ITS til prioritering af cyklister

Relaterede dokumenter
Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015

Cykel ITS løsningskatalog ITS løsninger for signalanlæg

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

ADAPTIV SIGNAL- STYRING I REALTID Mikkel Færgemand, COWI Andreas B. Eriksen, AAU

Supercykelstier den korte version

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/ Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni juni 2010/NIHE

Trafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober Henrik Grell og Lárus Ágústsson TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, COWI A/S

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.

Cykelstiplan Indledning

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale

Trafikdage Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Notat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Fremtidens Cykelveje. Fremkommelighed i signalregulerede kryds NOTAT 1-3

Håndbog om supercykelstier

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

f f: fcykelpolitikken

Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

OPTIMERING AF SIGNALANLÆG I KØBENHAVN

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/ Trafiktællinger, Hillerød Kommune

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Kør sikkert I KCK. Kørsel i felt Tegngivning Køreregler

Mere sikker på cykel i Randers

Velkommen til Taastrup 5:15:5 motionstriathlon.

15.1 Fremtidens buskoncepter

Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Skolerunde Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november TSP

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

Den nationale cyklistundersøgelse

Indstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Transkript:

ITS til prioritering af cyklister Eksempler på tiltag til prioritering af cyklister ved lyskryds Ute Stemmann Aalborg Trafikdage, 25. august 2015

Snelfietsroute (supercykelstier på hollandsk) 2 Siden 2005 Ca. 60 ruter Mellem byer Opgradering af lokale cykelruter Prioritering af cyklister, stier på min. 3,5 m bredde og asfalteret

Prioritering af cyclister 3 Opgradering af den eksisterende cykelrute til en supercykelsti med prioritering af cyklisterne og med en gennemsnitshastighed, som skal være så høj som muligt: s = v x t v s t trafiklys forsinkelse

Prioritering af cyklister 4 Det første signalanlæg i Eindhoven i 1931 I dag mere end 5500 lysregulerede kryds i Holland Prioritering af cyklister siden 70 erne (Den Haag / Tilburg) 95% af alle lyskryds har grøn on demand Ca. 25% af alle lyskryds har indbygget prioritering af cyklister Basale tiltag 1. Trykknappen kom først 2. Førgrønt for cyklister 3. Detektering

Tiltag til prioritering af cyklister i Holland 5 To gange grønt for cyklisterne pr. signalomløb Cyklisten får samme prioritet som offentlig transport Grøn bølge for cyklister Ændring af rækkefølge i signalomløbet Grøn i alle retninger Detektering Store rundkørslser T-kryds vs. helt kryds Regndektektor Nedtællingssignaler / prognose

To gange grønt for cyklisterne pr. signalomløb Reducere ventetider for cyklister 6 Store gevinster Maks. forsinkelse reduceres med 50% Gns. forsinkelse reduces op til 30% Software tilpasninger hardware på vejen I programmet Specielt velegnet for signalanlæg med 3 eller flere faser Forsinkelser i de andre trafikstrømme øges Ikke muligt at kombinere med samtidig prioritering af kollektiv trafik Ikke muligt at implementere ved signalanlæg med 2 faser Eks. Den Bosch innovativt kryds: https://www.youtube.com/watch?v=fiznpgdvsiy

Grøn i alle retninger Specielt velegnet for store mængder venstredrejende cyklister 7 Alle cyklister har grønt samtidigt, hvor andre trafikstrømme får rødt Gevinster for cyklister på op til 40% Kun muligt med mindre konflikterende strømme

Regndetektor 8 https://www.youtube.com/watch?v=ltjtq9_bzdg

Regndetektor 9 Regndetektorer giver et signal til computeren til at indlede en prioritering Kun nyttigt i kombination med andre prioriteringstiltag Mindre gevinster for en cyklist, mest tiltag der giver mere komfort Øger forsinkelser for de konflikterende retninger Der udvikles pt. detektorer for tåge og sne

