Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs
GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk) Endelig kom der lidt regn til den tørre, fynske jord. Majsen var begyndt at mangle vand og mange kløvergræsmarker trængte også til at blive vandet op. Høsten af korn, frø og raps er i fuld gang. I nogle områder er man langt, andre steder er høsten lige startet. Udbytterne er lidt præget af den manglende vandtilførsel, men heldigvis ligner 2019 ikke 2018. I skrivende stund har vi fået ca. 1500-1600 majsvarmeenheder (MVE) siden 1/5. Udviklingen har fulgt den gamle klimanormal fra 1960-1990 med undtagelse af den sidste uge, hvor vejret har været meget varmt. Det er selvfølgelig ikke muligt at forudsige præcis hvornår vi når 2400.2500 MVE, men hvis vejret udvikler sig nogenlunde som normalt, læner vi os ind over en forventet høsttid omkring 15-20/9 i de varme områder og omkring 1/10 i de kolde. Mange steder har 3. slæt været skuffende-ja nærmest ikke eksisterende. Nu må der være grundlag for at få gang i græsset igen, dvs. hvis det ikke er pudset af, så skal det gøres snarest og er der ikke kørt gødning på arealerne er det høje tid at få det gjort. Det er normalt ikke GrovfoderNyts redaktions opgave at beskæftige sig med efterafgrøde-lovgivning, men den nye flexible ret til at etablere pligtige, - og husdyrefterafgrøder efter 20/8 bør dog berøres: Vores udgangspunkt er, at det ikke skal blive reglen at efterafgrøder sås for sent. Bevares, der kan være marker eller år, hvor det er uundgåeligt. Reglernes bestemmelser om kvotetræk ved sen såning er så restriktive, at vi ikke kan anbefale at satse på det, ja de er så restriktive, at udskydes såningen til efter 29/8, så er det bedre helt at lade være og tage et generelt kvotetræk på de 93/150 kg N og have mulighed for at så vintersæd. I øvrigt udskydes fristen d. 20/10 for fjernelse af efterafgrøden ikke, selvom der sås helt frem til den sidste dato 7/9.
Dette gælder så i øvrigt kun hvis efterafgrøderne er pligtige, - og husdyrefterafgrøder. Hvis de også skal tælle som MFO-efterafgrøder så bliver fristen for fjernelse udskudt, så der altid er 8 uger fra såning til fjernelse (EU-regel). Hvis efterafgrøden kun er MFO-efterafgrøde sker der ikke et træk i kvælstofkvoten som konsekvens af udskudt såning frem til 7/9. Budskabet herfra derfor må være: Kontakt din rådgiver hvis du er det mindste i tvivl!!!! Pladsen her levner ikke rum til at gennemgå reglerne i detaljer, vi skal bede Jer om undskyldning for, at dette indlæg måske er lidt indforstået. Etablering af kløvergræs Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk) Ved etablering af kløvergræs i august er målet at få en god ensartet bestand af græs og en passende stor andel af kløver. Tidlig etablering i den første tredjedel - halvdel af august er vigtig. Det giver en større andel af kløver og 1.000 til 1.300 FE mere pr. ha end ved etablering omkring 1. september. Også i år ser det ud til at blive en tidlig høst, så der kan blive gode muligheder for at få sået det nye udlæg rettidigt efter f.eks. en kornmark. Kløvergræsblandinger og arter der egner sig til udlæg i sensommeren Næsten alle arter og blandinger egner sig til såning i august, men der er dog et par undtagelser og nogle forbehold: Blandinger til slæt med kløver og stor andel af alm. rajgræs, nummer 22, 35, 42, 43, 45, 46 og 47, kan etableres med rimelig sikkerhed i sensommeren inden 15. august. Slætblandinger med et betydeligt indhold af strandsvingel, det er nummer 36 og 37skal etableres inden 8. til 10. august. Det skyldes at strandsvingel er en langsom starter. Det samme gælder græsblandinger med et stort indhold af småfrøede arter som timote.
Blandinger med stor andel af strandsvingeltypen af rajsvingel, bl. 40, 41, 49 og 50 kan, på kolde lokaliteter, håndteres som blandinger med stor andel af strandsvingel. På milde lokaliteter kan disse blandinger håndteres som blandinger med stor andel af rajgræs. Blanding nr. 48 med et stort indhold af lucerne egner sig ikke til udlæg i sensommeren, den skal udlægges i dæksæd om foråret. Udsædsmængden bør være 30 til 33 kg pr. ha. Størst udsædsmængde anvendes ved blandinger med rajsvingel, som blanding 40, 41, 45, 46, 47, 49 og 50 fordi rajsvingel har en stor frøvægt. Sådybde Den korrekte sådybde for kløvergræs er 1 til 2 cm, og er meget vigtig. Det er vigtigt at indstille såmaskinen korrekt. Kontroller sådybden flere gange. I kløvergræs må man gerne kunne se cirka 10 pct. af frøene i såsporet efter såning. For dyb såning har især stor betydning for bestanden og fremspiringshastigheden af hvidkløver. Såning i mere end 2 cm s dybde vil næsten altid resultere i, at kløveren ikke spirer frem. Skal man pløje før etablering af kløvergræs, eller kan man harve? Når man overvejer pløjning eller ej, ja mulighederne for at lave et godt såbed i det hele taget, skal man huske, at der skal sås små frø i en præcis sådybde på 1-2 cm. Der må ikke være afgrøderester, stub og ukrudt som generer såskærene. Etablering efter pløjning En forudgående pløjning med en hurtig pakning af jorden giver