GIM 3967 Ankerbakken sb. 010407-84 Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted
Fig. 1. Kort over Helsingør, fundstedet er markeret med sort firkant. Fig. 2 Oversigtskort over fundstedet. Med sort er markeret bygninger, med hvidt er gader og åbne arealer. Med gråt er markeret stenkistens placering. 2
Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med retablering af brud på kloak 10/11 2009 på Ankerbakken i Helsingør bliver der påtruffet en stenkiste. Arbejdet blev standset og Gilleleje Museum kontaktet. Ved besigtigelsen blev det konstateret, at der var tale om et anlæg fra nyere tid. Det blev derfor besluttet, at museet selv skulle betale for en mindre dokumentation af stensætningen (Fig1 & Fig.2). Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen fandt sted d. 10. og 11. november 2009, og blev til dels bekostet af Gilleleje Museum. Daglig leder var cand. mag. Kjartan Langsted. Ansvarlig leder museumsinspektør Liv Appel. Undersøgelsen foregik som en overvågning af gravearbejdet. Ved retableringen af et brud på en kloak på Ankerbakken havde man åbnet op for et større område, hvor man var stødt på en del større stenkvadre, der var blevet bortgravet ved museets ankomst. I alt var et område på 3 x 1,5 m blevet åbent (fig. 3). Dokumentationen skete ved en fladetegning, samt snittegning 1:20. Feltet blev indmålt i forhold til de nærliggende huse og efterfølgende digitaliseret i MapInfo. Områdets topografi og historie Ankerbakken ligger i den østlige del af Helsingør ved Strandgade og ud for Grollowstræde. Navnet er ikke et egentligt gadenavn, men betegner en af de sandbanker, der i sundtoldstiden fandtes mellem de mange små haver ud for Strandgade. På Ankerbakken lagde man de ankre, der blev fisket op ude i Sundet. Hvornår denne ankerbakke officielt er blevet etableret er uvist, men det er antagelig i første halvdel af det 19. århundrede (kilde: Helsingør leksikon ). På de første kort fra Helsingør by er gaden angivet, men den har på det tidspunkt ikke noget navn (se fig. 3), og ses kun som en ubebygget grund. Først i slutningen af 1800-tallet er den blevet en egentlig gade, dog stadig uden navn. 3
Resultat Efter afrensning fremkom der en stenkiste med en længde på 3,5 m og en bredde på ca. 44 cm indvendig og ca. 95-100 cm udvendig. Kisten blev ikke dokumenteret i hele sin længde (fig.4, fig.5 og fig.6). Kisten lå parallelt med gaden i en afstand af ca. 1,9 m fra den nordlige del af gaden (fig.3 og fig.5). Stenkisten var opbygget af store stenkvadre af en grov sandsten, og var opbygget af en top, to sidesten og en bundsten. De øverste kvadre var ca. 43 x 76 cm, siderne bestod af stenkvadre der var ca. 50-70 cm brede og 16-28 cm tykke og havde en dybde af ca. 50 cm. Bundkvaderen bestod af en let hvælvet sten, der ca. var ca. 1 m bred. Dimensionerne af de øvrige nederste sten kunne ikke registreres. Det rum, stenkisten skabte, var 48 cm bredt og op til 46 cm højt. Mellemrummene imellem stenene var tætnet af ler. Ud fra matrikelkort fra midten af 1800-tallet ses det, at kisten har måttet ligge omtrent i midten af den lille vej/stræde. Denne placering går det sandsynligt, at der er tale om en rendesten, slamkiste eller en tidlig kloak. Iflg. Inger Wiene fra Københavns Museum, skulle følgende gælde for disse: Rendesten: Rendesten gik i sidste del af 1700-tallet fra at være firkantede i snit til at være skrånende. De kan være op til 16 tommer i tværmål, altså 41 cm. Tidlig kloak: De tidligste kloakker kom frem i midten af 1800-tallet og er for det meste muret op. Slamkiste: En slamkiste er en underjordisk konstruktion i forbindelse med rendestenen, som skulle opsamle slammen - de faste dele -, og lade spildevandet løbe videre. Slammet bundfælder i et dybereliggende rum, som er slamkisten. De kunne udformes på mange måder. Det er umiddelbart svært at vurdere, hvilke af disse tre funktioner der er tale om. Det virker dog besværligt med en slamkiste i forhold til tømningen af denne. Set i lyset af grundens funktion som ankerbakke, er det vel mest logisk, at der er tale om en overdækket rendesten, som vel kunne siges at være en form for tidlig kloak. Da dens funktion jo ikke var at fungere i strædet (der var ingen reel bebyggelse i nærheden), må den have været at lede spildevandet fra Grollowstræde og Strandgade ud i Øresund. 4
Fig.3. Matrikelkort over Helsingør by fra slutningen af 1800-tallet. Fig. 4. Foto fra undersøgelsen. venstre) Foto af stenkistens østlige del efter tømning, set fra vest. højre) Foto af det østlige profilsnit, set fra vest. 5
Fig. 5. Plantegning af stenkisten i 1:40. Stenene er markeret med gråt, med sort bygninger og åbne arealer. Grå stiplet linje markerer udgravningsgrænsen. 6
Fig. 4. Snittegning af stenkisten. Øverst snit af den vestlige del af stenkisten, nederst snit af den østlige del. Grå = sten. 1. Lyst sand, oprindelig strandaflejring, 2. Lysebrunt muldet sand med omrodede fund. 3. Mørkbrunt sandet muld, 4. Mørkebrunt meget klæg muld, 5. Stabilgrus. 7
I forbindelse med undersøgelsen blev der gravet et mindre snit op til stenkisten. Her kunne det konstateres, at der ikke var bevaret nogle kulturlag fra før stenkisten blev anlagt. Det sås også, at det oprindelige strandsand fremkom 1,2 m under den nuværende gades overflade. Konklusion I forbindelse med retablering af et kloakbrud 10/11 2009 på Ankerbakken i Helsingør, bliver der påtruffet en stenkiste. Denne blev afdækket i en længde af 3,5 m parallelt med gadens forløb. Kisten var opbygget af store sandstenskvadre, og havde et indvendigt tværmål på ca. 46-48 cm. Der kan her være tale om en overdækket rendesten eller en tidlig kloak, hvis formål har været at lede spildevandet fra Grollowstræde og Strandgade ud i Øresund. 8
9