Nedtællingssignaler Nedtælling til grønfasen Hvis det ikke er et tidsstyret signalanlæg = prognose 10 LEDs starter i fuld cirkel: Tæller restsekunder I blokke af den totale forsinkelse Sikkerhedstiltag for at forhindre kørsel over for rødt Komforttiltag, cyklisten føler sig bemærket Ved korrekt prognose Mindre gevinst ved at starte ved grønt lys Mindre gevinst for cyklisten, der nærmer sig signalanlægget Vær bevidst om de andre retninger på samme tid

Nedtællingssignaler 11 https://www.youtube.com/watch?v=vqvh9gyqbia

Tiltag til prioritering af cyklister i Holland 12 Erfaring og evaluering To gange grønt for cyklisterne pr. signalomløb meget positivt, men vær opmærksom på forsinkelser af de øvrige trafifkstrømme Grøn i alle retninger meget positivt, specielt for venstresvingende cyklister https://www.youtube.com/watch?v=roierza5w54 Regndetektor meget positivt, vil blive anvendt flere steder Nedtællingssignaler / prognose mindre positivt, specielt ved signalregulerede kryds uden tidsstyring cyclisterne forudsiger den kommende grønfase og cykler løs inden grønfasen kommer

Fremtidigt prioritering af cyklisterne Detektering af cykler (chip) eller detektering af cyklister (smartphone) 13 Ruteplanlægning hjemme og cykling med bluetoothcode Tiltag til prioritering i kombination med: Betalingsstier Parkeringsfaciliteter Overflytning til andre transportformer Bilsystemer vil blive omdannet til cykelsystemer!

Cykel ITS 25. august 2015 Bjørn Hallberg Nielsen

Hvad er Supercykelstierne? Hvorfor er der behov for cykel ITS? Findes der ikke allerede cykel ITS? Hvad er formålet med et cykel ITS katalog?

Hvad er Supercykelstierne? Hvorfor er der behov for cykel ITS? Findes der ikke allerede cykel ITS? Hvad er formålet med et cykel ITS katalog?

Supercykelstierne i tal 23 deltagende kommuner 28 ruter planlagt på i alt 467 km 2 ruter realiseret og 11 ruter finansieret og under anlæggelse

Supercykelstiernes kvalitetsmål Tilgængelighed på nettet Fremkommelighed Komfort Sikkerhed og tryghed

Hvad er Supercykelstierne? Hvorfor er der behov for cykel ITS? Findes der ikke allerede cykel ITS? Hvad er formålet med et cykel ITS katalog?

Stop ved lyskryds 9 ruter analyseret 203 lyskryds på 170 km 36% Cyklister stopper 36% af de gange de passerer et lyskryds 6% 58% Uhindret fart igennem lyskryds Nedsat fart (under 10km/t) Stop ved lyskryds

Stop ved lyskryds Allerødruten 39% 54% 7% Farumruten 33% 63% 4% Frederikssundsruten 28% 66% 6% Helsingørruten Indre Ringrute Ishøjruten 40% 56% 45% 48% 5% 29% 66% 4% 7% Københavnerruten 32% 65% 3% Ring 4 ruten 28% 61% 11% Værløseruten 46% 48% 6%

Brugerinput Lyskryds tilgodeser KUN bilister i forhold til intervaller her føler man bestemt IKKE at blive tilgodeset som cyklist De to lys er ikke koordineret og der holder mange cyklister rigtig længe Bedre synkronisering af lyskryds ud af byen

Brugerinput Fritagelse for lysregulering af cyklister i T-kryds Tillad cyklister at dreje til højre for rødt lys Lad sensorer på cykelstien styre det grønne lys. Det vil nok gå ud over bilisterne, men de overlever nok.

Brugerinput Bedre flow (jævn fart uden stop) Nedlæg unødvendige lyskryds Mindre ventetid i lyskryds Samordning af lyskryds Større sikkerhed i kryds

Hvad er Supercykelstierne? Hvorfor er der behov for cykel ITS? Findes der ikke allerede cykel ITS? Hvad er formålet med et cykel ITS katalog?

