Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås med god pasning og græsmarksstyring John Vipond havde været rundt i landet på en række besætningsbesøg inden han denne lørdag eftermiddag i november præsenterede sine anbefalinger for den fremmødte gruppe af danske fåreavlere ved sit foredrag på Dalum Landbrugsskole. John Vipond kommer fra SRUC i Skotland det er en landbrugsskole, som også laver praktisk forskning og rådgivning. I sin rolle som rådgiver har John samlet erfaringer fra både Skotland, England samt Australien og New Zealand og har ad den vej opbygget viden om mange driftssystemer med får herunder også forskellige måder at udforme Easy Care driftssystemer. Knap 20 fåreavlere var mødt frem på Dalum Landbrugsskole, for at høre den skotsk fåreavlseksperts anbefalinger til danske fåreavlere. Danske Lammeproducenter havde lavet arrangementet Det optimale Easy Care system John Vipond er som sådan primært optaget af, hvordan man får mest mælk ud af diegivende får og tilvækst hos ud af græs og andre produkter, som har lav værdi for mennesker. Og mindre optaget af, hvordan man
kan begrænse tidsforbruget pr moderfår. Hans pointe er, at der i gennemsnit helst skal komme lige så mange kg lam ud af fåret, som det selv vejer. Det kan udtrykkes i følgende ligning: Vægt af lam solgt pr. 31. december, kg /vægt af får ved ilæmning, kg = 1 Det produktionsmål er brugbart for alle og ikke kun for dem som tænker driften i et Easy Care system. Ikke ret mange fåreavlere kan nå det mål, mange ligger hyppigst på 0,8. Fordelen ved at bruge et sådant overordnet produktionsmål er, at man kan bruge forskellige måder at kombinere gode moderegenskaber hos fårene og hurtig færdigfedning af lammene, for at nå målet - Produktionsmål for Easy Care John Vipond fortalte, at en god besætning i Skotland på 800 får kan have en scanningsprocent på 175 % og en slagteprocent på 169 %. Det vil for mig sige, at der er en dødelighed fra scanning og frem til slagtning på 3,4 %. Det virker for mig lidt urealistisk, og jeg tror ikke mange danske besætninger kan leve op til en så lav dødelighed. Jeg plejer at sige, at dødeligheden skal være under 5 % i læmmeperioden. At nå ned på en dødelighed på 3,4 % fra scanning til slagtning vil kræve meget i de fleste af de besætninger, jeg kender. Og lammene - de skal helst nå 65 kg levende vægt på 100 dage. Selektion i Easy Care Selektion af får skal ske fra store besætninger, for at opnå mærkbare forbedringer. Og i selektionen skal der ud over indeks på fåret også indgå information om døtrenes performance. Hvis man kun selekterer ud fra fårets egen performance, så opnås ingen avlsfremgang, for der selekteres kun ud fra en præstation, som er influeret af miljøforhold. Med avlsinformationer på dyret fra flere besætninger kan der opnås en sikker vurdering af fåret, fordi man med brug af BULP statistik analyser, kan fjerne miljøeffekten i beregningen af estimeret avlsværdi. En avlsplan med import af dyr udefra i et Easy Care system er problematisk, for sigtet er at udvælge de dyr, som bedst er tilpasset regionens klima og miljøforhold. Og den tilpasning sker ved at udvælge de bedste dyr i besætningen gennem år. Det basale er at selektere efter kriterier som rolig får og fravælge får med store patter, som det nyfødte lam ikke kan gabe over. Og det er optimalt med 4-5 læmninger pr. får. Bliver det ældre, så er risikoen for sygdomme og uheld for stor. I Scotland ser han driftssystemer, som har skabt et marked omkring sig for gode får med 4-5 læmninger bag sig. Køberne er fåreavlere, som har bedre tid til opsyn og bedre græs de bedrifter, som de kommer fra. Kan man sælge de får til en god pris, så er der basis for at investere mere i avlsfremgang. Indavlsrisiko: Der kan hurtigt komme en 10 % nedsat vækst, hvis døtrene har samme far som moderen. Kastration af væddere John Vipond anbefaler kastration af vædderlam, hvis ikke lammene er klar til slagtning ved fravænning. John Vipond mener, at vædderlammene begynder at smage af vædder, hvis de bliver over ca. 8 måneder gamle inden slagtning. Undersøgelser viser, at intakte vædderlam indtil fravænning vokser 5-10 % bedre
end kastrerede lam. Men efter fravænning falder de intakte vædderlams tilvækst sammenlignet med de kastrerede, og når bedækningssæsonen nås sidst på året, er tilvæksten den samme. Herefter har de kastrerede lam den bedste tilvækst. Den ændring i tilvækst kan forklares med, at det hanlige kønshormon, som produceres i testiklerne øger tilvæksten hos de intakte vædderlam, men efter kønsmodning bruges for meget af deres energi på at springe på hinanden, så den reelle tilvækst bliver lavere. Derfor vokser intakte vædderlam efter fravænning godt på rødkløver. Rødkløver indeholder som bekendt det hunlige kønshormon østrogen, der tilsyneladende dæmper de intakte vædderlams uhensigtsmæssige adfærd. I England kan man kastrere uden lokalbedøvelse, hvilket naturligvis gør det økonomisk mere attraktiv at kastrere i England end i Danmark. I Danmark kræver lovgivningen, at en dyrlæge