NORDDJURS KOMMUNE USIKKERHEDSANALYSE ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Usikkerhedsanalysens grundlag 1 2 Resultatet af usikkerhedsanalysen 2 2.1 Analyseresultater for L1 3 2.2 Største usikkerheder i L1 3 2.3 Analyseresultater for L2 5 2.4 Største usikkerheder i L2 6 3 Usikkerhedskategorier 8 4 Etablering af en riskohåndteringsplan. 10 1 Usikkerhedsanalysens grundlag COWI har gennemført en usikkerhedsanalyse af overslagene for projekterne for linjeføringerne L1 og L2. Usikkerhedsanalysen er baseret på successivprincippet, som er en systematisk fremgangsmåde til at klarlægge de forventede fremtidige økonomiske og andre konsekvenser af større nye aktiviteter, planer, projekter, budgetter mv. med maksimal sikkerhed og informationsværdi og samtidigt med et minimum af arbejdsindsats. Fremgangsmåden indeholder en teknik, der bringer uklarheder frem i lyset. Disse rangordnes efter vigtighed, hvorefter de behandles ved successivt at gå i detaljer på de afgørende delområder. Denne successive systematik fortsættes, indtil sagen er tilstrækkelig veloplyst. PROJEKTNR. A029243 DOKUMENTNR. 025 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 18.06.2013 UDARBEJDET ANPL KONTROLLERET LCJ GODKENDT ANPL
2/10 USIKKERHEDSANALYSE Usikkerhedsanalysen har til formål at kvalificere anlægsoverslagene for henholdsvis L1 og L2. Idet den identificerer de usikkerhedsparametre, der efterfølgende kan få indflydelse på anlægsomkostningerne for projekterne. Usikkerhedsanalyserne er foretaget på baggrund af VVM-undersøgelsens skitseprojekt og den tilhørende overslagsberegning. Overslagsberegningen er baseret på de hovedmængder, som kan fastlægges på skitseprojektniveau. Usikkerhedsanalysen baserer sig på vurdering af henholdsvis basis usikkerhedsforhold og generelle usikkerhedsforhold. Basis usikkerhedskategorier omfatter forhold, som knytter sig til projektets fysik og enhedspriser. Som eksempel herpå er priserne på belægning. I sammenlignelige projekter optræder disse enhedspriser inden for et spænd mellem henholdsvis 10 % under og 20 % over den pris, der er anvendt i overslaget. Dette spænd er derfor anvendt som henholdsvis minimum og maksimum i usikkerhedsanalysen. Mange af usikkerhederne i denne kategori vil typisk reduceres, når kendskabet til projektet i forbindelse med detailprojekteringen stiger. Generelle usikkerhedskategorier omfatter typisk forhold, som ikke direkte styres af projekts fysik. Som eksempel herpå er ny lovgivning, øget eller reduceret konkurrence på anlægsmarkedet, fund af blødbund, glemte affaldsdepoter osv. Analyseresultatet anvendes til at vurdere størrelsen af det budget, som Norddjurs Kommune skal disponere til projektet. Resultatet giver mulighed for at vurdere størrelsen af det korrektionstillæg, som i Vejdirektoratets anlægsbevillinger udgør i alt 50 % af anlægsoverslaget. Analyseresultatet er også et middel til at opnå en early warning. Ved anvendelsen af den resulterende liste over de væsentligste risici, grupperet efter påvirkelige, delvis påvirkelige og ikke påvirkelige gives mulighed for at træffe en række forholdsregler, der kan afbøde væsentlige budget- overskridelser. 2 Resultatet af usikkerhedsanalysen Usikkerhedsanalysen giver som resultat en beregnet sandsynlighed for overholdelse af det afsatte budget. Referencebudgettet er anlægsoverslaget i indeks 183,15 med foreslåede økonomiske ændringer indarbejdet, som for begge linjer findes i det notatet Grenaa Omfartsvej, Økonomiske forudsætninger for L1 og L2, tabel 5 og 6. (COWI, 18. 06.2013) Analyseresultatet er vist i henholdsvis tekst- og grafisk form.
