HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. april 2019 Sag BS 37558/2018 HJR (1. afdeling) A kærer landsrettens afvisning af at behandle en kæresag om afvisning af en anmodning om fri proces i en sag om konkurskarantæne (advokat Flemming Jensen) I tidligere instanser er truffet beslutning af Skifteretten i Holstebro den 18. december 2017 og afsagt kendelse af Vestre Landsrets 14. afdeling den 28. maj 2018. I påkendelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Marianne Højgaard Pedersen, Poul Dahl Jensen, Henrik Waaben og Kristian Korfits Nielsen. Påstand Kærende, A, har nedlagt påstand om, at landsrettens kendelse ophæves, og at sagen hjemvises til fornyet behandling ved landsretten. Sagsfremstilling A ejede og drev sammen med B og C et kvægbrug i interessentskabet I/S X. A blev erklæret personlig konkurs ved dekret afsagt den 30. marts 2017. Samme dag blev interessentskabet ligeledes erklæret konkurs. Den 28. juli 2017 indstillede kurator i konkursboet efter A, advokat Trine Hasselbalch, til skifteretten, at der blev indledt sag om konkurskarantæne mod A. Skifteretten besluttede den 12. september 2017 at tage indstillingen om at indlede konkurskarantænesag til følge.
2 Ved processkrift af 10. oktober 2017 nedlagde kurator påstand om, at A blev pålagt konkurskarantæne i tre år. Den 20. oktober 2017 blev advokat Flemming Jensen beskikket for A, jf. konkurslovens 163. Den 24. november 2017 anmodede advokat Flemming Jensen skifteretten om at meddele fri proces til A. Skifteretten afviste anmodningen ved beslutning af 18. december 2017 med henvisning til, at der i konkurslovens kapitel om konkurskarantæne ikke er særskilt hjemmel til, at skifteretten kan meddele fri proces. A kærede beslutningen til Vestre Landsret og henviste til, at anmodningen om fri proces skal afgøres efter de almindelige regler om fri proces i retsplejelovens kapitel 31, jf. konkurslovens 160, stk. 2, jf. 243. Landsretten traf ved kendelse af 28. maj 2018 afgørelse om at afvise kæremålet. Som begrundelse herfor er anført følgende: Sager om konkurskarantæne behandles efter reglerne i konkurslovens kapitel 20 og efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur, jf. konkurslovens 243, jf. 160, stk. 2. Af forarbejderne til reglerne om konkurskarantæne, lovforslag nr. 131, af 30. januar 2013, fremgår blandt andet følgende: 4.3. Kompetence og sagsbehandling 4.3.1. Konkursrådets overvejelser 4.3.1.5. Konkursrådet finder, at sagen i øvrigt bør behandles efter de almindelige regler om behandlingen af civile retssager. Dog bør skifteretten uanset om den pågældende udebliver eller tager bekræftende til genmæle have pligt til selvstændigt at vurdere, om pålæg af konkurskarantæne er tilstrækkeligt begrundet i det, der er anført i kurators processkrift, og hvor lang konkurskarantænen i givet fald bør være. I tilfælde af udeblivelse, eller hvis den pågældende tager bekræftende til genmæle, vil det imidlertid ikke være nødvendigt at føre bevis for faktiske omstændigheder, som kurator har redegjort for i sit processkrift, og som den pågældende ikke har bestridt. Hvis den pågældende i et processkrift har bestridt faktiske omstændigheder, men udebliver under retsmødet, skal kurator derimod føre bevis, i det omfang de faktiske omstændigheder er bestridt.