Eksisterende cykel ITS Nedtællingssignal Detektering Grøn bølge Lane Lights Cykelbarometer Dynamisk lys

Hvad er Supercykelstierne? Hvorfor er der behov for cykel ITS? Findes der ikke allerede cykel ITS? Hvad er formålet med et cykel ITS katalog?

Cykel ITS katalog Formålet er at skabe bedre fremkommelighed i lyskryds ITS løsninger der opnår Kortere rejsetid Bedre flow og færre stop ITS løsninger der også er Sikre og trygge Brugervenlige

Cykel ITS katalog http://www.supercykelstier.dk/pu blikationer

Fremkommelighed på Supercykelstier Intelligente løsninger i signalanlæg Trafikdage, 25. august 2015 Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 v/ Dennis Bjørn-Pedersen

ITS løsninger for signalanlæg 1 Cykel ITS løsningskatalog ITS løsninger for signalanlæg Rapport udarbejdet af Grontmij for Supercykelstisekretariatet

Tiltag til forbedring af fremkommelighed 2 Tiltag er inddelt i tre hovedgrupper: Ændring af signalstyring Detektering af cyklister Øvrige tiltag

Ændring af signalstyring 3 Grønt lys to gange per signalomløb Optimering af faserækkefølge Grønt lys for cyklister fra alle retninger Førgrønt for cyklister Grønne bølger Hvilestilling med grønt for cyklister

Grønt lys to gange per signalomløb 4 Signalprogrammet indrettes således, at cyklister får grønt lys to gange pr. signalomløb i stedet for som normal kun én gang pr. signalomløb. Kan implementeres i alle kryds, hvor cyklisterne afvikles i egen fase Reducerer cyklisternes forsinkelse

Optimering af faserækkefølge 5 Ved at optimere faserækkefølgen i et signalanlæg, er det muligt at reducere cyklisternes forsinkelse Tiltaget er særligt relevant, hvor der er mange venstresvingende cyklister eller hvor cyklisterne passerer mere end én stoplinje Reducerer forsinkelsen for udvalgte cykliststrømme

Grønt lys for cyklister fra alle retninger 6 Signalprogrammet udformes således at cyklister fra alle retninger har grønt samtidigt, en såkaldt vrimlefase Tiltaget kan kombineres med vrimlefase for fodgængere Tiltaget er bedst egnet i mindre kryds Reducerer venstresvingende cyklisters forsinkelse

Førgrønt for cyklister 7 Cyklister får grønt signal før biler. Dette giver et forspring i forhold til biler, og gør cyklisterne mere synlige. Tiltaget kan implementeres i alle kryds med cykelsti/cykelbane Tiltaget øger også trafiksikkerheden Reducerer cyklisternes forsinkelse (i beskeden grad)

Grønne bølger 8 Samordning af signalanlæg på cyklisternes præmisser Tiltaget giver reduceret rejsetid gennem flere tætliggende signalanlæg Tiltaget kan udbygges med dynamisk visning af den optimale hastighed (f.eks. løbelys) Reducerer cyklisternes forsinkelse og forbedrer flow

Hvilestilling med grønt for cyklister 9 Signalstyringen justeres, således at der altid er grønt signal for supercykelstien, når der ikke er anden trafik ved krydset. Tiltaget kan implementeres i alle trafikstyrede signalanlæg, både med og uden separat cykelsti. Reducerer cyklisternes forsinkelse, særligt i perioder med tynd trafik

Detektering af cykler 10 Manuel detektering Detektering af venstresvingende cyklister Cyklistdetektering med prioritering Cyklistdetektering med kvitterings-lys Grøntidsforlængelse Grønne bølger med dynamisk offset-tid

Manuel detektering 11 Cyklisten meddeler selv sin ankomst, ved at trykke på en knap Der kan placeres en stor trykknap 100 meter før krydset til tidlig detektering Reducerer cyklisternes forsinkelse, særligt i perioder med tynd trafik Giver cyklisterne en oplevelse af prioritering

Detektering af venstresvingende cyklister 12 Cyklister, som skal dreje til venstre, placerer sig i en svingbane, hvor detektorer registrerer cyklen. Tiltaget kan fremskynde et signalskift til den krydsende retning Reducerer venstresvingende cyklisters forsinkelse