USIKKERHEDSANALYSE 3/10 2.1 Analyseresultater for L1 Figur 1, Der er 50 % sandsynlighed for at overholde et budget på 132 mio. kr. og anlægsoverslaget på 129,4 mio. kr. kan med 36% sandsynlighed overholdes. Såfremt der yderligere tillægges budgettet 10 % til korrektionstillæg stiger sandsynligheden for overholdelse til ca. 96 %. Figur 2, S-kurve af usikkerhedsprofilen for L1, middelværdi 132 mio. kr. 2.2 Største usikkerheder i L1
4/10 USIKKERHEDSANALYSE Figur 3, Usikkerhedsanalysens 10 væsentligste usikkerheder sorteret efter størrelse og med mulighed for at påvirke usikkerheden anført. 2.2.1 Bemærkninger til de 10 største usikkerheder ved L1 1 Analysen viser, at der er knyttet en forholdsvis stor usikkerhed (og et vist besparelsespotentiale) til projektets afvandingskonstruktion. Der i overslaget regnet med en forholdsvis høj enhedspris for afvanding. Dette kan såvel afspejle at der er langt mellem områdets recipienter som at der ikke i VVM fasen er taget stilling til om afvandingskonstruktionen kan udføres mere simpelt end i referenceprojekterne. En detaljeret gennemgang af mulighederne for at etablere et kosteffektiv afvandingskonstruktion kan reducere usikkerheden knyttet til afvandingsprojektet. 2 Udgiften til arbejdsplads anvendes i et vist omfang til at sikre entreprenøren likviditet tidligt i anlægsprojektet. Der er derfor en vis spredning i referenceprojekternes udgifter til arbejdsplads. Denne udgift vurderes at kunne blive såvel mindre som større end budgettet. Udbudsmaterialet kan indeholde snævre bestemmelser om størrelsen af udgifter til arbejdsplads. 3 Der er i skitseprojektet regnet med en standardiseret belægning. En mere detaljeret beregning og dimensionering af belægningens lagtykkelser og -bredder kan medføre en besparelse. Der kan tilsvarende blive tale op forøgede udgifter. 4 Længden af omlagte veje, som de fremgår af vejplanen kan sandsynligvis optimeres. Herved kan der sandsynligvis opnås en besparelse. Der kan tilsvarende blive tale op forøgede udgifter. 5 Det kan ikke udelukkes at en dygtig entreprenør kan finde forslag til besparelser som kan komme projektet til gode. Udbuddet kan evt. tilrettelægges så godkendte besparelser deles mellem entreprenør og projektet. Der kan tilsvarende blive tale op forøgede udgifter.
USIKKERHEDSANALYSE 5/10 6 En effektiv håndtering af projektet/projektledelsen kan sikre en fornuftig tilrettelæggelse og dermed også minimale udgifter. Der kan tilsvarende blive tale op forøgede udgifter. 7 Anlægsoverslaget baserer sig på jordmængder som er opmålt i skitseprojektet. Et mere detaljeret projekt vil giver en mere præcis mængde og pris. 8 VVM-undersøgelsen er p.t. i høring. VVM-undersøgelsen og vejprojektet vedtages til efteråret. Indtil da, kan bl.a. borgerhenvendelser føre til forøgelse af udgifterne til miljøforanstaltninger. 9 Detailprojekteringsfasen vil øge projektets generelle detaljeringsgrad og vidensniveau. Dette kan føre til såvel besparelser som fordyrelser. 10 Projektet befinder sig på et tidligt skitseniveau. I forbindelsen med videreudviklingen af projektet opstår erfaringsmæssigt en lang række muligheder og udfordringer. Et løbende fokus på anvendelsen af muligheder og optimering kan føre til besparelser. 2.3 Analyseresultater for L2 Figur 4, Der er 50 % sandsynlighed for at overholde et budget på 101 mio. kr. og anlægsoverslaget på 98,9 mio. kr. kan med 30 % sandsynlighed overholdes. Såfremt der yderligere tillægges budgettet 10 % til korrektionstillæg stiger sandsynligheden for overholdelse til ca. 93 %.
6/10 USIKKERHEDSANALYSE Figur 5S-kurve af usikkerhedsprofilen for L2, middelværdi 102 mio. kr. 2.4 Største usikkerheder i L2 Figur 6, Usikkerhedsanalysens 10 væsentligste usikkerheder sorteret efter størrelse og med mulighed for at påvirke usikkerheden anført.