har lagt en lokalbedøvelse inden elastikken sættes på sædstrengen. Styring af afgræsning John Vipond præsenterede en strategi til at sikre optimal græsvækst, der samtidig sikre en god næringsværdi af græsset, som både får og lam kan omsætte hurtigt. Pointen er at levende græsblade omsættes næsten af sig selv nede i fårets vom, hvorimod de visne og døde plantedele bruger længere tid på at blive omsat. Så derfor er det for det første vigtigt, at man holder græstæppet grønt og i vækst hele tiden. Fårenes fordøjelse af græsset i vommen hæmmes, når bladenes indhold af det kemiske stof kaldet ligning øges på bekostning af cellulose og hemicellulose. En græsstængel er således meget langsommere at omsætte i vommen end ny-spiret græs. For det andet skal man søge at undgå stængeldannelsen det gør man også ved en tæt afgræsning. Det tredje forhold er at sikre høj vækst i græsset. Forsøg viser, at græsset vækst stiger i takt med overfladen af græsbladene, Og da den overflade stiger eksponentielt over tid, så ser man at græsset vækst også stiger eksponentielt. Det ser man typisk i praksis efter at man har taget slæt af en mark. I starten er væksten langsom, men lige pludselig kommer der en kraftig daglig tilvækst - man kan nærmest se græsset gro. Man kan maksimere solstrålernes adgang til bladene ved at have en stor bladtæthed, dvs. mange planter pr. kvadratmeter. Bladenes livscyklus på en rajgræsplante
De tre forhold indgik i den strategi, som John Vipond præsenterede som en optimal måde at sikre god græsvækst af høj kvalitet i hele vækstsæsonen. Ideelt set skal fårene afgræsse på en måde, så de primært kommer til at æde friske blade og samtidig skal deres afgræsning begrænse stængeldannelsen. Optimal afgræsning medio maj Den generelle anbefaling siger, at man skal tilstræbe en græshøjde på 6-9 cm. Men John Viponds pointe er, at man i midten af maj skal tilstræbe en græshøje på 4 cm fremfor 6 cm højde. Hvorfor det? I maj vil der være begrænset andel af vissent bladmasse i bunden af marken. Der er på det tidspunkt af året en vækst i godt gødet græs på ca. 50 kg tørstof pr. dag pr. ha. Spørgsmålet er, om det er en risiko for lammenes mælkeforsyning ved at sigte efter 4 frem for 6 cm? John mente, at lammet på det tidspunkt nok skal få tilstrækkeligt mælk, for dens sutning vil stimulere moderens mælkekirtler, så den fysiologisk tærer på fedtdepoter, hvis den ikke kan finde nok græs. Så egentlig vil lammet få nok mælk også selv om moderfåret i perioder ikke finder nok græs. Fordelen ved at lade fårene græsse meget tæt i denne periode er, at det vil forbedre græssets vækstmuligheder i juni og især hæmme udviklingen af stængler. Forsøg viser at antallet af planter i en græsmark kan hæves fra gennemsnitlig 800-1000 planter pr. kvadratmeter og op til 1500 planter, hvis der afgræsses til lav højde. Optimal afgræsning ultimo juli Hvad sker der, hvis man fastholdere en lav græshøjde sidst i juli på 4 cm fremfor en på 6 cm. På det tidspunkt af sommeren vil der typisk ligge mere vissent bladdele i bunden af græsmarken, samt ikke mindst et højt antal ormelaver. Så en lav afgræsningshøjde vil på det tidspunkt give stor risiko for lav lammevækst. Og i tørre år endvidere en stor risiko for dødbidning af græsset. For at imødegå de risici, så anbefalede John en afgræsningshøjde i slutningen af juli på 6-8 cm. For at kunne styre efter den højde, skal fåreavleren have fleksibilitet i sit areal til afgræsning og kunne tilpasse det afhængig af om sommeren er våd eller tør. Rotationsafgræsning John Vipond erkender, at det er vanskeligt at få fåreavlere til at anvende et rotationsafgræsnings princip, selv om der er rigtig mange fordele ved det. Problemet opstår, når fårene løbende flyttes fra en fold til en anden fold med nogle dages mellemrum. Så oplever fåreavlerne at fårene får en ujævn foderforsyning, for i de første dage i en ny fold er der meget græs, mens der på den sidste dag lige inden flytning til næste er typisk for lidt. John mener, at man i stedet fremover bør gøre mere ud af at kunne lave mere præcise prognoser for en mulig forventet græsvækst. I dag er der metoder til at kunne give en godt bud på kommende tids vækst i en græsmark ud fra informationer om aktuelt vejr, samt fra den seneste tids registreringer af temperatur, solskinstimer og fugtighedsmålinger. Har man et sådant estimat, kan man langt bedre styre afgræsningen ved blot regulere på belægningsgraden på et areal.
Økonomisk betydning af klovsyge Klovsyge nedsætter ifølge John Vipond lams daglige tilvækst med 50g/ben. Det skal forstås på den måde, at for hvert ben lammet halter på, nedsættes tilvæksten med 50 g/dag. Har lammet således klovsyge på alle 4 ben, vil tilvæksten være nedsat med 200 g pr dag, og det vil i de fleste besætninger betyde, at lammet taber sig. Om arrangementet Arrangementet med John Vipond var lavet af Jørgen Blazejewicz og Svend Joensen og er støttet af Fåreafgiftsfonden. Artiklen er skrevet af Inga Stamphøj, dyrlæge og Povl Nørgaard, cand agro og redaktør på bladet Får.