3 Konkursrådet anfører endvidere, at det forhold, at sagen i øvrigt skal behandles efter de almindelige regler om behandlingen af civile retssager, bl.a. indebærer, at den, der begæres pålagt konkurskarantæne, har stilling som part i sagen om pålæg af konkurskarantæne. Der bør derfor f.eks. ikke kunne anvendes tvangsmidler over for den pågældende for at fremtvinge en forklaring, men en eventuel manglende eller ufuldstændig forklaring bør i givet fald alene kunne have fakultativ processuel skadevirkning. 4.3.2. Justitsministeriets overvejelser Justitsministeriet kan endvidere som udgangspunkt tilslutte sig Konkursrådets overvejelser om, hvilke regler der skal gælde for behandlingen af sager om konkurskarantæne. Bl.a. på baggrund af de indkomne høringssvar over betænkningen har Justitsministeriet imidlertid på enkelte punkter fundet grundlag for at udforme lovforslaget på en måde, der afviger fra betænkningens forslag. Justitsministeriet har bl.a. i lyset heraf fundet anledning til i lovforslaget at præcisere, at en konkurskarantænesag når sagen er rejst og behandles ved domstolene ikke er en del af bobehandlingen, uagtet at sagsførelsen varetages af kurator og bygger på kurators indledende undersøgelser af de samlede forhold i boet. De nye regler om konkurskarantæne foreslås således med lovforslaget indsat i konkursloven som et nyt selvstændigt afsnit frem for som en del af det eksisterende afsnit II om konkurs, jf. herved lovforslagets 1, nr. 4 (forslaget til konkurslovens afsnit III), og bemærkningerne hertil. Justitsministeriet har endvidere noteret sig, at betænkningens forslag til regler om sagsbehandling bygger på en forudsætning om, at sager om konkurskarantæne behandles efter de særlige regler herom, som forslaget indeholder, og i øvrigt som følge af konkurslovens 243, som Konkursrådet ikke foreslår ændret efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur. Der er i forbindelse med høringen over betænkningen peget på, at det kan give anledning til en vis usikkerhed om, hvorvidt konkurskarantæne kan betegnes som en tvist i et konkursbo. Dette skyldes navnlig, at sagen som ovenfor anført ikke vil være en del af bobehandlingen og vil være denne
4 uvedkommende. Det bemærkes i tilknytning hertil, at 243 efter sin placering i konkursloven finder anvendelse i forhold til såvel tvister i konkursboer som tvister i sager om rekonstruktion og gældssanering. Med forslaget om at indsætte et nyt særskilt afsnit om konkurskarantæne vil konkurslovens 243 fremover også finde anvendelse i forhold til sådanne sager. Med henblik på at undgå usikkerhed herom finder Justitsministeriet imidlertid, at det er rigtigst at medtage en udtrykkelig bestemmelse i lovteksten om, at konkurslovens 243 finder tilsvarende anvendelse i sager om konkurskarantæne med den virkning, at disse sager (i øvrigt) behandles efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer som følger af forholdets natur Til kapitel 20 (Behandlingen af sager om konkurskarantæne) Til 160 Bestemmelsen angår skifterettens beslutning om at indlede sag om konkurskarantæne. Det foreslås i stk. 2, at sager om konkurskarantæne behandles efter de særlige regler herom i det foreslåede kapitel 20, og i øvrigt som følge af den foreslåede henvisning til konkurslovens 243 efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Udgangspunktet er herefter, at skifterettens kendelser og beslutninger i forbindelse med konkurskarantænesagen kan kæres, jf. retsplejelovens 389. Efter retsplejelovens 389 a kan kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byretten under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, imidlertid kun kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Denne kærebegrænsningsregel blev indført ved lov nr. 737 af 25. juni 2014, og hverken denne lov eller forarbejderne hertil indeholder særskilte bemærkninger vedrørende spørgsmålet om kære af afgørelser afsagt af skifteretten under forberedelsen af en konkurskarantænesag.
5 Højesterets kendelse af 15. marts 2017, trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2017, side 1760, indebærer efter landsrettens opfattelse, at når særlovgivning gør de almindelige processuelle regler i retsplejeloven anvendelige, og når der i forarbejderne til den pågældende særlovgivning er henvist til, at de almindelige processuelle regler finder anvendelse, omfatter dette også retsplejelovens 389 a, og at det er uden betydning, om sagen som udgangspunkt behandles mundtlig eller skriftligt, eller om afgørelsen træffes ved kendelse. På denne baggrund må retsplejelovens 389 a ligeledes finde anvendelse i konkurskarantænesager. Den påkærede afgørelse er truffet under forberedelsen af konkurskarantænesagerne. Afgørelsen kan derfor kun kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Da en sådan tilladelse ikke foreligger, afvises kæremålene. Anbringender A har anført navnlig, at retsplejelovens 389 a ikke finder anvendelse i sager om konkurskarantæne. Det skyldes, at en afgørelse om konkurskarantæne træffes ved kendelse, uden at der forud herfor gennemføres en hovedforhandling. Uanset at en sag om konkurskarantæne skal forhandles mundtligt, hvis den, der begæres pålagt konkurskarantæne, anmoder om det, og uanset at det fremgår af konkurslovens 255, at retsplejelovens regler om anke og kære finder anvendelse, er retsplejelovens 389 a således ikke anvendelig på sager om konkurskarantæne. Højesterets kendelse af 15. marts 2017 (UfR 2017.1760) ændrer ikke herved. Kendelsen angik spørgsmålet om kære i medfør af voldgiftsloven, nærmere bestemt af en afgørelse om sagsomkostninger truffet af en voldgiftsret, og Højesteret har ikke med kendelsen taget stilling til, om 389 a finder anvendelse i en konkurskarantænesag. For sådanne sager foreligger der klar retspraksis om, at kære ikke forudsætter tilladelse efter 389 a, jf. Vestre Landsrets kendelse af 9. november 2016 (UfR 2017.733). Der er ikke grundlag for at ændre denne praksis, også henset til konkurskarantænesagers pønale karakter. Kæremålet er således omfattet af hovedreglen i retsplejelovens 389, stk. 1, hvorefter kendelser afsagt af en byret frit kan kæres til landsretten. Retsgrundlag Reglerne om fri proces i civile sager er fastsat i retsplejelovens kapitel 31. Rettens adgang til at meddele fri proces er reguleret i retsplejelovens 327. Bestemmelsen var på tidspunktet for skifterettens afgørelse sålydende: 327. Fri proces kan, jf. 325, gives til en sag i 1. instans 1) i de i 139, stk. 1, 147 e og kapitel 42 omhandlede sager, dog ikke til sagsøgeren i sager om ændring af en aftale eller dom efter forældreansvarslovens 14 eller 17, stk. 2,
6 2) til forbrugeren i sager om tilbagebetaling af pengeydelser, som er omfattet af et påbud efter markedsføringsloven nedlagt af retten eller meddelt af Forbrugerombudsmanden, og 3) når ansøgeren helt eller delvis har fået medhold i Advokatnævnet, jf. 146, et huslejenævn eller et beboerklagenævn eller et centralt statsligt klagenævn med undtagelse af Forbrugerklagenævnet og sagen er indbragt af ansøgeren til opfyldelse af nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet eller af modparten til ændring af nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet. Stk. 2. Fri proces kan, jf. 325, gives til en appelsag, når ansøgeren helt eller delvis har fået medhold i den foregående instans, og sagen er appelleret af modparten. Stk. 3. Fri proces kan, jf. 325, gives under skifterettens behandling af boer omfattet af 1 i lov om ægtefælleskifte m.v. Stk. 4. Fri proces efter stk. 1 3 kan ikke gives, hvis det er åbenbart, at ansøgeren ikke vil få medhold i sagen. Stk. 5. Fri proces efter stk. 1 3 meddeles af den ret, som sagen er indbragt for eller kan indbringes for. Afslås fri proces, træffes afgørelsen ved kendelse. Uanset 389 a, stk. 1, 392, stk. 3, og 392 a, stk. 2, kan afslag på fri proces til en sag, der behandles af byretten eller af Sø og Handelsretten eller af landsretten som 1. instans, kæres uden særlig tilladelse. Den dagældende bestemmelse fik sin formulering ved lov nr. 670 af 8. juni 2017, som trådte i kraft den 1. juli 2017. I de almindelige bemærkninger til forslaget til denne lov er anført bl.a. (Folketingstidende 2016 17, tillæg A, lovforslag nr. L 149 af 15. marts 2017): 2.8. Kære af afslag på fri proces 2.8.1. Gældende ret Det følger af retsplejelovens 327, stk. 1, at fri proces kan meddeles til en sag i 1. instans i de i bestemmelsen opregnede sager, såfremt de økonomiske betingelser i retsplejelovens 325 er opfyldt. Omfattet af bestemmelsen er nogle konkrete sagstyper, der har særlig stor betydning for ansøgeren, eller hvor der i kraft af en tidligere afgørelse klart er rimelig grund til at føre proces. Fri proces efter retsplejelovens 327, stk. 1, meddeles af den ret, som sagen er indbragt for eller kan indbringes for. Afslås fri proces, træffes afgørelsen ved kendelse. For så vidt angår adgangen til kære af afslag på fri proces, følger det af retsplejelovens 327, stk. 5, at afslag på fri proces til en sag, der behandles