normalt en god sikker etablering og det laveste ukrudtstryk. Pløjning, harvning, pakning samt såning af græsfrø skal helst ske i løbet af få timer for at bevare jordens fugtighed. Udlægget skal sås på fast tromlet eller pakket jord i cirka 1 og maksimum 2 cm dybde. En hurtig og effektiv fremspiring af græs og især kløver sikres med en afsluttende tromling. Især på lerjord, hvor jorden kan være lidt knoldet, har en tromling god effekt på fremspiringen. Pas dog på med tromling ved udsigt til kraftig regn. Ulempen ved pløjning kan i nogle tilfælde være grove knolde som kan være vanskelige at bearbejde tilstrækkeligt til det gode såbed. Bemærk, hvor mange gange ordret: Pakning dukker op. Det er helt afgørende for en sikker etablering af kløvergræs efter pløjning, at jorden pakkes ordentligt. Etablering uden pløjning Fordelen ved pløjefri etablering er, at det er lettere at lave et jævnt og kompakt såbed uden spor, men det giver en større bestand af ukrudt og kan give betydelige problemer med fremspiring af spildkorn. Ved høst, af den forudgående afgrøde, bør man sætte kort stub, undgå spild og spred avnerne. Jorden bearbejdes i 10 til 12 cm dybde med stubharve og derefter harves med en såbedsharve i 2 til 4 cm dybde. Opharvning kan også ske med en tallerkenharve påmonteret en kraftig pakvalse. Der arbejdes i 5 til 10 cm dybde. Harvning, pakning samt såning af græsfrø skal helst ske inden for en kort periode for at bevare jordens fugtighed. Er der meget spildkorn samt ukrudt, kan man en uge efter opharvning bekæmpe de fremspirede spildkornsplanter med 1,0 liter glyphosat (360 gram pr. liter) pr. ha. Udlægget kan sås dagen efter behandling med glyphosat. Det er der i praksis ikke særligt tit tid til, men så må man jo så vinterbyg som andre gør, for at kunne etablere f.eks. vinterrapsen tidligt nok!
Udlægget skal sås på fast pakket/tromlet jord i cirka 1 til maksimum 2 cm dybde. Efter såning af udlægget tromles arealet for at frøene får tilstrækkelig kontakt med jorden. På lerjord er dette specielt nødvendigt. Såteknik med pakvalse, dobbelte skiveskær og trykrulle i såsporet er velegnet til etablering af kløvergræs. Desværre er der mange, der sår for dybt, så indstil såmaskinen korrekt. Man må gerne kunne se cirka 10-15 pct. af frøene i såsporet efter såning. Foto: Karsten A. Nielsen, SEGES. Skal man bruge dæksæd ved udlæg i august? Hvis udlægget sås rettidigt, er der ingen fordele for kløvergræsset ved at så dæksæd. Hvis såningen sker lidt for sent, kan en moderat mængde dæksæd være med til at beskytte udlæg mod tidlig frost. I den situation anbefaler vi at udså 30-35 kg/ha vinterhvede. Denne mængde udsæd er tilstrækkelig til at sikre beskyttelsen af udlægget, men det er ikke nok, hvis dæksæden skal kunne gå for at være en afgrøde, (se nedenfor). Hvede har i forhold til de andre arter af vinterkorn den fordel, at den ved høst som grønkorn passer sammen med 1. slæt græs, har en god fordøjelighed, og har begrænset genvækst. Når der er dæksæd, kan der udlægges gylle med slanger før første slæt i foråret fordi det regnes som en kornmark - og derved undgås skader på udlægget ved nedfældning, men pas på spor i marken. Sensommerudlæg som MFO-græsudlæg og afgrødevariation Vælger man dæksæd af vinterhvede kan dette, under visse betingelser, regnes som en hovedafgrøde i det grønne krav om flere afgrøder. Grønkornet kan derfor f.eks. tælle med som én af de tre afgrøder, man skal have, hvis man har et omdriftsareal på 30 ha eller derover. Græs-og kløvergræsudlæg i vinterhvede kan tælle som MFOgræsudlæg, såfremt der kan konstateres en anden hovedafgrøde end græs på arealet. For at vinterhvede til grønkorn kan tælle som en hovedafgrøde, kræver det, at:
Der anvendes dæksæd af vintersæd (vinterhvede) Grønkornet høstes efter maj Det skal være muligt at konstatere stubrester af korn ved kontrol frem til 25. juli. Hvis vinterhvede til grønkorn kan tælle som hovedafgrøde, på baggrund af ovenstående, kan udlægget tælle som MFO-græsudlæg. For at fremme en vis mængde grønkorn bruges 45 til 60 kg vinterhvede pr. ha som dæksæd, den mindste udsædsmængde ved tidlig såning, første uge af august vælg en sildig sort af vinterhvede. Udlægget etableres så rettidigt som muligt, dvs. i den første halvdel af august. Afgrøden af korn og kløvergræs skårlægges sammen med 1. slæt efter 15. maj. Ukrudtsbekæmpelse Ukrudt er generelt ikke et stort problem ved udlæg i efteråret, især ikke hvis der er pløjet før såning. Hvis man skønner, at der er behov, er Stomp CS godkendt til udlæg af græs og kløvergræs uden dæksæd om efteråret med en dosis på 1,0 liter pr. ha. 1,0 liter Stomp CS kan ligeledes anvendes i vintersæd med udlæg af kløvergræs. Græsfrøene skal være dækket af jord. MERE Centrovice.dk Find din planteavlsmedarbejder Alle artikler fra GrovfoderNyt Ret din profil
CENTROVICE Dambovej 11 5492 Vissenbjerg Vis på Google Maps KONTAKT Tlf. nr. 7015 9900 Fax nr. 6340 7199 kontakt@centrovice.dk Du har modtaget denne mail fordi du er tilmeldt nyhedsbrevet GrovfoderNyt. Ønsker du at framelde GrovfoderNyt, kontakt din planteavlskonsulent.