USIKKERHEDSANALYSE 7/10 2.4.1 Bemærkninger til de 10 største usikkerheder ved L2 1 Analysen viser, at der er knyttet en forholdsvis stor usikkerhed (og et vist besparelsespotentiale) til projektets afvandingskonstruktion. Der i overslaget regnet med en forholdsvis høj enhedspris for afvanding. Dette kan såvel afspejle at der er langt mellem områdets recipienter som at der ikke i VVM fasen er taget stilling til om afvandingskonstruktionen kan udføres mere simpelt end i referenceprojekterne. En detaljeret gennemgang af mulighederne for at etablere et kosteffektiv afvandingskonstruktion kan reducere usikkerheden knyttet til afvandingsprojektet. 2 Udgiften til arbejdsplads anvendes i et vist omfang til at sikre entreprenøren likviditet tidligt i anlægsprojektet. Der er derfor en vis spredning i referenceprojekternes udgifter til arbejdsplads. Denne udgift vurderes at kunne blive såvel mindre som større end budgettet. Udbudsmaterialet kan indeholde snævre bestemmelser om størrelsen af udgifter til arbejdsplads. 3 Der er i skitseprojektet regnet med en standardiseret belægning. En mere detaljeret beregning og dimensionering af belægningens lagtykkelser og -bredder kan medføre en besparelse. Der kan tilsvarende blive tale op forøgede udgifter. 4 Der er til brug for fastlæggelse af de økonomiske forudsætninger og nærværende usikkerhedsanalyse gennemfør en overslagsberegning af udgifterne til arealerhvervelse og ekspropriation. Opgørelsen tager udgangspunkt i sammenlignelige arealpriser. Endvidere indgår på baggrund af erfaringspriser skøn over ulempeerstatninger mv. Det er på nuværende tidspunkt ikke klar hvordan en eventuel jordfordeling kan etableres. Samlet set vurderes de indregnede udgifter at ligge inden for et anvendt interval som er indarbejdet. 5 VVM-undersøgelsen rejser visse spørgsmål om etablering afskærmning for lyd og lys. Omfanget heraf besluttes i forbindelse med detailprojekteringen. 6 Det kan ikke udelukkes at en dygtig entreprenør kan finde forslag til besparelser som kan komme projektet til gode. Udbuddet kan evt. tilrettelægges så godkendte besparelser deles mellem entreprenør og projektet. Der kan tilsvarende blive tale op forøgede udgifter. 7 Længden af omlagte veje, som de fremgår af vejplanen kan sandsynligvis optimeres. Herved kan der sandsynligvis opnås en besparelse. Der kan tilsvarende blive tale op forøgede udgifter. 8 En effektiv håndtering af projektet/projektledelsen kan sikre en fornuftig tilrettelæggelse og dermed også minimale udgifter. Der kan tilsvarende blive tale op forøgede udgifter. 9 VVM-undersøgelsen er p.t. i høring. VVM-undersøgelsen og vejprojektet vedtages til efteråret. Indtil da, kan bl.a. borgerhenvendelser føre til forøgelse af udgifterne til miljøforanstaltninger. 10 Projektet befinder sig på et tidligt skitseniveau. I forbindelsen med videreudviklingen af projektet opstår erfaringsmæssigt en lang række muligheder og
8/10 USIKKERHEDSANALYSE udfordringer. Et løbende fokus på anvendelsen af muligheder og optimering kan føre til besparelser. 3 Usikkerhedskategorier Usikkerhedsanalysen har forholdt sig til følgende kategorier: Basis usikkerhedskategorier A. Projekt/geometri: 1. Mængdevariationer i projektet 2. Prisvariationer I projektet 3. Øvrige projektspecifikke forhold vedr. geometri 4. Øvrige anlægsrelaterede arbejder 5. Usikkerhed på arealerhvervelse 6. Rådgivning, løn og administration I PROJEKTET Generelle usikkerhedskategorier B. Projektgrundlag: 7. Ændring af linjeføring/projektomfang ifm VVM 8. Eventuelle tillægsarbejder 9. Geometri / bygværksudformning giver uforudset udgift og/eller forsinkelse 10. Præsision og mangler i