7 af Sø og Handelsretten eller af landsretten som 1. instans, på trods af kærebegrænsningerne i 392, stk. 3, og 392 a, stk. 2, kan kæres uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. For så vidt angår kære af kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byretten under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, følger det af retsplejelovens 389 a, stk. 1, at sådanne kendelser ikke kan kæres, medmindre Procesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse hertil. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis kendelsen eller beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for parten, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af landsretten som 2. instans. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger efter, at afgørelsen er truffet, jf. retsplejelovens 389 a, stk. 2. Retsplejelovens 389 a blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om behandling af civile sager mv.). Forud for bestemmelsens indførelse kunne kendelser og beslutninger afsagt af en byret under en sag, herunder kendelser om afslag på fri proces, frit appelleres ved kære, så længe dom ikke var afsagt. Højesteret har i afgørelsen refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2016.1966H tiltrådt, at landsretten havde afvist kære af en kendelse om afslag på fri proces truffet af byretten under en sag om forældremyndighed mv., da der ikke forelå en tilladelse til kære af dette spørgsmål fra Procesbevillingsnævnet, idet den pågældende afgørelse var truffet under forberedelsen af en civil sag. Højesteret tilkendegav i den forbindelse, at det forhold, at et afslag på fri proces til en sag, der behandles af Sø og Handelsretten eller af landsretten som 1. instans, kan kæres uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens 327, stk. 5, 3. pkt., ikke kunne føre til et andet resultat. 2.8.2. Justitsministeriets overvejelser Som det fremgår af pkt. 2.8.1 ovenfor, kunne kendelser om afslag på fri proces afsagt af en byret kæres uden særlig tilladelse, indtil det tidspunkt, hvor kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens 389 a blev indsat i retsplejeloven. Det følger af retsplejelovens 327, stk. 5, at kendelser om afslag på fri proces til en sag, der behandles af Sø og Handelsretten eller af landsretten som 1. instans, på trods af kærebegrænsningerne i 392, stk. 3, og 392 a, stk. 2, kan kæres uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
8 Der er ikke i forarbejderne til retsplejelovens 389 a taget stilling til, om det har været hensigten med bestemmelsen at afskære den fri adgang til kære af kendelser om afslag på fri proces afsagt af en byret. Der bør efter Justitsministeriets opfattelse være samme adgang til at kære afslag på fri proces, uanset om der er tale om en afgørelse, som er truffet af en byret eller af Sø og Handelsretten eller af landsretten som 1. instans. 2.8.3. Den foreslåede ordning Det foreslås derfor, at retsplejelovens 327, stk. 5, 3. pkt., ændres således, at kendelser om afslag på fri proces afsagt af en byret uanset kærebegrænsningen i retsplejelovens 389 a skal kunne kæres uden særlig tilladelse i lighed med, hvad der gælder for sager, der behandles af Sø og Handelsretten og af landsretten som 1. instans. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om skifterettens afgørelse om at afvise As anmodning om fri proces til konkurskarantænesagen er omfattet af kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens 389 a, således at afgørelsen kun kan indbringes for landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Som anført af landsretten behandles sager om konkurskarantæne efter reglerne i konkurslovens kapitel 20 og i øvrigt efter retsplejelovens regler om civile sager med de ændringer, som følger af forholdets natur, jf. konkurslovens 160, stk. 2, jf. 243. Højesteret tiltræder derfor, at retsplejelovens 389 a finder anvendelse i sager om konkurskarantæne. Det bemærkes herved, at det er uden betydning for anvendelsen af retsplejelovens 389 a i sager om konkurskarantæne, at sådanne sager som udgangspunkt behandles skriftligt, jf. konkurslovens 162, stk. 4, og at afgørelsen af, om der skal pålægges konkurskarantæne, efter 164, stk. 1, træffes ved kendelse, jf. herved også Højesterets kendelse af 15. marts 2017 (UfR 2017.1760). Den påkærede afgørelse er truffet under forberedelsen af konkurskarantænesagen. Afgørelsen kan derfor kun kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse, medmindre retsplejelovens 327 om fri proces giver hjemmel til at kære uden tilladelse. Retsplejelovens 327 giver retten adgang til at meddele fri proces i bestemte sagstyper. Sager om konkurskarantæne er ikke blandt de opregnede sagstyper. Højesteret finder på denne baggrund, at skifterettens afgørelse om at afvise As anmodning om fri proces til konkurskarantænesagen ikke er omfattet af den fri kæreadgang i retsplejelovens 327, stk. 5, 3. pkt.
9 Da der ikke foreligger tilladelse fra Procesbevillingsnævnet efter retsplejelovens 389 a, tiltræder Højesteret, at landsretten har afvist kæremålet. Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse. Landsrettens kendelse stadfæstes. THI BESTEMMES: