NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad gik knap så godt? Gennemgå markerne for ukrudt, er der problemgræsser, der skal tages højde for til næste år, skal det noteres ned. Hvordan har svampesprøjtningerne virket, har timmingen og dosis været optimal? Har håndværket været i orden, har plantetallet været godt nok? Noter ned og lær af det. Vinterhvede Svampesprøjtning er nu ikke længere aktuel. Det gennemsnitlige vækststadie er st. 73 (tidlig mælkemodent stadie), mens mange marker er længere fremme i udviklingen. Septoria: Der er meget stor spredning i angrebsstyrken i markerne, og i flere marker ses kraftige angreb. Der ses mest Septoria i Hereford, KWS Cleveland, Nakskov og KWS Dacanto, men der er tilfælde af kraftige angreb i alle sorter. Gulrust: Der er fortsat tilfælde af meget gulrust i de fleste sorter og mest i JB Asano. I Mariboss er der i år kun fundet angreb på enkelte blade i tre tilfælde. Bladlus: Der er angreb af bladlus i ca. 35 procent af markerne (op til 60 procent angrebne strå). Bekæmpelse anbefales frem til st. 73 ved over 40 procent angrebne strå. Herefter bekæmpes kun ved 100 procent angrebne strå frem til og med st. 75 (kerneindhold mælket og let grynet). Til bekæmpelse kan anvendes 0,125 l Fastac, 0,1 kg Karate, 0,125 l Cyperb 100/100W, 0,025 l Cythrin 500, 0,025 l Nexide CS, 0,05-0,1 l Mavrik eller 0,05-0,125 l Pirimor. Ved nyindkøb og dermed nye afgifter er Mavrik, Karate, Pirimor og evt. Fastac billigst. Vær opmærksom på sprøjtefrister, se plantenyt nr. 22. Vårbyg Bygbladplet er fortsat mest udbredt og har igen bredt sig meget i den forløbne uge. Tilfælde af kraftige angreb ses i flere sorter, og mest ses i sorterne Propino og Quench. Bygrust har også bredt sig og mest ses i sorten Quench. Skoldplet har også bredt sig. Der er begyndende angreb af Ramularia i nogle marker. Der ses især angreb af skoldplet og bygbladplet i marker med reduceret jordbearbejdning og forfrugt byg. Det gennemsnitlige vækststadie er st. 67 (blomstring tæt på at være afsluttet), mens de længst udviklede marker er i st. 75 (kerneindhold mælket og let grynet). Evt. svampebekæmpelse i vårbyg skal afsluttes omkring vækststadie 65 (blomstring), og bekæmpelse er således ikke længere aktuel i mange marker. Ved mere udbredte angreb af bygrust eller bygbladplet kan bekæmpelse undtagelsesvis være aktuel endnu i st. 71, men vær her opmærksom på midlernes sprøjtefrister. Skadedyr: Der er fundet bladlus i ca. 30 procent af markerne, og oftest er der under 25 procent angrebne strå. Havre Meldug har bredt sig lidt i den forløbne uge. Meldug bekæmpes frem til blomstring ved over 75 procent angrebne planter. Anvend f.eks. 0,25-0,3 l Folicur eller 0,3-0,4 l Orius mod meldug.
Der er fundet havrebladplet i enkelte marker. Det gennemsnitlige vækststadie er 66 (blomstring), mens de længst udviklede marker er i st. 71 (kerneindhold vandagtigt, de første kerner har nået halv størrelse). Evt. svampebekæmpelse i havre skal afsluttes omkring vækststadie 65 (blomstring), og bekæmpelse er således ikke længere aktuel i mange marker. Der er fundet bladlus i 35 procent af markerne (under 25 procent angrebne strå). Etablering af efterafgrøder Både af miljømæssige og økonomiske årsager er det vigtigt at etablere efterafgrøder, så de får maksimal kvælstofoptagelse i efteråret. En optagelse på optil 30 kg kvælstof pr. ha ved godt arbejde er ikke urealistisk. Det giver en gevinst på 300 kr. pr. ha. Valg af såtidspunkt Korsblomstrede efterafgrøder kan du vælge at så før høst eller efter høst. Den sikreste etablering fås ved såning efter høst, men risikoen for en lav kvælstofoptagelse er stor, hvis såning sker sent (op til den 20. august). For hver dag såningen udsættes, falder kvælstofoptagelsen i efterafgrøden med ca. 1-2 kg kvælstof pr. ha. Såning i høstperioden kræver derfor, at opgaven prioriteres højt, også selv om der samtidig skal høstes og bjærges halm på andre marker. Ved såning før høst sikres en tidlig såning, men sikkerheden for en jævn fremspiring er ikke så god. Specielt under tørre forhold er den usikker. Desuden kan der være problemer med snegle, jordlopper mv. En rettesnor for valg af såtidspunkt: Så før høst af dæksæden, hvis det kan ske senest den 10. august, ellers sås efter høst. Ved såning før høst skal man være opmærksom på følgende: Så med centrifugalspreder og ikke for stor spredebredde. Vælg de marker, der høstes først. Høsttidspunktet er afgørende for udvikling af efterafgrøden. Der må ikke være ukrudt i bunden af afgrøden. Halm og avner skal snittes og spredes jævnt. Minimér kørsel i marken. Efterafgrøden er følsom over for kørsel. Vær omhyggelig med jævn spredning. Der er eksempler på, at man kan etablere efterafgrøder acceptabelt på 24 meter med en hævet elspreder på en frontlæsser og med frø med en TKV på over 15 g. Metoden kræver stor omhu. Vær opmærksom på vindpåvirkning af centrifugalspredere. Vær opmærksom på, om der er problemer med snegle i marken. Ved såning efter høst skal man være opmærksom på følgende: Så marken så tidligt som muligt. Hver dags udsættelse koster skønsmæssigt 20 kr. pr. ha. Så gerne i forbindelse med stubharvning. Radsåning, kombisæt mv. kan også anbefales, men vil være omkostningstungt. Etablering ved stubharvning Ved at foretage en stubharvning i forbindelse med såning sikres der fugt til frøenes spiring. Desuden kan man ved montage af centrifugalspreder være sikker på en fornuftig fordeling af frøene, da arbejdsbredden holdes nede på en bredde, som sprederne kan håndtere.
Det er ved denne etableringsmetode vigtigt, at frøene ikke harves dybt ned. Modsat skal det sikres, at frøene dækkes. Derfor anbefales det, at stubharven er monteret med en form for efterbehandlingsredskab. Billede 1: Stubharve påmonteret elspreder. Foto: Jens Erik Jensen, VFL. Stubharvning udgør selvfølgelig en omkostning og kan måske være svær at få tid til midt i en travl tid, men har dog også værdi i form af forebyggelse af ukrudt. De regelsatte datoer I tabel 1 er vist vigtige datoer for etablering og destruktion af både mellemafgrøder og pligtige efterafgrøder. Tabel 1. Vigtige datoer for etablering og destruktion af mellemafgrøder og pligtige efterafgrøder. Dato Frist 20. juli Etablering af mellemafgrøder (olieræddike og gul sennep) 1. august Etablering af korn og græs som pligtige efterafgrøder 20. august Etablering af korsblomstrede som pligtige efterafgrøder 20. september Tidligste nedmuldning af mellemafgrøder (olieræddike, raps og høstet frøgræs) 20. oktober Tidligste destruktion af pligtige efterafgrøder 1. marts Tidligste destruktion af pligtige efterafgrøder i majs (gælder også for 70 pct. græs og græsefterafgrøder på 2,3 DE-brug). Forår 2015 Efterafgrøder skal efterfølges af en vårsået afgrøde. Regler for jordbearbejdning efter høst Regler for jordbearbejdning efter høst Der må ikke foretages jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder fra høst og frem til den 1. november på lerjord (JB 5-11) og frem til den 1. februar på sandjord (JB 1-4). Der er dog enkelte undtagelser. Reglerne skal tages med forbehold, da gødningsbekendtgørelsen for 2014/15 endnu ikke er vedtaget. Der forventes ikke ændringer på området.