datagrundlag, projekterings- og/eller udbudsgrundlag 11. Eksisterende forhold er anderledes end ventet 12. Ændring i afvandingsprojekt 13. Ledningsarbejder giver uforudset udgift og/eller forsinkelse I PROJEKTET C. Jordbund og jordlogistik 14. Geotekniske forhold ændrer forudsætningerne for fundering: 15. Ringere kvalitet af råjord end ventet 16. Mere blødbund end forudsat 17. Udgifter til arkæologi og kulturarvsfund 18. Forhindringer i jorden 19. Ekstremt vejrlig D. Miljø og natur, miljømyndigheder 20. Natura 2000 områder, habitatområder, bilag IV arter mv. 21. Drikkevandsinteresser og -ressourcer i området 22. Problemer med grundvand giver uforudset udgift og/eller forsinkelse
USIKKERHEDSANALYSE 9/10 23. Uoverensstemmelse med planlagt støjbekæmpning 24. Projektændringer pga. klimatilpasning 25. Uventet stor forekomst af forurenet jord (enkeltfund, forureningsgrad) 26. Okkerforurening 27. Andre, generelle projektspecifikke miljøforhold E. Øvrige myndigheder og påbud: 28. Politiske ønsker/krav giver ekstra udgifter og/eller forsinkelse: 29. Kommunale ønsker/krav giver ekstra udgifter og/eller forsinkelse 30. Ændrede lov- og vejregler giver ekstra udgifter og/eller forsinkelse 31. Andre påbud, øvrige myndigheder (EU, Politi, Søfartsstyrelsen eller andre) F. Marked og konjunkturer: 32. Usikkerhed på entreprenørmarkedet (Udbudsform, -strategi og udbudstakt mv.) 33. Entreprenørens konkurs 34. Claims (tvister og forlig) G. Øvrige, væsentlige forhold: 35. Grænseflader internt og eksternt (Vejdirektoratet, særlige naboer, entreprisegrænser) 36. Ændrede udgifter til færdselsregulerende foranstaltninger 37. Skader på veje og ejendomme (tredjepart) 38. Skader på eksisterende konstruktioner 39. Mulighed for at justere tidsplan og særlige tidskritiske operationer 40. Større ulykke med personskade H. Eventuelle øvrige, særlige forhold: 41. Tolerance svigt (kun relevant i visse projekter) 42. Svigt af kritisk udstyr 43. Hærværk/tyveri/sabotage 44. Æstetik/ visuelle udtryk giver anledning til ændringer 45. Nye krav fra Arbejdstilsynet 46. Særlige forhold vedr. beredskab og redningsveje 47. Andre projektspecifikke forhold (f.eks. fast forbindelse samt større tunnel eller bro)
10/10 USIKKERHEDSANALYSE 48. Ekstraordinær prisudvikling - udover alm. prisregulering, særlige forhold Figur 7, Brutto usikkerhedskategorier der sammen med usikkerhedsanalysens resultat lægges til grund for risikohåndteringsplanen. 4 Etablering af en riskohåndteringsplan. Når der er truffet politisk beslutning om anlæg af L1 henholdsvis L2 udarbejdes en risikohåndteringsplan for projektet. Risikohåndteringsplanen kan udarbejdes med udgangspunkt i bruttolisten med usikkerhedskategorier og top 10 listen over usikkerheder for den aktuelle linjeføring. Risikohåndteringsplanen bidrager til at skabe det fornødne overblik over projektets risici og skaber grundlaget for at projektleder løbende kan træffe beslutninger. Der opstilles risikohåndteringsplaner for alle risici, som projektet/norddjurs Kommune ønsker at påvirke. Konsekvensen af de risici, der kan identificeres i projektet, har en tæt sammenhæng med projektets bevilling. En forholdsvis lav projektbevilling vil teoretisk set udløse flere risici med en forholdsvis større konsekvens end en tilsvarende højere bevilling vil. Derfor vil en risikoanalyse med fordel kunne gennemføres når der foreligger en godkendt ramme/bevilling. Det vil dog, uagtet at der ikke foreligger en risikoanalyse, være hensigtsmæssigt at få skabt et bedre grundlag for vurdering af udgifterne til omfartsvejens afvanding og belægningsopbygningen allerede inden Norddjurs Kommunes endelige godkendelse af VVM-undersøgelsen.