhed? Kampen mod statskirken begynder. 1855 Mellem den 30. december 1854 og den 26. maj 1855 udgiver Kierkegaard 20 avisartikler og de to små værker Dette skal siges; saa være det da sagt og Hvad Christus dømmer om officiel Christendom. Mellem den 26. maj og den 21. september udkommer ni numre af tidsskriftet Øieblikket, hvori Kierkegaard er eneste skribent, og den lille bog Guds Uforanderlighed. Kierkegaard indlægges på Frederiks Hospital den 2. oktober og dør den 11. november. Den 18. november begraves han på Assistens Kirkegård.
Mere information om Johan Thomas Lundbye og Søren Kierkegaard: Bøger: Længsel. Lundbye og Kierkegaard, af Bente Bramming, Hans Edvard Nørregård-Nielsen og Ettore Rocca, Aarhus Universitetsforlag, 2013. Sørens en bog til tænksomme børn, af forfatter Mads Tobias Bundsgaard, tegner Thomas Iburg, Religionspædagogisk Forlag, 2013. Hvem Søren var Kierkegaard? Bog om Kierkegaards liv og værker for børn, af Rikke May Kristthorsson, Forlaget Carlsen, 2013. Webressourcer: KunstIndeksDanmark www.guldalder.dk www.kierkegaard2013.dk På kant med Kierkegaard tegneserie og film om Søren Kierkegaard http://www.kierkegaard.tv - Ni video-episoder om kæresteparret Knud og Cordelia - et par med moderne dilemmaer set i et kierkegaardsk perspektiv. Udviklet i samarbejde med skuespiller og Kierkegaardformidler, Claus F. Damgaard. Søren Kierkegaard samlingen på Københavns Museum Arkiv for dansk litteratur Søren Kierkegaards skrifter Søren Kierkegaard citater