Hvem skal overholde reglerne? Virksomheder med en årlig omsætning på over 50.000 kr. fra plante- og/eller husdyravl og som dyrker et samlet areal på mindst 10 ha, skal overholde reglerne for jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder. Det gælder uanset om virksomheden er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ej. Jordbearbejdning defineres i denne sammenhæng, som aktiviteter i marken, der har til hensigt at bearbejde jorden eller afgrødestubbe. Følgende aktiviteter anses ikke for jordbearbejdning: Høst, presning, indsamling af halm, kalkning, tromling og nedfældning af gylle på udlægsgræs efter korn eller helsæd. Der må ikke foretages jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder fra høst af forfrugt frem til den 1. november på lerjord (JB 5-11) og frem til den 1. februar på sandjord (JB 1-4). JB 12 jorde skal indplaceres som den jordtype, den minder mest om i tekstur. Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø efter høst er tilladt fra den 1. oktober. Autoriserede økologiske bedrifter er ikke omfattet af reglerne om forbud mod jordbearbejdning. DESUDEN GÆLDER FØLGENDE REGLER: Hvis der den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler, må autoriserede læggekartoffelavlere og avlere af spisekartofler, foretage jordbearbejdning fra den 1. november (uanset jordtypen). Hvis der har været dyrket kartofler, må der jordbearbejdes fra den 1. november. Har der været dyrket roer i planperioden før, er du fritaget fra forbuddet. Arealer, hvor der etableres lovpligtige efterafgrøder, er ikke omfattet af reglerne. Arealer, hvor der har været dyrket eller, hvor der skal dyrkes visse gartneriafgrøder, er fritaget fra forbuddet om jordbearbejdning. Arealer, hvor der ifølge skriftlig aftale med offentlig myndighed ikke må anvendes sprøjtemidler, er ikke omfattet af reglerne. Arealer, hvor der har været dyrket flerårige vedplanter, eller hvor der skal dyrkes flerårige vedplanter, er ikke omfattet af reglerne. Arealer, hvor der har været dyrket kolbe- eller kernemajs, er ikke omfattet af reglerne. Reglerne betyder, at i de marker, hvor du skal have vårsæd i 2015, må du, efter høst, ikke foretage jordbearbejdning før de angivne datoer. Det gælder alle former for jordbearbejdning - også nedmuldning af halm, overfladiske harvninger, grubning mv. Dyrkning af vintersæd Hvis du dyrker vintersæd, må du gøre som du plejer. Husk, at du kun bør stubharve efter høst og forud for vintersæd, hvis du ønsker at: 1. Nedmulde halm, 2. Etablere et såbed (pløjefri dyrkning) eller 3. Fremprovokere spiring af visse problematiske græsukrudtsarter som gold hejre eller af spildkorn. I disse tilfælde er det tilstrækkeligt med en øverlig harvning, som bringer frøene i kontakt med jordfugt. For andre græsukrudtsarter er det bedre at undlade at harve.
Etablering af efterafgrøder Hvis du vil etablere lovpligtige efterafgrøder, så må du foretage jordbearbejdning. Hvor der har været dyrket lovpligtige efterafgrøder, må der pløjes, eller de lovpligtige efterafgrøder må på anden måde destrueres fra den 20. oktober. For udlæg i majs er det dog først den 1. marts. Ved etablering af frivillige efterafgrøder må der jordbearbejdes ved etablering af efterafgrøden. Nedvisning og efterfølgende jordbearbejdning følger datoerne for jordbearbejdningsreglerne, hhv. 1. november (JB 5-11) og 1. februar (JB 1-4). SPØRGSMÅL? Kontakt Planteavlskontoret Lars Olsen 5679 1920 2942 7359 Henry Møller Andersen 5679 1926 2324 4392 Per Dalsby 5679 1925 2321 0125 Maja Folmer- Petersen 5679 1923 2943 6484 Søren Holmgren 5679 1921 2942 7379 Lone Urbrand Larsen 5679 1927 3030 6484 Ole Hansen 5679 1922 3024 7420