Cyklistdetektering med prioritering 13 Detektering af cyklister udløser enten et signalskift eller forlængelse af grøntid. Løsningen kan sammenlignes med traditionel busprioritering, blot for cykler Detekteringen kan udføres med en række forskellige teknologier, der bl.a. omfatter induktive spoler, video og radar Reducerer cyklisternes forsinkelse og forbedrer flow Kan evt. tilføjes et kvitteringslys for at giver cyklisterne en oplevelse af prioritering

Grønne bølger med dynamisk offset-tid Samordning af signalanlæg på cyklisternes præmisser Tiltaget giver reduceret rejsetid gennem flere tætliggende signalanlæg Off-set tiden justeres ud fra cyklisternes aktuelle hastighed, der afhænger af vind, vejr etc. 14 Reducerer cyklisternes forsinkelse og forbedrer flow

Øvrige tiltag 15 Vejrsensorer i lyskryds Løbelys Undtagelse for signalregulering App med fartguide Resttidsvisning

Vejrsensorer i lyskryds 16 Ved sne eller regn gives der længere grønt signal for cyklister. Reducerer cyklisternes forsinkelse og forbedrer flow

Løbelys 17 Variabel skiltning/ cykelfartviser: Oplyser hvilken hastighed som skal holdes, for at følge grønt lys og undgå stop. Forbedrer flow og reducerer i begrænset omfang forsinkelse

Undtagelse for signalregulering Cyklister undtages for signalregulering Tiltaget er relevant for ligeudkørende cyklister i T-kryds og højresvingende cyklister i alle kryds. Tiltaget er særligt velegnet, hvis der kun er få fodgængere i krydset 11 8 Forbedrer flow og reducerer forsinkelse

App med fartguide 19 App på cyklistens smartphone vejleder om valg af hastighed Vejledningen gives enten på skærmen eller i høretelefoner Forbedrer flow og reducerer antallet af stop

Resttidsvisning 20 Nedtælling til både grønt og rødt signal Signaler placeres ved krydset og/eller et stykke før krydset Forbedrer flow og reducerer i begrænset omfang forsinkelse

Præsentation i rapporten 21

Præsentation i rapporten 22 Oversigt over løsninger

Præsentation i rapporten 23 Oversigt over karakterer

Intelligent tunnelbelysning 25. august 2015 Bjørn Hallberg Nielsen

Hvad er behovet for bedre tunnelbelysning? Hvorfor innovationssamarbejde med AAU? 7 koncepter for tunnelbelysning Video

Hvad er behovet for bedre tunnelbelysning? Hvorfor innovationssamarbejde med AAU? 7 koncepter for tunnelbelysning Video

Farumrutens tunneler

Farumrutens tunneler

Brugerinput Bruger kun ruten i den lyse tid, da jeg ikke er tryg ved at cykle i mørke Mere lys under broerne i dagtimerne. Man kan ikke se noget, na r man kommer fra sollys Jeg savner mere lys i tunnelerne. Om eftera ret og vinteren er der MEGET mørkt derinde

Hvad er behovet for bedre tunnelbelysning? Hvorfor innovationssamarbejde med AAU? 7 koncepter for tunnelbelysning Video

Innovationssamarbejde med AAU Nye perspektiver på interaktiv og intelligent belysning Mere tid og mulighed for eksperimenter og test Interessant dynamik imellem vidensinstitution, lysdesignervirksomhed og kommuner

Oplægget til tunnelbelysning Skaber tryg og god belysning døgnet og året rundt Interaktivt, dynamisk og intelligent Æstetisk interessant

Hvad er behovet for bedre tunnelbelysning? Hvorfor innovationssamarbejde med AAU? 7 koncepter for tunnelbelysning Video

1: Tide

2: Light Traces

3: Sun Circle

4: Analogue Animation

5: Energy Trails

6: Le Tour de Farum

7: LightScape

Hvad er behovet for bedre tunnelbelysning? Hvorfor innovationssamarbejde med AAU? 7 koncepter for tunnelbelysning Video